Atomkraften blomstrer – bare ikke i Vesteuropa

Franskmændene er verdens­mestre i at producere elektricitet på atomkraftværker – hele 75 procent af landets elbehov bliver i dag dækket af 58 a-kraftværker. Men i sidste uge besluttede den franske regering, at ‘kun’ 50 procent af landets elproduktion i 2025 må komme fra a-kraftværker.

Med beslutningen, som indfrier et løfte fra præsident Fran­cois Hollande under valgkampen i 2012, kan Frankrig føjes til listen over især vesteuropæiske lande, som begrænser, udfaser eller afvikler deres engagement i a-kraft. En liste, der blandt andet tæller Schweiz, som udfaser atomkraft frem til 2034 i takt med udløbet af værkernes levetid; Belgien, som lukker tre af sine syv reaktorer i 2015; Sverige, hvor der ikke må bygges nye kraftværker, medmindre gamle lukkes; og Tyskland, hvor en ophidset folkedebat efter ulykken på det japanske atomkraftværk Fukushima i marts 2011 fik kansler Angela Merkel til at love, at landets 17 kernekraftværker er lukket ned i 2022.

Men betyder det så, at verden er på vej væk fra atomenergi? Nej, siger seniorforsker på DTU Risø og ekspert i reaktorfysik Erik Nonbøl:

»Det er primært i Vesten, vi er skeptiske over for atomkraft, men alligevel er selv USA i gang med at bygge nye kernekraftværker.«

England stikker ud. Her opføres et nyt værk, Hinkley Point, som efter planen skal være færdigt om ti år.

Selv om Fukushima-ulykken ifølge Det Internationale Energi­agentur (IEA) bevirkede, at efterspørgslen på atomenergi faldt med seks procent i 2011-2012, har de fleste lande med en plan om at udvide deres kapacitet holdt fast.

I dag bliver omkring 80 procent af al atomenergi på verdensplan produceret af OECD-lande, mens 80 procent af den kapacitet, der er under opbygning, ligger i lande uden for OECD-samarbejdet. Det er Rusland, Indien og især Kina, som bygger nye kraftværker og reaktorer til at understøtte den stigende efterspørgsel på elektricitet.

I Kina skal el fra atomkraft ifølge planerne udgøre 16 procent af landets samlede elbehov i 2030. Op til 30 reaktorer er lige nu under opførelse, og mange flere vil følge de kommende år. Ifølge specialkonsulent Ole Odgaard fra tænketanken thinkchina.dk er Kina intet mindre end verdens førende udbygger af atomenergi:

»Der er et stort krav fra befolkningen i Kina om økonomisk vækst. Det kan kun opnås ved at udbygge med kulkraft eller atomkraft – vedvarende energi kan ikke gøre det alene. Idet man allerede har 20 ud af verdens 30 mest forurenede byer, opfattes atomkraften som et godt alternativ til endnu flere kulværker,« siger Ole Odgaard.

Han peger dog på, at Fukushima-­ulykken har vakt skepsis og uro i dele af befolkningen. Derfor er en forudsætning for den fortsatte opbakning den faglige styrkelse og løsrivelse fra regeringen af sikkerhedsmyndigheden for atomkraft, som er i gang.

Også lande, der ikke i dag har atomprogrammer, har enten planer eller ønske om at bruge a-kraft i fremtiden. Det gælder f.eks. Polen, Tyrkiet, Saudi-Arabien, Forenede Arabiske Emirater og Vietnam. Som Erik Nonbøl siger:

»Der er ingen tvivl om, at fremtidens store udvidelse af a-kraften kommer til at foregå i øst.«