Google modtog sidste måned henvendelser fra 627 danskere, der ønskede at få fjernet 2.557 adresser på nettet, så de ikke kan søges frem via søgemaskinen. Det viser en oversigt fra Google ifølge Berlingske.
Muligheden for at få sorteret i hvad der dukker op hos Google, når man søger på sit navn er skabt af en afgørelse fra EU-Domstolen i maj om retten til at blive glemt.
Siden da kan man bede om at få fjernet udvalgte links via en søgeformular hos Google.
Mere end 70.000 EU-borgere har siden slutningen af maj benyttet den mulighed. Franskmændende er ifølge Berlingske de mest aktive på denne front med 14.116 anmodninger fulgt af 12.700 tyskere.
»Den nye praksis er bekymrende«, siger IT-ekspert Søren Sandfeld Jakobsen, professor ved Juridisk Insitut, Aalborg Universitet
»Den enkelte får større mulighed for at kontrollere sine egne data, men taberen bliver formentlig samfundet og offentligheden. Når søgeresultater forsvinder, vil der være artikler, man aldrig får læst, og så forsvinder der viden og information«, siger han.
Retten til at få slettet søgeresultater ses som en sejr for de overvågningskritiske stemmer i EU. Afgørelsen falder også i tråd med EU-Domstolens underkendelse af logningsdirektivet i april.
På den anden side kooliderer praksis med en anden af EUs hjørnesten nemlig informationsfrihed.
Afgørelsen betyder, at søgemaskiner ikke har samme krav på ytringsfrihed som medier, hvilket betyder at de originale artikler og billeder kan forblive på avisers hjemmesider, mens Google må fjerne henvisningerne.
Jurist Jacob Mchangama, der er direktør i tænketanken Justitia, henviser til at man som bruger stadig kan finde resultaterne hos f.eks. Google i USA og mener at man dermed er i gang med at beskære Googles ytringsfrihed i Europa.
Leave a Reply