Daily Archives: July 1, 2015

Motorolas Moto G er en telefon i mellemklassen. Det er en telefon uden de store specifikationer, uden metal og uden de store overraskelser – ja altså bortset fra den overraskelse, at det hele bare virker.

Mellemklassetelefoner har førhen været telefoner, som lidt for ofte ikke har været pengene værd.

Enten har telefonen været i så dårlig kvalitet, at den gik i stykker efter kort tid, eller også har indmaden, hardwaren, givet så ringe ydeevne, at Android har hakket, været sløvt og til tider slet ikke virket.

Vi kan tænke tilbage på telefoner som HTC Wildfire, eller nogle af Samsung S-mini-telefoner, som alle ikke just har givet den bedste oplevelse – heller ikke i forhold til den billige pris.

Moto G er anderledes.

Det er en telefon til 1.500 kroner, og har du ikke lyst til eller brug for en af de dyrere flagskibstelefoner til de godt 5.000 kroner, så er Moto G en af de bedste alternativer.

Et plastikydre
Når du køber en telefon til 1.500 kroner i stedet for en til 5.000 kroner, så er der selvfølgelig områder på telefonen, hvor der ikke er brugt nær så mange penge.

Ofte er det designet, som der ligges mange penge i, hvor glasflader eller metal omkranser telefonen. På Moto G er det plastik. Kanten rundt er skinnende, og bagsiden – på den testede model – er matsort.

Der er rigtig langt til HTC One’s flotte metal, eller Samsung S6′s glascover – men der er ligeledes langt fra 1.500 kroner til 5.000 kroner, som de to andre modeller koster.

Telefonen er på sin vis flot bygget, og virker solid. Den er næsten dobbelt så tyk som en iPhone 6, men det er omkostningen for den lavere pris.

Til gengæld kan du tage bagcoveret af, og udskifte det til et andet i en anden farve – eller materiale. Ligeledes kan du tilføje et MicroSD-kort, men den indbyggede hukommelse er kun på enten 8 eller 16 Gb.

Er du “app’oman”, så er det slet ikke nok, og du kan ikke installere apps på MicroSD-kortet.

Foran sidder to højtalere, som giver en overraskende god stereolyd.

Ikke helt samme dybde som på HTC One’s stereohøjtalere, men til gengæld kan Moto G’s spille lidt højere, hvilket jeg personligt til hver en tid ville foretrække fra et par mobilhøjtalere.

Moto G er en tykbasse, men hvorfor skal alting også være så tyndt, at man frygter, at det bliver bøjet i lommen. Foto: Morten Sahl Madsen

Der er mulighed for at tage bagsiden af, hvor du kan indsætte et MicroSD-kort og selvfølgelig simkort. Foto: Morten Sahl Madsen

Ydeevne og software
Moto Ghar en mellemstærk processor fra sidste år, Snapdragon 400, men det er rigeligt til at telefonen ikke føles generende langsom. Jo du kan godt føle forskel på en Samsung S6 og Moto G, men det er ikke meget, og Moto G giver helt igennem en god Android-oplevelse.

Skærmen er en 720 x 1.280 pixels skærm på fem tommer, og selv om 720 x 1.280 pixels er en lav opløsning, så er skærmen faktisk ganske udmærket – i hvert fald i forhold til prisen.

Skærmen kunne godt have en højere lysstyrke, men det kunne samtidig også være værre.

Softwaren på Moto G er en relativt “ren” version af Android Lolipop (5.0).

Der er ikke de store dikkedarer, som Motorola har smidt oven på Android, som andre producenter ellers er kendte for. Hvad man er til er smag og behag, men softwaren på Moto G fungerer bare.

Kameraet bag på har en 8 megapixel sensor, som tager udmærkede billeder.

Farverne er realistiske, om end lidt mørke, og opløsningen er godkendt, om end ikke imponerende.

Konklusion:
Moto G er til pengene en rigtig god telefon, og overvejer du at købe en mellemklassetelefon med Android-systemet, så er Moto G et godt valg.

Den giver en stabil og god brugeroplevelse, men du får langtfra det samme eksklusive produkt, som du gør på Flagskibstelefonerne. Er det ikke et behov? Så køb en Moto G.  
Der er nogle ting, du må undvære, hvis du køber en Moto G fremfor nogle af de andre, lidt dyrere telefoner. Kameraet er ikke vildt prangende, men kan da bruges, og lagerpladsen er lav. Ligeledes er skærmens opløsning lav og lysstyrken ligeså. 

Hvis du vil have lidt mere kraft, lidt bedre kamera eller lidt bedre skærm, så kan du overveje OnePlus One-telefonen til 2.400 kroner, selvom der snart kommer en ny version, OnePlus Two. Et andet alternativ er at gå over i Windows Phone-verdenen. 

Læs også: Test: Du kan få fire Lumia 640 for én iPhones pris – og Lumia 640 er faktisk en rigtig god telefon

Hilde Tonne bliver administrerende direktør for den nye danske telegigant.

Fusionen af Telia og Telenor i Danmark er endnu ikke faldet på plads, men de to selskaber er allerede nu klar med en topledelse.

Norske Hilde Tonne fra Telenor-koncernens topledelse bliver administrerende direktør i det nye danske teleselskab.

Det meddeler Telia og Telenor i en pressemeddelelse. 

Hilde Tonne har været medlem af Telenor-koncernens topledelse siden 2007, og hun har stået i spidsen for industriel udvikling siden 2011, oplyses det. 

Telias administrerende direktør Søren Abildgaard og finansdirektør Dennis Kilian udnævnes samtidig til henholdsvis viceadministrerende direktør og finansdirektør. 

Dermed er det kommende selskabs topledelse på plads, allerede før selve fusionen er godkendt af myndighederne.

“Med deres evner, erfaring og ekspertise komplementerer de hinanden og udgør en meget stærk topledergruppe,” udtaler TeliaSoneras executive vice president og head of Europe, Robert Andersson, om de tre nyudnævnte topchefer. 

“Hilde Tonne er en meget kompetent og erfaren leder, der har bevist, at hun kan drive forandring og udfordre status quo. Disse evner er afgørende, når man skal lægge to virksomheder sammen og skabe en ny, stærk og innovativ spiller, der har ambitioner om at udfordre det danske telemarked,” siger Robert Andersson videre.

Begge selskaber vinder og taber
Dermed ligger det klart, at både Telia og Telenor vinder og taber noget på fusionen, hvis man ser på, hvordan topledelsen kommer til at tage sig ud.

Hilde Tonne kommer fra Telenor-koncernen og indtager nu posten som administrerende direktør i det nye selskab.

Til gengæld ser det ikke ud til, at der er blevet plads til Telenor Danmarks administrerende direktør, Jesper Hansen, der ellers tiltrådte for ganske få uger siden – læs mere om det her:

Ny direktør i Telenor Danmark har en klar plan – men en usikker fremtid

Søren Abildgaard, der hidtil har været administrerende direktør i Telia Danmark får en plads i ledelsen i det nye selskab – men altså ikke en ny CEO-post.

“Søren Abildgaard er udnævnt på baggrund af sin brancheindsigt, sin kommercielle forståelse og sin operationelle erfaring. Han har demonstreret, at han formår omstillingens kunst i en branche under hastig forandring, og han kan oversætte strategiske visioner til handling. Og på trods af svære tider har han skabt et miljø, hvor medarbejderne trives,” udtaler Telenors executive vice president og head of Europe, Kjell-Morten Johnsen.

Dennis Kilian, også fra Telia, får ligeledes en plads i den nye ledelse. Han har været CFO i Telia Danmark siden marts 2013.

“Dennis Kilian er valgt på baggrund af sit faste greb om de finansielle discipliner, sin kommercielle forståelse og sine analytiske evner, hvilket har gjort ham til en vigtig drivkraft for forretningen. Han har spillet en aktiv rolle i at udvikle og definere den overordnede strategi for Telia Danmark, og han har sikret, at forretningsbeslutninger var baseret på sunde finansielle kriterier,” siger Kjell-Morten Johnsen.

Mangler stadig at falde på plads
Det var den 3. december sidste år, at Telia og Telenor meddelte, at de to selskaber vil smelte sammen til ét i Danmark. 

Det nye selskab vil få en fælles kundebase på cirka 3,5 millioner kunder og bliver altså en ganske stor spiller på det danske marked, hvor det først og fremmest skal udfordre TDC.

Læs også: Telia & Telenor kan blive en bombe under TDC

Selskaberne har tilsammen en markedsandel på 40 procent af mobilmarkedet og en omsætning på mere end 9 milliarder danske kroner.

Selve fusionen er dog endnu ikke godkendt af myndighederne.

Teleselskabet 3 har blandt andet forlangt, at myndighederne kompenserer med konkurrenternes kunder, hvis Telia og Telenor fusionerer – læs om det her.

For nylig udtalte EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager, at hun frygter, at de mange fusioner af teleselskaber, der i øjeblikket finder sted i flere lande, kan reducere incitamenterne til innovation – uden at det budskab dog var rettet direkte mod Telia og Telenors fusion.

Man må da også antage, at de to selskaber føler sig overbeviste om, at fusionen bliver godkendt, når de allerede nu har udnævnt topledelsen for det nye selskab.

“Hilde Tonne, Søren Abildgaard og Dennis Kilian tiltræder deres nye stillinger, efter at EU Kommissionen har godkendt det fælles selskab, hvilket ventes at ske i anden halvdel af 2015,” lyder det fra selskaberne.

Hilde Tonne begynder allerede 1. august som leder af en lille gruppe af medarbejdere fra TeliaSonera og Telenor, der med base i København forbereder fusionen af de to danske selskaber.

Læs også:

Ny direktør i Telenor Danmark har en klar plan – men en usikker fremtid

Mobilselskabet 3 vil have danske konkurrenters kunder efter fusion

Telia og Telenor smelter sammen til ét selskab i Danmark

TDC, Telia, Telenor og 3: Nu er de fire – men snart kun 3

Flere online-selvbetjeningsløsninger til erhvervslivet, flere tv-apps til privatkunderne og en gevaldig oprydning i de interne it-systemer.

Sådan lyder nogle af de arbejdsopgaver, der skal løses hos TDC, og som har fået telekæmpen til at oprette 50 spritnye stillinger, der skal besættes snarest muligt.

“Vi leder efter alle typer it-folk. Det drejer sig blandt andet om projektledere, Java-udviklere, testere og iOS-folk,” forklarer Charlotte Bang Arnvig Hersdorf, der er it-chef hos TDC.

Hun understreger, at de 50 nye it-folk bliver fastansatte, hvilket betyder, at TDC’s it-afdeling vokser fra de nuværende cirka 380 personer til at huse 430 it-folk.

“Hvis de nye folk enten forstår kulturen eller forretningen, så kommer de til at falde rigtigt hurtigt til hos os,” siger Charlotte Bang Arnvig Hersdorf om udviklingsprojektet, der løber frem til slutningen af 2016.

Udbygger sine erhvervstilbud
Et af de primære arbejdsområder for de nye/kommende it-folk bliver en oprydning og konsolidering af selskabets interne systemer fra TDC’s mange brands, der eksempelvis tæller YouSee, Fullrate og Onfone.

“Jeg ser gerne, at vi bygger ét internt kundesystem i backenden, mens fronten med de forskellige brands ikke bliver berørt af vores oprydningsarbejde,” siger Charlotte Bang Arnvig Hersdorf.

TDC’s it-chef forklarer, at et andet hovedarbejdsområde for de nye it-folk bliver fokus på online-erhvervsløsningerne, hvor der for alvor skal fut under selvbetjeningskedlerne.

“Vi har et stort erhvervsinitiativ på vej med udvidede funktioner til erhvervskunderne, efter vi har fået mange ønsker om at stille flere selvbetjeningsløsninger til rådighed,” fortæller hun

De nye it-folk kommer også til at beskæftige sig med privatkundemarkedet, selv om TDC stadig holder kortene tæt til kroppen omkring selskabets fremtidige satsninger til hr. og fru Hansen.

Skal udvikle med forretningen
Udover oprustningen på mandskabsfronten i Danmark bliver TDC’s udviklingshold i Indien også udvidet.

Charlotte Bang Arnvig Hersdorf fortæller dog, at der er visse opgaver, som kræver, at udvikleren sidder ved siden af en person fra TDC-forretningen, når der skal designes og kodes it-løsninger.

“Vi gør det sådan herhjemme, at udviklingen foregår agilt, hvor udviklere og folk fra forretningen sidder side om side. Tidligere har vi udviklet ved hjælp af vandfaldsmodellen, men det går vi væk fra nu,” siger Charlotte Bang Arnvig Hersdorf.

Med denne tilgang til it-udviklingsarbejdet har TDC også sløjfet de store, forkromede kravspecifikationer, som nu er barberet ned til en tiendedel af størrelsen i forhold til tidligere.

Halverer udviklingstiden
I den henseende har TDC som erklæret mål om at kunne halvere tiden fra ide til den færdige løsning. Sagt på nydansk ønsker TDC at halvere sin time-to-market med it-løsningerne.

Computerworld erfarer, at TDC’s storsatsning på nyudvikling, konsolidering og oprydning kommer til at stå teleselskabet i omkring 100 millioner kroner. Det tal ønsker TDC dog ikke at bekræfte.

Til Computerworld siger Charlotte Bang Arnvig Hersdorf om massehyringen, der kommer i slipstrømmen på flere gigantiske fyringsrunder hos TDC:

“Jeg mener, at vi nu sender et signal om, at vi er en forretning i vækst. På spørgsmålet om, hvorvidt en mere effektiv TDC-forretning betyder lavere priser for kunderne, må jeg sige, at det er en kommerciel afvejning, som vi ikke har taget endnu.”

Bruger de ansattes netværk
En del af tanken bag at hyre 50 nye it-folk er også at begrænse brugen af eksterne it-konsulenter, som koster en del mere end en fastansat TDC-udvikler.

I første omgang bliver budgettet dog næppe gennemhullet af rekrutteringsprocessen, der er blevet skudt i gang her i juni.

For TDC satser i første omgang på de eksisterende medarbejderes netværk, når de mange it-folk skal findes.

“Vi har opfordret alle medarbejdere om at dele jobopslaget steder som Facebook og LinkedIN, og vi bruger vores interne HR-afdeling til rekrutteringen. Vi er derfor ikke ude og bruge penge på et bureau, ligesom vi også gerne vil begrænse brugen af eksterne udviklere,” siger Charlotte Bang Arnvig Hersdorf.

Læs også: 
TDC ansætter ny it-chef – her er hun

Din router bliver mobilmast: Teleselskaberne på trapperne med WiFi Calling

Efter 15 år bag roret i landets mest succesfulde it-distributører, Also (tidligere Actebis, red.), har 57-årige Torben Qvist valgt at sige farvel og tak.

Ved udgangen af denne måned forlader han sit job som chef for Also-koncernens europæiske forretning.

“Jeg har været i firmaet i femten fantastiske år. Først med en god udvikling i Danmark og siden skandinavisk og nu på europæisk plan, hvor vi også har haft gode resultater. Det er nu et godt tidspunkt til at prøve noget nyt,” lyder det fra Torben Qvist, der kan se tilbage på en næsten 30 år lang it-karriere .

Beslutningen om at drosle ned har efter hans eget udsagn været undervejs i “et par år.”

Han vil dog fortsat være tilknyttet koncernen på deltidsbasis som konsulent med base i Asien, og han har ingen planer om, at kaste sig ud i et nyt fuldtidsjob.

“Jeg har spurgt mig selv, hvad der kunne være næste skridt. Nu har jeg tænkt mig at opholde mig størstedelen af tiden under varmere himmelstrøg, og jeg vil nok også have nogle opgaver, som er baseret i det område, enten i Bangkok, Singapore eller Hong Kong,” fortæller han til Computerworld.

Milliardomsætning
I 2000 kom Torben Qvist til det daværende Actebis, hvor han først som dansk og siden nordisk direktør var arkitekten bag en voldsom vækst, som gjorde firmaet til Danmarks største it-distributør med en omsætning, der i dag er tæt på at runde de otte milliarder kroner.

“Vi har fokuseret på områder, der har vækst og har samtidig formået at eksekvere på en måde, så der stadig er penge på bundlinien,” lyder hans korte bud på, hvordan han sammen med sine nu mere end 300 danske medarbejdere har skruet successen sammen.

I 2011 blev Actebis opkøbt af den schweiziske koncern Also, og for godt et år siden skiftede han jobbet som nordisk direktør ud med en plads i Alsos koncerndirektion med ansvaret for Alsos europæiske forretning.

Ved den lejlighed overlod Torben Qvist ansvaret et for Alsos skandinaviske forretning til sin danske højrehånd, Ole Eklund.

Efter Torben Qvists exit får Ole Eklund nu ansvaret for Alsos nordeuropæiske region som udover Skandinavien også omfatter Baltikum og Benelux-landene (Belgien, Holland og Luxembourg).

Læs også:

Se Actebis nye nordiske kæmpelager i Taastrup

Danske pc-lagre bugner: Nu falder priserne på pc’erne

Meget tyder på, at der blandt fremtidens helt store virksomheder vil være flere, der er født ud af internettets mulighed for at skabe forretning uden at have produkter.

Sådan er det med virksomheder som Uber og Airbnb, der alene er bygget op på at formidle kontakt mellem købere og sælgere af bestemte, afgrænsede produkter – her hyrevogns-kørsel og udlejning af ejendomme.

Det er noget, som også investorerne har kig på.

Hidtil har der været en del omtale af Ubers kraftige opblomstring og investor-tække, hvilket du kan læse mere om her:

Airbnb kan imidlertid også være med.

Selskabet har netop genstand for en af verdenshistoriens hidtil største enkelt-stående kapitaltilførsler på halvanden milliarder dollar – knap 10 milliarder kroner.

Med kapitaltilførslen får Airbnb en markedsværdi på 25,5 milliarder dollar – knap 170 milliarder kroner.

Bag kapitaltilførslen står en række kapitalfonde og investor-grupper med General Atlanctic, Hillhouse Capital Group of China og Tiger Global Management.

Kun tre iværksætter-virksomheder, der som Airbnb er i færd med at opbygge virksomheden, har tidligere været genstand for kapitaltilførsler i samme kaliber, nemlig Uber, Alibaba og Facebook – sidstnævnte ved børsnoteringen i 2011.

Airbnbs omsætning for i år ventes at lande i omegnen af seks milliarder kroner. Målet er en omsætning på 65 milliarder kroner i 2020.

Læs også:

Succes rimer på simpelt: Sådan tager du ved lære af AirBnB og Uber

Dansk hotelbranche jubler over Airbnb: Trækker mange turister til Danmark

Mange danske firmaer snorksover i timen: Misser enorme muligheder med it

Teknikerne hos it-giganten Samsung er godt i gang med at vride mere saft og kraft ud af selskabets batterier, så batteri-levetiden kan blive fordoblet.

Lige nu er forskere hos Samsung ved at udvikle og teste lithium-ion-batterier, der kan overleve omkring 1,5 til 1,8 gange så længe som i dag.

I deres lithium-ion-batteri har de brugt en silicium-anode og et graphene-lag til at styrke tætheden og forbedre batteriets levetid.

Det skriver Engadget. 

Fra 12 til 21 timer
Inden du kaster din mobiloplader over højre skulder, bør du nok vide, at den forlængede batterilevetid ikke ligefrem kommer med den næste Samsung Galaxy S7-telefon.

Der er tale om et forskningsprojekt, og derfor kan der gå nogle år, før en batterilevetid på 12 timer kan udvides til 21 timer.

Du kan dog trøste dig med, at Samsung langt fra er det eneste it-selskab, der bruger mange research-midler på at opfinde mere sejlivede batterier.

Alle skriger på batterier
Inden for fem år forventes der at være otte milliarder smartphones, mobiltelefoner, tablets, wearables og bærbare computere, der alle skal fodres med energi fra et batteri.

Læs også: Presserende behov for bedre batterier – nu kommer de måske

I Samsungs tilgang til batteriforskningen lyder det også, at bilindustrien med elektriske biler kan få glæde af energiforskningen i det sydkoreanske it-selskab.

Du kan læse mere om Samsungs egen formidling af batteri-forskningen her.

Læs også:

Nyt materiale viser lovende takter: Kan føre til ekstrem batteri-levetid

ComputerViews: Det har længe ligget i kortene, at EU på et tidspunkt ville forbyde de europæiske teleselskaber at opkræve de berygtede roaming-afgifter, som har kostet mange europæiske turister dyrt gennem årene.

EU har nemlig gradvist tvunget loftet for de europæiske roaming-takster ned fra tidligere tiders ekstreme niveau til altså nu – fra 2017 – helt at fjerne dem fra europæisk jord.

Det kan du læse om her: Så er det slut med roaming-takster: Nu sætter EU en stopper for festen

Teleselskaberne har tidligere argumenteret med, at de havde brug for de ekstreme beløb, som de kunne opkræve i roaming-takster, til medfinansiering af de nødvendige investeringer i en stærkt konkurrence-udsat branche.

I de senere år har der dog været relativt stille på bagsmækken.

Teleselskaberne har for længst indstillet sig på, at roaming-guldgruben synger på sidste vers, og de er for længst begyndt at indrette deres forretninger efter denne nye virkelighed – selv om det nogle gange har holdt hårdt.

Det kan du læse mere om her: Priserne styrtdykker: Hvordan skal telebranchen overhovedet overleve?

At EU nu fra 2017 fjerner roaming-taksterne i Europa sker på den for tele-branchens mest lempelige måde: Over lang tid, så de har fået tid til at indrette deres forretninger efter den uafvendelige afslutning, der altså finder sted i 2017.

Det nye slag er således forlængst åbnet. Eksempelvis tilbyder Telenor kunderne fri tale og sms i EU, mens 3 tilbyder fri data og TDC’s erhvervskunder kan få ubegrænset telefoni i 31 lande.

Det kan du læse mere om her: Nu begynder næste slag i den danske telekrig: Fri data i udlandet

Det er et åbent spørgsmål, om roaming-taksterne ville være faldet uden EU i den stærkt konkurrence-prægede tele-industri. De rå markeds-teorier taler for, at den fri konkurrence på et tidspunkt ville sørge for at aflive roaming-taksterne.

På den anden side har vi at gøre med et meget stort og meget fragmenteret marked, som alle de europæiske tele-selskaber har nydt godt af med fede gevinster for næsten ingen indsats og næsten uden risiko, hvor selskaberne har kunnet høste på kunder hos fremmede teleselskaber fra områder, hvor de ikke selv konkurrerer, der får sig forvildet ind på deres territorium. Den slags har det med at kunne bestå i lang tid.

Problemet er ikke løst – det er stadig dyrt
At EU er tæt på at få aflivet en af de helt store og dyre gener for de europæiske telekunder, er et skridt på vejen, men problemet er ikke udryddet.

For vi lever i en mere og mere global verden, hvor rejsevaner, udsyn, rejsebehov og rejsemulighederne har ændret sig, så vi i dag i langt højere grad end tidligere har blikket rettet langt ud over EU’s grænser.

Nu tager vi ikke længere på forretningsrejser til Geneve eller Paris, men til Boston, Singapore eller New York, og når vi skal på ferie, går turen ikke automatisk til Harzen eller Garda-søen, men snarere til Thailand og Vietnam.

Her kan man måske foranlediges til at tro, at man kan anvende sin mobil, som var man hjemme – ganske som det var tilfældet i Europa, før EU for alvor gik i gang med at nedbryde roaming-kulturen.

Det var det, der ramte Odenses borgmester, Anker Boye (S), der i 2011 fik en mobilregning på en kvart million kroner for en ferie i Tyrkiet – og igen en i 2014 på 41.000 kroner, hvilket du kan læse mere om her: Ny kæmpe mobil-regning til Odenses borgmester.

I USA kan det hurtigt koste 100 kroner at sende en enkelt megabyte data via det mobile internet for den europæiske turist, der blot kobler sig på nettet ved ankomst i lufthavnen, hvilket er noget, som mange USA-rejsende kan nikke genkendende til: Regningen er løbet løbsk nærmest inden man overhovedet er kommet ud af flyet.

På den måde er problemet kun delvist løst: Mange danskere vil fortsat få smadret deres ferie-budgetter eller komme til at stå skoleret for finanschefen efter ture ud af huset med mobiltelefonen i hånden.

Det samme gælder i øvrigt ikke-eu-borgere, der gæster Europa.

I det globale marked findes der som bekendt ikke nogen overordnet myndighed, der kan regulere. Her råder kun de frie markedskræfter. Og de tilsiger, at der kun vil ske en udvikling, hvis telefirmaer vurderer, at der er mere forretningside i at indgå aftaler med telefirmaer i andre lande om levering af billig telefoni .

Og hvad skulle det lige være for en forretningside?

Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også: Roaming-dødsstødet fra EU. Sådan rammer det de danske teleselskaber

Selvom de danske teleselskaber allerede i et stykke tid har konkurreret på at tilbyde de billigste roaming-takster i EU, så bliver der stadig et betydeligt indtjeningstab, når nye EU-regler helt fjerner roaming-taksterne fra den 15. juni 2017.

Det vurderer Morten Imsgard, aktieanalytiker hos Sydbank, hvor han blandt andet følger TDC.

“Det er forskelligt, hvordan det rammer dem,” siger han til Computerworld om det nye EU-tiltag – læs mere om det her. 

“Et selskab som 3 har allerede åbnet op for fri roaming på data, så de er kommet det lidt i forkøbet og har derfor heller ikke så meget at tabe på det, mens der hos TDC i dag er en indtægtskilde fra roaming.”

“Det er nok et par hundrede millioner kroner, som man i 2017 må vinke farvel til,” siger han om TDC’s situation og uddyber:

“TDC har selv indikeret, at de på toplinjen vil tabe omkring 2-300 millioner kroner, og der er meget høje indtjeningsmarginer på den her type tjenester.”

“Men i kølvandet på alle de andre regulatoriske tiltag er det for TDC bare endnu en udfordring, man skal kunne håndtere ved at trimme sin omkostningsbase.”

Læs også: Så er det slut med roaming-takster: Nu sætter EU en stopper for festen

Europa-Parlamentet har netop vedtaget de nye roaming-regler, og dermed giver myndighederne det sidste dødsstød til en indtjeningskilde, som teleselskaberne har nydt godt af i mange år.

“Priserne for roaming på opkald, SMS og data er faldet med 80 procent siden 2007. Data-roaming er nu op til 91 procent billigere end i 2007,” skriver Kommissionen i en pressemeddelelse.

“Med dagens aftale vil roaming-takster ophøre med at eksistere i EU fra den 15. juni 2017. Forbrugere vil betale den samme pris for opkald, beskeder og mobildata, uanset hvor de rejser i EU. Om du ringer til en ven, når du er hjemme eller i et andet EU-land, vil ikke gøre nogen forskel for din regning.”

Man skal dog som forbruger stadig være meget opmærksom på, hvordan man bruger smartphonen andre steder i verden end i EU, eksempelvis i Thailand eller USA – for her er der stadig en betydelig risiko for store roaming-regninger, særligt hvis man anvender data-roaming. 

Læs også: Nu begynder det næste slag i den danske telekrig: Fri data i udlandet

Morten Imsgard forklarer til Computerworld, at telebranchen på grund af de forskellige indgreb fra EU’s side løbende har været tvunget til at tilpasse sig – og dermed gradvist har givet afkald roaming-indtjening.

“Der har ikke været noget som helst fornuftigt link mellem omkostningerne ved at håndtere de her opkald og så den indtjening, man havde på det. Så de er blevet presset over tid – og nu fjerner man det så endeligt.”

Sydeuropa rammes hårdest
Når det ikke sker før nu, at roaming-taksterne helt forbydes, skyldes det ifølge Sydbank-analytikerne blandt andet, at der har været mange forskellige interesser på spil.

“Det har været virkelig svært i EU-regi, fordi der specielt er nogle sydeuropæiske lande og nogle sydeuropæiske teleoperatører for hvem, det her gør meget, meget mere ondt.”

“De sydeuropæiske lande har selvfølgelig haft en interesse i at beskytte deres virksomheder.”

Her er det nye telemarked
Morten Imsgard peger samtidig på, at telemarkedet generelt er ved at ændre sig, og at de mistede indtjeningsmuligheder på roaming derfor blot er endnu et skridt på vejen mod et marked, der ser markant anderledes ud end for 10 år siden.

“Basis telefoni-ydelsen bliver mere og mere standardiseret og et commodity-produkt, som man ikke kan konkurrere på. Derfor skal teleselskaberne andre ting og strikke deres forretninger sammen på en ny måde.”

“De skal indse, at folk kun er interesseret i at betale den lavest mulige pris for basis-ydelsen, og derfor er det de indholdsmæssige tjenester, kundeservice, netværkskvalitet og den slags ting, man skal slå sig op på – og tage betaling for.”

“Der er mere end nogensinde brug for innovation i telesektoren og nytænkning i forhold til, hvad et teleselskab reelt har som forretningsmodel,” siger Morten Imsgard fra Sydbank og peger på, at TDC eksempelvis har taget hul på det arbejde ved at gå ind på markedet for online betting.  

Læs også:

Så er det slut med roaming-takster: Nu sætter EU en stopper for festen

Nu begynder det næste slag i den danske telekrig: Fri data i udlandet

Snart helt slut med roamingtakster på tale og sms for danskerne: Her er det seneste slagtilbud

LibreOffice er en open source kontorpakke, der kan hentes kvit og frit.

Det er The Document Foundation, der står bag projektet, og nu er der annonceret en ny testversion af kontorpakken i version 5.0, som du kan hente ned på din maskine og afprøve.

“Det er brugerfladen, der har fået rigtig meget kærlighed i denne version,” fortæller Leif Lodahl, der er den danske frontfigur for LibreOffice-projektet.

“Vi er sprunget fra noget, der kunne være opfundet i 1980′erne til en helt moderne brugergrænseflade,” siger han og peger på, at der er kommet nye ikon-sæt, som blandt andet hedder Sifr og Breeze, og som han anbefaler til LibreOffice-brugerne.

“Det er en væsentlig forbedring i version 5.0.”

Der er kommet nye ikon-sæt i LibreOffice. Her er det Breeze. 

Her et blik på regnearket.

Den evige justering til Microsoft
Ligeledes bliver der løbende forbedret på integrationen til Microsofts filformater.

Denne gang er der forbedret på formelredigeringen mellem Math og equation således, at der kan flyttes matematiske formler mellem Microsoft Office og LibreOffice.

Ligeledes kan kommentarer, ændringshåndtering og figurer nu bedre flyttes mellem de forskellige dokumentformater uden formateringsproblemer.

Den endelige version af LibreOffice 5.0 kommer i uge 31.

LibreOffice-folket arbejder også på en Android-versionen, der faktisk er klar i Google Play allerede nu og på en cloud-udgave af kontorpakken i stil med Microsofts Office 365.

“Cloud-udgaven er klar i en demo-udgave i første kvartal 2016,” fortæller Leif Lodahl.

Så vil du i skyen sammen med open source-drengene fra The Document Foundation, så må du altså væbne dig med tålmodighed.

Du kan se flere detaljer om version 5.0 her og der er en udgivelsesplan her.

Hvis du vil være helt fremme i skoene, så kan du hente testudgaven af LibreOffice 5.0 her.

Læs også:
Danskerne elsker LibreOffice

LibreOffice fylder ét år – sådan er det gået

Masser af nyheder i gratis kontorpakke