For øjeblikket bliver omfanget af retten til at blive glemt diskuteret i forhold til personers ønske om at blive fjernet fra Google-søgninger. Men som Jyllands-Posten kan fortælle, er der i øjeblikket en persondatalov til behandling i Bruxelles, der vil give europæerne mulighed for at få fjernet oplysninger hos ikke blot Google og Facebook, men også rundt omkring i alskens registre hos private virksomheder – blandt andet bankerne – og i den offentlige sektor, for eksempel i kommunerne.
»Internettet er på mange måder en velsignelse, men det er også et monster. Vi har skabt et dyr, der kan spise os. Vi er blevet overvågelige på en helt anden måde end tidligere. Persondata skal behandles med omsorg. Virksomheder og det offentlige skal ikke bare have fri adgang til at bruge oplysninger, der er tæt knyttet til den enkeltes integritet. Derfor er der brug for en skarp regulering,« siger Peter Blume, professor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet til Jyllands-Posten.
Europaparlamentarikeren Jens Rohde (V) mener, at reglerne er for stramme i det nuværende udspil fra EU-Kommissionen. Reglerne er skrevet med de største dataindsamlende firmaer i tankerne, men kommer til at gælde meget bredere, lyder kritikken.
»Kommissionens udspil er alt for meget ”one size fits all”. Der er Google- og Facebook-lovgivning hen over det hele. Fordi man har problemer med retten til at blive slettet og give samtykke, bliver det bredt ud over arbejdsgivere, forskning og alle mulige andre ting,« siger han til Jyllands-Posten.
Første udspil fra Kommissionen er blevet mødt med en massiv lobbyindsats fra de store it-firmaer, som nu er de mest aktive lobbyister i EU-systemet, men også har sat kampen ind i de enkelte medlemslande. Jens Rohde er blandt de EU-politikere, som er kommet med flest forslag til ændringer og opblødning af reglerne, og han kalder det første udspil for populistisk lovsjusk.
Blandt de stramninger, der forventes at gå videre i arbejdet med loven, er langt højere bøder end i dag, ligesom reglerne bliver lavet som en forordning, som gælder direkte som lov i hvert medlemsland, modsat et direktiv, som hvert land selv skal omsætte til national lovgivning.
Forslaget til nye regler indeholder også krav om en dataansvarlig, en slags ombudsmand, hos alle større virksomheder og myndigheder, som gemmer på data om kunder og borgere. Denne person skal være beskyttet bedre mod fyring, end en dansk tillidsmand er i dag, for at sikre uafhængighed og muligheden for kritik af arbejdsgiveren. Men forslaget er også blevet mødt af skarp kritik, fordi det vil påføre mange virksomheder ekstra omkostninger, og den endelige udformning af reglerne kan derfor nå at ændre sig markant.
Ifølge avisen håber de mest optimistiske, at et endeligt lovudkast er færdigt inden årsskiftet, mens flere lande plæderer for, at forhandlingerne skal fortsætte ind i 2015.
Leave a Reply