Hvorfor laver man ikke to rør inde i hinanden, og fylder noget fint smulder imellem? Det fine smulder skal være af en sådan art at det svulmer op nå det bliver vådt, og derved øger trykket, så trykket imellem mellemrummet bliver lidt større end uden for røret.
Øh, i et tidligere indlæg skrev du, at uafprøvede teknologier giver problemer, og så foreslår du dette ualmindeligt stjernedyre og uafprøvede vås… (Trykket i mellemrummet vil i øvrigt sende saltvand ind i betonen i det inderste rør, så det virker ikke engang teoretisk).
Øresundstunnelen har ingen holdbarhedsproblemer, og betonviden herfra kommer til at danne grundlag for Femern-betonen – blot ‘styrket’ med den seneste, betonteknologisk viden. Der er absolut ingen grund til fordyrende krumspring som at overfladebehandle armering (har du i øvrigt overvejet, hvor meget armering, der skal til en betonmængde på tre millioner ton?).
Løsningen er lige ud af landevejen: sammensæt en tæt, stærk beton og hold styr på temperaturudviklingen under hærdning for at minimere revnedannelsen, så det tager 120 år, før den første armeringskorrosion opstår.
Og nej, betonen skal ikke være helt fri for revner, for så kunne man jo lige så godt undlade armeringen, som først har effekt, når trækspændingen er større end betonens brudspænding. Eller sagt på en anden måde: Stålarmeringen begynder først at optage træk, når den hærdede cementpasta er revnet.
Betonen til Storebælt var i øvrigt en vanvittigt tæt og stærk beton – så tæt, at den blev meget svært at arbejde med for entreprenørerne. Til gengæld viser efterfølgende undersøgelser en betonlevetid på 5-600 år, før klorider når ind til armeringen.
Den mindste dråbe, som trænger ind i betonen vil presse med et så uhyre tryk, at der vil opstå nye sprækker
Sludder, uvidenhed og vrøvl, du har drukket af natpotten igen.
Så skulle en mursten jo eksplodere, når man smider den i vandet…
Så stort er trykket heller ikke på fyrre meter vand. Danmarksrekorden i fridykning (uden luftforsyning) er faktisk over 100 meter – uden at der opstod sprækker i dykkeren.
Du glemmer vist, at trykket påvirker konstruktionen i alle retninger – så dråbens tryk i sprækken bliver perfekt modvirket at vandets tryk på betonkonstruktionen.
Betonsænketunnelen under Bosporusstrædet ligger på helt ned til 55 meter vand – no problem!
I øvrigt tror jeg – uden at være helt sikker – at Femerntunnelen primært er armeret af hensyn til udflådningen og montagen. Når den er placeret på bunden, vil der – som ved andre former for tunnelelementer – stort set kun være trykspændinger i konstruktionen.
