IBM vil inden længe give tredjeparts-selskaber og -udviklere adgang til selskabets berømte supercomputer Watson, som du kan læse mere om her.

Det sker som led i IBM’s bestræbelser på at få sat skub i udviklingen af applikationer, som kan udnytte supercomputerens ekstremt store regnekraft.

Watson-computeren er videreudviklingen af IBM’s DeepQA-projekt, og den vandt en vis berømmelse, da den i 2011 eftertrykkeligt bankede samtlige menneskelige modstandere i quiz-programmet Jeopardy.

Det kan du læse mere om her: Video: Watson tværer mennesker ud i Jeopardy.

Dengang lød det fra IBM, at Watson ville revolutionere computer-verdenen via brugen af såkaldte kognitiv teknologi, som Watson bygger på, og som får den til at minde lidt om en menneskelig hjerne, der kan lære af sin egne handlinger.

Det kan du læse mere om her: IBM: Denne teknologi bliver en revolution.

IBM har siden udfoldet den kognitive teknologi til blandt andet sundhedsområdet, som ifølge IBM har været blandt de mest krævende områder på grund af de komplicerede sproglige udfordringer, hedder det.

Nu er tiden altså kommet til at rulle brugen af Watson ud til en bredere skare, mener IBM.

“Vi har udviklet og modnet teknologien, som nu er stabil og moden nok til at understøtte et økosystem,” siger teknologidirektøren for Watson-projektet, Rob High, til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

Blevet meget mindre
IBM har samtidig skrumpet Watson betydeligt, siden supercomputeren deltog i Jeopardy-quizzen.

Dengang bestod Watson af 2.900 kerner med 15 TB ram.

I dag består den grundlæggende Watson-konfiguration af en opsætning på mellem 16 og 32 kerner med 256 GB ram, som til gengæld kan kobles løbende sammen.

Watson kan blandt andet via den kognitive teknologi arbejde med embeddede tabeller, ligesom den kan fintune og løbende forbedre de måder, hvorpå den besvarer spørgsmål.

Arbejder med partnere
IBM arbejder i første omgang sammen med en håndfuld partnere, der hver skal udvikle specialiserede applikationer til Watson.

Watson-cloud-tjenesten vil blandt andet indeholde et udviklings-toolkit, adgang til Watsons API, brugermanal og adgang til en særlig markedsplads.

Selskabet vil desuden i den nærmeste fremtid gå i gang med at finde virksomheder til at bygge software til Watson.

Læs også:

IBM: Denne teknologi bliver en revolution

Sådan får du en supercomputer i lommen

IBM: Din næste computer kan lugte og smage

Sådan vil fremtidens computere blive klogere af sig selv

Jeopardy-supercomputer skal rådgive om medicin

Her er Jeopardy-supercomputeren

Skat fyrer et ukendt antal it-medarbejdere for at gøre plads til flere it-specialister. Sådan lyder det fra Skats CIO, Jan Topp, oven på en større fyringsrunde, hvor et 317 medarbejdere på tværs af Skat må vinke farvel til deres job.

“Det vi kigger på fremadrettet, er mere de kompetencer, vi har behov for med de nye it-systemer og digitalisering, og nogle af de ting vi har vægtet, som vi ikke har i it-afdelingen i dag, er mere specialiserede kompetencer indenfor system-ejerskab (SAP), sourcing og it-arkitektur.” siger Jan Topp.

Rekrutteringen af de nye medarbejdere er ifølge Jan Topp nødvendig, fordi it-systemerne i organisationen bliver mere og mere komplekse.

Men selvom it-chefen gerne vil fortælle, hvilke nye it-folk Skat har brug for, er han ikke meget for at fortælle, hvilken type – eller hvor mange – it-medarbejdere, der er blevet berørt af den nuværende fyringsrunde.

Skat: Vi har brug for andre medarbejdere
Større kompleksitet i it-systemerne og behov for bedre dialog med leverandører får nu Jan Topp til at kigge sig om efter helt nye medarbejdere.

“Vi er eksempelvis direkte ude og rekruttere it-arkitekter, som vi har behov for, dels fordi vi har en meget kompleks applikationsportefølje baseret på SOA [serviceorienteret arkitektur, red.], dels fordi vi har en sourcet forretning, hvor det meste ligger ude hos eksterne leverandører,” siger Jan Topp.

Her fremhæver it-chefen særligt tre systemer, som nu kræver helt særlige kompetencer at administrere.

“Der er DMR (Digitaliseringen af Motorregisteret, red.), og så er det EFI (Et Fælles Inddrivelsessystem, red.) og Skattekonto projekterne, som også er to store gigant-systemer, der er rettet mod fælles offentlig inddrivelse,” fortæller Jan Topp.

Fortsættes …

De seneste par år er mobilskærmene på især Android-platformen vokset hastigt, og vi nærmer os en ny æra for vores mobiler. 

Både LG og Samsung er nemlig i fuld gang med at skabe nye telefoner, der er langt mere fleksible og holdbare, end dem vi har mellem hænderne i dag.

Første skridt er mobiler med kurvede skærme, og vi har tidligere set Samsung Galaxy Round.

Næsten samtidig lancerede LG sin model G Flex, der byder på et display, som ikke er stift som et bræt. 

Mobilen er kurvet, og telefonen kan flekse. Det betyder, at der er mindre risiko for, at skærmen smadrer, når mobilen bliver bøjet en smule, eksempelvis hvis du sætter dig på den eller taber den.

Mens Galaxy Round er ude i Sydkorea og muligvis ikke dukker op herhjemme, har LG netop meldt ud, at G Flex er at finde i danske butikker i begyndelsen af det nye år.

Mobilen er set ud fra de benhårde specifikationer ikke banebrydende, og den seks tommer store skærm har ‘blot’ en skærmopløsning på 720 gange 1280 pixel.

Det er ikke imponerende på et display i den størrelse. Mobilen kører Android, og den har et 13 megapixel kamera, en quadcore processor og 32 gigabyte lagerplads.

Ridser forsvinder automatisk
Til gengæld har G Flex en feature, som umiddelbart virker utrolig. Telefonen kan nemlig reparere sig selv.

Hvis den får mindre ridser på bagsiden, forsvinder de automatisk efter et stykke tid. LG har lagt en demonstrationsvideo på nettet, hvor mobilen gnubbes med en metalbørste, hvorefter skaderne kort tid efter ikke længere er synlige.

Det fungerer dog kun med mindre ridser, pointerer LG, som kalder det for ‘self healing’. Det skal være med til at holde mobilens udseende i topform i længere tid uden brug af et telefoncover.

Det er naturligvis altid en god idé at være ekstra skeptisk over for demonstrationsvideoer – hvem kan ikke huske Nokias fuskeri med Lumia 920?

Endnu er det ikke oplyst, hvornår præcist G Flex sættes til salg i Danmark, og hvad prisen vil være. Her er videoen, som viser den nye og anderledes telefon i aktion:

Nils Smedegaard-Andersen fra A.P. Møller-Mærsk, Carsten Bjerg fra Grundfos og nu….

Niels Duedahl fra el- og fiberselskabet SE, som dækker Syd- og Sønderjylland.

46-årige Niels Duedahl er netop blevet kåret som årets leder 2013 af Lederne.

Det skete efter en afstemning på foreningens hjemmeside.

Han blev i sin tid nomineret, fordi han var med til “at generere indtjening og vækst ved at satse stort – senest med købet af tv- og bredbåndsudbyderen Stofa.”

“Ud over at være en dygtig forretningsmand er Niels Duedahl kendt for at sikre, at lokalområdet, som SE er en del af, forbliver et udviklende og attraktivt sted at bo og arbejde,” hedder det på ledernes hjemmeside.

Fiber-stemmer og tidligere TDC-vinder
På Twitter skriver hovedpersonen selv, at han er “dybt beæret”.

Topchefen har da også ved mange lejligheder optrådt i Computerworlds spalter – blandt andet i fiber- og kobber-debatten.

Senest omkring en fusion, hvor han dog har været yderst lidt meddelsom.

“Intet nyt fra Vestfronten,” hed det fra ham så sent som 7. oktober 2013.

Finalisterne til at vinde årets titel var i øvrigt også en direktør for filmfestivalen CPH:DOX, direktør for medicovirksomheden Coloplast Lars Rasmussen og en CEO for Roskilde Festival.

Fiberbossen løb dog af med prisen. Hvorvidt de fleste stemmer på ham stammede fra brugere med fiberforbindelse, melder historien dog intet om.

Nå ja, i år 2005 vandt i øvrigt TDC’s daværende direktør Henning Dyremose.

Læs også:

Dansk energi-kæmpe buldrer ind på cloud-markedet

En god arbejdsplads. Det er et sted, hvor der er en god stemning i kantinen, og hvor døren altid står åben til chefens kontor.

Det er i hvert fald sådan, mange normalt anskuer det. Men i mange moderne virksomheder er et godt arbejdsmiljø også noget, der eksisterer virtuelt.

Det har de erfaret hos it-virksomheden Delegate, der onsdag aften vandt en Great Place to Work-pris for den bedste danske it-arbejdsplads med mindre end 50 ansatte. 

Kaffemaskine-snak er kommet online
Ifølge virksomhedens direktør Peter Østergaard er mange af de debatter og samtaler, der tidligere fandt sted ved kaffemaskinen, nu flyttet online, hvor Delegate bruger Yammer, der er et socialt medie til erhvervsbrug.

“Vi bruger Yammer utroligt meget. Det gør vi, fordi vi vokser og har behov for, at vi kan dele information med hele huset. Yammer er naturligvis et sted, hvor vi deler faglig viden. Men det er også blevet til vores sociale forum, hvor der er plads til fredagsjokes og så videre. Det fungerer overraskende godt,” siger han.

Det er især vigtigt i et konsulentfirma som Delegate, hvor konsulenterne opholder sig hos kunderne i op mod 90 procent af deres tid.

Vil bevare en familieånd
Det betyder, at der er en risiko for, at der ikke bliver knyttet tætte bånd mellem ansatte, selvom de har været kolleger i mange år. Men på trods af sådanne udfordringer mener Peter Østergaard, at det er lykkedes at skabe en “familieånd” i virksomheden.

“Når du bliver ansat som nummer 38 i Delegate, bliver du ikke bare et nummer i række, der skal lære 37 andre kolleger at kende. I den første tid får du måske ikke en meget tæt relation til alle dine kolleger, men du bliver en del af et team på 5-7 mand, som arbejder utroligt tæt sammen. Det betyder, at du til gengæld meget hurtigt får nogle meget tættere relationer, og nogle meget nære venner,” siger han.

For at styrke båndene på tværs af de forskellige teams og sikre, at folk ikke blot kender hinanden via Yammer, sørger virksomheden for at arrangere sociale arrangementer, hvor alle kan møde hinanden.

Fortsættes …

Efter kinesiske Huawei for nylig satte sig på en aftale på fire milliarder kroner for levering af udstyr til og drift af TDC’s mobilnetværk, er selskabet nu gået på ingeniør-rov i Danmark.

“I juni 2013 var vi 25 personer i Danmark. Til juni 2014 skal vi være 225,” fortæller Huaweis kommunikationsdirektør Daniel Edlund til Computerworld.

100 af disse folk kommer fra den tidligere TDC-mobilnetværks-leverandør Ericsson, som igen overtog omkring 100 TDC-medarbejdere, dengang da det svenske selskab indgik sin netværks-aftale med Danmarks største teleselskab tilbage i 2008.

Derudover skal 100 nyansættes og bænkes i Huaweis kommende lokaler i den københavnske sydhavn nær TDC på Teglholmen.

Sætter minimumsløn
Kommunikationsdirektør Daniel Edlund forklarer, at godt 20 af de nye stillinger allerede er besat, men selskabet kigger videre efter næsten 80 nye medarbejdere, hovedsageligt ingeniører og sekundært netværksfolk.

“Vi skal bruge alt fra feltingeniører til produktchefer, der kan implementere produkter på TDC’s netværk, både unge talenter og erfarne folk,” lyder det fra Huawei.

Hvad så med lønnen?

“Eftersom vi er relativt ukendte i Danmark, skal vi mindst kunne tilbyde det, som de andre betaler,” lyder svaret fra Daniel Edlund.

Det arbejder Huawei på
Tager du kutteren til Daniel Edlunds hjemland Sverige, er Huawei anderledes kendt i forhold til herhjemme.

I Sverige arbejder der 600 Huawei-medarbejdere i Stockholm og Landskrona fordelt med 300 i udviklingsafdelingen og 300 i implementering, salg og administration.

“I Sverige bliver vi sjældent omtalt som ‘det kinesiske selskab Huawei’, men blot Huawei, og det brand vil vi også gerne opbygge i Danmark,” forklarer Daniel Edlund.

Det kinesiske selskab er herhjemme i gang med at bygge teleselskabet 3′s LTE/4G-netværk og har udover stor-aftalen med TDC også flere aftaler med blandt andre Telia, Telenor og Also Actebis.

Omstridt selskab
På verdensplan har Huawei 150.000 medarbejdere og hjemmemarkedet Kina som den klart største indtægtskilde til omsætningen på godt 200 milliarder kroner.

Telekommunikations- og netværks-selskabet har i de senere år også møvet sig kraftigt ind på smartphone-markedet, og udover at opfinde 3G-netværks-dongles til pc’en har Huawei desuden været i mediemaskinen omkring mistanker for kinesisk spionage i Vesten.

Huawei fra det kinesiske kapitalist-projekt Shenzhen i Sydkina langt fra den kommunistiske regeringsmagt i Beijing har gentagne gange hårdnakket benægtet spion-beskyldningerne. Senest har selskabet fremlagt sin kildekode som bevis for dets uskyld. 

Læs også:
Efter spion-kritik: Derfor er Huawei ikke farlig

Det vil kunne nedbringe omkostningerne og hæve driftsikkerheden betydeligt, hvis datacentre blev drevet af lokale brændselsceller og ikke var afhængig af offentlige strøm-leverancer.

Sådan lyder det fra Microsoft i et research papir (pdf).

Ifølge Microsoft vil anvendelsen af lokale brændselsceller gøre det muligt at bygge datacentre i regioner med dårlig strømforsyning, men tilstedeværelsen af gas.

Microsoft peger på, at anvendelsen af mange små brændselsceller – som dem der mange steder i USA anvendes i propan-drevne skolebusser – vil gøre det muligt at fjerne meget store dele af det kabelnet, der sammenbinder de traditionelle datacentre.

Det skyldes, at man kan placere de små celler helt tæt på de af datacenterets servere, som de skal drive.

Hertil kommer, at kun få servere vil blive ramt, hvis en brændselscelle skulle stoppe med at virke, ligesom cellerne forurener væsentligt mindre, end hvis strømmen kommer fra offentlige kraftværker, hedder det.

Ifølge Microsoft optager et datacenters strøm-system – strømkabler, transformere og lignende – så meget plads, at det sænker behovet for kvadratmeter med 30 procent, hvis man i stedet satser på lokale brændselsceller.

Kan ikke skalere
Der er imidlertid også ulemper ved at anvende brændselsceller i driften af datacentre.

Cellerne producerer nemlig bedst elektricitet i en konstant strøm og under konstant load og har det med at reagere med sekunders forsinkelse, hvis behovet pludselig stiger.

Det er en udfordring i et datacenter, hvor elektricitets-behovet hele tiden varierer op eller ned.

Microsoft forestiller sig, at de mindre variationer kan dækkes ind ved hjælp af interne kondensatorer, mens de større ændringer kan fanges ved hjælp af batterier eller ved at indbygge en buffer, der kan fange og lagre store loads i de sekunder, som det vil tage brændselscellen at hidse sig op.

ComputerViews: I enhver ambitiøs it-chefs hoved rumler ideen om forbedringer hele tiden:

Hvordan kan jeg forbedre effektiviteten? Hvordan kan jeg forbedre min ROI? Hvordan kan jeg forbedre arbejdsgangene?

Og nu er der hjælp at hente.

Ifølge en ny undersøgelse er der nemlig i udpræget grad gevinster at hente, hvis man som it-chef lægger sit fokus på især to områder.

- Automatisering ved hjælp af it.

- Nedbringelse af kompleksiteten.

Har sammenlignet benchmarks
Undersøgelsen er udarbejdet af analysehuset Hackett Group og bygger på benchmark-analyser fra mere end 100 firmaer med mere end 1.000 ansatte verden over, som er indsamlet over flere år.

Ifølge målingerne har dobbelt så mange af de virksomheder, der har fokuseret på netop de to punkter, forbedret effektiviteten og nået deres ROI-mål i forhold til de virksomheder, der har prioriteret andre punkter.

Desuden har de virksomheder, der har fokuseret på automatisering og lav kompleksitet, nedbragt deres omkostninger med 15 procent, hedder det.

Automatisering
Ifølge analysehuset er automatisering nøglen til at forbedre produktivitet og høste de helt store gevinster for virksomheden.

Det gælder, uanset hvor de finder sted i organisationen, hvor det altså ifølge de sammenlignede benchmarks kan svare sig at automatisere systemer i såvel supply chain og demand chain som i ordre-afdelingen, datacenteret og alle andre steder.

Med andre ord: Er it-afdelingen i stand til at levere løsninger, der kan matche forretnings-enhedernes efterspørgsel efter automatiseringer og selv-betjening, vil virksomheden kunne høste målbare gevinster på effektivitet, produktivitet og omkostninger.

Fortsættes …

Det er efterhånden et par uger siden Teched, og der er stadig en del indtryk der har sat sig fast, men som jeg først nu får beskrevet.  En af de store øjenåbnere for mig på Teched var og er stadig B2B håndtering, hvor jeg synes SAP er kommet rigtigt langt. 

Et af de store problemer historisk for SAP PI/PO var, at for at kunne sende EDI beskeder gennem SAP PI/PO, så skulle man benytte et tredjeparts produkt såsom Seeburger. Det var lidt noget snavs, fordi man skulle have forskellige aftaler , produkterne var ikke heeeelt integreret og fejlfindingen blev mere komplekst af at skulle søge i flere tools for at finde og håndtere fejl. Dette er nu blevet løst, fordi man nu kan benytte SAP’s egen B2B add-on og håndtere de fleste EDI beskeder . Når jeg skriver de fleste, så er det fordi der findes virkelig mange – og jeg har set eksempler på meget gamle beskeder, som ikke var understøttet. Det er dog bare at skrive til SAP, og så kommer de med i næste Service Pack, men der kan være gamle EDI beskeder, som ikke er understøttet “out of the box”. De understøttede overordnede EDI formater er: ANSI X.12, EDIFACT, TRADACOM, Odette, VDA og selvfølgelig tekst beskeder

Måden B2B adapteren fungerer på er, at man kan hente alle supporterede typer EDI beskeder ud som XML filer, og så kan man lave mapning ganske som normalt inde i SAP PI/PO. Dernæst bruges SAP PI/PO’s indbyggede adaptere, til at konvertere fra XML til EDI format ved udgående beskeder og omvendt ved indgående beskeder. Dertil har SAP lave en EDI splitter adapter, som sikrer at det er muligt at splitte en indgående og udgående besked til flere EDI beskeder baseret på segmenter, idet dette er et krav ved flere integrationer. Monitorering og håndtering af fejl til dette, sker som altid via SAP’s monitoreringsframework og man kan selvfølgelig også få Alerts om dette.

Dette er dog ikke det nye, idet man har haft dette i snart halvandet år, og derfor er det efterhånden velkendt og afprøvet teknologi. Det nye er, at SAP har lavet en Trading Partner Management Portal, og her ser jeg store muligheder. Det er således en ekstern rettet portal, som gør det muligt for partnere at logge på og angive, hvilke typer beskeder de vil benytte som stilles til rådighed af integrationspartneren. Samtidig kan de oprette kontaktpersoner for de forskellige beskeder ved fejl, vedligeholde deres certifikater (som ellers kan være tidskrævende for integrationspartneren) og der vil faktisk også være mulighed for at bestille alerts ved fejl. Det er en rigtig genial ting, fordi det netop giver mulighed for, at man som integrationspartner definerer x antal profiler og beskedtyper, og så kan man stille dem til rådighed for nye partnere. I stedet for at bruge lang tid på at snakke med disse partnere og blive enige om endpoints, certifikater o.s.v., så kan de selv vælge hvordan de vil modtage beskeder, på hvilken adresse, via hvilke certifikater o.s.v. Megen af den tid, man tidligere har brugt udvikler til udvikler i integrationsprojekter, kan nu håndteres direkte af partneren. Selvfølgelig vil der være issues i starten og selvfølgelig vil der være brug for, at man lige tilretter hist og pist, men på sigt vil man reelt kunne have en plug and play integrationsløsning til partnerne.

Det er selvfølgelig også muligt at benytte ovenstående internt, for der vil helt sikkert være nogle af ens kunder, som ikke gider bruge tid på at sætte ting op i andres portaler. Men her vil det jo også være en fordel, at meget af arbejdet kan laves af forretningen i stedet for af en udvikler, fordi det er forretningen der har adgang til kunden og derfor vil have lettere ved at vedligeholde dette. Med andre ord – lige meget hvad, så vil denne løsning spare tid; også selvom man vedligeholder alt internt.

Der er flere små detaljer, som jeg synes er spændende ved B2B adapteren: arkiveringsmulighederne, digital certifikat håndtering, de forskellige standard mapninger til de forskellige industrier o.s.v. Der er sket rigtig meget, og det hele er konsolideret i SAP PI/PO via B2B add-on, med alle fordele dette måtte give i relation til performance, monitorering, fejlhåndtering, sikkerhed og logning. Prisen er også overraskende spiselig, så det er ikke fordi man bliver ruineret af at benytte B2B add-on; tværtimod kan man spare en del i forhold til mange alternativer, så står man overfor at skulle lave megen B2B er den bestemt værd at overveje.

Endnu en af de lange indlæg, så må skubbe Solution manager til næste gang – og så må in-memory computing i forhold til integrationer, public versus private cloud og lignende spændende diskussioner  tages i senere blogs.

Ikke mange ting er så vitale i din computer som harddisken, som jo er en sliddel i kraft af dens konstante roteren.

Som alle andre sliddele har harddisken en begrænset levetid, men den er længere, end vi måske tror.

Det viser nye målinger fra storagefirmaet BackBlase, der i fire år har tracket 25.000 harddiske i selskabets storage-center, hvor harddiske kører konstant.

Tallene viser, at godt hver fjerde harddisk – 26 procent – gik i stykker i løbet af de fire år, hvor målingerne er blevet foretaget.

Omkring hver 20. harddisk i målingen er gået i stykker i løbet af de første halvandet år – primært på grund af produktionsfejl, der altså viser sig relativt hurtigt, efter at harddisken er blevet taget i brug.

Når din harddisk således at køre i de første halvandet år uden at dø, er der en god chance for, at den er bygget ordentligt.

Slitagetegn
Ifølge målingerne fra BackBlase begynder de første slitagetegn typisk at vise sig efter tre års brug, hvor selskabet kan måle en massiv stigning i antal fejl og nedbrud i de målte harddiske.

I målingens tredje og fjerde år er omkring 12 procent af de målte harddiske således ramt af årlige fejl og nedbrud.

Harddiske er dog mere solide end forventet.

Tallene viser nemlig, at mere end 90 procent af de målte harddiske stadig var i brug, tre år efter at selskabet begyndte at indsamle data.

Efter fire år var næsten 80 procent stadig i brug, hedder det.

Alligevel understreger tallene, at det fortsat er vigtigt at sørge for at tage back up af alle vitale data, da der altså er en risiko for, at din harddisk går ned – enten relativt hurtigt eller efter tre års brug.

BackBlaze har haft sin datafarm i gang i fem år og kan derfor ikke med sikkerhed sige, hvor lang tid en gennemsnitlig harddisk kan leve.

Dog viser en fremskrivning, som selskabet har udarbejdet på baggrund af de kendte nedbruds-tal, at mere end halvdelen af selskabets harddiske vil overleve i seks år.

Læs også:

Stor som et køleskab: Se harddiskens utrolige udvikling

Dette er (måske) de mindst stabile pc’er og tablets

Helt ny type harddisk realiserer årtier gammel drøm

Husk det nu: Tag backup af din Gmail- og Facebook-konto