Har du tænkt over, hvad din virksomheds (eller dit private) trådløse netværk hedder?

Hvis du aktivt har valgt at broadcaste navnet på SSID’et, har du indirekte også truffet et valg om, hvordan du vil have omverdenen ser på dig.

Et studie udi wifi-navngivning på kommunikationsforum.dk har forsøgt at klassificere netværksnavne, og det er ikke kedelig læsning.

Eller, det vil sige, der findes en pæn mængde fuldstændigt intetsigende og hjernelamme netværksnavne som default_tcd8970-vg4, Zyxel_141C, Netgear70, Internet, HomeBox-A5E3, 9unh6ff4, DTWM- Wirel derude – men når først de er noteret, stiger spændingen.

Artiklen inddeler resten af netværksnavnene i kategorier som ” Dig & mig & vi to”, ” Borderline” og ” Åååh så nuttet”.

Kategorien “fra skurvognen” indeholder travere som storepatter, bestblowjobintown og FrederikkesLoveShop.

“Naboerne, de svin” dokumenterer en angiveligt stigende tendens til at kommunikere sit syn på opgangen via navngivning af sit wifi. Her bryder klassiske nabostridigheder ud i lys lue, når man kan både kan finde hotspottet ” You’re music is annoying” og right-back-atcha-svaret “Your grammar is more annoying”.

Denne skribents hadeeksempel fra artiklen er “Thomsen har en lille tisser”. Hvad hedder dit wifi?

Den danske professor Poul Jørgensen fra Aarhus Universitet bliver den første dansker, der får adgang til en af verdens største supercomputere, Titan, i Tennessee, USA. Computeren har en regnekraft på 17,59 petaflops.

Han har fået bevilget 122 millioner regnetimer, som fra næste år skal bruges til at udforske, hvordan organiske molekyler samler sig i ordnede strukturer, fremgår det af en nyhed på Aarhus Universitets hjemmeside.

Målet er at forstå de kræfter, der får molekyler til at samle sig, og få computeren til at lave en prioriteret liste over, hvordan kræfterne kan efterlignes i et laboratorium. I sidste ende er det meningen at skabe tråde af organiske molekyler, som kan bruges til f.eks. ledninger i fremtidens computerchips. OLED er et eksempel på en teknologi i dag, der bygger på samme principper.

Ugentlige møder skal dokumentere fremskridt

Titan står på Oak Ridge National Laboratory, som har tilknyttet 4.400 medarbejdere og har et budget på lidt over ni milliarder kroner årligt. Bevillingen til at arbejde på computeren er givet af det amerikanske energiministerium, der kun har givet få europæere adgang til computeren tidligere.

Poul Jørgensen og hans forskerhold fra Institut for Kemi skal løbende dokumentere fremskridt i forskningen gennem ugentlige møder med folk fra centret for at få lov til at arbejde på computeren. Men i bevillingen følger så til gengæld en person, der hele tiden hjælper med at optimere og udvikle programmer til at køre optimalt på Titan.

Enorm regnemuskel

Titan er bygget af amerikanske Cray og har 299.008 AMD Opteron-kerner suppleret med 261.632 Nvidia K20x-kerner, der er afledt af grafikprocessorer, som kan bruges til mere generelle beregninger, og som det er blevet mere almindeligt at inkludere i nye store supercomputere.

Lige så bemærkelsesværdigt som den enorme regnemuskel er Titans energieffektivitet. Selvom supercomputeren kan sluge en effekt på 8,21 megawatt, så er effekten pr. beregning på 2.143 megaflops/W.

En gruppe personer, der støtter kræftramte børn, skal ikke have lov til at bruge domænet hjerte-barn.dk. Det mener Hjerteforeningens børneklub, der selv har brugt domænet hjertebarn.dk (altså uden bindestreg) siden 1999.

»I starten af 2013 erfarer vi, at der kører en indsamling for børn, der er ramt af cancer. Indsamlingen kører via en Facebook side, der hedder Hjertebarn, endvidere erfares det, at der oprettes en hjemmeside der hedder Hjerte-barn.dk. Vi tager kontakt til Heidi Holm Damgaard, for pænt at bede hende om at finde et andet navn, da vi mener det er vildledende,« skriver Hjerteforeningens Børneklub i en klage til Domæneklagenævet.

Hjerteforeningens børneklub argumenterer i klagen for, at ordet hjertebarn primært forbindes med børn, der har en hjertesygdom, og at folk, der søger på ordet, risikerer at havne på en side, der samler penge ind til et andet formål.

Samtidig beskylder Hjerteforeningens Børneklub folkene bag hjerte-barn.dk for at føre en krigerisk tone i korrespondancen om domænet.

Dette afviser personerne bag hjerte-barn.dk, ligesom de også pure afviser kritikken om misvisende brug af begrebet hjertebarn.

»Hjerte-Barn blev oprettet september 2012 som en non-profit støtteauktionsgruppe på Facebook med den hensigt, ved firmaers donationer, at indsamle penge til Børnecancerfonden. Navnet opstod, fordi cancerbørn er “børn af Hjertet,” og slår man ordet op i en ordbog, er det også den beskrivelse, man finder. Dette gør for os hjerte-barn til det ideelle navn, idet disse børn ligger vores hjerter nær. Det er vigtigt ikke at undlade Hjerte-barns bindestreg, der deler ordet og dermed dens betydning,« replicerer de til Domæneklagenævnet.

Domæneklagenævnet ender med at tage et sprogligt afsæt til, hvor sagen ender:

»Betegnelsen ”hjertebarn”/”hjerte-barn” består af to almindelige ord, som også, når de sættes sammen, fremstår med en generisk betydning. ”Hjertebarn”/”hjertebarn” anvendes således i almindelig sprogbrug dels som en betegnelse for et barn eller et projekt, som står en bestemt person særligt nær, dels som betegnelse for et hjertesygt barn. Der kan som udgangspunkt ikke erhverves eneret til at anvende en sådan beskrivende betegnelse i dens generiske betydning. Klagers registrering og brug af domænenavnet ”hjertebarn.dk” ændrer ikke herved,« skriver nævnet i sin afgørelse.

Og ender dermed med at afgøre sagen til fordel for de kræftramte børn.

»Da et kræftramt barn ikke kan undgå at stå de pårørende meget nær, er ”hjerte-barn” ikke et unaturligt navn at vælge for en sådan støttegruppe. Da domænenavnet ”hjerte-barn.dk” afspejler gruppens navn og er egnet til at signalere, at der er tale om en aktivitet rettet mod noget, som står ens hjerte meget nær, finder nævnet, at også indklagede har en reel og loyal interesse i at gøre brug af det omtvistede domænenavn,« konkluderer klagenævnet.

I årevis har brugerne og flere undersøgelser fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) klaget over, at standerne til at checke ind og ud med rejsekort er nærmest identiske og svære at skelne fra hinanden i farten.

Nu – flere år efter, at rejsekortet blev taget i brug – bliver der gjort noget ved det. Standerne på alle stationer får et rødt eller grønt mavebælte, efter at forsøg på 10 stationer viste en positiv effekt.

Version2 skrev i december 2011 om kritikken af standernes design, baseret på en brugervenlighedsundersøgelse fra DTU. Og det var man også ved at gøre noget ved, sagde direktør for Rejsekort A/S Bjørn Wahlsten til Version2 dengang, for knap to år siden.

Men i en ny, stor DTU-undersøgelse af rejsekort-brugervenligheden er der stadig næsten dumpekarakter fra brugerne. Og ud over nogle forsøg på udvalgte stationer er der stadig ikke kommet farvemærkning af standerne.

»Vi har over sommeren gennemført forsøg på 20 S-togs-stationer, hvor vi på ti af dem gav standerne grønne og røde ’mavebælter’ på. Det havde en lille effekt, så derfor har trafikselskaberne nu besluttet at sætte mavebælter på standerne på alle stationer,« siger Bjørn Wahlsten til Version2.

Men hvorfor skulle det tage to år at nå dertil?

»Dengang for to år siden var vi i gang med forsøg med måtter foran standerne i rød og grøn. Vi kan lave forsøgene og komme med anbefalinger, men det er trafikselskaberne, som ejer standerne, og som beslutter, hvad de vil gøre, ud fra en vurdering af effekt og omkostninger. Måtterne var det trafikselskabernes ansvar at følge op på,« siger Bjørn Wahlsten.

En forklaring på, at der ikke skete mere dengang, efter måtte-forsøget, kan ifølge direktøren være, at det var svært at vurdere effekten. Derfor valgte man til de nye forsøg med mavebælter at lave a/b-test, hvor de ti stationer med mavebælter på standerne blev sammenlignet direkte med ti stationer, der lignede dem meget.

Brugerne er generelt tilfredse

Generelt mener Bjørn Wahlsten, at rejsekortet klarer sig rigtig fint, når man sammenligner med andre billetsystemer i udlandet.

»I en kundeundersøgelse fra 2012 svarede mellem 70 og 80 procent, at de ville anbefale rejsekortet til andre. Så synes jeg, at vi har ramt meget godt. Det resultat ville de fleste andre lande være glade for,« siger han.

Den store udfordring for rejsekortet er ifølge Bjørn Wahlsten, at man fra starten havde mange krav til systemet, mens tilsvarende systemer i udlandet typisk blev forenklet, fordi nogle funktioner er svære at gøre nemme at bruge.

Standeren, hvor man kan tjekke flere rejsende eller en cykel ind på et rejsekort, er for eksempel blandt de faste kritikpunkter fra brugerne – også i den nye DTU-undersøgelse.

»Mange lande har taget det valg, at det var for svært at kommunikere til kunderne. Så der skal man have ét kort til hver rejsende. Og jeg vil give de lande ret – det er svært. Vi har lavet store brugertest af det her, i to omgange, og det er stadig svært. Den stander, vi har i dag, er det bedste resultat, vi nåede frem til,« siger Bjørn Wahlsten.

Hvorfor valgte I ikke for eksempel en trykfølsom skærm i stedet for fire knapper på standeren. Det ville vel være lettere at bruge?

»Det var vores vurdering, at oppetiden ikke ville være særlig høj, hvis der var en trykfølsom skærm, på grund af hærværk. Vores udstyr har generelt set en meget høj oppetid, og det er meget vigtigt især på de små stationer. Derfor er hærværk et meget væsentligt aspekt, når der skal tages grundlæggende designvalg,« siger Rejsekort-direktøren.

Plads til forbedringer

Selvom systemdesignet ifølge Rejsekort er testet grundigt igennem med brugertest, før de blev taget i brug, er der stadig plads til forbedringer, erkender Bjørn Wahlsten.

»Du kan med rette sige, at vi kunne have gjort det bedre med standerne, ja. Og derfor ændrer vi det nu og sætter mavebælter på. Vi vurderer løbende og laver tilpasninger i systemet. Vi har for eksempel også lige ændret vores fejllyd fra standerne, hvis rejsekortet er blevet ført forbi for hurtigt,« forklarer han.

Den tidligere fejllyd blev ignoreret af 7 procent, som dermed altså steg på bus eller tog med et rejsekort, der ikke var checket ind. Den nye lyd siger ’prøv igen’, hvilket får flere til at opdage, at noget gik galt i første forsøg.

»Jeg har været med så længe, at jeg værdsætter muligheden for at blive klogere. Og når vi bliver det, så gør vi noget,« siger Bjørn Wahlsten.