Category Archives: computer

Hjælp, vi mister penge på Google Adwords! 5 tips til hvad du kan gøre





Det dejlige ved Google Adwords er, at det er utroligt nemt at komme i gang. Man opretter sin Google Adwords konto. Et par kampagner, finder nogle søgeord, skriver et par annoncer, og så er man flyvende.

Netop fordi det er så dejlig simpelt at komme i gang med Google Adwords, er det også et problem for jeres virksomhed. Det er et problem, fordi det er ligeså dejlig simpelt for alle jeres konkurrenter at komme i gang.

Med det store antal virksomheder, som i dag benytter sig af Google Adwords, er der en ganske høj sandsynlighed for, at en eller flere af jeres konkurrenter allerede er på de søgeord, hvor I gerne vil være. Da Adwords fungerer som et stort auktionshus, betyder det, at prisen for at få vist sine annoncer på de attraktive søgeord, kan være ganske høj.

Jeres egen oplevelse er måske den, at I har hørt en masse godt om Google Adwords, og derfor besluttet jer for at få oprettet jeres egen Adwords konto. I har fundet søgeord, skrevet annoncer, og med stor spænding har set frem til at gå i luften. I stedet for den store optur, er det blevet til den store nedtur. I mister nu dagligt penge. I har forsøgt jer med en masse tiltag, men intet ser ud til at virke.

Her er 5 gode råd, til jer, der bløder:

1: Stop blødningen ved at sætte alle jeres kampagner på pause (jeg foretrækker altid at pause fremfor at slette. Der er ingen grund til at slette god data. Selv data fra håbløse kampagner er god data, for det kan hjælpe dig til at forstå, og senere bruges til at minde dig om, hvad du ikke skal gøre)

2: Kig grundigt på jeres data i de pausede kampagner. Hvad er det I ser? Har I fået mange kliks på jeres annoncer til forholdsvis billige penge, men der er ikke nok salg? Problemet kan være, at der er noget galt med jeres webside. Prøv at tjekke jeres egen webside på forskellige browsere (Internet Explorer, Chrome, Firefox, Safari). Prøv at teste jeres webside på forskellige skærmstørrelser.

Tjek jeres webside på en desktop, en tablet, en smartphone (test på en Android og en iPhone). Ser jeres websider super flot ud i alle browsere, og virker den ligeså brugervenlig på mobiltelefonen som på din 19 tommers skærm? Hvordan virker check-out processen på de forskellige platforme?

Hvis jeres webside ikke virker godt på eksempelvis mobiltelefonen, og der er absolut nul konverteringer på trafikken fra mobiltelefoner, så kan man faktisk slukke for Adwords-annonceringen på mobiltelefoner. Det kan være I skulle overveje det.

3: Kig grundigt på jeres data i de pausede kampagner. Måske er problemet, at der stort set ikke er nogen som klikker på jeres annoncer. Overvej, at byde højere per klik. Hvis du byder 1 krone per klik, kan du overveje at byde 2 kroner, og se, hvordan det går. Hvis det ikke hjælper meget, kan du prøve med 3 kroner osv. Prøv også at skrive en ekstra annonce i hver annoncegruppe. Med to annoncer i hver annoncegruppe, kan du dermed splitteste (også kaldet A/B teste).

Den variant af annoncen, der klarer sig dårligst, sætter du på pause. Den som klarer sig bedst kopierer du, hvorefter du ændrer lidt på den kopierede annonce, så du dermed opsætter en ny splittest. Sådan bliver du ved i det uendelige, indtil din CTR (click-through rate) er så høj som du gerne vil have den (Note: Husk på, hvis ingen klikker på dine annoncer, bløder du også. Dine konkurrenter stjæler nemlig dine kunder).

4: Test destination URL’erne. Det lyder dumt, men måske annoncerer I links, der slet ikke virker. Jeg arbejdede engang på en større kundes Adwords konto. Kunden havde i omegnen af 70.000 søgeord i deres Adwords konto, og de brugte mange tusinde kroner hver måned på Adwords. Deres problem var netop, at de mistede mange penge på mange af deres Adwords kampagner, selv om alt så godt ud. De havde gode søgeord, gode annoncer, lavede splittests osv.

De havde faktisk rigtig godt styr på det. Det eneste de ikke havde overvejet, var at klikke på deres egne annoncer. Jeg testede deres destination URL’er i de kampagner, hvor konverteringsraten var på nul de sidste 30 dage. Det viste sig, at 40% af alle de landing pages de annoncerede var døde links… Sad but true… 40%!

5: Eksempel: Du sælger juletræer. 350 dage om året står du dér, og venter på kunder.. intet sker... så bliver det december, og på to uger tjener du masser af penge. På grund af det store tab du lider i løbet af hele året, ender du med et minus på bundlinjen år efter år. Du aner simpelthen ikke, hvad du skal gøre, for at få styr på din forretning. Du griner, men virkeligheden er den, at rigtig mange forretninger er sæsonprægede. Rigtig mange forretninger har et salg, der svinger fra dag til dag, fra time til time. Tjek dine data. Er der en forholdsvis høj konverteringsrate fra mandag til fredag, mens lørdag og søndag er super dårlige dage? Justere din bud. Byd lavere i weekenden, eller sluk helt for din annoncering lørdag og søndag, hvis du alligevel ikke har nogen salg i weekenden.

Det her var 5 gode råd. Der er 95 andre gode råd jeg kunne give dig. Dem kan du få en anden god gang. Det vigtigste er, at du forstår, at dine konkurrenter bruger Adwords, og stjæler dine kunder, fordi det med en vis sandsynlighed kan betale sig for dem. Stop din blødning, men giv ikke op.

Der er faktisk en masse ting du kan (og bør) gør, før du overhovedet overvejer at give op, og forære dine konkurrenter dine potentielle kunder.

Posted in computer.

Dansk Europol-chef: 100 udviklere står bag al malware



Det er Troels Ørting til venstre.

Hovedparten af verdens ondsindede kode er bygget af ganske få kriminelle.

Ifølge Europol drejer det sig kun om cirka 100 bagmænd primært fra den russisktalende del af verden.

Det fortæller den danske chef for European Cybercrime Center (EC3), Troels Ørting, i et interview til britiske BBC.

Troels Ørting mener, at man bør koncentrere indsatsen mod toppen af pyramiden, der består af en meget begrænset, men samtidig meget dygtig gruppe udviklere.

“Vi ved med stor sikkerhed, hvem de er. Hvis vi fjerner dem fra ligningen, vil korthuset falde sammen,” siger han i et radiointerview med BBC.

Danskeren leder EU’s specielenhed mod it-kriminalitet, der blev oprettet i fjor som en del af Europol med hovedkvarter i den hollandske by Haag.

Troels Ørting fortæller, at erfaringerne viser, at det er russisksprogede kriminelle, der udvikler avancerede værktøjer, som kan anvendes til spionage, dataindbrud samt til kapring af pc’er eller net-konti.

Programmerne bliver solgt som hyldevarer og tjenester via lyssky markedspladser eller fora på nettet.

Kan bruges af amatører
Malware-programmet Zeus, der findes i et hav af varianter, er et konkret eksempel.

Zeus anses for at være det mest lukrative stykke malware nogensinde.

Det meget fleksible angrebsværktøj bliver solgt i stor stil, og det kan eksempelvis konfigureres mod specifikke netbanker.

Brugeren af disse tjenester skal ikke være it-ekspert for at svindle sine ofre. Det kræver blot almindelige kundskaber for at betjene programmerne, der fungerer helt på linje med et tekstbehandlingsprogram eller billedredigering.

På den måde kan programmerne fra de 100 udviklere spredes til enhver, der vil bedrive kriminalitet på nettet.

Lukket verden
Selv om Europol mener at have identificeret mange af bagmændene og hævder, at hele systemet kan vælte som en række dominobrikker, hvis man fjerner de 100 udviklere, så siger han, at bekæmpelsen af net-kriminalitet er en kamp op ad bakke.

“Det er desværre ikke et statisk antal, og omfanget øges. Vi kan fortsat håndtere situationen, men de kriminelle har flere ressourcer og ingen begrænsninger. De er drevet af grådighed, jagten på profit og de producerer malware i et tempo, som vi har svært ved at holde trit med,” siger Troels Ørting.

Samtidig er det et problem, at bagmændene holder til i den russisktalende del af verden.

“Der har ikke været tradition for et tæt samarbejde mellem EU’s politi og de russiske kollegaer,” fortæller lederen af European Cybercrime Center.

Men der er måske en bedring på vej.

Troels Ørting fortæller til BBC, at han netop har været i Moskva for at diskutere fire store sager.

Han vil ikke fortælle, hvilke sager det drejer sig om, men han beretter, at der er en forventning om, at møderne vil føre til arrestationer og fængslinger.

Læs også:

Ny farlig Zeus-variant er svær at spore

Politi-boss advarer: Her er it-underverdenen

Dansk cyber-sherif indrømmer: Ja, vi planter malware

Posted in computer.

Svensk distributør er SAP’s nye spydspids i Danmark

Med en ny nordisk distributionsaftale allierer tyske SAP sig nu med den svenskejede nichedistributør Pedab i forsøget på at få gang i salget af sine software-løsninger på SMB-markedet.

Aftalen betyder også, at SAP nu for alvor åbner for indirekte salg gennem distributører og it-forhandlere.

SAP har længe drømt hede drømme om at sælge sine software-løsninger uden for det enterprise-segment, som traditionelt har været det tyske firmas hjemmebane. Og med den nye aftale bliver Pedab eksklusiv distributør af SAP’s teknologier og software indenfor big data, mobility og databaser.

Hos Pedabs forventer den danske direktør, Hans Henrik Hansen, at den nye aftale vil sætte yderligere skub i den svenskejede distributørs forretning – også fordi Pedab i forvejen er en af i alt tre distributører, der kan levere hardware fra IBM. Og netop kombinationen af løsninger fra SAP og IBM’s hardware forventer Pedab sig meget af, siger Hans Henrik Hansen.

“Det, der driver hardwaresalget er løsningerne. Det kan være SAP-løsninger eller IBM’s egne løsninger. Vores netværk af forhandlere er nu perfekt positioneret til at møde markedets krav til løsninger indenfor business analytics, big data og mobility,” siger Hans Henrik Hansen til Computerworld.

Han siger samtidig, at den  nye aftale med SAP betyder, at Pedab nu skal ud og rekruttere helt nye partnere, som skal markedsføre og sælge SAP-løsninger til SMB-markedet.

“Med vores nye partnerskab med SAP kan vi nu tilbyde en af de stærkeste løsningsporteføljer, som er tilgængelige på det nordiske marked, og vi er meget glade for SAP’s tiltro til, at vi sammen kan udvide markedet i Norden,” siger han.

Læs også:
Ny dansk SAP-chef: Her er min plan med SAP Danmark

Nu vil SAP gå efter disse kunder

Posted in computer.

Her er to gode ideer i kølvandet på Se og Hør-sagen

For et par uger siden – nærmere bestemt den 25. september – var der digital fest i Odense. KL, Borgerservice Danmark (foreningen for borgerservicechefer) og KIT@ (Foreningen af kommunale it-chefer) havde for femte år i træk arrangeret Digitaliseringsmesse i Odense Congress Center.

2.000 deltagere fra de 98 kommuner, en række statslige institutioner og godt 100 private leverandører netværkede, lyttede til indlæg og paneldebatter og kiggede på digitale løsninger.

Så det er ikke helt skævt, når arrangørerne beskriver arrangementet som en platform for videndeling mellem leverandører, udviklere og chefer, ledere og medarbejdere i kommunerne.

Jeg så faktisk et par kendte kommunale politikere snige sig rundt langs panelerne.

Selv var jeg inviteret af Kombit for at være ordstyrer på en paneldebat om datasikkerhed mellem direktør for forvaltning i Kombit Søren Kromann, digitaliseringschef i Favrskov Kommune og formand for KIT@ Henrik Brix samt partner i PwC og leder af Security & Tecnhology Mads Nørgaard.

Sortsyn svinder
Gennem de sidste 10 år har jeg haft fornøjelsen af at være med i en del af den slags debatter.

Ofte er de præget af et sortsyn, der næsten kunne give indtryk af, at vi lige så godt kan glemme alt det der med digitalisering for alt vil være ødelagt af sikkerhedsproblemer lige om et øjeblik.

Men for de tre herrer i panelet under datasikkerhedsdebatten på Digitaliseringsmessen var glasset mere end halvt fuldt.

Ikke jubeloptimister, men af den klare opfattelse, at vi er godt med, når det gælder lovgivning og til dels it-systemer.

Men den største udfordring er, efter især Se og Hør-sagen, at kunne bevare den troværdighed, der skal gøre os trygge som borgere; trygge i opfattelsen af, at kommunerne behandler vores personlige og måske følsomme data med respekt.

“Så lad os fokusere på løsninger,” lød det i kor fra panelet.

Trods min positive introduktion her, er de nu slet ikke enige om alle detaljer som henholdsvis indkøber, kunde og rådgiver, men to gode ideer, var de faktisk enige om, kunne gøre noget for at sikre troværdigheden om kommunernes omgang med borgernes data.

Scanning af web-sider for CPR-numre var én ide.

Løsningen eksisterer og skal blot bruges systematisk.

For naturligvis sker der fejl.

Men hvis man både reaktivt og proaktivt scanner både som en kontrolforanstaltning i de kommunale it-afdelinger og en kvalitetssikring hos videnproducenter, inden dokumenter gøres offentligt tilgængelige – så mindskes sandsynligheden for, at CPR-numre ved en fejl ligger og flyder på nettet.

Annonce:


Udstilling af logningsdata
En anden god ide, som panelet var enige om, var udstilling af logningsdata, så vi kan se, hvem der har kigget på vores data – måske ikke lige navngivne sagsbehandlere, men myndighed og afdelinger.

På Sundhed.dk findes funktionen allerede, og i panelet var det en klar opfattelse, at det vil have en afskrækkende effekt for de lidt brådne kar, der måtte være for nysgerrige eller have direkte onde hensigter.

Og ja, CPR-nummeret og anvendelsen af CPR-nummeret var også til behandling i paneldebatten.

Det er den almindelige opfattelse, at CPR-nummeret ikke bør kunne andet end identificere en person, før et nyt system er designet og implementeret.

Det ligger et godt stykke ude i fremtiden, selvom arbejdet med udviklingen er gået i gang.

En erkendelse, der også ledte over i diskussionen om det ledelsesansvar, det også er at sikre troværdighed om det offentliges håndtering af data.

Et ansvar, som ifølge panelet kræver langt mere engagement fra offentlige institutioners topledere i krav og kontrol.

Og – fristes man til at sige – flere digitale visioner, så politikerne ikke behøver at snige sig rundt på digitaliseringsmessen.

Posted in computer.

Atomkraften blomstrer – bare ikke i Vesteuropa

Franskmændene er verdens­mestre i at producere elektricitet på atomkraftværker – hele 75 procent af landets elbehov bliver i dag dækket af 58 a-kraftværker. Men i sidste uge besluttede den franske regering, at ‘kun’ 50 procent af landets elproduktion i 2025 må komme fra a-kraftværker.

Med beslutningen, som indfrier et løfte fra præsident Fran­cois Hollande under valgkampen i 2012, kan Frankrig føjes til listen over især vesteuropæiske lande, som begrænser, udfaser eller afvikler deres engagement i a-kraft. En liste, der blandt andet tæller Schweiz, som udfaser atomkraft frem til 2034 i takt med udløbet af værkernes levetid; Belgien, som lukker tre af sine syv reaktorer i 2015; Sverige, hvor der ikke må bygges nye kraftværker, medmindre gamle lukkes; og Tyskland, hvor en ophidset folkedebat efter ulykken på det japanske atomkraftværk Fukushima i marts 2011 fik kansler Angela Merkel til at love, at landets 17 kernekraftværker er lukket ned i 2022.

Men betyder det så, at verden er på vej væk fra atomenergi? Nej, siger seniorforsker på DTU Risø og ekspert i reaktorfysik Erik Nonbøl:

»Det er primært i Vesten, vi er skeptiske over for atomkraft, men alligevel er selv USA i gang med at bygge nye kernekraftværker.«

England stikker ud. Her opføres et nyt værk, Hinkley Point, som efter planen skal være færdigt om ti år.

Læs også: EU-Kommissionen godkender britisk støtte til A-kraft

Selv om Fukushima-ulykken ifølge Det Internationale Energi­agentur (IEA) bevirkede, at efterspørgslen på atomenergi faldt med seks procent i 2011-2012, har de fleste lande med en plan om at udvide deres kapacitet holdt fast.

I dag bliver omkring 80 procent af al atomenergi på verdensplan produceret af OECD-lande, mens 80 procent af den kapacitet, der er under opbygning, ligger i lande uden for OECD-samarbejdet. Det er Rusland, Indien og især Kina, som bygger nye kraftværker og reaktorer til at understøtte den stigende efterspørgsel på elektricitet.

I Kina skal el fra atomkraft ifølge planerne udgøre 16 procent af landets samlede elbehov i 2030. Op til 30 reaktorer er lige nu under opførelse, og mange flere vil følge de kommende år. Ifølge specialkonsulent Ole Odgaard fra tænketanken thinkchina.dk er Kina intet mindre end verdens førende udbygger af atomenergi:

»Der er et stort krav fra befolkningen i Kina om økonomisk vækst. Det kan kun opnås ved at udbygge med kulkraft eller atomkraft – vedvarende energi kan ikke gøre det alene. Idet man allerede har 20 ud af verdens 30 mest forurenede byer, opfattes atomkraften som et godt alternativ til endnu flere kulværker,« siger Ole Odgaard.

Læs også: Knockout til svensk atomkraft: Nye reaktorer droppes, og gamle må lukke

Han peger dog på, at Fukushima-­ulykken har vakt skepsis og uro i dele af befolkningen. Derfor er en forudsætning for den fortsatte opbakning den faglige styrkelse og løsrivelse fra regeringen af sikkerhedsmyndigheden for atomkraft, som er i gang.

Også lande, der ikke i dag har atomprogrammer, har enten planer eller ønske om at bruge a-kraft i fremtiden. Det gælder f.eks. Polen, Tyrkiet, Saudi-Arabien, Forenede Arabiske Emirater og Vietnam. Som Erik Nonbøl siger:

»Der er ingen tvivl om, at fremtidens store udvidelse af a-kraften kommer til at foregå i øst.«

Posted in computer.

Amerikansk firma indsamler alle dine updates og sælger dem videre til FBI

Et nystartet firma i Chicago har gjort det til en forretning at servere samtlige informationer, borgere har delt på sociale medier, på et sølvfad. Det skriver Venturebeat.

Geofeedia, som firmaet hedder, samler samtlige posteringer på sociale medier, sorterer dem, og opdeler dem efter din geografiske placering. Og den service er mange villige til at betale for. Blandt selskabets første kunder kan findes McDonald’s, Dell, Los Angeles Politi og FBI.

Netop fordi Geofeedia i udgangspunktet tracker geografisk placering, er det et godt værktøj for ordensmagten til at følge mistænkte. Men de geografiske oplysninger kan også anvendes til marketing, for at se hvordan et bestemt område tager imod en ny restaurant for eksempel.

Tjenesten bruger ikke nogen informationer, som brugere ikke selv har valgt at dele, lyder det fra selskabet, der har fået over 300 betalende kunder.

»Vi skjuler ingenting, og gør ingenting vi ikke burde. Vi indsamler offentlige informationer og gør det nemmere at samle den slags informationer. Så der er ingen privacy bekymringer for vores side,« siger Ben Adelt fra Geofeedia.

Brugere kan i teorien skjule det meste af deres gøren og laden på sociale medier ved at køre med maksimale privatlivsindstillinger. Data kan dog stadig dukke op – for eksempel hvis en ven genposter et billede på Instagram.

Posted in computer.

Toyota sender sin første brintbil til Danmark

Afgiftsfritagelse og en forøgelse af antallet af brint-tankstationer. Det er grundene til, at Danmark bliver et af de første lande, hvor Toyota vil introducere sin første brintbil, der går under navnet FCV.

Folketinget forlængede i 2012 afgiftsfritagelsen for brintbiler til udgangen af 2015. Og ifølge BT er det altså en forventning om, at de favorable økonomiske vilkår forlænges yderligere, samt at antallet af brugbare tankstationer stiger fra tre til tolv, der har fået japanerne til at vælge Danmark som såkaldt ‘pilotland’. Udover Danmark og naturligvis Japan introduceres bilen også i Tyskland og Storbritannien i 2015.


Den japanske bilproducent har haft stor succes med den delvist elektriske hybridbil Prius, men satser nu altså på at komme ind på markedet for biler drevet af brændselsceller.

Det japanske medie Nikkei Asian Review har for nylig beskrevet, at landets regering gerne ser en udvikling i retning af brintbiler, og at man blandt andet forhandler med EU om at gøre det lettere at importere dem.

Læs også: Japan satser på brint i bilerne

En af udfordringerne for elektriske biler er, at de fleste ikke kan tilbagelægge tilstrækkeligt store afstande på én opladning. Men et tilsvarende problem vil der altså ikke være for Toyotas nye brintbil, lover producentens danske pressechef Anders Tystrup.

»Den kan køre lige så langt på en optankning som en almindelig benzindrevet bil,« siger han til BT.

Toyota vil i første omgang tilbyde bilen til kommuner og virksomheder på favorable vilkår, og alt efter om det bliver en succes, vil man afgøre, hvornår den skal på markedet for private købere. I Japan planlægger Toyota at sælge bilen for cirka 380.000 kroner, og eksperter vurderer i over for BT, at den kommer til at koste omkring en halv million kroner i Danmark.

Posted in computer.

Amerikansk firma indsamler alle dine updates og sælger dem videre til FBI

Et nystartet firma i Chicago har gjort det til en forretning at servere samtlige informationer, borgere har delt på sociale medier, på et sølvfad. Det skriver Venturebeat.

Geofeedia, som firmaet hedder, samler samtlige posteringer på sociale medier, sorterer dem, og opdeler dem efter din geografiske placering. Og den service er mange villige til at betale for. Blandt selskabets første kunder kan findes McDonald’s, Dell, Los Angeles Politi og FBI.

Netop fordi Geofeedia i udgangspunktet tracker geografisk placering, er det et godt værktøj for ordensmagten til at følge mistænkte. Men de geografiske oplysninger kan også anvendes til marketing, for at se hvordan et bestemt område tager imod en ny restaurant for eksempel.

Tjenesten bruger ikke nogen informationer, som brugere ikke selv har valgt at dele, lyder det fra selskabet, der har fået over 300 betalende kunder.

»Vi skjuler ingenting, og gør ingenting vi ikke burde. Vi indsamler offentlige informationer og gør det nemmere at samle den slags informationer. Så der er ingen privacy bekymringer for vores side,« siger Ben Adelt fra Geofeedia.

Brugere kan i teorien skjule det meste af deres gøren og laden på sociale medier ved at køre med maksimale privatlivsindstillinger. Data kan dog stadig dukke op – for eksempel hvis en ven genposter et billede på Instagram.

Posted in computer.

Kronik: IC4-skandalen skyldes dårlig projektledelse

Mens vi venter på resultatet af den ‘endelige’ DSB-ekspertundersøgelse af IC4´s fremtid, kan vi starte på besvarelsen af det centrale spørgsmål: Hvorfor gik DSB’s IC4-projekt til 5 mia. kr. så galt? Der kan konstateres en forsinkelse på mindst otte år, en samlet budgetoverskridelse på ca. 5 mia. kr., uafsluttede indkørings- og driftsproblemer og tabt tillid til DSB og IC4 togene. Derfor leder vi efter de oprindelige årsager til det fejlslagne projekt.

Kontraktens fortrolighedsklausul betyder, at vi kildemæssigt er henvist til offentliggjorte erklæringer og undersøgelsesrapporter fra DSB og Trafikministeriet, samt pressens evt. andre kilder, men ikke til DSB’s og leverandøren AnsaldoBredas korrespondance og fremdriftrapporter. Derfor må vi basere os på de offentlige oplysninger og på erfaringerne fra andre store internationale tekniske projekter for at kunne fremkomme med hypoteser om årsagerne.


Finn Felding er forhenværende projektchef

Den første af disse erfaringer er, at ca. 75 pct. af projekters risici, forsinkelser, fejl og budgetoverskridelser stammer fra projektets udviklingsfase fra start til kontrakt. Det gælder følgende årsager:

  • Fejlvurdering vedr. påtænkte teknologi og kompetencer, herunder evt. non-proven-technology, parternes tekniske erfaring og kvalitetskontrol fra tidligste designfase, fabrikation, testing og aflevering mv.

  • Fejlvurdering af projektets aktiviteter og tidsplan; herunder specielt kontraktlige terminer for godkendelser og aflevering.

  • Utilstrækkelige og for lavt niveau af personresourcer forudset til projektgennemførelsen (kvalitativt og kvantitativt).

  • Fejlbedømmelse af nødvendig projektledelse (kvalitativt og kvantitativt) for DSB og AnsaldoBreda.

  • Fejlbudgettering hos alle parter hver især.

  • Fejlvurdering af parternes ledelsesmæssige involvering hver især og samlet for projektet.

På det foreliggende grundlag er det svært at pege på en særlig overvægt af én eller få af disse årsagstyper; men det synes, som om de alle har gjort sig gældende med deraf følgende betydelige IC4 projektrisici.

Primært var AnsaldoBreda ikke en solid, erfaren og stærk dieseltogleverandør, som DSB tilsyneladende troede – tværtimod. Dernæst ser vi nærmere på den helt kritiske ‘IC4-togcomputer’ (styrings- og kontrolsystemet), der er den største usikkerhedfaktor for pålidelig IC4-togdrift. Dette systems udvikling og test har vi to gode kilder til belysning af.

En af IC4’s systemintegratorer, ingeniør Finn Jensen, svarer på spørgsmålet om, hvorfor der er så mange problemer med styrings- og kontrolsystemet, og hvad der det grundlæggende problem er: »En system-integrator som mig ville som noget helt naturligt anlægge en topdown synsvinkel på noget så komplekst som integrationen af de mange systemer i et IC4 tog.

De italienske konstruktører er begyndt stik modsat. De er begyndt fra bunden uden et klart og samlet billede af det samlede system og dets funktionalitet. De har stolet på, at de nok skulle få tingene til at spille sammen i sidste ende ved hjælp af software – justeringer«. Men det skulle vise sig at være en helt forkert bedømmelse.

Samtidig vurderede lektor Erik Frøkjær fra Datalogisk Institut, Københavns Universitet, at der fortsat vil opstå problemer med styringssystemet, hvis man ikke (grundlæggende) fik dem til at virke ordentligt, og at det kunne tage lang tid, når DSB havde valgt at basere sig på AnsaldoBredas eksisterende softwaresystemer.

  1. Formulating objectives and strategies for new system
  2. Information flow and functional analysis
  3. Cost-benefit analysis of system scope, integration and functions
  4. Design of IT & automation architecture and approval
  5. Outlining of system design requirements
  6. Basic system design and approval*
  7. Detailed system design & functional description
  8. Programming & training of systems engineers
  9. Testing with client before release
  10. Installation & training of operators
  11. ‘Cold/dry testing’ and corrections
  12. ‘Hot/wet testing’ and final corrections
  13. Acceptance Tests & As Built Documentation
  14. Operation & Service

Kilde: Finn Felding, Management of International Projects. Lejre 2014: Chapter 4 p.78
Notes: Contract signing during this activity; QA check at the end of each and every stage (or step)*

Denne skribent, der har betydelig projektledererfaring med udvikling, design, afprøvning, idriftsættelse og aflevering af tekniske anlæg med integrerede styrings- og kontrolsystemer, er helt enig med de to eksperter. Deres anvisninger førte ikke til nogen konsekvensbeslutning i DSB. Tværtimod fortsatte AnsaldoBreda og DSB med at overføre viden fra Italien til Danmark på basis af de eksisterende styringssystemer som følge af forliget mellem DSB og AnsaldoBreda i maj 2009. DSB accepterede at overtage togsæt uden test og færdiggøre dem i eget regi.

Det er derfor ret tvivlsomt, om AnsaldoBreda og DSB respekterede nedenstående helt almene, anerkendte og accepterede faseplan for automations delprojektet (se boksen til højre).

Også på det kontraktlige område er der grund til at betvivle DSB’s projekt-professionalisme. Det gælder kontraktens regler for leverandørens misligholdelse (uenighed mellem DSB og Advokatfirma), tæt styring af udviklings- og projekteringsgodkendelser og møder med underskrevne referater og endelig leverancer til DSB af tog, herunder test/idriftssættelse inden den den meget vigtige afleveringsforretning.

Disse betingelser for en stærk kontrakt og en effektiv kontraktadministration på projektlederplan synes ikke opfyldt. Som det sidste eksempel kan nævnes mistanken om den svage projektledelser hos både DSB og AnsaldoBreda, hvilket i sig selv er skæbnesvangert. Det er ikke en kritik af projektlederne, men af topledelserne hos de to parter.

Det var også de to topledelser, der trods alle IC4-, AnsaldoBreda og DSB-risiciene kastede sig ud i IC4-projektet på en ‘selvmorderisk måde’ med en alt for lav pris, en usikker og for kort tidsplan, et alt for lavt budget og AnsaldoBredas manglende erfaring med moderne hurtige dieseltog.

Posted in computer.

Tor-router på Kickstarter får kritik af Reddit-brugere og Version2-blogger

I skrivende stund har Kickstarter-projektet Anonabox, en Tor-router, skrabet over 600.000 dollars sammen, hvilket er et godt stykke over målet på 7.500 dollars.

Boksen, der skulle være inspireret af det arabiske forår og ønsket om at omgå censur, lover simpel og sikker surf via anonymiserings-netværket Tor. Produktet er dog kommet under hård kritik, særligt på det sociale nyheds-site Reddit.

På Kickstarter-projektets hjemmeside bliver det nuværende Anonabox-produkt præsenteret som værende 4. generation i en fire-årig udviklingsproces, hvor de tidligere generationer var store og kostede 200 – 400 dollars. Støtterne på Kickstarter kan nu få 4. generation fra ca. 50 dollars, ser det ud til.

I den forbindelse har brugere på Reddit i flere tråde kritiseret projektet, og de har blandt andet peget på, at den nuværende 4.-generation af boksen, der altså skulle have taget fire år at nå frem til, til forveksling ligner et kinesisk router-produkt. Som her illustreret af reddit-brugeren /u/cstyves : https://i.imgur.com/dvBjzJO.jpg

Og hvis det er tilfældet, er boksen nok nærmere resultatet af en online bestilling og ikke fire års udvikling, som Kickstarter-siden giver indtryk af.


Udviklingsprocessen af Anonabox, som vist på projektets Kickstarter-side. Kilde: Kickstarter

Dog skulle Anonaboksen angiveligt have mere flash-plads, end det kinesiske hyldevareprodukt.

Manden bag Anonabox, August Germar, har i kølvandet forholdt sig til blandt andet den kritiktik i en AMA (ask me anything) på Reddit.

Kritikerne er langt fra tilfredse med alle svarene, men NetworkWorld bemærker dog, at August Germar i et af AMA-svarene medgiver, at hardwaren godt nok ligner Anonabox:

»Nice! Ja, ærlig talt, så ligner det samme printplade. Jeg kan ikke lade være med spekulere på, om fabrikken, vi indgik leveringsaftale med (sourced, eng.), også forsøger at sælge dem. Det er vist meget almindeligt i elektronik-industrien, og det er fint,« står der blandt andet i svaret.

På softwaresiden anvender produktet ifølge Kickstarter-siden OpenWRT – en Linux-distribution til embeddede enheder, som er populær i routere.

OpenWRT er i sig selv open source, men ifølge Steve Lord, der er er medstifter af it-sikkerhedskonferencen 44Con, så er den firmware, som Anonabox anvender, obfuskeret. Det vil sige, det umiddelbart er svært at følge, hvad der sker i koden. WT3020A er navnet på det kinesiske off-the-shelf produkt, som Anonabox umiddelbart ligner.

It-sikkerhedskyndig, V2-blogger og direktør i Solido Networks Henrik Kramshøj har også fulgt Anonabox-debatten på Reddit. Og han er skeptisk overfor produktet. Også selvom det ikke nødvendigvis er alt, som står på Reddit, der kan eller bør tages for gode varer.

»Ham der har lavet Reddi-tråden peger jo bare på nogle hardware-dimser, og man kan verificere, at de hardware-dimser faktisk findes,« siger Henrik Kramshøj.

I sig selv er der ikke nødvendigvis noget skidt i at tage noget eksisterende hardware, putte noget software på det, og gøre gøre noget funktionalitet lettere tilgængelig for folk. Men Henrik Kramshøj påpeger, at han hellere ville bruge noget af den hardware, han har derhjemme, eksempelvis et Beagleboard, og så lave et tilsvarende produkt, end han ville sætte sin lid til Anonabox.

»Jeg vil stole mere på det (hjemmelavet løsning, red.), fordi jeg ved præcist, hvad der kører inde i den.«

Og det gør du ikke med Anonabox?

»Nej, der ville du være nødt til at skulle åbne det op og jailbrake den, hvis den er låst,« siger Henrik Kramshøj.

Han fortæller, at den en hjemmelavet løsning er ganske ligetil, og at hardware, som eksempelvis Beagleboard – der efter Henrik Kramshøjs vurdering er mere åben end Anonabox-hardwaren – vil kunne omdannes til en udmærket og let-anvendelig Tor-router. Og i den forbindelse kan eksempelvis OpenWRT, som Anonabox brander sig med, også anvendes.

Henrik Kramshøj har et andet router-produkt fra en helt anden producent med på farten:

»Jeg har et andet access point, TP-link. Sådan et AP har jeg med i tasken med Openwrt på, og det kan gøre arbejdet mindst lige så godt.«

Version2 har rettet henvendelse til August Germar for en kommentar til kritikken, han er endnu ikke vendt tilbage.

Posted in computer.