Alzheimer kan afsløres med en simpel blodprøve!
Sådan lød nyheden fra britiske forskere i denne uge i et hav af internationale medier, fordi forskere havde fundet 10 proteiner i blodet, der kan forudse, hvem der vil udvikle alzheimers efter at have haft småproblemer med hukommelsen.
Men noget tyder på, at nyhedsmedierne også selv kæmper med alzheimer, også her på Ingeniøren. Et lille udpluk – og det er vitterligt blot et lille udpluk – viser flg:
Ingeniøren den 14. september 2010: Simpel blodprøve kan afsløre Alzheimers
Danmarks Radio den 9. august 2011 – Blodprøve kan afsløre Alzheimers
Jyllandsposten den 12 april 2012 – Blodprøve kan afsløre Alzheimers
Jyllandsposten den 30. juli 2013 – Blodprøve kan snart afsløre Alzheimers
Men er hukommelsen bare én stor hullet si hos både forskere og journalister eller sker der reelt fremskridt?
Forskningsresultater mange år undervejs
Ifølge professor og dr. med. Steen Hasselbalch fra Institut for Klinisk Medicin, Neuro- og Sansefag, er den store mængde af identiske overskrifter forståeligt. Der ér nemlig tale om nye studier.
»Det er ikke første gang man har hørt nyheden, men det er en positiv nyhed på en trist baggrund. Alle leder efter en måde at stille alzheimer-diagnoser på meget tidligt, fordi man endnu ikke har haft et gennembrud indenfor behandlingen af sygdommen. En teori er, at man ikke når at angribe alzheimers tidligt nok,« forklarer han.
Konkurrencen indenfor forskningen på området er hård og forskerne forsøger derfor hele tiden at gøre diagnostikken skarpere og mere præcis, så der er mulighed for at behandle en patienter med alzheimers 20 år, før de reelt får symptomer. Studierne kan derfor minde om hinanden, men der er tydelige variationer mellem dem.
»Det er ikke fordi den tidligere forskning går i glemmebogen, men efter forskerne har fundet metoden, skal der findes en måde at kommercialiserer den og derefter skal en større patient gruppe testes. Resultaterne kan derfor være mange år undervejs. Hvis vi skulle vente på dem uden at forske videre, så ville vi aldrig komme nogen vegne,« siger Steen Hasselbalch.
Sygdommen skal slås ihjel før den ses
Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens giver de senere års scanningsmetoder, der kan afbilde proteinstoffet beta-amyloid i hjernen, mulighed for at følge, hvordan Alzheimers sygdom udvikler sig. Proteinet ophober sig i hjernen hos ældre, og når et maksimalt ophobningsniveau forholdsvist tidligt i sygdomsforløbet. Herefter går ophobningen i stå, mens sygdommen fortsætter sin udvikling.
»Forandringerne i hjernen starter helt ned i 20-30 års alderen, men vi ser først symptomerne på sygdommen i 40-50 års alderen. Og så er sygdommen så langt fremme, at man ikke kan stoppe den,« siger direktør for Alzheimer Foreningen, Nis Peter Nissen, og fortsætter:
»Derfor er der nogle der mener, at vi kan stoppe sygdommen ved at sætte tidligt ind. Men det forudsætter, at vi har en solid metode til at bestemme det. I dag kræver diagnosticeringen en lang række metoder – hjernescanninger og rygmarvsprøver. Blodprøver er meget nemmere og billigere, og derfor drømmer man om at kunne diagnosticere udelukkende via blod.«
Fremskridtet indenfor scanning er et godt eksempel på, at det kan tage lang tid fra forskning til hospitalspraksis. Ifølge professor Steen Hasselbalch kom de første scanninger af proteinet beta-amyloid allerede i 2004. Man begyndte dog først at anvende scanningerne omkring 2012 på hospitalerne i Danmark.
Ingen nuværende behandling af glemsomhed
Allerede i dag kan man bekæmpe beta-amyloid ved hjælp af antistoffer, men fordi man opdager proteinet for sent, har behandlingen ikke nogen egentlig effekt på sygdommen. Det er dog heller ikke til at sige, om man vil kunne bekæmpe sygdommen, hvis man opdager den tidligt, fastslår Steen Hasselbalch.
»Vi har en teori om, at hvis man fjerner proteinerne, før symptomerne kommer, så kan det have en effekt på sygdommen. Men vi ved det i virkeligheden ikke,« siger professoren, og slutter:
»Vi har ikke nogen effektiv behandling mod alzheimers i dag, så man kan godt stille spørgsmålstegn ved, hvorfor man gerne vil vide det tidligt. Ville du gerne vide, at du får alzheimers om 20 år, hvis man ikke kan behandle det?«
Leave a Reply