Nu må vindmøllebranchen komme ud af busken og demonstrere, at de kan bygge vindmøller til vands til meget lavere priser end for eksempel i Anholt Havmøllepark.

Sådan siger formand for aktieselskabet Havvind Århus Bugt (HÅB), Søren Egge Rasmussen, i forbindelse med, at selskabet indkalder prækvalifikationsbud på totalleverancen til MejlFlak Havmøllepark i Aarhusbugten vest for Samsøs nordspids.

Mølleparken skal bestå af 20 vindmøller med en maksimalhøjde på 150 meter, og leverancen omfatter alt fra vindmøllerne til fundamenter til installation, nettilslutning, driftsgaranti samt serviceordning.

Prisloft på cirka 60 øre

Men til forskel fra de hidtidige udbud på havmølleparker, hvor selskaberne konkurrerede på prisen uden et loft, så er der denne gang en maksimumpris på strømmen fra Mejlfalk-parken på omkring 60 øre pr kWh.

Mejlflak Havmøllepark er nemlig tilskudsmæssigt stillet som landmøller, der bliver opstillet før den 31. december 2013. Her ligger tilskuddet på 25 øre oven i den gældende markedspris for el i 22.000 fuldlasttimer, hvilket svarer til cirka fem år.

»Men vi tror fuldt og fast på, at der nok skal komme nogle bud, selvom prisloftet ligger relativt lavt, for vi har løbende haft dialog med 12 selskaber fra ind- og udland omkring projektet,« forklarer Søren Egge Rasmussen.

Han tilføjer, at Mejlflak Havmøllepark for eksempel ligger tæt på land og vejrmæssigt er nemmere at arbejde med, hvilket er faktorer, som bør gøre, at projektet kan blive langt billigere end for eksempel Anholt Havmøllepark. Her fik Dong Energy ordren til en samlet maksimumpris på 1,05 kroner pr kWh.

Selskaber kan øve sig

»Man kan jo også sige, at Mejlflak udgør en mulighed for vindmøllesektoren for at øve sig på en kystnær park, før de eventuelt vil byde på de seks kystmøllerparker, som Energistyrelsen udbyder,« siger han.

Det endelige udbud på de seks kystnære havmølleparker på tilsammen 450 MW udsendes i december 2015, og ifølge Energistyrelsens plan skal de endelige bud være inde i februar 2016. Forud går prækvalifikationer og forhandlinger med budgiverne.

Mejlflak Havmøllepark-projektet har været undervejs i tre år, og ejerne af selskabet bag projektet, Havvind Århus Bugt, udgøres fortrinsvis af jyske elselskaber med NRGI som hovedaktionær.

Projektet er kommet i stand som et såkaldt ‘åben-dør-projekt’, hvor et selskab ansøger Energistyrelsen om retten til at bruge området til vindmøller.

I juni 2011 fik selskabet eneret på forundersøgelser i området Aarhus Bugt og har i foråret fået tilsagn om en VVM-godkendelse med en række krav tilknyttet. Blandt andet blev højden af møllerne begrænset til 150 meter, ligesom fundamenterne skal være såkaldte gravitationsfundamenter.

Den netop annoncerede udbudsrunde gennemføres i perioden februar-maj 2014 med henblik på udvælgelse af totalleverandør/konsortium medio 2014.

Målet er, at havmølleparken kan nettilsluttes i 2016 – med mulighed for at skubbe idriftsættelsestidspunktet til senest 2017.

Prækvalifikationsudbuddet gennemføres med inddragelse af HÅB’s bygherrerådgivere, som omfatter Cowi og Sauer-Roldskov Advokatfirma med Sandroos advokatfirma som underleverandør.

Amerikanske forskere har udviklet en ny teknologi, som kan omdanne mikrobølgeenergi til strøm. Det skriver BBC.

Ifølge forskerne fra Duke University i den amerikanske stat North Carolina, kan lyd-, satellit- eller wifi-signaler høstes og omdannes til strøm.

Enheden, der konverterer energien fra bølgerne, er bygget af metamaterialer, der er kunstige og med egenskaber, som ikke findes i naturen.

Den består af glasfiber og kobberledere på en printplade, som indfanger de forskellige former for bølgeenergi og konverterer den.

Det er lykkedes forskerne at konvertere mikrobølger til 7,3 volt – en USB-oplader til eksempelvis at oplade batterier til mobiltelefoner og kameraer giver omkring fem volt.
Samtidig har de opnået en energieffektivitet på 37 procent, hvilket kan sammenlignes med solcellers.

Forskerne håber, at teknologien i fremtiden kan blive bygget direkte ind i mobiltelefoner, som derigennem kan oplades trådløst. Teknologien kan også hjælpe i områder uden adgang til strøm, hvor energi kan høstes fra signaler fra mobiltelefonmaster.

Nej dette er ikke om hvide sokker eller andre skønne fordomme om påklædning af iværksættere.

Uge 47 nærmer sig med hastige skridt. Ugen hvor alle iværksættere mærker, at der er fokus på iværksætteri. Ugen hvor iværksættere holder fri fra arbejdet, hvis de da skal følge med i bare 1/8 af alle arrangementer, der venter derude i hele Danmark – mulighedernes uge for at få en bunke viden, connecte med andre og måske drukne i mange arrangementer – men fedt er det, at der er inspiration alle steder.

Hvem deltager ? Hvad er top1 favorit eventen ? Er det værdifuldt nok? En uge med fuld fart og flere events der overlapper. Det er lidt kulturnats agtigt. Meget massivt på kort tid og så bum slut – tilbage til normalen.

Jeg synes som sagt det er fedt, og iværksættere gøres til helte uagtet bedrift. Sejt og med til at give et energipust. Håber vi ser en øget skabertrang – også efter uge47.

www.Uge47.dk – tjek det ud.

Det er er par måneder siden at jeg opgav af køre hjemme-server. Min ADSL-linie er noget hø især fordi jeg
maximalt kan køre 0.3-0.5 MBit/sek i upload-hastighed stabilt. Jeg er nu ved at flytte de sidste ting over på min virtuelle Linux-maskine på Internettet.

I det næste par blog-indlæg regner jeg med at skrive om en del af de “småproblemer” og løsninger, jeg er nået frem til.
Jeg regner med at skrive meget “hands-on” så andre, der selv vil lave server kan følge med.

• Valg af server-OS-type, overvågning og administration i dagligdagen. Spoiler-alert: Debian
• Min server skal have web-server for en række domæner. Et af dem skal være lidt bedre beskyttet – så SSL ind på den.
• Jeg vil have en web-mail (netop denne skal have SSL pga. password login)
• Jeg vil have en IMAP (og IMAPS) backend-mailserver til mails
• Jeg skal synkronisere mine gamle emails fra en IMAPS-server til den nye IMAPS-server.
• Jeg vil kunne tilgå IMAP-serveren udefra med kryptering på f.eks. fra min mobil.
• Jeg vil kunne sende emails fra min mobil uanset hvor jeg er – derfor vil jeg gerne have en SMTP server med (sikret) login.

I er velkomne til allerede nu at komme med indspark til alt dette, men ellers skyd løs til de kommende blog-indlæg.
Jeg forventer, at der kommer 2-3 per uge i denne serie.

/pto

Danmark fik – efter massive startvanskeligheder – en digital tinglysning, der nu sparer staten for over 100 millioner kroner hvert år, fordi en masse manuelt papirarbejde og post frem og tilbage er forsvundet.

Den gevinst vil man også gerne høste hos vores norske naboer, hvor regeringen derfor i finanslovsforslaget for 2014 har sat 24 millioner kroner af til, at Kartverket, Norges svar på Geodatastyrelsen, kan gå i gang med udviklingen at et nyt it-system til tinglysning.

Men den beslutning er kontroversiel – for tidligere har en ekstern rapport konkluderet, at det mest hensigtsmæssige ville være at bygge videre på de it-systemer, som allerede findes på området. Det skriver Teknisk Ukeblad.

Et offentligt ejet selskab, Norsk Eiendomsinformasjon, har nemlig udviklet systemet Regina i en pilotudgave, der allerede løser en del af de opgaver, der er når fast ejendom skifter ejer.

Ved at flytte hele Regina-systemet til Kartverket og bygge videre på det, kunne en fuld digital tinglysning være klar flere år før, at en helt nyudviklet løsning ville blive færdig. Og fordi de potentielle besparelser er store, svarer det alene til en forskel på 341 millioner kroner (380 millioner norske kroner) i tabte besparelser. Det vil også være billigere i udviklingsomkostninger at bygge videre på Regina, i forhold til at begynde fra bunden af.

Omvendt ville man ved at starte forfra kunne vælge den teknik, der var bedst til en opgave som digital tinglysing, lød det også i den eksterne rapport, der kom i juni. Men det er ikke samlet set en stor nok fordel til at opveje besparelserne.

Norsk Eiendomsinformasjon er ejet af Nærings- og Handelsdepartementet, der svarer til et dansk erhvervsministerium, mens Kartverket hører til under Kommunal- og Moderniseringsdepartementet.

Og forholdet mellem Norsk Eiendomsinformation og Kartverket er ikke det bedste, for de to parter har tidligere været i juridisk slagsmål, der endte i retten, skriver Teknisk Ukeblad.

Efter mange måneders hård kritik blev multimedieskatten aflivet, da regeringsmagten skiftede i efteråret 2011. Men den blev afløst af en skat på telefoner, der blev døbt smartphone-skatten.

Og selvom smartphone-skatten er mindre omfattende end multimedieskatten, viser det sig, at rigtig mange stadig er ramt og skal betale skat af 2.500 kroner ekstra hvert år. Hvor multimedieskatten omfattede 550.000 danskere, har 420.000 skatteborgere siden 1. januar 2012 betalt smartphone-skat.

Det skriver organisationen IT-Branchen, der længe har kæmpet imod beskatning af både computere og telefoner til arbejdsbrug.

Antallet har været nogenlunde konstant siden skatten blev indført – men det er langt højere end det overslag, Skatteministeriet kom med, da smartphone-skatten blev udtænkt og indført.

Dengang hed det sig, at 130.000 danskere ville skulle betale skat af deres arbejdstelefon, men i virkeligheden var det altså mere end tre gange flere, som blev ramt.

»Det er udtryk for en forældet tankegang, at medarbejderne skal betale skat af de smartphones, som de bruger til at udføre deres arbejde med. Smartphones er i dag blevet et arbejdsredskab nøjagtigt ligesom computere er det,« udtaler Morten Bangsgaard i pressemeddelelsen.

Ifølge IT-Branchen har den nye skat blot overtaget, hvor den gamle multimedieskat slap. Og ligesom den tidligere skat, er det fleksible medarbejdere, som bliver ramt, hvilket skader produktiviteten, mener organisationen.

Med smartphone-skatten får ægtefæller 25 procents rabat, hvis de begge skal betale skatten. Computere og internetforbindelser til arbejdsbrug er ikke beskattet, kun telefoner.