Daily Archives: October 26, 2014

Man kunne sagtens forestille sig, at folkene bag animationsfilmen Ice Age havde fundet deres inspiration til filmens figurer i magasinerne på Statens Naturhistoriske Museums videnskabelige samling. Samlingen er fordelt på Geologisk Museum, Botanisk Have og Zoologisk Museum, og på en af syv etager på Zoo­logisk Museum står hulebjørne, sabelkatte, skjolddyr, mammuttænder og 10.000 år gamle menneskeskeletter side om side i kabinetter og med små etiketter, der fortæller, at de er indsamlet i Brasilien og Argentina.

Formålet med samlingen er nu ikke at servicere Hollywood, men derimod forskere fra hele verden, der kan bruge de godt 14 millioner genstande i samlingerne som en forskningsfacilitet, en slags ‘fysisk bibliotek’. Forskere skal til enhver tid kunne ‘slå op’ og tjekke for eksempel oprindelse, udbredelse og artsfæller af eksempelvis nye og sjældne dyrearter. I nogle tilfælde får forskere tilladelse til at tage dna-prøver af præparaterne til deres forskning.

Da Ingeniøren er på besøg, står to tyske studerende fra Berlin for eksempel og borer små huller i knogler fra indonesiske pattedyr til en studie om geografiske forskelle på arterne.

Fin samling tudsefisk

Peter Rask Møller er biolog og en af samlingens 20 kuratorer, og hans egne favoritter i samlingen er de 600.000 fisk, han selv har været med til at indsamle nogle af. For eksempel en tudsefisk, som ikke er så almindelig.

»Vi har en fin samling af tudsefisk fra Galathea 2-ekspeditionen, hvor man fiskede på rigtigt dybt vand,« fortæller han og hiver ‘sin egen’ tudsefisk – med den karakteristiske ‘lampe’ monteret foran – op af glasset. Han er vant til, at det undrer folk, at man bare må tage den op, men han forsikrer, at det er meningen.

»Den skal op og studeres en gang imellem.«

Statens Naturhistoriske Museum hører under Københavns Universitet og er en af verdens 20 største samlinger af sin slags.

»Kernen er, at vi opbevarer dyr til taksonomisk (navngivning og klassificering) og systematisk forskning af organismer. Vi gemmer altid type­eksemplaret, som er det eksemplar, der er taget udgangspunkt i, når arter beskrives videnskabeligt. Danske forskere har en lang og stolt tradition for at beskrive arter, og det gør os til en vigtig samling på verdensplan, for det gør man kun her i Danmark,« fortæller kuratoren.

Fra biller til blåhvaler

Det hjælper også på vigtigheden, at danske biologer og forskere har rejst i både Sydamerika, Arabien, hele det arktiske område og på jordomsejlinger med forskningsskibene Dana og Galathea og derfor har en omfattende og varieret samling.

Det kan blandt andet ses på en af etagerne, hvor store glasskabe rummer zebraer, forskellige hjorte og antiloper. Der står også en ung hanløve og skelettet af en lille elefant.

I andre skabe ligger skindene af mindre pattedyr sorteret sådan, at de ligger i nærheden af de dyr, de er beslægtede med. For eksempel ligger næbdyret i skuffen over pung­rotten.

På en etage for sig selv er konserverede fuglekroppe gemt sirligt væk i metalskabe for at undgå, at der går skadedyr i samlingen.

Anderledes er det med hvalskeletterne, der ligger direkte på gulvet i garagen.

Mange af de forskningsmæssige discipliner stammer helt tilbage fra Aristoteles, så det er ikke underligt, at man har indsamlet artsprøver i århundreder, selvom man ikke har haft de samme teknologier som i dag.

Man har samlet ind til nogle andre formål, og det gør for eksempel, at man med nutidens teknologi kan sammenligne de mange isbjørnekranier, der er blevet gemt på Zoologisk Museum, og hvor det første er helt tilbage fra 1600-tallet. I dem kan man for eksempel undersøge forekomsten af tungmetaller gennem tiden, fordi isbjørnene er sidste led i fødekæden i de arktiske områder.

»Den mest betydningsfulde teknologiske udvikling for forskningen her på museet, er nok dna-revolu­tionen, som gør det muligt at bruge nogle af de gamle præparater, vi har, til at afdække for eksempel evolution og sygdomme,« siger Peter Rask Møller.

Forgabt i døde dyr

Efter mere end en times rundtur på seks af de syv etager i Zoologisk Museums samling beslutter vi at springe billerne på øverste etage over, fordi man nemt kan falde i staver over naturens små særheder og store undere uden skelen til tiden.

»Man kan godt glemme, hvor fantastisk samlingen egentlig er, når man arbejder herinde til hverdag,« siger Peter Rask Møller, da vi har været igennem store pattedyr, små pattedyr, fugle, krybdyr, fortidsdyr, hvaler, snegle og krebsdyr. Og så har vi endda slet ikke set de dele af Statens Naturhistoriske Museums videnskabelige samling, der befinder sig på Geologisk Museum og i Botanisk Have.

Om fem år er det meningen, at halvdelen af alle de 14 millioner genstande og præparater skal sendes på ‘fjernlager’, mens resten bliver samlet i det nye, store natur­historiske museum, som skal bygges i Botanisk Have. Og ifølge planen får publikum dér mulighed for at se lidt mere af samlingen.

Nu er der godt nyt til de over 40.000 ældre, der hvert år indlægges på grund af en faldulykke. Og ikke mindst til det plejepersonale, som skal hjælpe de ældre borgere op.

En danskudviklet batteridrevet stol kaldet Raizer er nemlig indstillet til Ingeniørens Produktpris 2014. Stolen kan samles på godt fem minutter og består af seks store dele.

Sammen med stærke aluminiumben og en rygstøtte af plast kan plejepersonalet samle stolen ’rundt om’ patienten, uden at personen skal flyttes.

»Brugerne eller plejepersonalet skal ikke løfte selv, men bliver i stedet inddraget på en sikker og nem måde. Raizer-stolen kan klare mere end 100 løft pr. opladning, så vi har også bygget et produkt, man kan sætte sin lid til,« siger udviklingschef Lars-Mikkel Mørup-Petersen fra firmaet Liftup, der står bag den nye stol.

En 12 volt batteripakke, der kan lades op i eksempelvis plejepersonalets biler, er indbygget i stolen, hvilket sikrer, at Raizer-stolen er uafhængig af strømtilførsel der, hvor den skal bruges.

Motoren består af to symmetriske gearkasser, der kan klare et moment på 320 Nm. Stolen tåler løft op til 150 kilogram og styres med en fjernbetjening.

Ingeniørens Produktpris uddeles i fem kategorier:

Bæredygtighedsprisen, som gives til et ‘grønt’ produkt.

Velfærdsprisen, som går til et produkt, der hjælper mennesker.

Globalprisen, som er til et produkt med eksportpotentiale.

Innovationsprisen er kategorien til den geniale og over­raskende løsning.

Iværksætterprisen går til et nyt produkt fra et nyt firma.

Vinderne af Ingeniørens Produktpris 2014 offentliggøres i Ingeniøren fredag 28. november 2014.

Ideen til den batteridrevne stol blev plantet af den selvstændige inge­niør Anders Lykkegaard. Og det var takket være et udviklerfællesskab kaldet Connect Denmark, at firmaet Liftup og ingeniøren kunne starte projektet med Raizer-stolen.

I udviklingsfællesskabet kan idémænd mødes med produktionsvirksomheder, ingeniører og så videre for at diskutere produkter og udviklingsmuligheder.

Praktiske erfaringer fra start

Under udviklingen af Raizer blev plejepersonale flere steder i landet inddraget i design og test af stolen for at sikre, at det færdige produkt var afprøvet af de mennesker, som rent faktisk skal bruge det. Men udviklingsforløbet har også kastet nye markedsmuligheder af sig:

»Lige nu er vi på de afsluttende stadier af testfasen. Lidt overraskende har vi fået en bestilling fra en privatkunde, der selv kan samle stolen, og som gerne vil have den i sit hjem, da hun ikke står så godt på benene. Med ét åbnede der sig også et nyt marked, vi ikke lige havde tænkt på. Så det er gået stærkt,« fortæller Lars-Mikkel Mørup-Petersen.

Raizer-stolen blev lanceret i september 2014, og firmaet har ifølge udviklingschefen allerede fået en del bestillinger.

Samtidig har firmaet brugt den batteridrevne stol til at drive udvikling inden for 3D-print videre. Flere dele af stolen er nemlig printet, og Liftup-firmaet har planer om at bruge flere udviklingstimer fremover på at teste og udvikle med en 3D-printer.

»3D-print har gjort hele udviklingsfasen markant kortere og nemmere. Det er en produktionsform, vi vil kigge meget nærmere på i fremtiden. Vi har også lige købt vores egen printer. Så det forventer vi os meget af,« siger Lars-Mikkel Mørup-Petersen.

Liftup og stolen Raizer er indstillet til ’Velfærdsprisen’, ’Globalprisen’ og ’Innovationsprisen’ – tre af kategorierne under Ingeniørens Produktpris.

Se Liftups egen demonstration af Raizer her:

Med de nye krav om reduktion af svovludledningen i udstødningsgasser, der træder i kraft 1. januar 2015, skal rederierne nu til at tage en beslutning: Vil de sejle på et raffineret, men dyrt, svovlfattigt brændstof, skifte motorteknologi til f.eks. flydende gas eller installere systemer, der kan nedbringe emissionen af de farlige svovldioxider.

Sidstnævnte løsning kan være både dyr og tidskrævende og har været en udfordring, så derfor kommer en ny scrubber fra danske Pureteq på det bedst tænkelige tidspunkt.

Ingeniøren møder adm. dir. Anders Skibdal på messen Maritime Fair i Bella Center, hvor firmaet efter to års udviklingsarbejde på testcentret i Svendborg endelig kan fremvise en prototype på den nye røgrenser. Om teknologien bag fortæller Anders Skibdal:

»Under hele udviklingsarbejdet har vi bragt vores kernekompetencer fra vores landbaserede renseteknologier ud på havet. Vi er først og fremmest ingeniører, der gerne vil skubbe lidt til maritim-industrien, men vi ser naturligvis også et potentielt marked foran os, nu da vi nærmer os de nye reglers ikrafttræden. Hos rederierne har der været en lidt ‘vi tager den hen ad vejen’-holdning til scrubbere, hvilket har medført tekniske løsninger, der kræver alt for store ombygninger af skorstenene og stort vedligehold med f.eks udskiftning af filtre. Det problem har vi løst, da vores scrubber er betydeligt lettere og mere fleksibelt designet end konkurrenternes,« siger han.

Nationale myndigheders ansvar

Når de nye regler fra IMO (International Maritime Organization) træder i kraft, er det de pågældende landes myndigheder – i Danmark Miljøstyrelsen og Søfartsstyrelsen – der har ansvaret for at måle skibenes svovludledning og evt. udstede en bøde, hvis grænsen på 0,1 pct. overskrides.

»Lige nu er der en afventende holdning til håndhævning af loven på verdenshavene, hvor spørgs­målet er, om rederier, der sejler uden for ECA-området (Emission Control Area, red.), vil spekulere i prisen på det billige svovlrige brændstof målt op mod størrelsen på den bøde, de modtager, når de lægger til kaj i England,« forklarer Anders Skibdal og tilføjer:

»Men vi tror på, at de rederier der udelukkende sejler i kystnære ECA-områder, hvor de nye regler gælder, vil vælge at installere scrubber-teknologier frem for at sejle på bunkerolie med lavt svovlindhold, da dette brændstof er dyrere at raffinere og er 50 procent dyrere.

Pureteq har modtaget 5,5 mio. kr. fra Markedsføringsfonden til udviklingen af deres Maritime Turbo Scrubber, og grundlægger Erik Skjærbæk har siden stiftelsen investeret 70 mio. kr. i virksom­heden.

I en branche, hvor hver krone tæller, har den danske viksomhed Carometec sendt et nyt produkt på markedet, som dels hjælper slagterierne til at udnytte deres slagtegrise endnu bedre, dels tjekke kvaliteten af det foder, landmændene har givet grisene.

Der er tale om en loftsmonteret, manuelt betjent probe, som på godt tre sekunder kan diagnosticere fedtsyresammensætningen – målt via jodtallet – i udskæringens spæklag. Den sammensætning er nemlig afgørende for fedtets kvalitet. Er fedtet meget umættet, giver det blødt spæk, som gør baconen sværere at skære og kan forringe skinkens holdbarhed.

Det er ikke nyt, at man bestemmer fedtsyresammensætningen og jodtallet. Men det er nyt, at processen ikke behøver omfatte laboratorieudstyr, men i stedet kan gennemføres hurtigt ude ved slagtelinjen med hastigheder på op til 1.200 slagtekroppe i timen, forklarer Ca­ro­metecs udviklingschef Thomas Lauridsen.

»Vi har i store træk flyttet noget avanceret laboratorieudstyr ud til slagtelinjen med en slagter som operatør i stedet for en laborant. Det er ikke alt laboratorieudstyr, der er relevant at flytte ud til linjen, men det her er,« opsummerer Thomas Lauridsen, som ikke umiddelbart har kendskab til lignende produkter på markedet.

Følsomt udstyr

NitFom, som Carometec har døbt proben, består reelt af to indstiksprober, som via optiske fibre transmitterer lys gennem fedtvævet i bølgelængdeområdet 1.100 til 2.200 nanometer. I proben sidder endvidere en stepmoter, som bevirker, at proben trækkes ud af spækket med en konstant hastighed. Hver cyklus tager tre sekunder.

Jodtallet, som fastsættes ud fra den gennemsnitlige fedtsyresammensætning i de tre fedtlag, bestemmes således via en kombination af nær-infrarød spektrometri og avanceret kemometrisk modellering.

Spektrometer og lyskilde sidder ikke i selve proben, men derimod i et stålskab på væggen ti meter fra proben. Det følsomme udstyr tåler nemlig hverken rystelser eller luften i slagteriet.

Methanol giver foderproblemer

Proben er foreløbig købt af én kunde og testes p.t. hos tre andre kunder, som har lagt billet ind på at købe udstyret. Det er indtil videre udenlandske kunder, fortæller Thomas Lauridsen. Især USA er interessant.

»Vores helt store marked bliver formentlig USA. De har store problemer med grisenes fedtsyresammensætning på grund af de fedtkilder, der anvendes i foderet, da man både benytter sig af bageriernes restprodukter og restprodukter fra metanol­pro­duktion, hvilket giver et meget højt jodtal. Så slagterierne er meget interesserede i at kunne kontrollere, hvad landmændene fodrer deres dyr med, og det kan den her probe i grove træk hjælpe dem med.«