Rapport: Her er alle de ømme punkter i NemID

Rigsrevisionen kom for nylig med en rapport om brugervenlighed i flere offentlige it-løsninger.

Udfaldet af vurderingerne var meget varierende for de forskellige løsninger, men NemID scorede samlet set i den høje ende af skalaen.

Flere af løsningerne blev testen via en såkaldt screening i april 2013 af firmaet Mads & Vitus for Rigsrevisionen.

Computerworld har nu læst de pågældende screening-tests af NemID og bringer herunder en stribe punkter, hvor NemID – trods den høje samlet score – scorer lavt.

Java og cookies
Blandt andet peger screeningen på, at den stærkt omdiskuterede afhængighed af java-opdateringer er et problem.
 
“Desuden stiller løsningen krav om, at man skal have såvel Java som accept af cookies slået til på sin computer, og da hjælpeteksterne på netop disse områder ikke er gode (endsige en del af løsningen), så vil mange it-svage brugere have svært ved at anvende løsningen, før de har fået hjælp af en mere IT-kyndig,” fremgår det af rapporten.

Andre ting, der peges på er, at den ansvarlige for løsningen bør fremgår klarere.

Læs alle om alle de ømme punkter på de næste sider – og download de to rapporter om NemID.

Til sidst forklarer Digitaliseringsstyrelsen, der står bag NemID, hvordan man ser på resultaterne.

Fortsættes …

Posted in computer.

Dansk softwarefirma solgt: Gad ikke patenter

CLC bio, der er et stærkt specialiseret softwarehus fra Aarhus, er blevet opkøbt.

Det fremgår af en pressemeddelelse på virksomhedens hjemmeside.

Her står videre, at køberen er den tyske medico-koncern QIAGEN med 4.000 ansatte.

Selskabet ønsker ikke at oplyse købssummen, men Dagbladet Børsen mener at vide, at købesummen er et trecifret millionbeløb, der ligger tættere på 500 millioner kroner end 100 millioner kroner.

Utraditionelt softwarehus
Ved flere lejligheder har softwarefirmaet gjort sig bemærket.

Blandt andet ved meldningen om, at man faktisk ikke gider softwarepatenter.

Rationalet hos ledelsen er, at koden bag selskabets software er så kompliceret, at konkurrenterne ikke er i stand til at kopiere den.

Ligesom et patent tvinger virksomheden til at beskrive sin opfindelse og ultimativt offentliggøre den, og det er CLC bio heller ikke interesseret i, forklarede direktør Thomas Knudsen Computerworld.

I øvrigt har ledelsen af selskabet også tidligere givet gode råd til, hvordan man får fingrene i støttekroner til forskning med videre.

Du kan læse direktørens gode råd her.

Posted in computer.

Vi går amok med software-indkøb: Her er forklaringen

Efter at have holdt it-budgetterne i en temmelig stram snor i flere år ser det nu ud til, at mange virksomheder igen er klar til at investere i forretningssoftware. 

Det er ikke bare på de relativt nye områder som social software og mobile løsninger, at der investeres, for mange virksomheder ser nu også ud til at være i gang med en modernisering af af gamle teknologi-kendinge som ERP, CRM og BI – blandt andet for at kunne komme med på trends som big data og analytics.

IDC vurderer, at det globale marked for software vil vokse med 5,7 procent i 2013 i forhold til 2012.

Det begrundes blandt andet med, at der er kommet lidt mere ro på økonomierne i EU.

“Virksomhederne ser nu nye muligheder for at komme op med nye og forbedrede produkter ved at udnytte information. Det er derfor forklaringen på, at software til at håndtere, tilgå og dele information (struktureret og ustruktureret) fortsætter med at være en prioritet,” lyder det blandt andet fra analysefirmaet.

Mens der altså generelt er positive tendenser på softwaremarkedet, er særligt markedet for social software til virksomheder på himmelflugt. På denne del af markedet er der ifølge IDC tale om en vækst på hele 28,3 procent fra første halvår 2012 til første halvår i år.

De største leverandører
IDC skriver samtidig, at Microsoft har styrket sin position som verdens største software-leverandør og i første halvår 2013 havde en markedsandel på 18,4 procent målt på omsætning.

I samme periode kom Oracle ifølge IDC ind som nummer to med en markedsandel på 8,6 procent, IBM stod for 7,6 procent og SAP for 4,5 procent.

Der er samtidig en meget stor klump af “andre” leverandører, der står for en samlet markedsandel på 59,1 procent mål på omsætning.


Computerworld har sat gang i en interview-serie, hvor vi både taler med CIO’er og leverandører om behovet for at modernisere ERP-applikationer – et af de software-markeder, hvor der sker ting og sager for tiden. 

Tidligere kronprins i Oracle Charles Phillips, der nu er administrerende direktør hos ERP-leverandøren Infor, udtaler eksempelvis i et interview, at folk tørster efter den ERP-innovation, der “ikke har fundet sted i årevis.”

Læs også:

Frafalden Oracle-kronprins blæser til ERP-kamp

Store forandringer for it-afdelingen: Sådan ser ERP ud i dag

Posted in computer.

Snart kender vi sandheden om iPad’ens fremtid

I løbet af de næste måneder får vi et væsentligt praj om, hvilken fremtid Apples iPad går i møde.

Kommer iPad’en til at sidde massivt på tablet-markedet på samme måde, som iPod’en sad på markedet for musikafspillere?

Eller bliver iPad’en mere som iPhonen, der ikke har overtaget i markedsandele, men dog alligevel er en usandsynligt god forretning for Apple – og tilmed det mest profitable produkt i USA

I de første par år af iPad’ens levetid tydede det på, at Apple var ved at sætte sig som den altdominerende hersker af tablet-markedet. Men langsomt og sikkert har billedet ændret sig, og en ny undersøgelse fra analysebureauet IDC peger i retningen af, at udviklingen på smartphone-markedet er ved at gentage sig på tablet-fronten. 

Apples markedsandel på tabletmarkedet er nu dykket ned under de 30 procent, og samtidig viser Applea seneste kvartalsregnskab, at salget af iPads er begyndt at flade ud. 

Forbrugerne har måtte vente
En del af forklaringen er dog ifølge techmediet All Things D, at Apple har flyttet iPad-lanceringerne fra foråret til efteråret.

Vi befinder os derfor i den sidste del af de seneste iPad-modellers cyklus, og derfor har en del forbrugere fravalgt den gamle iPad-model til fordel for nyere modeller fra Acer, Asus, Lenovo og Samsung. 

Den nye iPad Air, der udkom i fredags, samt iPad Mini med retina-skærm, som kommer om knap en måned, vil formodentligt betyde, at iPad’en igen begynder at vinde markedsandele. Men spørgsmålet er, om Apple får så stærke kort på hånden, at virksomheden kan genvinde sin førerposition på tabletmarkedet.

Umiddelbart kan det lyde, som om det er en kamp op ad bakke for Apple. Men denne skribent vil vove den påstand, at iPad’en står betydeligt stærkere rustet, end man måske lige umiddelbart skulle tro. 

Fremtidens computer
Tablet-computeren ser i stadig højere grad ud til at blive fremtidens computer-standard. Noget som bliver understreget af, at de nye iPad’s er udstyret med Apples nye A7-processor, der giver iPad’en omtrent ligeså mange hestekræfter som en Macbook Air fra 2010. 

Derfor vil mange kunder sandsynligvis også have en forventning om, at deres tablets kan løse mange af de opgaver, som de før udførte på en pc.

Og det er netop her, Apple står ekstremt stærkt.

Fortsættes …

Posted in computer.

Oracle-ejere: Ellison får for meget i løn – men Ellison er da ligeglad

Posted in computer.

Gratis skydespil: Warface, Blacklight, Team Fortress 2

Posted in computer.

Holger Bech Nielsens vilde teori gav Ib Michael ideen til vild roman

Hvad får man, hvis man krydser en vild teori af fysikprofessor Holger Bech Nielsen med Ib Michaels magiske realisme? Ifølge Gyldendal en slægtskrønike, et kærlighedsdrama, en røverhistorie og en historisk-­videnskabelig fortælling. Og det er faktisk meget præcist udtrykt.

Resultatet er gennemgående vellykket. Til tider faktisk superbt, men ikke uden smuttere og en noget ukontrollabel vildskab.

Titlen på Ib Michaels nye bog, ‘Himlen brændte’, henviser til Tunguska-hændelsen, der indtraf 30. juni 1908 i Sibirien, hvor en enorm eksplosion fældede henved 80 millioner træer i et område på et par tusinde kvadratkilometer.

Den gængse opfattelse er, at eksplosionen opstod, da en komet eller asteroide med en størrelse på 50-100 meter eksploderede i en højde af 5-10 km.

En lang række alternative teorier er dog fremsat, og til de allermest spekulative hører en tanke, fremsat af Holger Bech Nielsen og en skotsk kollega, om, at eksplosionen skyldtes en partikel af mørkt stof, opbygget af seks topkvarker og seks antitopkvarker.

Læs også: Holger Bech Nielsen: Mørkt stof kan have forårsaget Tunguska-eksplosionen


Ib Michael: ‘Himlen brændte’, 381 s., 300 kr., Gyldendal. Udkom 31. oktober 2013. ISBN: 978-87-02-15518-1

Ib Michael og Holger Bech Nielsen mødtes i et radioprogram for to år siden, og her fik Ib Michael ideen til, at denne teori skulle være omdrejningspunktet for en roman – med Holger Bech Nielsen som figur.

Veloplagt og medrivende

Historien begynder i København i 2012, hvor 65-årige Irina Vasiljeva, uddannet på Niels Bohr Institutet af Holger Bech Nielsen, ligger for døden på et hospice.

Hun er barnebarn af Sergej Semjonov – en jæger fra Tunguska-området – og Nadja Vasiljeva fra den russiske overklasse med tætte forbindelser til zarfamilien i begyndelsen af 1900-tallet.

Sergej Semjonov er bror til Semjon Semjonov – en rigtig person, der har afgivet en øjenvidneskildring af Tunguska-hændelsen.

I en veloplagt og medrivende fortællestil hører vi om, hvordan Sergej og Nadja gang på gang mødes og skilles, og hvordan de på skift kæmper mod og for bolsjevikkerne.

Fortællingen om livets gang under og efter revolutionen er storslået. Jeg kom uvægerligt til at tænke på beskrivelsen af samme tid i de to første bind af Ken Folletts trilogi om det 20. århundrede, ‘Giganternes Fald’ og ‘Verdens Vinter’.

Sprogligt falder den sammenligning ud til Ib Michaels fordel, men uden Wikipedia ved hånden ved man ikke rigtig, hvor man har ham. Hos Follett er det lettere at skelne fiktion fra fakta.

Naturvidenskabelige smuttere

Naturligvis kommer vi tilbage til Tunguska, og til slut i bogen bliver der for alvor skruet op for den vilde fortælling. Sådan må det næsten være, når en vildt fabulerende Ib Michael skal overgå en vild teori af Holger Bech Nielsen, men her bliver vildskaben for meget.

De naturvidenskabelige elementer i romanen er gennemgående godt beskrevet. Et par ærgerlige smuttere har dog indsneget sig.

Der omtales en stjerne, der forbrænder helium til brint. Nej, den forbrænder helium til kulstof og oxygen. Et andet sted beskrives en aste­roide, som kan blive indfanget af Jordens atmosfære – Jordens tyngdefelt havde været bedre.

De færreste læsere vil nok opdage disse skønhedsfejl, men de er ærgerlige, for Ib Michael lader til at have sat sig godt ind emnerne. I et appendiks kan man tilmed følge en mailkorrespondance mellem forfatteren og Holger Bech Nielsen i forbindelse med bogens tilblivelse – spændende læsning i sig selv.

Posted in computer.

Derfor ødelægger fuldmåne søvnen

Månesyge. Er det fakta eller ren indbildning, når nogle mennesker hævder, at de sover dårligere om natten, når det er fuldmåne?

Det satte en gruppe schweiziske forskere sig for at undersøge, og derfor tog de deres ti år gamle søvnundersøgelse frem. Over en periode på tre et halvt år havde de nemlig målt søvnmønstret hos 33 testpersoner for at se, om det varierede i forhold til køn og alder.

Efterfølgende kom de så til at tale om, at de måske kunne se på datoerne for målingerne og sammenligne dem med månefaserne for at se, om der var spændende informationer at hente der.

Og det viste sig, at der var noget om snakken, for EEG-målingerne af søvnrytmen og spørgsmål stillet til testpersonerne om kvaliteten af søvnen viste, at der skete noget i dagene omkring fuldmåne.

Det tog i gennemsnit fem minutter længere at falde i søvn, og søvnen blev forkortet med 20 minutter samlet set. Tilfredsheden med søvnen faldt i dagene op til og indtil nogle dage efter fuldmåne. EEG-aktiviteten, der målte på dyb søvn, faldt også med 30 procent.

Hvad forskerne registrerede, var, at melatoninniveauet for det første faldt i disse dage. Melatonin er det hormon, der har betydning for, hvornår man føler sig træt, og som sikrer, at man sover igennem. Bliver man udsat for lys om natten, f.eks. fra en LED-skærm, kan det derfor være sværere at falde i søvn, da melatonin­dannelsen i så fald bliver nedsat.

Dette niveau fandt forskerne også blev nedsat, når det var fuldmåne. Dog ikke på grund af Månens øgede lys, som man ellers kunne fristes til at tro. For at rense data for denne mulighed sikrede forskerne sig nemlig, at forsøgspersonerne sov i totalt mørke i søvnlaboratoriet.

Tyngdekraften ikke synderen

En anden tese, som de kunne afkræfte, var den, at Månens tyngdekraft skulle spille en rolle – ligesom den påvirker havene til flod og ebbe. Men dette kunne de også udelukke, da et menneske er for lille til at mærke tyngdekraften
– lige som der heller ikke er tidevand i små søer og floder.

Og så er der den psykiske del af det. For måske kunne man også tænkes at sove dårligere, hvis man forventer at blive holdt vågen af Månen. Men den udelukkede forskerne også, da de oprindelige målinger intet havde med Månen at gøre, og derfor kom den aldrig på tale under forsøget.

Tilbage stod det klart for forskerne, at mennesker, ligesom en del havdyr, er udstyret med en slags måneur i kroppen, nøjagtigt som vi har et indre ur, der styrer døgnrytmen. Forskerne mener, at det kan være et levn fra fortiden, da Månen synkroniserede mennesket til at yde sit bedste, når det kom til reproduktion. Og for havdyrs vedkommende har det været praktisk at kende tidevandene i jagten på føde.

Det lyder som en umiddelbart nem konklusion at komme frem med, og forskerne er da heller ikke selv indstillet på at slå to endegyldige streger under testens resultater.

De mener, der er masser at gå videre med ved at se på, hvor dette måneur rent faktisk sidder i hjernen, og hvordan det er skruet sammen molekylært og neurologisk.

Og så er nogle mennesker nok også en del mere sensitive over for månefaserne end andre.

Posted in computer.

Matematikere laver det ‘umulige’ triple-gear

To matematikere har fremstillet et triple-gear, hvor tre gearhjul, der alle er forbundet med hinanden, kan rotere frit. Det er ikke muligt med sædvanlige plane gearhjul, som vil udgøre en fastlåst konstruktion, hvis man sætter tre af dem sammen.

Efter deres matematiske analyse har forskerne 3D-printet gearet i PA2200 nylon.

De to matematikere, Saul Schleimer fra University of Warwick i Storbritannien og Henry Segerman fra Oklahoma State University i USA, har præsenteret deres gear ved en konference om matematik, musik, kunst, arkitektur og kultur (Bridges 2013) og i en artikel på arxiv.org.


Tre gearhjul, der alle er forbundne med hinanden, kan ikke rotere.

De har også fremstillet en animation, der viser, hvordan gearhjulene bevæger sig.


Tager man tre ringe, som er sammenflettede, kan de derimod blive til et roterende triple-gear.

Hvad man konkret skal bruge triple-gearet til, har matematikerne ikke noget bud på, men i en artikel om 3D-print af matematiske konfigurationer, skriver Schleimer og Segerman, at de generelt interesser sig for, hvordan legemer bevæger sig eller kan skilles ad. De peger på, at 3D-print af sådanne skulpturer kan være bedre end billeder og animationer til dette formål.

Fra matematisk knudeteori til gear

Saul Schleimer og Henry Segerman beskæftiger sig til daglig med geometri og topologi.

Det matematiske udgangspunkt for at lave det nye triple-gear er matematisk knudeteori og de såkaldte Hopf-links navngivet efter den tyske matematiker Heinz Hopf (1894-1971).

Samme teori er fornylig også blevet brugt som udgangspunkt for at slå knuder på lyset.

Læs også: Forskere binder knuder på lyset

Første del af designet har bestået i at optimere tykkelsen af de tre sammenflettede ringe. Herefter har matematikerne udviklet en teori og en metode til at lave takker på gearhjulene. Det er en tand mere kompliceret end for normale gearhjul, fordi hjulene nu ikke ligger i samme plan.

Efter at have set på nyere metoder hertil udviklede de en metode, der er en variant af en klassisk metode, der er beskrevet i et amerikansk patent fra 1896. På den måde fik de gjort konstruktionen færdig.

Udover gearet har de også udviklet en drivaksel for triple-gearet.

Posted in computer.

Big data har et problem med markedsføringen

Klumme: “Vi kalder det big data, fordi ingen ville købe det, hvis vi kaldte det small data.”.

Sådan sagde en amerikansk kollega i forrige uge, da vi var til seminar om data og medier.

Det er selvfølgelig både sjovt og selvironisk sagt af en mand, som lever af at sælge datadrevne løsninger til store internationale kunder, der drømmer om at være først med det nye.

Men måske er big data ramt af sin egen succes – og især navnet – allerede før de fleste professionelle datafolk har nået at snuse til det. For big data signalerer store løsninger. Til store firmaer. Med store pengepunge. Sådan noget, som tager år at installere, og som kræver supercomputere og store databaser.

Big data signalerer store løsninger. Til store firmaer. Med store pengepunge.

Vi mangler kort sagt at få afklaret, hvad big data egentligt dækker over. Det er naturligt i en branche, som om nogen lever af at finde på nye måder at bruge nyt udstyr på. Hver dag. Hele tiden.

På samme måde som det tog både it-branchen og kunderne et stykke tid at finde ud af, hvad SOA, SaaS og alle de andre begreber egentligt dækker over.

Og selvfølgelig har vi stadig til gode at blive enige om, hvad en cloud-løsning egentlig er. Især når cloud mange steder dybest set dækker over en lokalt installeret Dropbox og en hostet mailløsning.

Ikke kun en rafineret sport
Big data behøver ikke at være en særligt raffineret sport, som kun kan spilles af store organisationer med milliarder af datapunkter. Datadrevet innovation, business intelligence for viderekomne, real-time computing, eller hvad vi skal kalde det, kan bringe nytte andre steder end blandt de 100 største danske virksomheder.

Men vi mangler de gode eksempler i den mindre skala. Måske fordi det pr. definition er svært at stikke tåen i vandet og gennemføre pilotprojekter eller testforløb med noget så omfattende som big data.

Mest af alt mangler vi et sted at begynde i det små: Med værktøjer, standardløsninger, cases og folk, som er parate til at tale big data småt og håndgribeligt. Ellers risikerer vi, at et af de mest spændende begreber i lang tid alt for hurtigt havner på den i forvejen overfyldte plade til it-Bullshit Bingo.

Posted in computer.