Daily Archives: October 13, 2014

Danske ventureinvestorer har gennem 15 år investeret milliarder af kroner i danske it-virksomheder.

Omfanget af investeringer toppede i 2000 og 2001, hvorefter det faldt til et lavere niveau i årene frem til 2012.

På overfladen viser det en nedadgående lyst til at investere i it, men det er kun en del af sandheden.

Passer til behovet
I de senere par år er der igen blevet et stærkere fokus fra fonde som Sunstone Capital, SEED Capital og NorthCap Partners på it-segmentet.

Vækstfondens seneste analyse af det danske venture-marked viser således, at it-branchen igen får risikovillig kapital.

Det kan du læse mere om her: Masser af kroner klar: Venture-pengene strømmer afsted til danske it-virksomheder

Det store spørgsmål er så, om pengene giver vækst og grobund for nye danske it-firmaer?

Til at svare på det spørgsmål har Vækstfonden opdateret tallene for Computerworld fra en undersøgelse, der er blevet udgivet af Vækstfonden i 2013.

De nye tal fortæller hvor stor en vækst, der har været i de venture-finansierede virksomheder efter tre år.

Tallene kan se gamle ud, men husk, at der først skal gå tre år i forbindelse med virksomhedens opstart og siden skal Danmarks Statistik indsamle informationerne.

Vækstfonden har samlet tallene for, hvordan det er gået for danske it-virksomheder, der har fået venture-penge. Kilde: Vækstfonden.

Dotcom-bølgen var et dårligt bekendtskab
Blandt de 180 it-virksomheder, som modtog venturekapital før og under dotcom-bølgen, har kun fem procent formået at skabe en vækst i omsætningen på mere end 20 millioner kroner efter tre år.

Det kan man se ud fra tallene i grafikken, der dækker perioden 2000 til 2004.

Ligeledes afspejler perioden en konkursrate på ikke mindre end 35 procent. Investorerne har således haft en optimisme, der ikke helt har stået mål med det reelle potentiale.

“I den tidlige periode var der 180 it virksomheder, som fik venturekapital. Og man kan se antallet af konkurser og de lave vækstrater, at det nok var for mange i forhold til, hvad markedet kan bære,” siger Ditte Rude Moncur, analysechef i Vækstfonden.

Derfor mener hun ikke, at det skal ses som manglende interesse, at antallet af venture-finansierede it-virksomheder er faldet til 56 i den efterfølgende periode.

“Tallene viser tegn på, at der er fundet et rigtig godt potentiale blandt iværksætterne, og at de mest urealistiske projekter er skåret væk til fordel for de mere bæredygtige,” siger hun.

Det tyder på, at hun har en pointe.

Antallet af nye danske it virksomheder med en omsætningsvækst på mere end 20 millioner er samlet set steget fra syv til 21 procent.

Ligeledes er antallet af konkurser efter tre år styrtdykket fra 35 til ni procent.

Samlet set har vækstraterne for de danske it virksomheder i de første tre år efter, at de har fået venturekapital, haft en markant positiv tendens.

Der er således væsentligt flere, som formår at skabe en meromsætning på henholdsvis +20 millioner kroner og +50 millioner kroner i løbet af tre år.

“Det vidner om, at forvalterne er blevet bedre til at screene, udvælge og udvikle deres porteføljevirksomheder samtidig med, at de danske iværksættere også er blevet dygtigere til at skabe,” siger Ditte Rude Moncur.

Flere penge til it
Den seneste opgørelse over antallet af investerede venture-kronerne i it-firmaer tegner da også positivt.

“I 2012 investerede fondsforvalterne 216 millioner kroner i danske it-selskaber, og i 2013 nåede beløbet helt op på 269 millioner kroner Det er en fremgang på 25 procent,” siger Ditte Rude Moncur til Computerworld.

It tegner sig for 269 millioner af den samlede pulje på 817 millioner venture-kroner, der er blevet brugt på alle typer virksomheder i Danmark i 2013.

Læs også:
Masser af kroner klar: Venture-pengene strømmer afsted til danske it-virksomheder

Dansk investor tjener kassen på svensk cloud-firma

Venture-succes begærede sig selv konkurs

René Ebbesen, Dynamics direktør hos Microsoft Danmark. Foto: Microsoft.

Microsoft åbner nu for en ny kampagne, der skal lokke flere kunder til at bruge deres cloud-løsning inden for CRM. Tilbuddet omfatter Microsofts Dynamics CRM Proffesionel (online), deres Power BI-software og Office 365 som indeholder Lync, Yammer, Word, Excel, Powerpoint, Onenote og Publisher.

I Danmark bliver prisen omkring de 393 kroner per bruger, hvilket matcher meget godt med samme prisleje, som konkurrenten Salesforce.com sælger deres Professional CRM Edition til. Den kommer dog uden en Office-suite eller BI-software.

“Tilbuddet kører allerede igennem vores partnere og frem til nytårsdag, 2014. Hvis du allerede har en Office 365-aftale, kan du opgradere til det nye tilbud til en nedsat pris, forklarer den danske Dynamics direktør hos Microsoft, René Ebbesen til Computerworld.

“Prisen er ikke alene afgørende, når en virksomhed skal vælge CRM-løsning, men vores kampagne her skal være med til at vise flere virksomheder, at vi mener, at vi kan tilbyde den bedste løsning, hvor det hele arbejder sammen, ” tilføjer René Ebbesen.

Angreb mod Salesforce.com
Microsofts tilbud, som er rettet ud på alle markeder på det globale marked, kommer kun få dage før, at Salesforce.com holder deres Dreamforce-konference. Og det er uden tvivl et forsøg på at fange folk, som står og overvejer at bruge Salesforce.com’s CRM-tjeneste, som fungerer fuldstændig i skyen. Salesforce.com oplevede sidste år en global vækst på 30 procent alene i 2013 – og bliver ved med at vokse.

Microsoft oplevede også en markant stigning med deres CRM-systemer på 22,8 procent globalt ifølge Gartner, men derfor skader en smule konkurrence aldrig.

“Set fra en konkurrencemæssig vinkel, så er det her et signal til, at Microsoft er blevet skrappere – mere fast bestemte på markedet. Står du og overvejer at skifte CRM-system inden for de næste 12 måneder, så skal du tale med os, ” udtaler Fred Studer, General Manager for Dynamics Marketing på globalt niveau til IDG News Service.

Danmark er Microsoft-land
Salesforce.com har med deres 100 procent cloud-løsning sigtet mod skyerne og ramt stjernerne. I hvert er det en virksomhed, som gentagne gange bliver ved med at overraske med en vild vækst.

Herhjemme er der dog knap så meget pessimisme. Microsoft har altid haft en god forbindelse til de danske kunder, som længe har brugt løsningerne fra Microsoft, helt tilbage til dengang, hvor det i stedet hed Navision Damgaard.

“Vi ser en vækst på alle vores produktlinjer, men der skal stadig siges, at der flere stærke konkurrenter – deriblandt Salesforce – som vi nikker anerkendende til. De har opbygget en stærk forretning, men vi fokuserer selvfølgelig på vores løsning i samarbejde med vores kunder, så vi kan give dem det bedste produkt, ” siger René Ebbesen.

Læs også:

CRM-kæmpen Salesforce lægger an til nye angreb

Statusoverblik over it-projekter i det offentlige.Rødt trafiklys viser problemer, gult, at der skal vises opmærksomhed mens de grønne lys indikerer, at tingene forløber efter planen.

Kilde: It-projektrådet.

It-projektrådet er nedsat med henblik på at styrke professionaliseringen af statens it-projekter, og hvert halve år udsendes en rapport om rigets tilstand.

Rapporten for første halvår 2014 er nu blevet offentliggjort af rådet. Du kan læse hele rapporten her.

Siden 1. januar 2011 her rådet set på 45 forskellige offentlige it-projekter, der er blevet risikovurderet. 26 er fortsat i gang, og de repræsenterer en samlet værdi på 1,3 milliarder af statens investeringskroner.

Et af de problemer, som It-projektrådet kan konstatere, er, at mange af projekterne er ramt af forsinkelser.

“Det synes lige nu at være den største udfordring for mange af de igangværende projekter,” vurderer It-projektrådet i rapporten.

Syv af de 26 it-projekter forventer ikke at kunne holde tidsplanen. To projekter var også forsinkede ved sidste status, og fem er altså nytilkommet.

“Det er ærgerligt med forsinkede it-projekter for gevinsterne er ofte store, når it-projekterne kommer i mål. Det er den offentlige tingslysning et godt eksempel på,” siger Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen, om situationen.

To indsatsområder
Tidsfaktoren skal ifølge it-projektrådet løses ved to indsatsområder.

“Projekter skal afgrænses ved at minimere omfang og kompleksitet med fokus på de forretningsmæssige mål, og de statslige it-projekter skal gennemføres med fælles metoder og kvalificerede ressourcer. It-projektrådet vil have øget fokus på realistiske tidsplaner, styring af tid og levering til aftalt tid.”

En af de typiske kilder til forsinkelse er, at anskaffelsesfasen bliver trukket i langdrag.

Denne fase indeholder både specificering af projektet og et eventuelt EU-udbud. Et sådan udbud tager mindst seks måneder, skriver rådet.

“Blandt projekterne i statusrapporten tegner der sig et klart billede af, at projekter, der indeholder et EU-udbud, hyppigere overskrider tidsplanen for anskaffelsesfasen end dem, der ikke indeholder et udbud. De projekter, der rummer et EU-udbud, og som bliver forsinkede i anskaffelsesfasen, overskrider gennemsnitlig tidsplanen for fasen med 89 procent.”

Ny udbudslov
Det er ærgerligt, mener IT-Branchen, som opfordrer til at der skabes bedre rammer for de offentlige udbud.

“Vi ser ofte, at vi ikke får det bedste ud af it-projekterne, fordi rammerne for udbud ikke er god nok i Danmark. Der er hurtigst muligt brug for en ny udbudslov,” siger Mette Lundberg, direktør for Politik & Kommunikation i IT-Branchen.

Og hun konkretiserer:

“Reglerne for udbud skal give bedre mulighed for at skabe en bedre løbende dialog mellem det offentlige og it-leverandørerne. Det vil give bedre it-projekter. Vi skal have fjernet de juridiske barrierer, der bremser dialog ved køb af it-løsninger,” siger hun.

På baggrund af forsinkelserne har It-projektrådet sat øget fokus på området i projektgennemførelsen.

Rådet overvejer eksempelvis en ændret model for projektopfølgning, hvor tidsplanen først lægges fast efter gennemførelsen af udbud.

“En særlig problemstilling er, at udbud generelt varer meget længere end planlagt, og de projekter, der går i udbud, typisk har flere måneders overskridelser af tidsplanen. Rådet kan konstatere, at varigheden af udbuddene er kraftigt undervurderet af myndighederne,” konkluderes det i rapporten.

Ved afslutningen af alle risikovurderinger sender It-projektrådet et brev til det ansvarlige direktionsmedlem for projektet.
Brevet indeholder rådets samlede vurdering af projektets risikoprofil samt en række konkrete anbefalinger, der har til formål at nedbringe risici.

Læs også:
Store it-projekter: Sådan styrer du dem sikkert i mål

Løbsk it-projekt har kostet Proactive 40 millioner kroner: Her gik det galt

Computerworld News Service: Udrulning af et ERP-system (enterprise resource planning) er en dyr fornøjelse, ikke kun hvad angår økonomiske udgifter til licenser og vedligeholdelse, men også opgjort i tid og andre ressourcer.

Ikke desto mindre sker det alt for ofte, at en virksomhed – forblændet af leverandørens løfter om en drift, der øjeblikkeligt kører som smurt, med store produktivitetsforbedringer som følge – står midt i det uden et fornuftigt langsigtet (eller endda blot kortsigtet) roadmap.

For at give it-afdelinger i en sådan situation lidt bedre odds for en succesfuld ERP-udrulning har vi med input fra en lang række eksperter i ERP og forandringsledelse samlet ni stærke råd om udvælgelse og implementering af nyt ERP-system.

1. Få opbakning fra den øverste ledelse
“Som regel er det de virksomheder, hvor den øverste ledelse ikke involverer sig i ERP-projektet, der oplever de største vanskeligheder,” fremhæver Daniele Fresca, der er marketingdirektør for IQMS, der leverer branchespecifikke ERP-løsninger.

“Ressourcerne på de lavere niveauer af organisationen har det med at være mindre dedikerede og engagerede i implementeringsprojektet, når den øverste ledelse ikke er involveret,” forklarer hun.

“Cheferne behøver dog ikke kende hver eneste detalje af konfigurationen. Men de skal for eksempel være klar over, hvad det er, der skaber forsinkelser i projektet.”

2. Lav en klar og udførlig liste af krav, før du begynder at undersøge leverandører
“Begynd med grundigt at definere projektets omfang,” lyder rådet fra Ed Talerico, der er strategichef for luftfart- og forsvarsindustrien hos Infor, der leverer forretningssoftware til store virksomheder.

Fokuser på specifikke forretningsprocesser og systemkrav. Jo mere specifik man kan være til at starte med, desto mere detaljeret kan leverandørerne være i deres forslag.”

“Hvis der er noget, der skal gøres rigtigt, så er det den indledende proces med indsamling af krav,” fremhæver Brian Shannon, der er ledende business process management-arkitekt hos Dolphin Enterprise Solutions. “

Der findes få ting, der kan resultere i overskridelse af projekters budgetter og tidsfrister som antagede eller manglede krav.”

Så sørg for at få input fra både slutbrugerne, it-afdelingen og den øverste ledelse.

“Alt for ofte vælger folk et ERP-system baseret på faktorer såsom pris, aktuelle teknologiske modeord eller simpelthen hvad der ser flottest ud,” tilføjer Fresca.

“Men hvis det ikke passer til formålet, ender virksomheden med en sammenstykket løsning, der har været dyr at tilpasse,” bemærker hun.

Derfor lyder hendes råd:

“Find et branchespecifikt ERP-system med værktøjer og funktioner, der er designet til at løse dine forretningskrav. Investeringsafkastet og fordelene på lang sigt er betydelige.”

3. Glem ikke mobilbrugerne
“I takt med at mobility og BYOD vinder frem i alle brancher, er det ikke længere nok kun at kunne få adgang til ERP-systemet fra en desktop-pc,” påpeger Ilan Paretsky, der er marketingdirektør for Ericom Software, der leverer virtualiserings- og fjernskrivebordsløsninger.

Vælg en ERP-løsning, der “gør brugerne i stand til at være produktive på smartphones og tablets.” Det kan godt lade sig gøre samtidig at sikre følsomme oplysninger.

4. Evaluer valgmulighederne grundigt, før du vælger et ERP-system.
“Dårligt styrede eller dårligt definerede evalueringsprojekter kan føre til dårlige implementeringer,” advarer Tom Brennan, der er marketingdirektør for FinancialForce.com, der leverer cloud-baserede ERP-løsninger.

“Svage kravdefinitioner og usikre prioriteringer kan føre til et forkert leverandørvalg.”

“Herudover kan mangel på deltagelse og input fra nøgleinteressenter i evalueringsfasen føre til ringe accept og anvendelse blandt slutbrugerne. Og glem ikke, at forsinkelser allerede i evalueringsprojektet også bidrager til at udskyde den endelige dato for, hvornår systemet kan tages i brug.”

“En anden ting mange virksomheder glemmer i udvælgelsesfasen, er ERP-systemets mulighed for rapportering og måling,” påpeger Tiffani Murray, der er selvstændig konsulent inden for it-løsninger til HR.

“Hvad ønsker du at få noget at vide om med systemet? Er det muligt ved hjælp af systemets eksisterende funktioner, eller vil du være nødt til at betale ekstra for at få tilpassede rapporteringsmuligheder?

Det skal du finde ud af under udvælgelsesfasen og ikke efter du har underskrevet en flerårig kontrakt.”

Man skal heller ikke glemme integration. En ERP-løsning, der ikke fungerer sammen med de eksisterende forretningssystemer, er slet ikke en løsning, men et meget dyrt stykke ubrugeligt software.

Sidst men ikke mindst skal du “finde en partner, der specialiserer sig i din branche,” fremhæver Jim Shepherd, der er strategidirektør for Plex, der er leverandør af ERP-systemer til produktionsvirksomheder. “Endnu bedre, så find en, der udelukkende arbejder med din branche. ERP-leverandører, der leverer til alle brancher, kan ikke tilbyde den samme ekspertise.”

5. Få referencer
“Først og fremmest skal du bede om mindst tre referencer, når du undersøger en ERP-løsningsleverandør,” lyder rådet fra Reuben Yonatan, der er stifter af GetVoIP, der anmelder VoIP-løsninger. Tag kontakt til referencerne og “spørg dem, hvad der gik godt, hvad der fik galt, og hvad de ville have gjort anderledes. Hvis en leverandør ikke kan henvise til mindst tre glade kunder, som du kan komme til at tale med, skal du måske finde nogen med mere erfaring.”

Hvis du er medlem af en brancheforening, kan du ligeledes her spørge, om nogen kan anbefale en ERP-leverandør.

6. Tænk før du tilpasser
“Overvej hvor meget tilpasning, der er brug for til opsætning og udrulning,” lyder det fra Steve Bittner, der er direktør for professional services hos Unanet, der leverer webbaseret forretningssoftware.

“Stærkt tilpassede systemer vil være dyrere ikke bare indledningsvist at implementere men også senere, når de skal opgraderes,” advarer han.

“Virksomheder med unikke krav bør overveje, om de krav kan gøres mindre unikke for at undgå de relaterede høje omkostninger,” foreslår Bittner. Man skal som virksomhed “kende sin tolerancetærskel for længere implementeringscyklusser, længere ROI og større ustabilitet,” hvis man kaster sig ud i større tilpasninger af et ERP-system, advarer han.

“En standardløsning giver måske mindre fleksibilitet men mere stabilitet og færre både indledende og løbende omkostninger.”

“Generelt set er mange virksomheders grundlæggende forretningsprocesser stort set ens (såsom at betale fakturaer, skabe indtægter og anskaffe materiel),” påpeger Greg Palesano, der er direktør for applications services hos den globale it-servicevirksomhed HCL Technologies.

“Det er derfor, vi i det hele taget har ERP-systemer. Virksomheder kan drage nytte af de bedste og gennemprøvede standardprocesser,” forklarer han.

“Hvis en bestemt forretningsfunktion mener, der er behov for tilpasning, så sørg for, at der kommer beviser på banen,” lyder rådet.

“Husk på, at omkostningerne ved tilpasning ikke blot går til udvikling og test af den nye kode til den indledende implementering, men også til den langsigtede support af den tilpassede kode og til behandlingen af alle tilpasninger som undtagelser, hver gang man opgraderer softwaren,” forklarer han.

“Hold det enkelt og forsøg at undgå tilpasninger af dit valgte ERP-system.”

7. Husk behovet for forandringsledelse
“En ordentlig håndtering af ændringer i organisationens arbejdsgange er helt afgørende for, om projektet bliver en succes,” fremhæver Matt Thompson, der er direktør for professional services hos ERP-løsningsleverandøren EstesGroup.

Typisk sætter et ERP-projekt gang i en masse forandringer i organisationen såsom ændringer af medarbejderes arbejdsopgaver eller nedskæringer af det samlede antal medarbejdere.

Disse forandringer påvirker virksomhedskulturen, og uden omhyggelige planer for håndtering og kommunikation samt afholdelse af workshops kan der opstår modstand mod ERP-projektet, hvilket vil give problemer i forhold til systemets implementering og anvendelse.

8. Udpeg en intern fortaler for ERP-systemet – og omgiv ham med gode folk
“Sæt ikke udelukkende din lid til den projektleder, der er udpeget af leverandøren, men sæt selv en intern medarbejder på sagen,” lyder det fra Morris Tabush, der er stifter og chef for leverandøren af managed it-services TabushGroup.

“Udpeg en projektleder blandt dine egne medarbejdere, som er god til at administrere softwaresystemer,” lyder hans råd.

“Denne person vil være ansvarlig for at “indsamle alle slutbrugerkravene, lære det nye system at kende til bunds, samarbejde med leverandøren om datakonvertering, koordinere oplæringen og fungere som kontaktperson i forhold til projektet for alle medarbejdere.”

“En af de mest almindelige fejl, som virksomheder gør under en ERP-implementering, er at bruge anseelige mængder tid, energi og penge på at udvælge den rette software og de rette partnere men så sætte deres eget B-hold på projektet,” tilføjer Palesano.

“Det resulterer i en masse problemer, hvad angår design og implementering, langsomme beslutninger og forsinkelser. Selvom det er svært at frigøre sine bedste ressourser fra deres normale arbejdsopgaver, så er en ERP-implementering ikke nogen simpel affære,” påpeger han.

Derfor er det vigtigt, at man “sætter sine bedste folk på opgaven. Og det drejer sig ikke kun om de bedste it-folk, men de bedste folk overhovedet.”

9. Frigør den tid og de ressourcer, der er nødvendig til oplæringen
“At lære en ny måde at gøre tingene på vil kræve et væsentligt tidsforbrug for alle, så projektteamet er nødt til at gøre noget aktivt for at mindske byrden for medarbejderne,” fremhæver Joel Schneider, der er medstifter af Liberty Technology Advisors, der er et it-konsulentfirma med speciale i ERP, forretningsprocesser og at få projekter på ret køl.

“Identificer de specifikke behov hos hver afdeling, og afsæt tilstrækkelig tid til udvikling og afvikling af oplæringsprogrammer.”

Herudover er det vigtigt at “erkende, at den mest effektive oplæring ikke nødvendigvis kommer udefra.

De mest it-kyndige medarbejdere kan få tilbuddet om at modtage en mere indgående oplæring, så de kan fungere som lokale eksperter, deres kolleger løbende kan hente hjælp fra,” forklarer han.

“At have en tilgængelig supportmulighed internt i en gruppe, reducerer den ‘os mod dem-dynamik’, der ellers kan spænde ben for implementeringsprocessen.”

Oversat af Thomas Bøndergaard

Det er alt for besværligt at arbejde med vedhæftede filer, mener Microsoft, der derfor nu forsøger at gøre brugerne af Outlook Web App (OWA) opmærksomme på nye muligheder for at dele filer via e-mail.

“Når du sender en e-mail i OWA, kan du let indsætte et link til en fil på din OneDrive for Business cloud-drev i stedet for at vedhæfte selve filen,” skriver Rebecca Lawler, der er program manager for Outlook Web App i et blogindlæg.

Hun forklarer, at man automatisk kan uploade en fil fra computerens harddisk til OneDrive, når man vedhæfter den til en e-mail – på den måde modtager man et link til filen i stede for selve filen.

Konkret fungerer det ved, at at du vælger filen fra din harddisk og derefter “Share with OneDrive.”

Herfter uploades filen til dit OneDrive for Business til en mappe med navnet “Email Attachments.”

“Når du nu sender filer til andre, kan alle i stedet for at skulle åbne vedhæftningen, redigere den og så sende dokumentet tilbage til dig, simpelthen åbne dokumentet direkte fra linket og redigere et enkelt udkast.”

“Det tillader også, at mange mennesker kan foretage ændringer i et enkelt dokument på samme ved at bruge Office-klienterne eller
Office Online,” forklarer Rebecca Lawler videre.

Modtageren af e-mailen ser fortsat filen som en traditionel vedhæftet fil – der er så bare føjet et lille cloud-ikon til, der signalerer, at filen er opbevaret i skyen.

Det er efterhånden ved at være en gammel diskussion, om e-mailen som kommunikations-redskab har haft sin tid?�

De fleste mener, at den fortsat har en berettigelse, men mange har også peget på, at den sluger for meget af vores tid og ofte bruges på forkerte måder.

Et konkret eksempel på det er netop, når man bruger e-indbakken til dokument-deling og som et diskussionsforum, ligesom de mange ‘cc-mails’ er noget, man har problemer med i en del virksomheder og organisationer. 

Ofte vil man være bedre tjent med et moderne samarbejdsværktøj – om det så er fra virksomhed a, b eller c.

E-mailen er dog fortsat et af de absolut mest udbredte kommunikations-værktøjer, og det er en klar fordel, at den fungerer på tværs af platforme og de forskellige e-mail-klienter, der findes. 

Læs vores artikler om e-mail her:

Sådan begrænser du brugen af e-mail – og udnytter nye teknologier

Derfor bombarderer dine kolleger dig med cc-mails

Derfor er det (næsten) umuligt at stoppe mail-kaos

Virksomhed ville droppe emailen: Her er resultatet

Her er emailens svagheder: Kan gå ud over dit firma

Emailens afløser: Sådan kommer du til at kommunikere

Du spilder kostbar tid på emails: Så galt står det til