Daily Archives: July 8, 2015

Justitsminister Søren Pind (V) har (gen)valgt Martin Ruby til jobbet som sin spindoktor. Det skriver Berlingske.

Martin Ruby har de seneste tre Ã¥r som chef for Googles sÃ¥kaldte “Public Affairs” i Danmark og Norge været ansvarlig for at udbrede søgegigantens glade budskaber til politikere, myndigheder og organisationer.

Han har blandt andet arbejdet med spørgsmål om databeskyttelse og sikkerhed på internettet.

Makkerskabet med Søren Pind er ikke af ny dato.

I 2010 blev Martin Ruby spindoktor for Pind, da denne var først udviklingsminister og senere integrationsminister.

Google er lige nu involveret i en retssag anlagt af EU-Kommissionen og den danske kommissær Margrethe Vestager, som mener, at Google har misbrugt sin dominerende position indenfor både internetsøgning og når det gælder det dominerende mobilstyresystem, Android.

Et andet varmt emne er “retten til at blive glemt” pÃ¥ internettet, hvor Google har været under pres for at give virksomheder og personer mulighed for at fÃ¥ fjernet kontroversielt indhold fra sine internetsøgninger.

Den nu forhenværende Google-chef Martin Ruby er uddannet i statskundskab fra Københavns Universitet og har tidligere været ansat i Venstres Politisk-Økonomiske Sekretariat på Christiansborg.

Læs også:

EU: “Google hæmmer konkurrencen og er til skade for forbrugerne”

Google ændrer i algoritmen: Får alvorlige konsekvenser for web-sites

Det er ved at være lidt tragikomisk at skrive om HTC. Det taiwanske firma, som fokuserer på flot designede Android-telefoner, har nu i tre år stået bagen flot serie af flagskibstelefoner, som er blevet rost til skyerne.

Sidste års HTC One M8 fik sågar seks ud af seks stjerner her på Computerworld, hvilket ikke sker særlig ofte.

Men på trods af flotte priser og veldesignede telefoner gider forbrugerne ikke købe telefonerne.

Sppecielt dette års flagskibstelefon, HTC One M9-telefon, har været en skuffelse.

I hvert fald faldt HTC salgstal til cirka halvdelen af, hvad firmaet solgte sidste år, og det er på trods af, at HTC One M9-telefonen for alvor var kommet ud på markederne verden over.

I alt har HTC et tab på, hvad der svarer til cirka 1,8 milliarder danske kroner med en omsætning på godt 7,2 milliarder danske kroner.

Til sammenligning havde firmaet et mindre overskud sidste år i samme kvartal, hvor HTC omsatte for godt det dobbelte, 14 milliarder kroner omregnet fra 65 milliarder taiwanske dollars.

Se om du kan se forskel, på HTC One M7, HTC One M8 og HTC One M9. Foto: Morten Sahl Madsen

For meget af det samme og for ringe kamera
HTC var for år tilbage en af de mest populære smartphonemærker, og specielt HTC Hero og HTC Legend var to telefoner, som folk stadig husker tilbage på med en hvis tilfredshed.

Men de seneste år er luften gået lidt ud af HTC. Samsung har fået taget på Android-markedet, og billigere mobiler strømmer ind fra Kina.

Dertil kommer, at den nyeste HTC One M9-telefon er næsten magen til sidste års One M8.

Designet er næsten det samme, og samtidig har One M9 et alt for middelmådigt kamera sammenlignet med Samsungs S6-serie, som udkom på samme tid.

Har du købt en HTC One M9, og hvad synes du om den? Her på Computerworld var vi imponerede af telefonen, men var skeptiske over blandt andet det lidt vage kamera. 

Læs også: Test: HTC One (M9) er en design-perle

Læs også: Microsoft Danmarks nye topchef: Derfor sagde jeg ja til jobbet

Microsoft Danmark har netop fået ny topchef i skikkelse af Mariannne Dahl Steensen.

Hun afløser Niels Soelberg, der efter en lang karriere i Microsoft i udlandet har bestredet stillingen som Microsofts øverste chef i Danmark i tre år og nu sigter efter en karriere som professionel bestyrelsesmand.

Den nye topchef, der netop er fyldt 41 år, tiltræder midt i den største omstilling, som Microsoft nogensinde har været igennem.

Den betyder, at Microsoft hastigt er pÃ¥ vej væk fra den tidligere afhængighed af Windows, som selskabets bærende søjle, og over mod en langt mere kundefokuseret virkelighed med cloud’en som det centrale omdrejningspunkt.

Lad os se på fem opgaver, som den nye direktør skal i gang med omgående.

HÃ¥ndtere den store omstilling
Den store omstilling af Microsoft står allerhøjest på dagsordenen i de kommende år, og den får konsekvenser for alle områder i selskabet: Produkt-udvikling, salg, levering, indtjening, service, kompetencer og så videre.

Den danske Microsoft-forretning er underlagt de strategiske beslutninger, der træffes i hovedkvarteret i Seattle. Så opgaven bliver at eksekvere bedst muligt på de udstukne retningslinier.

Selv har hun sagt til Computerworld, at netop transformation af organisationer er blandt hendes spidskompetencer.

Det kan du læse mere om i dette interview.

Det bliver direktørens opgave at få skabt et fælles tråd for den danske forretning.

Det kommer til at kræve flere ting:

Forstå værdiskabelsen
Microsoft er et komplekst selskab med mange produkter på hylderne, som kan forbindes på kryds og tværs.

Kompleksiteten øges yderligere, når de mere end 3.000 danske partnere tages med i regnestykket. Mange af dem udvikler egne add-ons til Microsofts platforme, mens andre sælger og implementerer løsninger og andre igen fungerer som konsulenter.

Skal man navigere ordentligt i sådan et komplekst miljø, kræver det, at man nøje forstår værdiskabelsen: Hvor præcist tjener man penge? Hvor gør man ikke?

Det nye Microsoft skal ikke længere blot sælge it-systemer.

Det nye mantra handler i stedet om kunderne: De skal med Microsofts produkter øge deres produktivitet, og Micriosoft skal løbende rådgive om, hvordan man med selskabets mangefacetterede produkter kan komme til at udnytte it bedre til at blive mere effektiv, mere profitabel , mere indsigtsfuld.

Det gælder både private- og erhvervs-kunder.

Centralt i værdiskabelse for alle virksomheder ligger, at man skal forstÃ¥ sin kerneforretning to the bone – og derfra bygge ny forretning og nye muligheder oven pÃ¥ den.

Indrette ledelsen
Microsoft er på vej væk fra at sælge licenser på store systemer, der skal gennem kæmpe-implementeringer, før de kan køre. I stedet er fremtiden baseret på løbende abonnements-indtægter.

I økonomi-termer siger man, at man omstiller fra capex til opex, og det er noget, der kræver både kapital, da virksomhederne i første omgang går glip af store beløb, som i stedet skal hentes hjem i mindre, månedlige dryp over en årrække samt en helt ny måde at tænke forretningen på.

Det kan meget vel være, at denne nye logik i forretningen kommer til at kræve nye folk med nye kompetencer i takt med, at forretningsgrundlaget ændrer sig.

Indrette organisationen
Den store kurs-ændring kommer ganske givet til at få indflydelse på den måde, som Microsoft er indrettet på i Danmark.

1. november flytter hele den danske forretning i et nybygget hovedkvarter i Lyngby uden for København.

Det kan meget vel blive anledningen til, at der indføres ny organisations-struktur, nye ansvarsområder og nyt ledelseslag.

Microsofts topchef, Satya Nadella, har netop ryddet op i selskabets globale organisations-struktur, hvilket kostede flere topchefer jobbet, mens andre fik betydeligt mere magt: Derfor fyrer Microsoft kendte topchefer p̴ stribe Рher er selskabets plan med udrensningen.

Det hele handler om at indrette organisationen efter den nye cloud-virkelighed og forsøge at udnytte den til at skabe bedre produkter og bedre forretning.

Blive synlig
Hvordan får man så skabt et fælles fodslag?

Nøgleordene er kommunikation og synlighed – direktøren skal være dygtig til at træde i karakter og formulere sine mÃ¥l og ønsker pÃ¥ en overbevisende mÃ¥de.

Det er noget, som Microsofts topchefer generelt er særdeles dygtige til, for selskabet forstår, at topchefens person er et udtryk for selskabets værdier.

Det er imidlertid et område, som Microsoft Danmarks nu afgående direktør, Niels Soelberg, ikke har excelleret synderligt i, men som hans forgænger, Jørgen Bardenfleth, var en mester i.

Skal budskaberne trænge igennem kræver det, at modtagerne ved, hvem afsenderen er. Og at modtagerne har tillid til afsenderen. Det kræver en solid kommunikations-mæssig indsats – ikke mindst i de kommende mÃ¥neder, hvor Marianne Dahl Steensen skal vise sig selv frem og præsentere sit projekt.

Række ud til partnerne og få dem med på vognen
Kommunikations-indsatsen skal ikke mindst rettes mod Microsofts mange partnere i Danmark, for Microsoft Danmarks opgave er ikke mindst at skabe værdi for partnerne, der på mange måder står for den direkte forbindelse til kunderne.

Danmark er internt i Microsoft kendt som et af de mest ‘Microsoft’ede’ lande i verden med meget stor it-modenhed og meget høj it-penetration.

Det gør partnerne til ekstremt afgørende for Microsofts succes – ikke mindst pÃ¥ det meget lukrative erhvervs-omrÃ¥de.

Skal man forstå partnerne, kræver det, at man er tæt på driften. Samt at man forstår, hvor og hvordan de tjener penge.

Hvordan vil Microsoft Danmark klare sig i de kommende år? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Gennem de seneste år har vi set et stigende antal af nystiftede virksomheder i Danmark, men antallet af iværksættere kunne muligvis være meget større, hvis iværksætter-lystne danskere blev bedre til at håndtere deres frygt for det ukendte.

Den vurdering kom Torben Bager, professor og centerleder for Entrepreneurship Centre på Syddansk Universitet, for nylig med i en artikel i Computerworld.

Den danske erhvervspsykolog Majken Matzau oplever også tit, at forestillingen om livet som iværksætter kan være en kilde til frygt og usikkerhed hos mange, der drømmer om at etablere  deres eget firma.

Hun er selv selvstændig erhvervspsykolog og møder mange klienter, der er på nippet til at kaste sig ud i et iværksætter-eventyr, men som tøver med at forfølge deres drøm, fordi de rammes af akut frygt.

“De er bange for at miste deres trygge indkomst og forlade deres etablerede job. Mere konkret frygter de, at de ikke kan leve af det, fordi der ikke er kunder nok. Der ogsÃ¥ mange, der frygter, at de bliver ensomme, nÃ¥r de skal arbejde selv,” siger hun til Computerworld.

Indstiller drømmen efter frygt
Hun forklarer, at frygten kan være så stor, at de ender med ikke at forfølge deres iværksætterdrøm.

Usikkerheden rammer ofte, når de potentielle iværksættere skal til at skrive forretningsplaner og tage en endelig beslutning om at stifte virksomheden.

“Her er der mange der gÃ¥r i stÃ¥, og en del af dem ender med aldrig at komme igang igen,” siger Majken Matzau.

Majken Matzau anbefaler, at potentielle iværksættere håndterer deres frygt ved at planlægge og få struktur på deres ideer. 

“Jeg anbefaler at de sætter sig ned og planlægger. Først og fremmest bør de lave en forretningsplan, og hvis de har en familie, bør de sætte sig ned og fÃ¥ talt med familien om, hvordan det kan løbe rundt økonomisk i den første tid. Det handler grundlæggende om at komme ud og fÃ¥ undersøgt de ting, som mange er bange for,” siger hun.

Bliver slave af frygten
Ifølge Majken Matzau er der ogsÃ¥ mange iværksættere, der ikke lader sig stoppe af usikkerheden, men som alligevel ender med at blive en slave af den.Â

Typisk sker det, fordi usikkerheden driver dem til at træffe dårlige beslutninger. 

Majken Matzau forklarer, at hun møder mange iværksætter, der eksempelvis vælger at sige ja til flere opgaver end de kan overskue, fordi de er bange for at virksomheden ikke kan løbe rundt. 

“Konsekvensen er, at de bliver sindssygt stressede, og samtidig stÃ¥r de i en situation, hvor de er svære at hjælpe, fordi de som selvstændige ikke har mulighed for at sygemelde sig,” fortæller hun. 

Stress hæmmer kreativiteten
En del af problemet er ifølge Majken Matzau, at mange folk netop drømmer om at blive selvstændige, fordi de i forvejen sidder i et lønmodtager-job, hvor de er stressede. 

Det dog sjældent et godt udgangspunkt, fordi stress kan ifølge Majken Matzau hæmme folks evne til at tænke kreativt.

Derfor råder hun altid sine kunder til at få bugt med de værste stress-symptomer, før de starter den nye tilværelse som selvstændige. 

“Det er vigtigt at kunne tænke kreativt, derfor rÃ¥der mine kunder til at fÃ¥ noget luft, sÃ¥ de først og fremmest kan sænke stress-niveauet. Det kræver ofte at de tager noget ferie eller orlov. Det giver ro i hovedet til at tænke nye tanker, før de gÃ¥r i gang,” siger hun.

Hun slår dog også først, at det ikke nødvendigvis er alle, der vil føle sig godt tilpas i livet som iværksætter. 

“Nogle folk er mere autoritetstro og frygtsomme, mens andre er vant til at gÃ¥ deres egne veje og skabe alting selv. Dem, der er rigtig dygtige til at etablere virksomheder, er enormt fokuserede. De har et laserfokus pÃ¥, hvad de vil opnÃ¥. Men hvis man omvendt er meget bange, skal man mÃ¥ske bare slet ikke være iværksætter,” siger hun.

Læs også
Solgte sit firma for et trecifret millionbeløb: “Men jeg var bange hele tiden”

Microsoft-kunder må indstille sig på stigende priser på en række af softwaregigantens cloud-baserede tjenester på Azure-platformen.

Dermed gÃ¥r Microsoft mod strømmen pÃ¥ det globale cloud-marked, hvor konkurrencen med Amazon og Google i en længere periode kun har sendt priserne i en retning – nedad.

Prisstigningerne hos Microsoft træder ifølge flere internationale medier i kraft per 1. august.

Prisstigningen skyldes først og fremmest den stigende dollarkurs over for euroen, som blandt andet er svækket på grund af uroen omkring den truende græske statsbankerot.

Da den danske krone er knyttet til euroen, slår det også igennem herhjemme med stigninger i Azure-priserne på 13 procent.

Tidligere på året fik den stærke dollar også konsekvenser på pc-markedet, hvor priserne fik et mærkbart nøk opad.

Stigningerne rammer i første omgang kunder, som betaler direkte til Microsoft eller som har løbende fakturering.

Kunder med længerevarende aftaler som Enterprise Agreement (EA), Enterprise Subscription Agreements (EAS) eller Service and Cloud Enrollment (SCE) går ram forbi i første omgang, fordi deres aftaler giver beskyttelse mod prisstigninger.

Microsoft: “Vi justerer priserne”
Hos Microsoft Danmark vil man ikke sætte tal på de varslede prisstigninger.

“Som følge af hastige udvikling pÃ¥ markedet for cloud-services, samt udviklingen i lokale markedsforhold, kan vi bekræfte, at vi pr. 1. august 2015 justerer priserne pÃ¥ de fleste af vores cloud-produkter til større virksomheder i EU. Prisændringerne vil ikke fÃ¥ betydning for eksisterende volumen licens-aftaler, men vil gælde for de fleste kommercielle cloud-produkter til større virksomheder, der indgÃ¥r nye aftaler eller fornyer eksisterende aftaler,” hedder det i en udtalelse fra Microsoft Danmark.

Hos cloud-virksomheden og Microsoft-partneren Adactit bekræfter direktør Jesper Grønbæk, at prisstigninger er på vej.

“For nogle produkter stiger Azure-priser stiger med 13 procent,” siger Jesper Grønbæk.

Han forventer dog ikke, at de højere priser vil påvirke hans virksomhed negativt.

“Jeg har ikke noget problem med det. I de fleste scenarier er prisen for Azure-ydelser en meget lille del af det, vi sælger til vores kunder,” siger han.

De seneste år har været kendetegnet af stenhård priskonkurrence mellem de store multinationale cloud-udbydere som Microsoft, Amazon og Google, som alle har investeret store summer i nye datacentre, hvor man tilbyder cloud-baseret hosting, drift, storage, netværk og software til kunderne.

Læs også:

Azure skal være platform for internet of things

Azure-kunder igen ramt af problemer: Hvorfor hakker vores websider?

Lad os lige tage et kig i krystalkuglen frem til 2020.

Her forudser analysevirksomhederne Gartner og IDC, at mere end syv milliarder mennesker, millioner af virksomheder og mindst 30 milliarder enheder vil være tilsluttet internettet.

Og mængden af information, der genereres, vil være 1.000 gange større, end det er i dag.

Tænk bare – 1000 gange mere information pÃ¥ blot fem Ã¥r fra nu!

Jeg mener ikke, det er til debat, at information revolutionerer den måde, virksomheder opererer på, og det bør signalere, at tiden er kommet til et nyt fokus.

Virksomheder, der ikke adopterer en digital tankegang og redefinerer sig selv, vil forsvinde.

Det hele bliver forbundet
Længere ude i fremtiden, i Ã¥r 2025, vil en lang række objekter – fra biler til køleskabe over kaffekopper – være udstyret med unikke RFID-chips og kommunikationssystemer, der er forbundet til internettet, hvilket giver enorme muligheder.

Vores boliger vil fundamentalt forandres, når alt indbo bliver forbundet og knyttet til netværk.

Eksempelvis vil vores seng kunne forudsige, hvornår vi står op, og den vil kommunikere med espressomaskinen om, hvornår den skal brygge en frisk kop kaffe, samtidig med at iPaden har dagens opdaterede nyheder downloadet og klar.

Jeg mener, at man roligt kan sige, at vores nye måder at indrette os på med teknologien har vendt fuldstændig op og ned på vores forventninger og stiller nye krav til erhvervslivet.

Vi er i fuld gang med at morfe os ind i en anden verden, hvor næsten hvert aspekt af vores hverdagsliv vil være datadrevet.

Vi er alle sammen en del af den globale informationsgeneration. En krævende flok der forventer, at vi i erhvervslivet også engagerer os i verden på nye måder.

Opskriften på succes
EMC har for nylig spurgt 3.600 ledere fra 18 lande for at undersøge, hvordan informationsgeneration tænker, hvordan det påvirker vores kunders kunder, og hvordan deres forventninger er under forandring.

Undersøgelsen konkluderer, at den teknologiske udvikling betyder, at virksomheder bør leve op til følgende fem punkter for at lykkes:

- Forudse nye muligheder i markedet.

- Demonstrere gennemsigtighed og tillid.

- Innovere på agile måder.

- Levere unikke og personlige oplevelser.

- Operere i realtid.

I undersøgelsen svarer kun 14 procent af lederne, at deres virksomheder lever op til de fem punkter. Kun knap hver fjerde svarer, at de kan udnytte de mange indsamlede data fra kunderne til brugbar information og dermed skabe god forretning.

Nok mest opsigtsvækkende konkluderer undersøgelsen, at kun 30 procent kan bruge data i realtid – dermed gÃ¥r man glip af det enorme potentiale, der ligger i informationsgenerationens behov for ydelser og service.

Bundlinjen dykker kort sagt, fordi erhvervslivet tøver med at gå helhjertet ombord i den digitale verdens muligheder.

Data til salg
Set i lyset af undersøgelsen kan jeg se nogle interessante forretningsområder tegne sig forude.

Information i en brugbar og standardbaseret form vil blive solgt, doneret og handlet som åbne valutaer.

Den sikre udveksling af information vil skabe flere dataudvekslingsplatforme – og hermed skabe en ny informationsøkonomi.

Datamarkedspladser, hvor information sælges, doneres og byttes, vil facilitere overførslen af data på langt mere intelligente måder, end vi gør det i dag.

Se bare pÃ¥ det offentlige sygehusvæsens udfordringer med flere forskellige databaser, der ikke taler samme sprog, og som kræver opdatering af flere forskellige databaser med den samme information – denne udvikling vil blive langt mere smidig, end vi kender det fra tidligere.

Troværdige data bliver den mest afgørende succesfaktor for, at information er drivkraften for forretning i løbet af det næste årti.

Individer og virksomheder vil indse den sande værdi og kigge efter platforme og markedspladser at købe, sælge, handle og dele information på.

Sikkerhed bliver endnu vigtigere
Der er selvfølgelig et vigtigt sikkerhedsaspekt, for med mere data, der flyder mellem diverse netværk og på tværs af en kæmpe flok apparater og en bunke devices, vil risikoen for datalækage og brud udgøre en voksende trussel.

Uden innovation på sikkerhedsområdet og gennemsigtighed om, hvordan data bevæger sig fra individ til virksomhed og videre til staters sikkerhedstjenester, risikerer potentialet i den aktive informationsøkonomi at glippe.

Hvordan får man succes?
Så hvad er de kritiske faktorer for succes så egentlig?

Jeg mener, at virksomhederne bør indse, at den bedste måde at forberede sig på de nye markedspladser er ved ikke blot at fokusere på kapitalisering af data.

At eje og sælge kundeinformation vil blot være en af mange modeller, der indgår i den nye informationsøkonomi.

Fordelene kan være af finansiel, social eller anden karakter – men uden klar kommunikation vil informationsgenerationen trække sig eller mÃ¥ske endda helt frasige sig, at der bliver indsamlet data om dem.

Erhvervslivet kæmper altså med at bruge digital information, og det er min påstand, at langt hovedparten af virksomhederne ikke engang er tæt på at omfavne de forretningsmæssige muligheder, som informationsgenerationens behov skaber.

Denne generation af kunder er krævende og tøver ikke med at sige fra og til – sÃ¥ virksomheder, der driver forretning ‘født i skyen, skal kunne forventningsstyre og udvikle forretningsmodeller med fokus pÃ¥ at transformere sig løbende, sÃ¥ de kan forblive relevante – og overleve pÃ¥ markedet.