Metroselskabet påtog sig så store risici i anlægsbudgettet for metrobyggeriet, at det nu koster skatteyderne en ekstraregning på to milliarder kroner, fremgår det af Politiken søndag.
Ifølge avisen forsøgte Metroselskabet nemlig at spare 200 millioner på anlægsbudgettet, da det skulle godkendes i 2010, ved at skrive to optioner ind, der dels gav selskabet selv ansvaret for at indhente myndighedsgodkendelser, dels gav lovning på, at entreprenøren kunne arbejde i døgndrift på fire byggepladser.
Men som bekendt har det ikke været lige let at få tilladelse til at operere med natarbejde, og metrobyggeriet er derfor forsinket med et år, hvilket nu koster skatteyderne to milliarder kroner til ekstra udgifter.
Ifølge Politiken blev Folketingets finansudvalg aldrig orienteret om, hvilke risici der lå i budgettet, og det fremgik ikke af aktstykke 51, hvori Transportministeriet bad om bevillingen. Ministeriet burde have redegjort for risiciene, fastslår Jørgen Albæk Jensen, professor i statsret fra Aarhus Universitet
»Folketingets finansudvalg har ikke fået fyldestgørende oplysninger. Det her er et væsentligt element i den samlede vurdering af økonomien, og Transportministeriet burde have forudset og peget på, at døgnarbejdspladserne kunne give problemer,« siger han til Politiken.
Sagen granskes nu af Rigsrevisionen. Af samme grund har formanden for Finansudvalget, Christian Friis Bach (R), ikke lyst til at udtale sig. Heller ikke transportminister Magnus Heunicke (S) har ifølge Politiken ønsket at kommentere.
Efter Politikens artikel offentliggjorde Metroselskabet en pressemeddelelse, hvori selskabet afviser kritikken.
»Vi følger den samme ansvarsfordeling mellem bygherre og entreprenør, som der er gældende på alle store projekter herhjemme, og vi har ikke påtaget os en større økonomisk risiko undervejs. Vi har overtaget noget kontorarbejde og skal sikre, at myndighederne får ansøgninger til tiden. Ansvarsfordelingen mellem os og entreprenøren CMT i forhold til myndighedernes tilladelser er den samme som på alle andre projekter. Det er der ikke ændret ved,« skriver Henrik Plougmann Olsen, Metroselskabets administrerende direktør.
Henrik Plougmann Olsen skriver endvidere, at Metroselskabet ikke kan stå for skud, når det budgetterede med natarbejde, selvom flere eksperter har kaldt det for at være i strid med normal lovgivning.
»Det er vigtigt en gang for alle at slå fast, at der ikke er noget ulovligt i at arbejde om aftenen og natten. Det gør vi allerede flere steder. Men det var ikke kendt, da man indgik kontrakterne, at en enkelt naboklage kunne få opsættende virkning og dermed stoppe arbejdet på nogle af byggepladserne. Det har vi ikke haft mulighed for at kunne forudsige,« siger han.
Københavnske byrådspolitikere er også kommet op af stolene efter afsløringerne. Indstillingen fra Metroselskabet til kommunen så fornuftig ud, mente København Kommunes økonomiudvalg, som derfor anbefalede de københavnske politikere at tilslutte sig budgettet og godkende økonomien.
»Metroselskabet har påtaget sig ansvaret i forbindelse med myndighedsbehandling af anlægget og bygningsregistrering. Økonomiforvaltningen vurderer, at denne ansvarsfordeling er fornuftig og vil således ikke pålægge selskabet betydelige udgifter,« skrev forvaltningen ud om den model, der altså nu er løbet op i en uforudset stor milliardregning.
Derfor står forvaltningen sammen med Metroselskabet for skud, hvor en række fremtrædende lokalpolitikere i skarpe vendinger kritiserer fremgangsmåden.
»Vi tog som folkevalgte en meget stor risiko, som vi ikke var vidende om. Når forskellen er at gå fra en besparelse på 200 millioner til en udgift for skatteyderne på 2 milliarder, så er der begået en meget stor fejl,« siger de Radikales leder i København, Anna Mee Allerslev, til Politiken.
Leave a Reply