Billig naturgas kan give mange fordele: økonomisk vækst, mindre luftforurening, forsyningssikkerhed osv.
Naturgas udleder kun halvt så meget CO2 som kul pr. produceret energimængde, og boomet inden for skifergas har derved bidraget til et fald i de amerikanske CO2-udledninger siden 2007. Til trods herfor vil billig naturgas i store mængder dog ikke være særligt gavnligt for klimaet globalt set set, hvis man ser 40 år frem.
Det fremgår af en ny undersøgelse, som forskere fra fem lande har fremlagt i Nature. Forskerne har benyttet fem forskellige modeller til at vurdere klimaeffekten af billig naturgas.
Den korte forklaring er, at billig naturgas ikke alene vil udkonkurrere kul, det vil også udkonkurrere klimavenlige energikilder som atomkraft, sol og vind.
Læs også: Strid i gang: Skal vi virkelig bruge skifergas, a-kraft og CO2-lagring for at redde klimaet?
Forskerne har sammenlignet CO2-udledninger i to meget forskellige scenarier.
Det konventionelle scenarie er baseret på, at de kendte ressourcer af naturgas svarer til en energi på 11.000 exajoule, som kan udvides til en pris under 3 dollar pr. gigajoule. Omkostningerne øges meget markant for udvinding herudover.
Overflodsscenariet er karakteriseret ved, at teknologiske fremskridt gør det muligt at halvere omkostningerne ved udvinding, så mere end 30.000 exajoule kan udvides til en pris under 3 dollar pr. gigajoule, og yderligere mængder kan udvides til kun lidt højere omkostninger.
Fem modeller
Forskerne har sammenlignet resultater fra fem forskellige modeller, der integrerer energi, økonomi og klimasystemer.
BAEGEM udviklet af BAEconomics i Australien
GCAM (Global Change Assessment Model) udviklet af Pacific Northwest National Laboratory i USA
MESSAGE udviklet af International Institute for Applied Systems Analysis i Østrig
REMIND (Regional Model of Investments and Development) udviklet af Potsdam-Institut für Klimafolgenforschung i Tyskland
WITCH (World Induced Technical Change Hybrid model) udviklet af Centro Euro-Mediterraneo sui Cambiamenti Climatici i Italien
I GCAM, MESSAGE og WITCH var forskellen i CO2-emissioner i de to meget forskellige scenarier mindre end 2 pct. i 2050. BAEGAM og REMIND angav en større forskel på henholdsvis 11 pct. og 5 pct. med størst udledning i scenariet med en overflod af billig naturgas.
Forskerne gør opmærksom på, at overflodsscenariet ikke er det mest sandsynlige, men det er valgt som en øvre grænse for, hvad der kan vise sig muligt.
Som en yderligere forudsætning er taget, at der ikke sker yderligere ændringer i klimapolitikken, end hvad der allerede er vedtaget.
Overraskende enighed mellem forskellige modeller
Forskere fra brugt fem forskellige energiøkonomiske modeller til at undersøge, hvordan den samlede udledning af CO2, metan, nitrogenoxider, svovldioxid mv. vil være i disse to forskellige scenarier.
Jae Edmond, der er ledende forsker ved Pacific Northwest National Laboratory i Maryland, USA og medforfatter til den videnskabelige artikel i Nature, forklarer, at forskerne i første omgang var meget overraskede over, at de fem helt forskellige modeller gav samme hovedresultat i form af, at udledningen af drivhusgasser i overflodsscenariet stort set var uforandret i forhold til den konventionelle scenarie, selv om hele det globale energisystem var dramatisk forandret.
Udover at billig naturgas vil udkonkurrere CO2-neutrale alternativer spiller det også ind, at billigere energi vil det gøre det mindre økonomisk rentabelt at investere i energieffektive systemer, og at der uvilkårligt vil være læk af drivhusgassen metan.
I en kommentar til forskningsartiklen fremhæver Steven J. Davis og Christine Shearer fra University of California, Irvine, at undersøgelsen viser, at det ikke er nok at betragte de enkelt energikilders emissioner i isolation – der skal anvendes helhedsbetragtninger.
Davis og Shearer mener, at man bør overveje at anvende naturgas mere strategisk som fleksible back-up-systemer til vedvarende energi som sol og vind, hvor energiproduktionen kan variere meget. På den måde kan naturgas hjælpe til at reducere udledningen af CO2 i stedet for at øge den.