It-politisk forening mener, at det er alt for nemt for eksempelvis RettighedsAlliancen at gå rettens vej for at etablere DNS-blokeringer hos de danske teleudbydere.

“Det er forventeligt og egentlig ikke særligt overraskende, at RettighedsAlliancen kan finde fire hjemmesider, hvor der sker ophavsretsretlig krænkelse. Det er princippet omkring blokeringerne, der er problematisk,” mener Jesper Lund, der er næstformand i IT-Politisk Forening.

Udmeldingen falder, efter at der igen er sket tilføjelser til listen over domæner, som du ikke må surfe ind på.

Denne gang er det RettighedsAlliancen, der er gået rettens vej for at få teleselskaberne til at spærre for domænerne dreamfilm.se, swefilmer.com, primewire.ag og movie4k.to.

Siden 2002 har It-Politisk Forening arbejdet for at styrke brugernes rettigheder og frihed inden for it-politik.

It-Politisk Forening: Det er principielt forkert
Adgangen til de fire domæner blevet lukket, efter at Københavns Byret har givet RettighedsAlliancen medhold i, at de fire domæner skal blokeres.

“Det er ufatteligt nemt at få blokeret hjemmesider i Danmark. Du skal bare gå til domstolene og sige, at vi har nogle rettigheder, der bliver krænket,” mener Jesper Lund.

Her er det It-Politisk Forenings vurdering, at sagsøger har mere end nemt ved at få medhold i retten.

“Det er temmeligt sikkert, at retten giver dig medhold, fordi dem, der reelt er part i sagen, borgerne, som ikke kan komme på hjemmesiden eller det givne site, som blokeres, de bliver ikke indkaldt til retten,” siger Jesper Lund.
 
“Den eneste, der møder op som modpart, er internetudbyderen, som nok er ligeglad med, at der er én side, som blokeres. De protesterer ikke, og så afsiger retten en kendelse om, at siden skal blokeres.”
 
Borgerne bør høres
Jesper Lund kritiserer den nuværende lovgivning, og mener, at borgerne bør høres i sager omkring DNS-blokering.

“Vi mener, at der skal tages stilling til borgernes informationsfrihed efter den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 10. Det vil sikre, at der bliver taget hensyn til borgernes fundamentale rettigheder, når sagen føres,” siger næstformanden. 
 
“Det er forkert, at man overhovedet har mulighed for at gøre internetudbyderne til part i sagen. Du kan heller ikke gå til Post Danmark og bede dem om at stoppe et brev, hvis du mener, at der er noget i det brev, der krænker en eller anden ret,” mener Jesper Lund.

Læs også:
Disse hjemmesider er nu blevet blokeret

ComputerViews: Du skal skifte til vores cloud-løsning, men vi passer ikke på dit password.

Sådan fristes man til at tolke Adobes forretningsplan i relation til den seneste tids sikkerhedsproblemer.

For et par år siden flyttede grafikgiganten sin grafiske suite fra dvd-skiver og ud på nettet, hvor brugerne betaler et abonnement i stedet for en licensafgift for at købe retten til en dvd-skive med eksempelvis Photoshop.

En forretningsidé, der giver god mening for virksomheden, som kan vedligeholde produkterne løbende, holde udgifterne nede, holde bedre styr på kopiudgaver og samtidig holde indtægten flydende i en lind strøm.

Adobes dominerende status som den seriøse brugers valg betyder ligeledes, at der ikke er alternativer for brugerne, der altså bliver nødt til at følge med ud i skyen.

Enhver software-producents våde drøm: Faste kunder og en fast indtjening.

Men hackerangrebet mod Adobe, hvor millioner af brugerkonti er stjålet, er til gengæld enhver software-producents mareridt.

Ingen forklaring
De første varsler efter hackerangrebet i starten af oktober lød på, at kildekode til flere programmer og 2,9 millioner brugerkonti var stjålet.

Det tal viste sig dog hurtigt at være alt, alt for lille.

Efter en analyse af den stjålne fil, der blev lagt på nettet efter hacket, dukkede der 150 millioner konti op.

En del af dem var dog inaktive (hvilket ikke nødvendigvis er en trøst, fordi der stadig er tale om personlige data) så antallet ser nu ud til at være landet på 38 millioner.

Stadig enorme mængder brugerdata.

I Danmark alene er der tale om 360.000 konti.

Adobe vil ikke oplyse, hvor mange brugere selskabet har i Danmark, så det er ikke til at sige, om alle danske konti er berørt, men tallet er stort, og Adobe har et forklaringsproblem, skulle man mene.

Selv om virksomheden givetvis arbejder på højtryk for at redde situationen, er det ikke forklaringer, der præger udmeldingerne fra Adobe.

Det ser ud, som om man har valgt en mediestrategi, der skal bagatellisere problemerne med en forhåbning om, at det nok skal gå alligevel.

Fortsættes …

Gennem de sidste 15 år har vi hos Milestone Systems videreudviklet vores åbne platform software til netværksbaseret videoovervågning til hele sikkerhedsindustrien, hvor partnere og udviklere kan tilføre ny funktionalitet til vores software.

Det har banet vejen for helt ny forretningsinnovation at kunne kombinere videoovervågning med netværkssystemer og -applikationer. Men det har været en lang rejse for branchen, fra analog til digital video, før vi har kunne komme så langt. I dag tænker de fleste stadigvæk på analog video, når de tænker videoovervågning. Videoovervågning betragtes som et værktøj til at se og optage videobilleder, og mange ser det kun som et redskab til at løse et sikkerhedsbehov for en virksomhed. Sådan var det engang, men den moderne digitale verden er helt anderledes.

Fra analog til digital video
Da Milestone startede i 1998, var videoovervågning baseret på hel traditionel tv-teknologi. Videoovervågning var synonymt med lukkede systemer, der ikke var integrerede i resten af virksomhedens infrastruktur og slet ikke var et forretningsaktiv.

Med udbredelsen af digitale netværk og faldet i priser på digital lagring begyndte skiftet til digital videoovervågning for alvor. De digitale billeder var skarpere, lagringsmedierne mere håndterbare og lagringsmulighederne for video blev forbedret drastisk.

I forhold til den gammeldags videoteknologi er det nemmere at finde bestemte digitale optagelser, det er let at udveksle video med andre systemer og digital video er nem at arkivere. Det gjorde klart den digitale videoløsning mere attraktiv end en traditionel løsning, men i praksis var brugen af den nye teknologi ikke meget anderledes end det analoge system. Det var stadig dybest set et værktøj til sikkerhed.

Videointegration
Da internettet vandt sit indtog i 1990‘erne blev netværks-applikationer som e-mail, web, informationsdeling og internet-telefoni bredt tilgængelige. Digital video blev hurtigt en del af det gode selskab, og vi så hurtigt flere applikationer inden for videokonferencer og naturligvis videoovervågning.

Netværksbaserede applikationer er hovedsagelig software, der er let at ændre til skiftende behov. Det betød bedre brugeroplevelser, mere kontrol over netværket, bedre adgang til data og udviklingsmuligheder især i form af skræddersyede videointegrationer.

Et eksempel på en sådan integration kunne være et system til styring af en bygnings sikkerhed, hvor adgang til virksomheden kan fjernkontrolleres via virksomhedens netværk. Ved at integrere videoovervågning med den eksisterende netværksbaserede adgangskontrol, kan virksomheden optimere adgangskontrollen.

Det kunne være ansigtsgenkendelse via videonetværket til at supplere en eksisterende adgangskontrol, eller det kunne være et system som automatisk åbnede porte for autoriserede køretøjer. Men det kræver, at systemet er åbent, sådan at integrationen er let.   

Det blev hurtigt klart, at videointegration med andre netværksbaserede systemer ville givet øget værdi i forretningen for andet end lige sikkerhed, enten ved at spare ressourcer eller direkte øge forretningen. Milestone Systems innovative økosystem af partnere blev derfor den drivende kraft i denne udvikling mod at klarlægge kundernes behov for dermed at kunne skabe forretningsfremmende og værdiskabende integrerede løsninger.

Videoovervågning som forretningsaktiv
Vi så hurtigt hos Milestone, at denne partnerdrevne udvikling blev vel modtaget hos vores fælles kunder. De indså hurtigt, at integration mellem video og forretningssystemer kan være et redskab til at optimere og forbedre forretningsprocesser og skabe vækst. Mulighederne her er mange, hvis bare man tænker ud af boksen.

Et indkøbscenter i Irland havde oprindeligt fået sin videoovervågningsløsning for at holde øje med parkeringspladsen. Men de fandt hurtigt ud af, at de også kunne bruge løsningen intelligent til at opdage, når en bil parkerede på handicap p-pladsen. Indkøbscenteret kunne på den måde yde bedre service over for handicappede kunder ved straks at stille en kørestol til rådighed ved parkeringspladsen.

På samme måde brugte en amerikansk gård deres videoovervågning til mere end blot sikkerhed.  Ved at følge læsning af afgrøderne på video kunne man optimere timingen af de lastbiler, som skulle transportere høsten til forarbejdning. Dermed blev lastbilernes ventetid under høsten reduceret og arbejdsgangene optimeret. Det formindskede tiden mellem selve høsten og levering til forarbejdning. Derved blev afgrødernes kvalitet og friskhed betydeligt forbedret.

Et andet eksempel er detailhandlen, hvor videoovervågning desuden kan anvendes til at måle effektiviteten af kampagneindslag i butikken og holde rede på kundernes bevægelse. Det er oplysninger, som direkte kan hjælpe til at indrette butikken bedre, men ville give et betragteligt manuelt arbejde, hvis de skulle indsamles på anden vis. En anden mulighed er, at videosystemet automatisk kan sende meddelelser, når der er brug for ekstra personale ved en kasse, så køer kan minimeres. Det skaber større tilfredshed hos kunderne og mere salg.

Ifølge en nylig rapport fra analysevirksomheden Loss Prevention Research Council har 93 procent af de detailhandlere, der anvender digital videoovervågning til mere end sikkerhed, oplevet at initiativet indvirker positivt på bundlinjen. Det viser, at også detailbranchen er på vej til at tage et stort skridt i retningen mod at bruge integreret videoovervågning som en intelligent forretningsfordel til gavn for bundlinjen.

Milestones vision er at drive integration af videoovervågning og netværksbaserede systemer til at handle om forretningsoptimering ved siden af sikkerhed. Vi ønsker at bidrage til, at virksomheder får mulighed for at udnytte de store muligheder videointegration giver dem for at optimere deres forretningsprocesser og skabe vækst på bundlinjen. Mulighederne er der i dag, det er blot et spørgsmål om at se dem.

Så er det Microsofts månedlige lappedag, den såkaldte Patch Tuesday, hvor softwaregiganten retter sårbarheder i sin software.

Denne gang indeholder den otte rettelser til 19 unikke sikkerhedsproblemer.

Du skal installere opdateringerne, hvis du anvender 32- eller 64-bit versioner af systemerne Windows 8, herunder 8.1, Windows 7, Vista og XP.

Ligeledes skal serverversionerne og tabletversionerne RT og RT 8.1 opdateres.

Opdateringen gælder altså hele vejen rundt om styresystemerne.

Alle supporterede versioner af Windows Office får ligeledes sikkerhedsrettelser i denne pakke.

Knap halvdelen af sikkerhedspakkens indhold retter problemer, der er så seriøse, at de giver it-kriminelle adgang til din maskine, hvis du ikke opdaterer.

Der er således tre kritiske opdateringer og fem vigtige.

Du kan hente sikkerhedsopdateringerne eller få flere informationer på Microsofts TehcNet.

Opdateringen bliver ligeledes sendt ud via Windows Update.

Adobe lukker også huller
Grafikgiganten Adobe lukker også huller i firmaets software.

Den væsentligste rettelse er en ny version af Flash-afspilleren, der retter flere sårbarheder, som kan føre til kørsel af ondsindet kode på en maskine, der ikke er opdateret.

Rettelsen er henvendt til alle styrestyresystemer og betegnes som kritisk.

Desuden bliver der lukket huller i Adobe AIR og i ColdFusion i version 9 og 10 til Windows, Macintosh og Linux.

Der er flere oplysninger på Adobes webside.

Læs også:

Ny Internet Explorer klar til Windows 7 – hent den her

Webbutikken e-gear.dk overtræder varemærkeloven og risikerer både fogedforbud og bøde for sin import af billig software fra Asien og USA.

Det siger it-advokaten Heidi Steen Jensen fra advokatfirmaet Horten.

Salgschef i e-gear.dk Christopher Hammer har tidligere fortalt til Computerworld, at han importerer software fra blandt andet Microsoft, Symantec og F-Secure. Og en del af varerne kommer ifølge Christopher Hammer fra “kontakter i USA, Europa og Asien”.

“Det lyder godt nok smart. Men der er jo tale om produkter, som alle sammen har en varemærkebeskyttelse, og så er det ulovligt,” siger Heidi Steen Jensen til Computerworld.

“Hvis det er varer, der er markedsført uden for EU, må de ikke importeres til EU uden samtykke fra indehaveren af varemærket. Det er den praksis, som er fastslået af EU-domstolen. Så nej, det må man selvfølgelig ikke. Det gælder oven i købet også det enkelte stykke software, som der er tale om. I princippet kan man også blive idømt en bøde,” siger Heidi Steen Jensen, der også sidder i bestyrelsen for Danske It-advokater.

Ifølge Heidi Steen Jensen kan softwareproducenterne gå til domstolene og få nedlagt fogedforbud mod firmaets salg, og kan også anlægge erstatningssag.

Import fra EU-land er i orden
Derimod ville importen af software være lovlig, hvis varerne kommer fra et EU-land. Så er de nemlig omfattet af reglerne om varernes fri bevægelighed.

“Hvis du er varemærkeindehaver som for eksempel Microsoft, og du har solgt dine varer inden for EU, må du leve med, at det kan parallelimporteres og sælges videre på det danske marked,” siger hun.

Efter at Computerworld mandag skrev om e-gear.dk’s softwareimport har firmaets salgschef, Christopher Hammer, ændret forklaring. I en mail til Computerworld skriver han nu, at alle licenser, som e-gear.dk videresælger, er “markedsført indenfor EU”.

Christopher Hammer ønsker ikke at kommentere sagen yderligere.

Læs også:

Dansk web-butik mistænkt for ulovlig import af software

E-gears hemmelighed: Derfor kan vi sælge software så billigt

Listen over DNS-blokerede domæner vokser igen. Denne gang er det RettighedsAlliancen, der er gået rettens vej for at få de danske teleselskaber til at lukke for adgangen til hjemmesiderne dreamfilm.se, swefilmer.com, primewire.ag og movie4k.to.

“De fire sider er de mest populære blandt brugerne, og siderne tilbyder hver især tusindvis af film uden at betale penge tilbage til de personer, som har investeret i filmene. På Primewire bliver der udbudt cirka 55.000 film,” skriver RettighedsAlliancen i en pressemeddelelse.

De fire blokerede hjemmesider er såkaldte index-sider, som samler og viser forbrugerne, hvor aktuelle film og tv-serier kan streames eller downloades fra helt tredje hjemmesider.

Adgangen til hjemmesiderne er blevet lukket ned ved at tvinge de danske teleselskaber til at bruge udskældte DNS-blokeringer, der i stedet for det rigtige indhold blot viser en informationsside, der henviser til RettighedsAlliancens kampagneside sharewithcare.dk.

Derfor blokeres hjemmesiderne
RettighedsAlliancen har fået lukket for adgangen til hjemmesiderne ved at køre en civilretssag mod teleselskabet Telia i Københavns byret.

Hvorfor disse hjemmesider nu?

“Disse fire hjemmesider er ulovlige hjemmesider, det er dem, der er de mest populære hos de danske brugere, og så er der faktisk også mange brugere, der ikke ved, at de er ulovlige,” siger Maria Fredenslund, der er leder af RettighedsAlliancen.

Når du siger, at det er de mest populære hjemmesider blandt de danske forbrugere, hvordan måler I så det?

“Det er svært at være helt konkret, men vi følger med i piratlandskabet og i piratmarkedet og er derude, hvor vi kan se, hvilke tendenser der gør sig gældende lige nu. Og ud fra det kan vi se, at disse fire hjemmesider umiddelbart er de mest populære.”

Er det nogle bestemte statistikker I gør brug af, eller hvordan måler I det?

“Vi kunne blandt andet se, at filmene “Jagten” og “Skytten” var hentet mere end 50.000 gange af brugerne af bare et af disse sites. Så alene det tal synes jeg er helt vildt,” fortæller Maria Fredenslund.

Fortsættes …

Den indiske it-virksomhed Tata, der er godt i gang med et større erobringstogt i Danmark, består for 59 procents vedkommende af ansatte med arbejdstilladelser, og medarbejderne kommer altså fra udlandet.

Det oplyser fagforeningen HK/Privat, der samtidig stiller sig kritisk over for fremgangsmåden hos it-giganten.

“Et er, hvis Tatas overtagelse betyder, at betjeningen sendes til Indien eller til andre tredjeverdens lande. Noget andet er, hvis det betyder, at en meget stor del af Tatas ansatte permanent erstattes med udenlandske kolleger med arbejdstilladelse,” udtaler Kim Jung Olsen fra HK/Privat.

Hos HK er man nemlig lunken overfor de mange folk med arbejdstilladelser hos it-selskabet, fordi man er usikker på deres niveau for løn og andre vilkår, der ifølge HK bør ligge på niveau med de danske.

I forbindelse med tabet af TDC-opgaven fyrede CSC cirka 300 medarbejdere, oplyser HK.

“Ud af de nuværende 445 ansatte i Tata er 104 virksomhedsoverført fra CSC, 80 er udlånt fra TDC og 84 er fyret. Resten af de ansatte har indisk klingende navne med arbejdstilladelse svarende til 261,” udtaler Kim Jung Olsen fra HK.

Antallet af indere udgør derved 59 procent ud af de tilbageblevne i Tata, vurderer HK.

Tata er dækket af Dansk Erhvervs it-overenskomst, oplyser HK.

“It-overenskomsten har dog ingen lønsatser, men en lønparagraf som kan prøves gennem ofte vanskelig bevisførelse i voldgifter.”

“Hvad de pågældende indere i virkeligheden aflønnes med vides ikke, men erfaringen er, at de pågældende på trods af overenskomstdækning både kan være meget underbetalt eller ligge langt under af, hvad markedsprisen i form af lønstatistik siger,” udtaler Kim Jung Olsen fra HK.

Inderne er almindeligvis ikke organiseret i Indien og slet ikke i danske fagforeninger, forklarer HK.

“Udenlandske kolleger skal ikke stilles ringere”
Problemet er, i HK’s optik, at Tata ser ud til at fyre danske ansatte mod at hyre billigere arbejdskraft fra udlandet, som ofte er dårligere stillede på andre områder også, forklarer HK.

“Udenlandske kolleger skal ikke stilles ringere end herboende lønmodtagere. Hvis arbejdsgiverne – danske eller udenlandske – dertil massivt spekulerer i at erstatte herboende lønmodtagere med udenlandske kolleger, og vi ingen adgang har for at kunne håndhæve niveauet for løn og andre vilkår, er der et problem,” forklarer Kim Jung Olsen fra HK.

Samfundsmæssigt er det desuden et problem, hvis udenlandsk arbejdskraft, der ingen skat betaler – eller kun meget lav skat – erstatter herboende arbejdskraft, mener HK.

Fortsættes …