Kommunerne gør via Kombit klar til det såkaldte monopol-brud, hvor KMD i dag sidder på monopol-systemer svarende til cirka en milliard kroner om året i værdi.

Seneste nyt i processen er en stribe såkaldte tekniske dialogmøder med leverandører vedrørende de fælleskommunale støttesystemer, der skal udgøre dele af infrastrukturen i den fælleskommunale Rammearkitektur.

Konkret har fem leverandører foreløbig tilmeldt sig de seneste 24 timer, men interessen er generelt stor for hele processen om de kommende udbud på monopolområdet, oplyser Kombits kommunikationschef Mikkel Tang Hedegaard.

Den tekniske dialog er, ifølge Kombit, en opfølgning på en tilsvarende dialog i forsommeren 2013.

Her gav en række potentielle tilbudsgivere input til Kombits daværende version af kravsspecifikationen.

Vejen mod konkurrencedygtige tilbud
Kombit oplyser at der afholdes denne form for dialog med leverandørerne på alle Kombits projekter, hvor man forinden offentliggør den seneste version af kravsspecifikationer, kontrakter og øvrigt relevant materiale.

“Helt overvejende handler det her om åbenhed, og om at klæde leverandørerne på til at kunne give konkurrencedygtige og konditionelle tilbud,” siger Mikkel Tang Hedegaard

I dialogen med leverandørerne skal også drøftes hele programkoordinationen, der indeholder en beskrivelse af Kombits krav til og illustration af den kommende samarbejdsorganisation mellem støttesystemerne og de resterende projekter i monopolbruddet.

“Det handler jo om, at vi går fra en monopolsituation til et marked, hvor der åbnes op for flere leverandører. Derfor er det nødvendigt at beskrive rammer for samarbejdet imellem de forskellige leverandører,” siger kommunikationschefen.

Altså hvordan hele processen vil blive styret.

“Denne ønsker projektet ligeledes leverandørernes input til,” hedder det.

Kombits udkast på dette område ligger klar i løbet af ugen.

Endelig oplyser Kombit, at man fortsat mangler den endelige afklaring med KMD omkring udfasning.

Det kan du læse mere om her.

Københavns Kommune aner ikke helt, hvad der ramte to af de største valgsteder blandt kommunens i alt 27 lokationer, hvor borgerne i dag kan sætte deres kryds til kommunalvalget.

Ikke desto mindre måtte de to valgsteder sløjfe deres digitale valglister og gå over til old school-metoden med at bruge papir ved valgbordene. 

“Indtil videre er det for tidligt at pege på, hvad der gik galt, og hvem der bærer skylden for det,” siger direktøren for Københavns Kommunes it-koncernservice, Stig Lundbech.

Han fortæller, at kommunen ikke vil begynde at undersøge sagen i dag, eftersom de digitale valglister har kørt upåklageligt alle steder siden middag.

“Nu skal vi lige have valget overstået, og så vil vi begynde at evaluere, hvad problemerne skyldtes,” siger Stig Lundbech til Computerworld.

Så forsinkede var de
I København kom de digitale valglister op at køre igen klokken 10.00 på Islands Brygge, mens det på Nyboder Skole på Østerbro er lykkedes at få gang i systemerne igen klokken 11.20.

“Det gav selvfølgelig lidt uro i starten, men alt forløber planmæssigt nu, og vi kan faktisk allerede nu se, at stemmeprocenten er på vej op i København,” fortæller Københavns borgerservicechef Thomas Jakobsen.

Han vurderer, at ventetiden har været på omkring et kvarter, før det blev besluttet at tage fat i papirlisterne, som har givet yderligere forsinkelser, da vælgerregistreringen foregår manuelt med navneoverstregning på papir.

Garanterer valg-sikkerhed
Hvis en vælger har afleveret sit valgkort, blevet registreret i computersystemet og fået udleveret sin stemmeseddel, hvorefter computersystemet så er gået ned, hvordan sikrer I jer så i, at samme person ikke bare stiller sig i kø igen til valgstederne for denne gang at blive krydset af på en papirliste?

“Både de digitale valglister og papirlisterne bliver løbende stemt af med hinanden, så jeg kan garantere for, at ingen har kunnet stemme to gange,” understreger Thomas Jakobsen.

Kommunen har ifølge Thomas Jakobsen brugt omkring 20 millioner kroner på valghandlingen, hvoraf en million er spenderet på de digitale valglister, som af ukendte årsager altså ikke virkede efter hensigten i formiddags.

Ingen mudderkastning, tak
Leverandøren af de digitale valglister, KMD, melder til Computerworld, at selskabet ikke har hørt fra Københavns Kommune angående nedbrud ved valgstederne.

Men det har direktøren for Københavns Kommunes it-koncernservice, Stig Lundbech, ikke umiddelbart nogen kommentarer til.

“Vi ønsker ikke at deltage i en offentlig mudderkastning med KMD om, hvem der bærer skylden for nedbruddet. Om et par dage har vi fundet ud af, hvad problemet skyldtes,” lyder svaret.

Læs også:
 
Sådan styrer KMD it-maskinerne bag kommunalvalget

Valget: En fis i en hornlygte – men sådan burde det ikke være

Køge kommune har i lighed med København og andre kommuner haft sine it-problemer at slås med i formiddags, da valgstederne åbnede klokken 9.00.

“Vores pc’er på kommunens 16 valgsteder har været forkert sat op, men vi er i gang med at udbedre fejlen, som udelukkende er et lokalt problem i Køge,” forklarer Køge Kommunes borgerservice-chef Mogens Pejtersen.

Han fortæller, at kommunens it-folk ved 12.30-tiden havde været på otte valgsteder for at rette på fejlene i opsætningen, mens der endnu manglede fejlretning på otte andre valgsteder i Køge.

Nødplan på USB-nøgler
I Køge har nødproceduren med den manglende opkobling til de digitale valglister betydet, at USB-nøgler med valglisterne blev sat i computerne kort efter klokken otte i morges, hvorefter valglisterne er blevet printet lokalt på de enkelte valgsteder.

Aktiveringen af de digitale valglister skete omkring 11-tiden. 

Indtil da måtte Køge-borgerne altså pænt vente på, at den manuelle nødprocedure blev iværksat og de lidt længere ventetider, som manuelle valglister med fast tilknyttede valgborde uundgåeligt giver.

“Brugen af papir har betydet, at det gik lidt langsommere end normalt, men jeg var selv ude på et valgsted i formiddags, hvor der var fem minutters ventetid. Med en digital valgliste havde ventetiden kun været halvt så lang,” lyder det fra Køge Kommunes borgerservice-chef.

Spændt stemning hos KMD
Hos leverandøren af de digitale valglister, KMD, har der ikke været meldt om nogen nedbrud.

It-leverandøren ringede ellers rundt til kommunerne omkring middagstid efter flere pressehistorier omkring bøvl med de digitale valglister. 

KMD har blandt andet været i kontakt med Køge og Brøndby, hvor det ifølge KMD’s pressechef Christoffer Hellmann bekræftes, at der har været knas med kommunernes interne it-setup.

“Stemning hos os er lige nu god og spændt, som den plejer, og vi er lige nu stadig i kontakt med en del kommuner,” forklarer Christoffer Hellmann.

Årsagen til den tætte kontakt med kommunerne ligger i skrivende stund ikke i nogen nye nedbrud, men derimod at kommunerne forbereder sig til den store optælling i aften, når valgstederne lukker klokken 20.00.

Hvordan optællingen foregår via KMD’s computere kan du læse mere om her. 

Læs også: 

Valget: En fis i en hornlygte – men sådan burde det ikke være

Det ser ud til, at en helt ny – og stensikker – indikator i økonomien har set dagens lys:

Når jeg starter en ny biks sammen med en gammel ven, så kommer der et it-crash.

Da Lasse og jeg startede Miracle i 2000 ramte vi lige ind i dotcom-crashet.

Nu har Ole og jeg startet Fair & Square, og lige om lidt kommer apps-crashet. Det er supersjovt, og det hærder.

Det klareste bevis på det er, at mange mennesker kontakter mig (og andre) med en rigtig god idé:

Mønstret er, at:

- de har den FEDESTE idé,
- de fremhæver meget hurtigt og tydeligt, at de ikke selv er teknikere,
- de har fuldt styr på en NDA,
- de har en helt klar idé til, hvordan de kan exit’e foretagendet efter et par år, så de kan prøve noget andet,
-deres venner har sagt god for idéen,
-der er noget CSR indblandet, f.eks. ved at hver transaktion udløser en donation til en NGO med nogle triste eller glade billeder fra et varmt land på deres hjemmeside
-beskrivelsen af konceptet får de varme følelser frem ét eller andet sted på kroppen – og
-de kun liiiige mangler pengene til alt det praktiske, inkl. udviklingen af konceptet (det er et cool, moderne ord, der betyder idé), business­plan, budget, lokaler, medarbejdere, udviklingen/kodningen, markedsføringen, salget, administrationen – og de andre småting.

Mange andre tegn på crashet
Der er masser af andre tegn på, at vi nærmer os et crash:

Overvurderede bikse med underlige forretningsmodeller (Tumbl, Snapchat, osv.), meget høje lønninger til nyansatte, og – som nævnt – masser og masser af fantastiske idéer til nye portaler/apps uden skyggen af idé om, hvor alle pengene skal komme fra, for at det bliver en kommerciel succes.

Ligesom med bannerreklamerne og pay-per-click og mærkelige metrikker, der faktisk var indtjeningsargument nok dengang i 2000.

Effekten af denne ophedning af markedet ovre i USA er masser af investorkroner, der smides i alt muligt mærkeligt, som vil fordufte om lidt. Fordi de faktisk HAR investerkroner derovre.

Højteknologifonden i Danmark investerede i tre bikse i 2010.

Venturekapitalister investerede i 33.000 bikse i Californien i 2010.

Fortsættes …

Dansk politi benytter i stigende grad muligheden for at indhente de oplysninger, som teleselskaberne opbevarer om danskernes mobil-, internet- og fastnet-kommunikation.

Fra 2008 til 2012 er indhentningen af teleoplysninger steget til godt det dobbelte.

Det viser de seneste fem års opgørelser over de danske politikredses brug af retsplejelovens bestemmelser om indgreb i meddelelseshemmeligheden.

“Én grund til stigningen er, at udbredelsen af teknologi, eksempelvis smartphones, er vokset. Tidligere var der ikke mange data at finde, men det er der nu [...] så der er ikke noget hokuspokus i stigningen,” fortæller politidirektør i Rigspolitiet Svend Larsen til Computerworld.

Disse data er politiet særligt glade for
Tallene viser samtidig, at mobilkommunikation er det mobil-data, som politiet henter mest. Politiet har således sendt 18.676 forespørgsler på mobil-data til teleselskaberne i årene 2008 til 2012.

Tryk på emnerne øverst i grafen for at fravælge enkelte eller flere typer af data.

Du kan læse, hvad kategorierne helt præcist dækker over på side tre.

Derfor elsker politiet mobildata
Som det ses i grafen, er det særligt det mobile data, der er interessant for politiet.

“Oplysninger om mobilkommunikation er i vidt omfang interessant, fordi vi kan bruge oplysningerne til at stedfæste personer,” siger Svend Larsen.

Udbredelsen af smartphones betyder samtidig, at politiet i dag har langt større datasæt til rådighed.

“En smartphone genererer dybest set data hele tiden. Og når den kommunikerer med en mast og sender og modtager oplysninger, vil det sige, at aktiviteten lagres hos teleselskaberne,” fortæller Svend Larsen.

Fortsættes …

For første gang i fire år er lønnen faldet for Microsofts fem øverste chefer.

De fem bedst betalte topchefer har ellers oplevet ret kontante stigninger i deres lønpakker i de seneste år.

Alene i de seneste to år er deres løn således steget mere end 22 procent årligt.

Men nu er det altså slut.

Ifølge en indberetning til det amerikanske finanstilsyn modtog de fem højest betalte Microsoft-chefer i 2013 tilsammen knap 199 millioner kroner i løn.

Det svarer til en samlet nedgang på 3,7 procent i forhold til året før.

Driftsindtjening faldet
Topchefernes lønnedgang har forbindelse til Microsofts økonomiske bedrifter i perioden, der er falmet i forhold til året før.

Microsofts drifts-indtjening var i 2013 nemlig 5,4 procent lavere end i 2012, og det rammer altså nu ledelsen på pengepungen.

Anderledes så det ud i 2011 og 2012, hvor Microsofts driftsindtjening steg med henholdsvis 12,7 procent og 4,9 procent.

Her steg Microsoft-ledelsens løn med 23,1 procent og 22 procent.

Microsofts generalforsamling er på trapperne og vil blive afholdt onsdag. Her skal aktionærerne blandt andet stemme om selskabets aflønnings-metoder.

Blandt andet vil det blive foreslået, at topcheferne maksimalt kan modtage fem millioner aktier samt 20 millioner aktie-optioner ved udgangen af et regnskabsår.

Læs også:

Microsoft presser Steve Ballmer ned i løn – se hans årsløn her