Fjern afgiften på brændstoffer og indfør i stedet roadpricing. Det er mere retfærdigt at lade bilisten betale for de omkostninger, som samfundet får af den enkelte køretur, end for unuanceret brug af vejene, som brændstofafgiften er. Det er i korte træk indholdet af en ny rapport, som det norske forskningsinstitut Sintef har lavet for olieindustrien i Norge.

Dermed lægger de norske forskere sig i kølvandet på den danske trængselskommission, der også anbefalede roadpricing, i første omgang som et storstilet forsøg.

Samtidig deler nordmændene dog vurderingen fra den danske transportminister, der ikke mener, at systemet er teknologisk modent før om fem-ti år.

Budskabet i rapporten, som er lavet for Norsk Petroleumsinstitutt (NP), bliver godt modtaget af transportminister Ketil Solvik-Olsen. I sit indlæg på instituttets årskonference i går, tirsdag, varslede han en gennemgang af afgiftssystemet:

»Regeringen vil gennemgå bil- og benzinafgifterne for at finde frem til en model, der stimulerer folk til at vælge de mest hensigtsmæssige løsninger, både for sig selv, for miljøet og for samfundet,« sagde han.

»Konkret arbejder Transportøkonomisk Institutt (Tøf) netop nu med en rapport for Transportministeriet om, hvordan vi bedst beskatter marginalomkostningerne,« tilføjede han.

Baseret på Sintefs rapport kaldte olieindustriens generalsekretær, Inger-Lise M. Nøstvik, roadpricing for ‘fremtidens afgiftssystem’.

»Elektroniske vejafgifter er både træfsikre og retfærdige, fordi de belaster bilisterne med de faktiske omkostninger, som de påfører samfundet, og kan få os til at blive smartere bilister,« sagde hun.

Dermed henviser hun til, at roadpricing ikke bare skal registrere, hvor og hvornår bilisten kører, men også vil basere afgiftsberegningen på samfundets omkostninger til køkørsel, støj, ulykker og lokal forurening

»Det nærmeste, vi i dag kommer roadpricing, er myldretidsafgiften. En undersøgelse, som Norstat har udført, viser, at 21 procent af alle byboere vurderer, at myldretidsafgift markant vil påvirke deres kørselsmønster. Det illustrerer roadpricings potentiale. Tænk hvis vi kunne reducere myldretidstrafikken med en femtedel,« tilføjede Inger-Lise M. Nøstvik.

Hun forventer dog også, at systemet først kan indføres om fem-ti år. Det baserer hun på en aktuel finsk undersøgelse, der undersøger roadpricing, persondatabeskyttelse og teknologiske løsninger.

Seniorrådgiver Trond Foss fra Sintef forsikrer, at roadpricing ikke går ud over persondatabeskyttelsen, fordi roadpricing registreres via udstyr i den enkelte bil. Udstyret beregner en afgift, som sendes til et centralt system, der fakturerer bilens ejer.

Fjern afgiften på brændstoffer og indfør i stedet roadpricing. Det er mere retfærdigt at lade bilisten betale for de omkostninger, som samfundet får af den enkelte køretur, end for unuanceret brug af vejene, som brændstofafgiften er. Det er i korte træk indholdet af en ny rapport, som det norske forskningsinstitut Sintef har lavet for olieindustrien i Norge.

Dermed lægger de norske forskere sig i kølvandet på den danske trængselskommission, der også anbefalede roadpricing, i første omgang som et storstilet forsøg.

Samtidig deler nordmændene dog vurderingen fra den danske transportminister, der ikke mener, at systemet er teknologisk modent før om fem-ti år.

Budskabet i rapporten, som er lavet for Norsk Petroleumsinstitutt (NP), bliver godt modtaget af transportminister Ketil Solvik-Olsen. I sit indlæg på instituttets årskonference i går, tirsdag, varslede han en gennemgang af afgiftssystemet:

»Regeringen vil gennemgå bil- og benzinafgifterne for at finde frem til en model, der stimulerer folk til at vælge de mest hensigtsmæssige løsninger, både for sig selv, for miljøet og for samfundet,« sagde han.

»Konkret arbejder Transportøkonomisk Institutt (Tøf) netop nu med en rapport for Transportministeriet om, hvordan vi bedst beskatter marginalomkostningerne,« tilføjede han.

Baseret på Sintefs rapport kaldte olieindustriens generalsekretær, Inger-Lise M. Nøstvik, roadpricing for ‘fremtidens afgiftssystem’.

»Elektroniske vejafgifter er både træfsikre og retfærdige, fordi de belaster bilisterne med de faktiske omkostninger, som de påfører samfundet, og kan få os til at blive smartere bilister,« sagde hun.

Dermed henviser hun til, at roadpricing ikke bare skal registrere, hvor og hvornår bilisten kører, men også vil basere afgiftsberegningen på samfundets omkostninger til køkørsel, støj, ulykker og lokal forurening

»Det nærmeste, vi i dag kommer roadpricing, er myldretidsafgiften. En undersøgelse, som Norstat har udført, viser, at 21 procent af alle byboere vurderer, at myldretidsafgift markant vil påvirke deres kørselsmønster. Det illustrerer roadpricings potentiale. Tænk hvis vi kunne reducere myldretidstrafikken med en femtedel,« tilføjede Inger-Lise M. Nøstvik.

Hun forventer dog også, at systemet først kan indføres om fem-ti år. Det baserer hun på en aktuel finsk undersøgelse, der undersøger roadpricing, persondatabeskyttelse og teknologiske løsninger.

Seniorrådgiver Trond Foss fra Sintef forsikrer, at roadpricing ikke går ud over persondatabeskyttelsen, fordi roadpricing registreres via udstyr i den enkelte bil. Udstyret beregner en afgift, som sendes til et centralt system, der fakturerer bilens ejer.

Der var brug for oprydning, da Pandora fik sin første enterprise-arkitekt for to år siden. Over ti år med meget hurtig vækst havde gjort Pandora til en global spiller på smykkemarkedet – men der havde ikke været fokus på at få lagt en god, overordnet plan for it-landskabet i firmaet.

Det fortalte Claus Thorsen, leder af Pandoras enterprise architecture-afdeling, da han tirsdag eftermiddag modtog EA-prisen, som Dansk IT uddelte for første gang. Det skete i forbindelse med en Dansk IT’s konference om Enterprise Architecture.

»Forretningen udviklede sig hurtigt, men der var ikke ret mange, der tænkte i struktur for it. Der var en stor efterspørgsel på mere it, så man købte løbende det, der var brug for. Det gav et landskab for it, der var ude af kontrol,« sagde han om situationen, da han blev ansat i firmaet.

I løbet af to år har han – det seneste år sammen med en makker – fået sat så meget skik på it-arkitekturen, at det udløste prisen for årets bedste EA-projekt.

Ved overrækkelsen delte han ud af sine erfaringer med at indføre enterprise architecture i en organisation, der slet ikke var interesseret i det.

»It bliver set som en commodity, noget man skaffer, når der er brug for det. Så forretningen efterspørger bestemt ikke enterprise architecture. Jeg skulle have nogle klare, værdiskabende produkter at sælge meget hurtigt, for ellers kom jeg ikke langt,« forklarede Claus Thorsen.

Et af de overordnede resultater undervejs var at få skrevet den overordnede it-strategi om. Før handlede den kun om forretningsværdi, men nu har den fået et andet ben at stå på også, der hedder teknologistruktur.

»Der har altid været fokus på forretningsværdi, så det nye er, at vi også fokuserer på teknologistruktur, så vi for eksempel ikke får to systemer, der leverer samme ydelse. Det giver langsigtet effektivitet, stabilitet og informationskvalitet,« sagde han.

Som en lille tomandshær blandt Pandoras over 7.000 medarbejdere har Claus Thorsen og hans kollega haft fokus på hele tiden at finde gevinster, der som minimum modsvarer deres løn.

»Der skal leveres værdi hver dag. Og det er fint, hvis det nogle dage er ikke-EA-arbejde, der skal til. Vælg det, der giver størst værdi. Der er ingen grund til at prøve at nå de frugter, der hænger næst-lavest,« sagde Claus Thorsen.

På samme måde skulle der fart over feltet, så den lille EA-afdeling kunne fremvise resultater.

»Begynd at bruge det, så hurtigt I kan. Jeg er overhovedet ikke kommet hele vejen rundt, men er begyndt løbende. Lad være med at polere kanterne for længe. Jeg tror, at it-arkitekter har det med at polere deres projekter langt mere, end de kan tåle,« lød rådet fra Claus Thorsen.

Projekter, der ikke viser sig at virke eller give værdi, skal tilsvarende hurtigt aflives, forklarede han.

Og så skal EA-folkene selv have drive og være ambitiøse, hvis det skal rykke noget, mente Claus Thorsen.

»Vær ambitiøs og hold dig skarp. Sørg for at være up-to-date inden for enterprise architecture – og lær af de bedste,« sagde han.

16 virksomheder og projekter var indstillet til Dansk IT’s EA-pris, hvoraf fire blev nomineret. Ud over Pandora, som altså vandt prisen, var det Spar Nord, Logstor og Det digitale Vandselskab.

Der var brug for oprydning, da Pandora fik sin første enterprise-arkitekt for to år siden. Over ti år med meget hurtig vækst havde gjort Pandora til en global spiller på smykkemarkedet – men der havde ikke været fokus på at få lagt en god, overordnet plan for it-landskabet i firmaet.

Det fortalte Claus Thorsen, leder af Pandoras enterprise architecture-afdeling, da han tirsdag eftermiddag modtog EA-prisen, som Dansk IT uddelte for første gang. Det skete i forbindelse med en Dansk IT’s konference om Enterprise Architecture.

»Forretningen udviklede sig hurtigt, men der var ikke ret mange, der tænkte i struktur for it. Der var en stor efterspørgsel på mere it, så man købte løbende det, der var brug for. Det gav et landskab for it, der var ude af kontrol,« sagde han om situationen, da han blev ansat i firmaet.

I løbet af to år har han – det seneste år sammen med en makker – fået sat så meget skik på it-arkitekturen, at det udløste prisen for årets bedste EA-projekt.

Ved overrækkelsen delte han ud af sine erfaringer med at indføre enterprise architecture i en organisation, der slet ikke var interesseret i det.

»It bliver set som en commodity, noget man skaffer, når der er brug for det. Så forretningen efterspørger bestemt ikke enterprise architecture. Jeg skulle have nogle klare, værdiskabende produkter at sælge meget hurtigt, for ellers kom jeg ikke langt,« forklarede Claus Thorsen.

Et af de overordnede resultater undervejs var at få skrevet den overordnede it-strategi om. Før handlede den kun om forretningsværdi, men nu har den fået et andet ben at stå på også, der hedder teknologistruktur.

»Der har altid været fokus på forretningsværdi, så det nye er, at vi også fokuserer på teknologistruktur, så vi for eksempel ikke får to systemer, der leverer samme ydelse. Det giver langsigtet effektivitet, stabilitet og informationskvalitet,« sagde han.

Som en lille tomandshær blandt Pandoras over 7.000 medarbejdere har Claus Thorsen og hans kollega haft fokus på hele tiden at finde gevinster, der som minimum modsvarer deres løn.

»Der skal leveres værdi hver dag. Og det er fint, hvis det nogle dage er ikke-EA-arbejde, der skal til. Vælg det, der giver størst værdi. Der er ingen grund til at prøve at nå de frugter, der hænger næst-lavest,« sagde Claus Thorsen.

På samme måde skulle der fart over feltet, så den lille EA-afdeling kunne fremvise resultater.

»Begynd at bruge det, så hurtigt I kan. Jeg er overhovedet ikke kommet hele vejen rundt, men er begyndt løbende. Lad være med at polere kanterne for længe. Jeg tror, at it-arkitekter har det med at polere deres projekter langt mere, end de kan tåle,« lød rådet fra Claus Thorsen.

Projekter, der ikke viser sig at virke eller give værdi, skal tilsvarende hurtigt aflives, forklarede han.

Og så skal EA-folkene selv have drive og være ambitiøse, hvis det skal rykke noget, mente Claus Thorsen.

»Vær ambitiøs og hold dig skarp. Sørg for at være up-to-date inden for enterprise architecture – og lær af de bedste,« sagde han.

16 virksomheder og projekter var indstillet til Dansk IT’s EA-pris, hvoraf fire blev nomineret. Ud over Pandora, som altså vandt prisen, var det Spar Nord, Logstor og Det digitale Vandselskab.

Ing.dk var et af de medier, der hoppede i med begge ben og citerede det britiske International Business Times for en historie om, at rumstationen skulle være ramt af spionagemalwaren Stuxnet.

Nu viser det sig imidlertid, at historien ikke holdt vand, men udsprang af en sammenblanding af to beretninger fortalt af antiviruseksperten Eugene Kaspersky under et foredrag i Australien i sidste uge, skriver space.com.

Eugene Kaspersky fortalte om Stuxnet-ormen, som angiveligt skulle have angrebet et russisk atomkraftværk på et tidspunkt, hvor virussen hærgede. Målet var egentlig det iranske atomprogram, men via nettet kom den også ud til andre atomkraftværker, skriver Discovery.

Som eksempel på lukkede, følsomme systemer, der har været ramt af malware, nævnte han Den Internationale Rumstation. Men netop det eksempel havde ikke noget med Stuxnet at gøre.

Godt nok har rumstationen før været plaget af computervirus, f.eks. i 2008, da systemet blev ramt af den uskadelige virus W32.Gammima.AG-orm, som videresender gamer-data til udsenderen af virussen. Den slags kan ske, når astronauter tager USB-sticks med i rummet, sagde Kaspersky.

Dog skulle rumstationen nu have taget sine forholdsregler ved bl.a. at skifte til styresystemet Linux, som er mindre udsat for angreb end Windows XP, der tidligere blev brugt som styresystem på astronauternes pc’er. Også Stuxnet rammer kun Windows-computere.

Ing.dk var et af de medier, der hoppede i med begge ben og citerede det britiske International Business Times for en historie om, at rumstationen skulle være ramt af spionagemalwaren Stuxnet.

Nu viser det sig imidlertid, at historien ikke holdt vand, men udsprang af en sammenblanding af to beretninger fortalt af antiviruseksperten Eugene Kaspersky under et foredrag i Australien i sidste uge, skriver space.com.

Eugene Kaspersky fortalte om Stuxnet-ormen, som angiveligt skulle have angrebet et russisk atomkraftværk på et tidspunkt, hvor virussen hærgede. Målet var egentlig det iranske atomprogram, men via nettet kom den også ud til andre atomkraftværker, skriver Discovery.

Som eksempel på lukkede, følsomme systemer, der har været ramt af malware, nævnte han Den Internationale Rumstation. Men netop det eksempel havde ikke noget med Stuxnet at gøre.

Godt nok har rumstationen før været plaget af computervirus, f.eks. i 2008, da systemet blev ramt af den uskadelige virus W32.Gammima.AG-orm, som videresender gamer-data til udsenderen af virussen. Den slags kan ske, når astronauter tager USB-sticks med i rummet, sagde Kaspersky.

Dog skulle rumstationen nu have taget sine forholdsregler ved bl.a. at skifte til styresystemet Linux, som er mindre udsat for angreb end Windows XP, der tidligere blev brugt som styresystem på astronauternes pc’er. Også Stuxnet rammer kun Windows-computere.

Det skulle motivere medarbejderne til at konkurrere internt og yde endnu mere – men nu er det slut.

Microsofts amerikanske medarbejdere har indtil nu været igennem en årlig vurdering, hvor lederne skulle placere dem i en af tre kategorier: Topperformer, gennemsnitlig indsats, eller dårlig indsats. Og da rangordningen var relativ i forhold til resten af afdelingen, skulle der en vis procentdel af medarbejderne i hver kasse.

Ifølge en intern besked fra Microsofts HR-chef til alle ansatte bliver hele systemet med rangordning nu droppet. Det skriver The Verge, som har fået fingrene i beskeden.

Det skal give bedre teamwork og samarbejde medarbejderne imellem, lyder begrundelsen. De bonusordninger, der tidligere var knyttet til rangordningen, bliver sluppet fri, så lederne nu kan fordele bonusser helt frit.

Rangordningen har længe været kontroversiel hos Microsoft, og ifølge en grundig Vanity Fair-artikel, baseret på mange interviews med Microsoft-ansatte og indblik i interne dokumenter, blev rangordningen udpeget som den mest destruktive proces hos Microsoft.

I stedet for at fokusere på at gøre det bedre end konkurrerende it-firmaer, var der fokus på den interne konkurrence, så man ikke endte blandt dem, der blev stemplet som en dårlig medarbejder.

Det skulle motivere medarbejderne til at konkurrere internt og yde endnu mere – men nu er det slut.

Microsofts amerikanske medarbejdere har indtil nu været igennem en årlig vurdering, hvor lederne skulle placere dem i en af tre kategorier: Topperformer, gennemsnitlig indsats, eller dårlig indsats. Og da rangordningen var relativ i forhold til resten af afdelingen, skulle der en vis procentdel af medarbejderne i hver kasse.

Ifølge en intern besked fra Microsofts HR-chef til alle ansatte bliver hele systemet med rangordning nu droppet. Det skriver The Verge, som har fået fingrene i beskeden.

Det skal give bedre teamwork og samarbejde medarbejderne imellem, lyder begrundelsen. De bonusordninger, der tidligere var knyttet til rangordningen, bliver sluppet fri, så lederne nu kan fordele bonusser helt frit.

Rangordningen har længe været kontroversiel hos Microsoft, og ifølge en grundig Vanity Fair-artikel, baseret på mange interviews med Microsoft-ansatte og indblik i interne dokumenter, blev rangordningen udpeget som den mest destruktive proces hos Microsoft.

I stedet for at fokusere på at gøre det bedre end konkurrerende it-firmaer, var der fokus på den interne konkurrence, så man ikke endte blandt dem, der blev stemplet som en dårlig medarbejder.

Hvad gør man som virksomhed, hvis man mister en disk med kundeoplysninger, eller hackere har banet sig vej til databaserne?

Det står nu mere klart, i hvert fald for teleselskaber, der har fået et sæt nye regler at leve op til. EU-Kommissionen har nemlig vedtaget en ny forordning, der strammer rapporteringspligten, skriver advokatfirmaet Kromann-Reumert.

Ifølge de nye regler skal teleselskaber inden for 24 timer melde til myndighederne, hvis der er sluppet persondata ud om kunderne. I Danmark er det Erhvervsstyrelsen, der skal have besked.

Er der sket et brud på sikkerheden, skal teleselskabet rapportere om, hvilke slags data, der kan være sluppet ud, og hvad der er gjort for at begrænse skaden. Er der ikke overblik over situationen i løbet af et døgn, kan man få lov at vende tilbage med flere detaljer i løbet af senest tre døgn efter problemet blev opdaget.

Det er dog kun, hvis data er blevet lækket i klartekst, at et teleselskab skal give besked. Er data krypterede, er der ingen krav om at melde det til myndighederne. Det samme gælder, hvis teleselskabet kan dokumentere, ved hjælp af en test, at datalækket ikke vil krænke kundernes persondata eller privatliv.

Arbejdsmarkedets Feriefond, der forvalter danskernes ubrugte feriepenge, har indtil tirsdag haft store problemer med login-løsningen for virksomheder, der indberetter feriepenge. En NemID-baseret løsning, der skulle have været sat i drift 1. november var nemlig ramt af så store problemer, at feriefonden valgte at lade virksomhederne logge ind med blot et CVR-nummer.

Nødløsningen var sat i værk, efter at et skifte til login med NemID’s medarbejdersignatur ikke som ellers planlagt kom i drift 1. november. Da Version2 talte med direktøren for Arbejdsmarkedets Feriefond, Nina Löwe Krarup, tirsdag, var løsningen stadig ikke kommet på plads endnu.

»Vi arbejder på højtryk for at få det nye system op at køre og er naturligvis rigtig kede af, at løsningen i øjeblikket slet ikke er optimal,« sagde Nina Löwe Krarup tirsdag til Version2.

Kort tid efter kunne Nina Löwe Krarup vende tilbage og fortælle, at den nye login-løsning ville komme online tirsdag aften. Med fjorten dages forsinkelse kan virksomheder altså nu logge på og indberette via NemID’s medarbejdersignatur.

Tidspres tvang fonden til usikker løsning

På trods af den nærmest åbne adgang kunne direktøren dog ikke uden videre lukke for indberetningerne, til NemID-løsningen var klar, da fristen for indberetning og indbetaling af ubrugte feriepenge er den 15. november.

Feriepenge skal hæves af virksomhedernes ansatte inden for det ferieår, der for 2011’s vedkommende sluttede den 30. april 2013. De penge, som danskerne ikke får hævet i tide, overgår nemlig til Arbejdsmarkedets Feriefond, som forvalter disse til ‘almennyttige ferieformål for lønmodtagere’, fremgår det af fondens hjemmeside.

Sidste år havnede 116.014.000 ubrugte feriekroner således i Arbejdsmarkedets Feriefond.

Nina Löwe Krarup forklarer, at de hos fonden er klar over, hvad sårbarheden kan medføre, og at de derfor har skærpet opmærksomheden på falske indberetninger.

»Det, der sker i systemet allerede nu, er, at siden 1. november har vi holdt indberetninger op imod indbetalinger, så vi fanger, hvis der skulle ske falske indberetninger. Det er noget, vi er ekstra opmærksomme på nu, hvor systemet er sårbart,« sagde Nina Löwe Krarup tirsdag til Version2.

Nina Løwe Krarup ønsker ikke at oplyse, hvem leverandøren af den fejlbehæftede løsning er.