Anmeldelse: Slingbox 350 er et af den slags produkter, der lokker Colgate-bisserne frem. For når den virker, er det næsten en smule magisk.

Slingbox er en lille plastikkasse fyldt med elektronik, og den kobles sammen med en internetforbindelse og din nuværende tv-boks, eksempelvis fra YouSee eller Stofa.

Herefter har du mulighed for at få fjernkontrol over tv-boksen via en bærbar computer, mobiltelefon eller iPad, og du kan altså få streamet og set alle dine nuværende fjernsynskanaler og ikke mindst indhold, der allerede er optaget.

Og det foregår naturligvis, mens du er på farten. Du har altså fuldt udbytte af din måske dyre kabel-tv-pakke, selv om du er i sommerhus eller er taget på ferie i Sydfrankrig.

Konceptet er ikke nyt, og vi har tidligere testet Slingbox PRO-HD, som minder rigtig meget om den nye 350′er.

Ingen HDMI-indgang
Den nye boks er dog væsentlig mindre, men den kobles stadig sammen med stuens tv-boks via component- eller composite-kabler.

Hvorfor ikke HDMI, vil nogen måske spørge?

Det skyldes HDCP-restriktioner, hvilket er ærgerligt, hvis man vil have den bedst mulige kvalitet.

Der er dog ikke sådan, at billedkvaliteten er elendig med Slingbox 350, men de levende billeder er ikke så funklende skarpe, som du er vant til fra din dyre fladskærm.

Men ofte ses indholdet også på små mobilskærme eller i popup-vinduer på den bærbare computer, så der vil formentlig være nogen, der ikke mærker den store kvalitetsforskel.

Husk den virtuelle fjernbetjening
Opsætningen af boksen foregår via computer, og den er for det meste ganske simpel. Når først Slingboxen er koblet til ens lokale netværk, vil den figurere i oversigten, når man logger ind på Slingbox’ hjemmeside.

Her foretages indstillinger og ikke mindst vælges den virtuelle fjernbetjening, der bruges til at kontrollere den enhed, som Slingboxen er koblet til.

Her er massevis at vælge imellem, og jeg spottede blandt andet en til YouSees kabel-tv-bokse, som står i tusindvis af danske hjem.

Den fik jeg dog ikke testet i praktisk. I stedet valgte jeg en løsning, hvor jeg koblede en ældre Denver DVB-C-tuner til Slingbox 350.

Det er samme model, som jeg brugte under opsætningen af Slingbox HD-PRO. Den er der ikke drivere til, så jeg måtte fortage en manuel opsætning, der kan virke lidt nørdet.

Men hvis it-blodet ruller i dine årer, vil det næppe skræmme eller udfordre dig synderligt.

En infrarød sender kobles til Slingbox 350, og den sættes hen foran den tv-boks, som skal fjernstyres.

Via den virtuelle fjernbetjening – på iPad, mobil eller bærbar – er det nu muligt at styre enheden, som om du stod i din egen stue, selv om du nu er langt væk.

Der kan dog godt gå et sekund eller to, fra der er trykket på fjernbetjeningen, til der skiftes kanal.

Fortsættes …

Den danske industri-kæmpe Vestas er på trapperne med en stor outsourcing-aftale af store dele af selskabets it-afdeling.

Ifølge Børsen vil aftalen betyde, at 40 af Vestas’ it-folk skal outsources til it-selskabet NNIT.

De to parter er ifølge Børsen blevet enige om aftalen i dag, fredag, men selve kontrakten skal ifølge avisen først underskrives om en uge.

Vestas opererer med it på et meget avanceret niveau og har blandt andet sin egen supercomputer, som du kan læse mere om her: Her er Vestas’ enorme supercomputer.

It-afdeling skrumpet kraftigt
Det ændrer dog ikke på, at Vestas flerårige nedtur over de seneste år har kostet adskillige it-folk deres job.

Vestas it-afdeling er således skrumpet fra 800 medarbejdere til 420 medarbejdere fra 2010 til 2012. Det kan du læse mere om her: Så hårdt har krisen ramt Vestas’ it-afdeling.

Den nuværende outsourcing af de 40 it-mand skyldes dog ikke nedskæringer i it-driften, men alene en beslutning om at rydde ud i de af selskabets aktiviteter, der ikke er forbundet direkte med produktionen af vindmøller.

Allerede for et år siden oplyste Vestas’ CIO, Torben Bonde, til Computerworld, at selskabet var på udkig efter en outsourcingpartner til udviklingen.

Dengang var han mere tilbageholdende med outsourcing af selve it-driften, da et driftsnedbrud i Vestas ifølge koster omkring en million kroner i timen på bundlinien.

Vestas’ CIO, Torben Bonde, blev i 2011 kåret til Danmarks bedste it-chef.

Det kan du læse mere om her: Her er Danmarks bedste it-chef – Årets CIO 2011.

Thi kendes for ret.

Sådan lød det i går, da juryen i den amerikanske patentretssag mellem Apple og Samsung afsagde dom.

Efter en uges overvejelser blev det nemlig besluttet, hvor meget sydkoreanerne skal betale i erstatning til Apple for at have tilsidesat fem smartphone-relaterede patenter.

Og det blev en dyr affære.

Erstatningssummen havnede på 290 millioner dollar, svarende til 1,6 milliarder gode danske kroner.

Apple havde ellers begæret to milliarder kroner i erstatning, mens Samsung var villig til at indgå et forlig på små 300 millioner kroner.

Så ud fra tallenes størrelse kan man således konstatere, at Samsung har fået en ordentlig økonomisk lussing af konkurrenten i denne sag.

Konstant smartphone-krig
Selv om dommen kun tildeler Apple godt tre fjerdedele af det begærede beløb, er afgørelsen en stor sejr til det amerikanske elektronikselskab over Samsung, der er Apples hovedkonkurrent i markedet netop nu.

Men der er flere sager mellem de to firmaer, der konstant slås i retssalene om retten til gode ideer og misbrug af disse.

Begge parter har således beskyldt modparten for at stjæle ideer, design og teknologi med arme og ben.

Med den nye dom er der sammenlagt en regning til Samsung i øjeblikket på lige godt fem milliarder kroner.

Det skriver Computerworlds internationale nyhedstjeneste.

Læs også:

I Sydkorea spiser de konkurrenterne: På besøg i [b]Samsung-land
[/b]
Dom: Samsung skal betale milliard-erstatning til Apple

På trods af milliard-erstatning: Her er 8 Apple-produkter, der bruger Samsung-dele

Apple: Samsung skylder os et tocifret milliardbeløb

Nu afholder Kombit et møde for it-leverandører i forbindelse med udbud af Nemrefusion.

It-løsningen flytter årligt 17 milliarder kroner i sygedagpenge og ni mlliarder kroner i barseldagpenge mellem det offentlige, virksomheder og A-kasser.

Siden NemRefusion blev indført i 2010, har løsningen håndteret cirka 1,5 millioner indberetninger årligt, oplyser Kombit.

It-giganten KMD står i øjeblikket for drift, vedligehold og udvikling, men nu skal opgaven altså i udbud, og interesserede leverandør skal holde møde med Kombit den 28. november 2013.

“Driftskontrakten med KMD A/S udløber i 2015, men med mulighed for at genudbyde ét år tidligere. Denne option ønsker Kombit at benytte sig af,” skriver Kombit.

Udbuddet “omfatter en samlet driftskontrakt, herunder support, vedligehold og videreudvikling”.

NemRefusion har været obligatorisk siden 1. september 2011 og er gratis at anvende for virksomheder, selvstændige og A-kasser.

Kombit vil ikke oplyse, hvad værdien af KMD’s tidligere kontrakt var.

“Da vi er på vej ud i et genudbud med NemRefusion, kan vi ikke oplyse kontraktværdien,” lyder det fra kommunikationschef Mikkel Tang Hedegaard fra Kombit.

Med hensyn til driftsafgift fremgår det af et KL-notat fra 2010, at kommunerne det pågældende år skulle betale 6 kroner per indbygger for systemet.

Kombit oplyser, at det siden 2012 koster 6,50 kroner.

Fra august 2013 har prisen været 7 kroner, da løntilskud og fleksjob blev implementeret og har forhøjet betalingen med 50 øre stykket.

Også monopol-område snart i udbud
Kommunernes it-selskab Kombit er også i fuld gang med at sende KMD’s monopol-systemer i udbud.

Tidligere har Computerworld således kunnet afsløre, hvad de 98 kommuners samlede regning for kritiske it-systemer fra KMD, blev faktureret til i år 2011.

Her fremgik det blandt andet på listen, som du kan se i sin fulde længde her, at Dagpengesystemet (syge og barselsdagpenge) beløb sig det ene år til en post på små 175 millioner kroner.

Kombits direktør Hans Berthelsen har tidligere oplyst, at kommunernes samlede udgifter til KMD’s monopolsystemer i alt udgør cirka 1,3 milliarder kroner årligt.

Samtidig har Kombit estimeret, at besparelsen på udbuddene af KMD’s tre store ydelsessystemer, som er de første områder der udbydes, ligger i omegnen af 25 procent.

Læs mere om det her.

På næste side kan du læse om KMD´s tanker og planer på Nemrefusion-området, der var i udbud i 2010.

Fortsættes …

Det bliver først engang i løbet af 2014, at Xbox One lander på de danske butikshylder.

Det var ellers planen, at Microsofts konsol skulle være klar til julehandlen, men sådan kom det ikke til at gå.

I hvert fald ikke herhjemme.

I USA, England og en række andre lande lanceres konsollen officielt i dag, og dermed er der lagt op til direkte duel mod den nye PlayStation 4.

Flere tech-medier har haft fingre i begge maskiner, og dommen over Sonys konsol er forholdsvis positiv, selv om der også er plads til forbedringer.

Det kan du læse mere om her.

Når det gælder Xbox One, er flere anmeldere enige om, at konsollen ikke ligefrem er køn, og den “har et ansigt, som en kun en mor kan elske”, som Stuff.com beskriver det.

Microsofts konsol bliver desuden sammenlignet med en ældre VHS-maskine, og det er ikke ligefrem flatterende. Det er ikke nogen hemmelighed, at Xbox One virker noget mere bombastisk end PlayStation 4.

Selv om designet får tæsk, er der også ros til Microsoft. Controlleren er forbedret en smule, hvilket ikke har været en nem opgave, da udgaven til Xbox 360 allerede fungerede glimrende:

“Controlleren til Xbox One er helt fantastisk. Det er måske den bedste konsol-controller, jeg nogensinde har holdt,” skriver TechCrunch.com i sin anmeldelse.

Gizmodo.com er fuldkommen enig:
“Xbox One-controlleren føles mere kompakt, lidt tungere og mere solid, alt på en måde, der er fuldstændig fantastisk.”

TheVerge.com fortæller, at Microsoft har brugt cirka 500 millioner kroner på at udvikle controlleren. Resultatet er måske lidt overraskende, at den ikke har flyttet sig særligt langt fra versionen, der fulgte med Xbox 360. Der er små og raffinerede justeringer, vurderer tech-mediet.

Snak med din konsol
Ud over controlleren får Xbox One ros for at være en kraftfuld konsol, og der er flere interessante spiltitler klar til lanceringen i forhold til Sonys PlayStation 4.

Der er lidt blandede anmeldelser af Kinect, som er et kamera, der følger med Microsofts konsol.

Det er udstyret med en sensor, så det er muligt at interagere med spil og styre navigationen i menuer med hjælp fra kroppen. Det fungerer bedre end tidligere. Som noget nyt kan konsollen også styres med stemmen via Kinect, men det er langtfra perfekt:

“Jeg vil sige, at det virkede cirka 75 procent af tiden og forstod, hvad jeg ville have den til at gøre, inklusive at skifte tv-kanaler, og hvor jeg ønskede at navigere hen i menuen,” skriver Cnet.com i sin anmeldelse og pointerer, at nogle brugere formentlig vil blive skræmt af, at stemmekontrollen ikke fungerer helt stabilt endnu.

Samtidig kan det være anstrengende at skulle kommandere med Xbox One:

“Jeg har allerede tillagt mig en særlig tone, jeg bruger, når jeg taler med Kinect [...] Ligesom den måde jeg ville dundertale til en hund i den anden ende af lokalet, hvis den havde været uartig. Min Kinect stemme er højere og tydeligere end min talestemme, og det er … tja, det er irriterende,” mener Kotaku.com.

Fortsættes …