Daily Archives: July 2, 2015

Microsofts Office 2016 ser ud til at byde på en større modernisering af selskabets udbredte kontorpakke.

Allerede tilbage i januar fremlagde Microsoft en række eksempler på, hvordan de nye nye Office-apps til smartphones og tablets vil blive langt mere touch- og cloud-fokuserede end tidligere udgaver – læs mere om det her.

Mens det naturligvis er positivt, at mobil-udgaverne af Word, Excel, PowerPoint, OneNote og Outlook nu for alvor tages seriøst af Microsoft, så er der nok også stadig mange brugere, der primært kommer til at anvende Office-softwaren fra pc’en.

Her vinder mus og tastatur stadig over touch i mange sammenhænge, og her er der generelt også behov for noget mere avancerede funktioner end på de mobile platforme. 

Til brugerne af den traditionelle Office-pakke har Microsoft netop annonceret lidt flere informationer om Office 2016 i nyt indlæg på Office-bloggen.

Nye Excel-diagrammer
Det gælder blandt andet seks nye designs af diagrammer i Excel, der i den engelske udgave af softwaren kaldes Waterfall, Histogram, Pareto, Box & Whisker, Treemap og Sunburst. Du kan se et par af dem herunder:

Office 2016, der i øjeblikket er tilgængelig i en preview-udgave, kommer også til at bringe markante nyheder i Word.

I blogindlægget viser Microsoft, hvordan man med ‘real-time indtastning’ i Word kommer til at kunne se, hvad andre arbejder på, og hvad de konkret skriver, mens de er i gang med det.

“For at prøve dette skal du gemme et dokument til OneDrive for Business og invitere dine kolleger til at slutte sig til dig i en samtidig skrive-session,” skriver Microsoft og understreger dermed – igen – hvordan OneDrive kommer til at spille en mere og mere central rolle for selskabets produkter.

Microsoft har også arbejdet videre på Insights-teknologien, der bygger på Bing og kan give dig kontekstbaseret information fra nettet direkte i Office-softwaren, mens du arbejder.

Insights findes nu til både Excel, PowerPoint, Word og Outlook, lyder det fra Microsoft.

“Du kan fakta-tjekke eller udforske ord og udtryk uden at skulle forlade regnearket eller præsentationen. Højreklik blot på et hvilket som helst ord eller udtryk og vælg ‘smart lookup’.”

Lidt i samme boldgade har Microsoft også implementeret funktionen Tell Me, der gør det lettere at finde de kommandoer, du har brug for.

Det er i form af en specifikt Tell Me-boks i Office-softwaren, hvor du kan taste ind, hvad du ønsker at gøre – og så forhåbentlig få brugbare svar retur.

Endelig fremhæver Microsoft i blogindlægget, hvordan man i Office 2016 kommer til at kunne konvertere håndskrift til maskinskrift. Det ser således ud.

Microsoft har i øvrigt også netop annonceret, at selskabets nye digitale assistent, Cortana, bliver integreret med Office 365. Det kan du læse mere om her.

Du kan selv prøve den seneste preview-udgave af Office 2016 her. Det ventes, at den endelige udgave er klar til lancering i løbet af efteråret.

Læs også:

Microsofts nye Office-apps til Windows 10: Sådan fungerer softwaren

Se billeder og video: Her er Microsofts nye Office-programmer til Mac

Byretten på Frederiksberg har torsdag idømt tre mænd lange fængselsstraffe for deres rolle i en af de senere års største sager om momssvindel.

De tre stod tiltalt for i perioden fra 2007 til 2009 at have unddraget staten momsbetalinger på op mod 50 millioner kroner fra it-butikken Multimedia World og indkøbsselskabet Leevia.

For den hovedtiltalte i sagen, Sagib Hussain, lød dommen på fire års fængsel.

Han skal desuden tilbagebetale de omkring 47 millioner kroner, som staten ifølge dommen er blevet snydt for.

De to andre dømte er Asif Mahmood og Kaiser Raja, som begge skal tre et halvt år bag tremmer.

Alle tre tiltalte er desuden hver især idømt bøder på mellem 41 millioner kroner og 47 millioner kroner.

De dømte har nu 14 dage til at afgøre, om de vil anke sagen til Østre Landsret.

Anklager i sagen, Boye Petersen, siger i en kommentar til byretsdommen:

“Vi er tilfredse med, at retten har vurderet sagen på samme måde som os og har fulgt vores strafpåstand.”

Har strakt sig over seks år
Sagen begyndte, da Skat i 2009 lukkede it-butikken Multimedia World på Falkoner Allé på Frederiksberg.

Selskabet blev derefter erklæret konkurs.

De dømte har desuden stået bag onlinebutikken Getmore, som i forbindelse med politiets og Skats efterforskning blev erklæret konkurs i efteråret 2010.

Sagen har trukket ud i årevis, hvilket har været genstand for kritik fra både de tiltaltes forsvarer og Foreningen af insolvens-advokater.

Det kan du læse mere om her: Statsadvokaten kræver svar: Politiet skal redegøre for Getmore-smøl

Det har ikke været muligt for Computerworld at få en kommentar fra de dømte eller deres forsvarer.

Her kan du læse mere om Getmore og Multimedia World.

Læs også:

Kammeradvokaten lukker Getmore-selskaber

Hundredevis af kreditorer taber penge på Getmore

Politiet klar med spektakulær svindelsag mod online-forhandlere

Opdateret klokken 14:10 med kommentar fra anklager Boye Petersen.

Kort tid efter, at Arbejdsskadestyrelsen meldte, at alle systemer var på vej tilbage i fuld drift efter mandagens ransomware-angreb, der krypterede styrelsens fællesdrev, er den helt galt igen.

Den historie kan du læse her: Arbejdsskadestyrelsen på vej i fuld drift efter krav om løsepenge: “Vi har ikke betalt en krone”

Det oplyser styrelsen på sin webside:

“Statens It har ikke endnu ikke kunnet løse de problemer, som opstod, da malware mandag inficerede styrelsens it-system.”

Systemerne nede igen
Derfor er it-systemerne igen blevet lukket ned, oplyser styrelsen.

Det er Statens It, der driver den ransomware-plagede infrastruktur.

Det er heller ikke muligt at komme igennem til Arbejdsskadestyrelsens telefoner

“Lige nu arbejdes der på højtryk på at løse problemerne således, at it-driften hurtigst muligt kan normaliseres,” skriver Arbejdsskadestyrelsen på sin webside.

Læs også: Arbejdsskadestyrelsen lammet: Hackere har låst it-systemerne og kræver løsepenge

Du kan følge driften på websiden.

Læs også:
Her er arbejdsmetoden: Sådan suger software-kidnappere penge ud af danskerne

Dansk kommune hacket: Filer er blevet låst – og der kræves løsesum

Nye angreb med Cryptowall i Danmark: Sådan ødelægger ransomwaren dine filer

Hen over menneskehavet på Roskilde Festival svæver et ocean af data fra de 135.000 festivaldeltageres smartphones, fra deres madkøb og de endeløse opdateringer til sociale medier.

Et hold forskere fra CBS-universitetet arbejder på tredje år sammen med blandt andre IBM for at kombinere datastrømmene med vejrdata og vand- og energiforbruget.

Det skal alt sammen gøre livet nemmere for gæsterne, mere effektivt for festivalen og grønnere for alle.

“Vi kan levere solide beslutningsgrundlag og forudsigelser med datasæt om eksempelvis ressourceforbrug i boderne, så vi kan minimere spild,” siger Per Østergaard Jacobsen fra CBS, der leder projektet.

Et helt konkret eksempel kunne være, at mad-udbuddet bliver sammensat således, at der er lune retter i koldt regnvejr, mens der bestilles mere øl til de hede sommerdage. 

“Bæredygtighed er det helt centrale element i projektet, og kunne man måske optimere non-profit-festivalen for et par millioner kroner, er det rigtig fint,” fortsætter projektlederen.

Han forklarer, at ideen til projektet stammer fra FN-klimakonferencen i den brasilianske millionby Rio de Janeiro i 2012, hvor der også blev talt en hel del om bæredygtighed.

“Rejsen fra Rio til Roskilde handler om at gøre andet end bare at snakke, altså rent faktisk forandre noget,” forklarer Per Østergaard Jacobsen.

Du bliver en prik på et kort
I disse dage sidder han et frisbee-kast fra Roskilde Festivals orange scene i et lokale på byens tekniske skole.

Herfra dirigerer han dataindsamlingerne, datarensningen og gør de kombinerede datasæt klar til servering som brugbare informationer sammen med i alt 50 projekt-deltagere, hvoraf otte af dem kommer fra IBM.

Ud over ekspertise stiller Big Blue en hel række cloudværktøjer, talknuser-software og supercomputeren Watson til rådighed i big data-projektet, som på årets festival er i den sidste test-fase.

IBM-folkene og resten af projektgruppen har blandt andet bygget forskellige filtre til et landkort over festivalområdet. 

På deres test-kort kan de eksempelvis følge med i GPS-data fra festival-app’en, som cirka 50.000 personer havde downloadet ved åbningen i lørdags.

GPS-data fra de anonymiserede smartphones vises som grønne prikker på kortet.

Camping-områder uden prikker betyder sandsynligvis ledige steder, hvor titusindvis af tilrejsende festivalgæster i ugens løb kan slå deres telte op, hvis altså dette test-kort en dag bliver indlejret i festival-app’en.

Disse data kan anvendes på uitallige måder. I den fjollede afdeling kan man eksempelvis via GPS-data se hvilke festivalgæster, som besøger flest camps og telte i løbet af festivaldagene/-nætterne.

Mere seriøst kan prikkerne bruges til at optimere logistikken for festivalen, når ledelsen via kort-dataene kan følge med i hvilke områder, hvor der skal bruges vand, flere vagter og toiletter, når det eksempelvis er 20, 25 eller 30 grader varmt.

Hvor bor singlerne? 
Kombineret med andre datasæt som eksempelvis regn-advarsler fra vejrudsigten kan der sendes flis ud i de mest befærdede områder, så mudderpøle kan begrænses, inden de opstår.

Kun fantasien sætter grænser for brugen af data og kombinationsmulighederne, forklarer projektleder Per Østergaard Jacobsen fra CBS.

Han nævner, at GPS-data, anonymiseret billetsalgsdata som nationalitet, vejrudsigten og ikke mindst opdateringer på sociale medier er nogle af de vigtigste ingredienser i sammenkogningen med andre datasæt.

“Vi eksperimenterer med en hel masse retter, hvor vi gerne vil opnå en reel indsigt med solid dataopbakning, så vi kan argumentere med tal. Hvordan festivallen vælger at sammensætte det endelige menukort, er op til dem,” forklarer Per Østergaard Jacobsen til Computerworld.

Han forklarer, at i en fremtids-apps kan man vise festivalfolket den korteste kø til spaghetti med kødsovs og vejen til ledige toiletter.

Bliver de digitale fodaftryk yderligere kombineret med de tusindvis af kvalitative interviews, som foretages under festivalen, kan fremtids-app’en også vise de områder, hvor der bor flest singler, hvor folk er ældst/yngst og de lokale områders musikpræferencer.

Læs også: Chr. Hansens vej mod dyb data-udnyttelse: Kostede kun 1.000 dollar i investering

“Vi kan også kortlægge folks musiksmag under koncerterne, når man ser på bevægelserne fra scene til scene i kombination med koncertplanen. Den slags informationer kan festivallen bruge internt, når de skal booke bands til næste år,” fortæller Per Østergaard Jacobsen.

Den smarteste smart city 
Projektlederen tøver ikke med at kalde landets i disse dage fjerdestørste by på marken lige uden for Roskilde for Danmarks klart smarteste smart city.

Her bliver der målt på el-forbrug og vandforbrug, mens flere IBM-algoritmer bliver sendt ud på nettet for at trawle igennem opdateringer på sociale medier for at fange deltagernes følelsesmæssige oplevelser af festen. 

Alligevel mangler smart city-billedet i Roskilde i form af fastmonterede chips på eksempelvis skraldespande og lygtepæle. der sædvanligvis kan informere en smart storby om affaldstømning af fyldte skraldespande og lysregulering på mennesketomme gader.

“Hvis dette her var en rigtig by, så kunne man naturligvis installere sensorer alle steder for at optimere bæredygtigheden, men det hele er jo væk igen om nogle dage,” forklarer Per Østergaard Jacobsen om opbygningen og nedrivningen af den omfattende infrastruktur bag festivallen.

Han forklarer, at data omkring omkostningerne for oprydningsarbejdet i bæredygtighedens navn også kunne visualiseres. 

På den måde kan festivalgæsterne måske få øjnene op for, hvor meget deres svineri egentlig koster på både bank- og miljøkontoen.

“Vi vil meget gerne udfordre folks syn og adfærd omkring bæredygtighed,” fortæller Per Østergaard Jacobsen om den mentale motor i projektet.

IBM-folk på camping 
Udover at hjælpe festivallen med omkring 2.000 mandetimer får projektgruppen og herunder IBM også erfaring med sammenfletningen af de mange datasæt fra flere kilder.

Det forklarer analytics-arkitekt Henrik Hammer Eliassen fra IBM, som arbejder sammen med flere kolleger i både ind- og udland med at få brugt, parret og visualiseret Roskilde-dataene på landkort og i dashboards.

“Big data på Roskilde Festival er for os en god historie at fortælle til kunderne, for her har vi enestående mange datasæt til rådighed,” lyder det fra Henrik Hammer Eliassen.

Inden søndagen er omme, skal han sammen med sin IBM-kollega og big data-arkitekt Søren Ravn ud på camping-området for at finde et sted at bo under festlighederne.

“Vi skal også mærke virkeligheden. Tal gør det ikke alene,” lyder det fra Henrik Hammer Eliassen.

Læs også:
Big data afmystificeret: Sådan kommer du i gang

Big data i praksis hos Dansk Supermarked: Sådan bliver pengene tjent

Figur 1: Når jeg ser Netflix, forbinder min Chromecast til mit AP gennem en mur og en glasdør. Der er ca 9 meter i fugleflugt mellem enhederne. Popcorn tilberedes ca 6 meter øst for tv’et.

Lad os tage et praktisk eksempel på, hvordan wifi kan blive forstyrret, og hvilken effekt den forstyrrelse har på en almindelig applikation.

Som så mange andre er jeg, og ikke mindst min datter, en ivrig forbruger af streaming via Netflix.

Jeg har ikke et nymodens smart-tv, så jeg benytter en chromecast-dongle fra Google til at se Netflix på mit tv. Chromecast-donglen forbinder til internettet via 2,4 GHz wifi.

Dermed er det vigtigt, at bemærke at den konkrete problemstilling jeg opridser i denne artikel kun vedrører produkter på 2,4 GHz-båndet.

Den nemme løsning er, som beskrevet i første klumme, at benytte 5 GHz – forudsat at dine klienter understøtter det, selvfølgelig.

Figur 1 viser en skitse af mit hus, hvor man kan se placeringen af henholdsvis mit accesspunkt og min Chromecast-dongle.

Jeg viser også placeringen af min mikrobølgeovn på skitsen af to årsager: For det første er det vigtigt at vide, hvor man laver popcorn, før Netflix startes, og for det andet er en mikrobølgeovn et fantastisk godt eksempel på en støjkilde.

NERD-ALERT
En mikrobølgeovn fungerer ved, at molekylerne i maden påvirkes af et roterende elektromagnetisk felt.

Molekylerne vil som konsekvens af den påvirkning opvarmes ved et princip kaldet dielektrisk opvarming.

Et dielektrisk materiale er ikke-ledende, og i modsætning til et ledende materiale vil elektronerne derfor ikke flyde gennem materialet ved en påvirkning af et felt men blot skifte til en polariseret tilstand.

Lidt ligesom en kondensator, som i øvrigt også indeholder et dielektrikum.

Hvis man nu roterer det elektriske felt, vil molekylernes elektroner kontinuerligt veksle mellem yderpunkterne som udgøres af polariseringerne, og denne veksling giver kinetisk energi, der resulterer i en opvarmning af materialet.

Det elektromagnetiske felt skabes af en magnetron inde i mikrobølgeovnen og for husholdningsapparater sker det typisk ved en frekvens omkring 2,45 GHz, og det er et ganske bredspektret signal med en båndbredde på flere hundrede MHz.
/NERD-ALERT

Der er altså et overlap mellem det frekvensområde, som en mikrobølgeovn opererer i, og så den øvre del af 2,4GHz ISM-båndet, som wifi benytter.

Overlap er den første forudsætning for indbyrdes forstyrrelser, og selvfølgelig det, at støj-signalet overhovedet er til stede ved modtageren.

En mikrobølgeovn skal tilberede maden inde i ovnen, og det vil sikkert give klager, hvis personen, som betjener ovnen, også bliver kogt.

Derfor er en mikrobølgeovn designet til at være HF-tæt, så det elektromagnetiske felt forbliver inde i ovnrummet.

I praksis er en mikrobølgeovn dog aldrig 100 procent HF-tæt, og den energi, som undslipper, udgør ganske vist ikke en fare for dig, men det gør den til gengæld for dit wifi-link!

I praksis
Jeg har lavet en række forsøg for at prøve at vise, hvilken effekt en mikrobølgeovn har på wifi-signalet.

Under forsøget streames der kontinuerligt en Netflix-film via et wifi-link, og jeg har så valgt latenstiden for linket som min metrik for wifi-linkets kvalitet (sammen med den visuelle kvalitet af filmen, selvfølgelig).

Grunden til at jeg kigger på latenstiden er, at det langt bedre viser effekten på wifi-linket, end hvis jeg kun kigger på pakketab.

Streamingteknologier kan sagtens håndtere latenstid, men specielt jitter (variation i latenstid) kan være lige så ødelæggende som egentlig pakketab.

Hvis vi nu kigger på mit setup, så er der en mur (23cm gasbeton, ~4 dB) og en glasdør (~3 dB) mellem sender og modtager, hvilket svarer til en afstand mellem sender og modtager i frit felt på omkring 20-30 m.

Dette skulle gerne være rigeligt indenfor grænserne for, hvad et nogenlunde fornuftigt wifi link kan håndtere, og jeg har da heller ikke normalt problemer med streamingen overhovedet.

Den RF støj som genereres af mikrobølgeovnen skal passere samme 23 cm ydermur, men på grund af den spidse vinkel (og det faktum at radiobølger bevæger sig i rette linjer) skal mikrobølgerne penetrere i omegnen af 70-80 cm gasbeton for at nå frem til Chromecast donglen.

Mit setup er altså (ganske tilfældigt!) så heldigt udformet, at wifi linket har væsentlig bedre vilkår end støjsignalet.

Figur 2: Top: Uden RF ingress, latenstiden lav og streaming kvalitet god. Bund: Med RF ingress, latenstid meget høj og kraftigt svingende. Streaming stopper, og genoptages efter 20-30 sekunder med reduceret kvalitet.

Figur 2 viser latenstiden målt 10 gange i sekundet over en 150 sekunders periode.

Den øverste graf viser situationen hvor mikrobølgeovnen ikke benyttes og nederste graf, situationen hvor den benyttes.

Effekten på latenstiden er særdeles tydelig. Uden støj (i hvert fald uden bevidst provokeret støj) har latenstiden en middelværdi omkring 10 ms og kun enkelte spikes over 100 ms (de spikes kommer jeg ind på i næste artikel).

Når mikrobølgeovnen tændes, stiger middelværdien til over 100 ms og periodevist over et halvt sekund.

I perioden tabes der i øvrigt omkring tre procent af pakkerne.

Cirka 10 sekunder efter, at mikrobølgeovnen tændes, stopper Netflix-streamingen og genoptages først når, mikrobølgeovnen slukkes igen.

Gentagne test med forskelligt udfald
Jeg lavede testen adskillige gange med lidt forskelligt udfald. Nogle gange gik der længere tid, før streamingen stoppede, og en enkelt gang stoppede streamingen slet ikke.

Fælles for alle forsøg var, at streamingen enten stoppede eller fortsatte med væsentlig reduceret billedkvalitet.

Mikrobølgeovne kan virkelig være en pest – her er et eksempel, hvor det tog 17 år at identificere synderen.  

Vil det sige, at man ikke bare kan sende konen ud og lave flere popcorn, mens man selv ser filmen videre?

Nej, bare rolig! Så drastiske ændringer i praksis er heldigvis ikke nødvendige.

For at finde en løsning, er det nødvendigt at lære fjenden lidt bedre at kende.

Figur 3: Støjen fra en aktiv mikrobølgeovn, som den er målt ved min Chromecast-dongle (rød, målepunkt B), og som den er målt umiddelbart på den anden side af muren (blå, målepunkt A).

Figur 3 viser den støj der genereres fra en mikrobølgeovn målt ved chromecast-donglen sammenlignet med støjen målt på den anden side af muren.

De to placeringer af min måleantenne er vist som punkt A og B på Figur 1.

Jeg har indsat de 13 wifi-kanaler på samme graf – bemærk, at kanalerne i virkeligheden er væsentlig bredere, end grafen viser. De smalle bånd er for overskuelighedens skyld.

Muren dæmper støj-signalet ganske meget, men den tilbageværende signalstyrke er altså stadigvæk rigelig til at påvirke mit wifi i særdeles negativ retning.

Det behøver ikke være din egen ovn – ovne i nabo-lejligheden eller hos over/underbo kan sagtens generere tilstrækkelig RF til at påvirke dit wifi.

Nedsterste del af wifi-spektret går fri
Som man kan se, så dækker mikrobølgeovnens støj en meget væsentlig del af wifi-spektret, men ikke den nederste del.

I mine tests ovenover lod jeg access-punktet selv vælge den bedste wifi-kanal, og da mikrobølgeovnen ikke var aktiv på det tidspunkt, blev det til kanal 8.

Hvis jeg manuelt vælger kanal 1 og gentager testen, er streamingen fuldstændig upåvirket!

Så vi har altså en løsning lige i tilfældet med mikrobølgeovne, men løsningen forudsætter jo dels, at der ikke er anden støj i de nedre kanaler, som er generende, og dels at alle mikrobølgeovne holder sig til den øvre del af ISM-båndet.

Så jeg kan desværre ikke garantere, at alle problemer er løst ved at vælge en af de lave kanaler.

Nok om mikrobølgeovne, næste artikel kommer til at handle om en anden og mere smalspektret type støj.

Husk: Debat om denne artikel holder vi her på CW. Forslag til emner til en kommende artikel kan diskuteres her.

En ny Wifi-funktion i det kommende Windows 10 kan blive en åben dør for hackere, selv om den egentlig er udviklet til at gøre det langt nemmere for brugere at være på internettet.

Ideen bag den nye funktion – der hedder Wi-Fi Sense – er, at den får Windows 10-maskinen til løbende at skifte trådløse hotspot i takt med, at brugeren kommer inden for netværkenes rækkevide.

Skal det fungere, kræver det, at løsningen omgår passwords, da langt de fleste trådløse netværk i dag er beskyttede af passwords. Alle sikkerhedsfirmaer anbefaler, at man holder sig langt væk fra ubeskyttede passwords.

Microsoft har i Wi-Fi Sense indbygget to måder til at komme rundt om password’ene:

Dels kan brugerne logge ind på udvalgte åbne netværk, og dels kan de logge ind på lukkede netværk, som deres venner har adgang til.

Det er denne sidste funktion, der har fået øjenbrynene til at rejse sig i sikkerheds-kredse.

Læs også: Windows 10 tæt på endelig form med to nye builds: Microsoft ændrer på Edge og Start-menuen

Funktionen aktiveres ved, at en Windows 10-bruger, der logger på et nyt netværk, med et tick i en boks kan dele netværket med sine kontakter – hvilket kan inkludere eksempelvis Facebook-venner, Outlook-kontakter, Skype-kontakter og lignende.

Funktionen findes også i Windows Phone 8.1, der kom på gaden i fjor, men dengang vakte den ikke særligt meget opmærksomhed – måske fordi Windows Phone ikke har særlig stor markedsandel.

Det får Windows 10 til gengæld. Microsoft har tilbudt gratis opdatering til Windows 10 til alle brugere af Windows 7 og Windows 8, og det ventes, at mange millioner brugere vil tage imod tilbuddet inden for relativt kort tid efter lanceringen af Windows 10 om en måneds tid.

Den nye funktion betyder med andre ord, at en gæst i dit hjem, som du giver lov til at logge på dit trådløse netværk, omgående kan dele dit netværk med alle sine venner, som altså kan logge på, når de kommer forbi.

Teknisk fungerer løsningen på en måde, så en bruger, der via Wi-Fi Sense vil dele netværks-adgangen med vennerne, sender passwordet i krypteret form til en Microsoft-server, hvor det lagres og anvendes af de venner, som brugeren har givet adgang.

Dermed kan vennerne og kontakterne ikke se det pågældende password.

Dermed vil brugere, der får adgang til netværket via Wi-Fi Sense, ifølge Microsoft alene have adgang til internettet. De vil dermed ikke få adgang til andre enheder på det pågældende netværk.

Bekymringen i sikkerheds-kredse er imidlertid, at hackerne i stor stil anvender phishing-metoder i dag.

Med Wi-Fi Sense er det oplagt at fiske på eksempelvis Facebook efter venner, der kan give adgang til trådløse netværk i stor stil.

Desuden er bekymringen, at Wi-Fi Sense sender både en fuld liste over alle dine Facebook-venner samt passwords til dine trådløse netværk direkte til Microsoft.

Microsoft anerkender bekymringerne og har lanceret en slags work-around til problemet: Ved at tilføje -optout til navnet på dit netværk – det såkaldte SSID – kan man slå Wi-Fi Sense helt fra.

Funktionen er tændt per default i Windows 10, og man skal altså aktivt slå den fra første gang man logger på et netværk, hvis man vil undgå, at netværket deles med andre.

Du kan læse mere om, hvordan Wi-Fi Sense fungerer her.

Er det en god ide? Og er der overhovedet grund til bekymring?

Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Skal du hoppe med på Microsofts store opgraderings-tog?

Microsoft lukker for dine sikkerheds-opdateringer hvis ikke du opdaterer Windows 10 hurtigt nok

Arbejdsskadestyrelsen er blevet udsat for et malware-angreb, der har sendt it-systemerne til tælling.

Ondsindet software i form af ransomware har således inficeret styrelsens it-systemer og krypteret informationerne på styrelsens harddiske.

Det kan du læse mere om her: Arbejdsskade-styrelsen lammet: Hackere har låst it-systemerne og kræver løsepenge

Nu har tømmermændene lagt sig, og oprydningsarbejdet er gået i gang i Arbejdsskadestyrelsen.

Peder Wiese, som kontorchef for digitalisering i Arbejdsskadestyrelsen og derved it-chef, hvad var din første følelse, da du fandt ud af, at I var blevet ramt af ransomeware?

“Mine første tanker gik på at få stoppet ulykken. Altså, at vi får lukket vores it-systemer ned så hurtigt som muligt, så ulykken ikke spreder sig,” siger Peder Wiese.

“Da vi i mandags opdager, at der er noget, som er helt forkert, trækker vi med det samme den store hovedafbryder til systemerne. Vi bruger Statens It som drift-leverandør, så vi er også nødt til at være i dialog med dem. Men de første tanker gik på at få stoppet systemerne.”

Overblik og kommunikation
Hvad gør man som chef i den situation, hvor problemerne tårner sig op?

“Man skal skabe overblik og kommunikere meget enkelt og klart, og vi etablerede hurtigt en krisestyringsstab. Her mødes vi og koordinerer aktiviteterne og kommunikationen til hele huset og Statens It.”

Hvordan skete ulykken?

“Vi får løbende meldinger fra Statens It om status, men vi ved det ikke med sikkerhed endnu. Vi har haft vores fokus på at reetablere systemerne i det sidste halvandet døgn,” siger han.

“Med hensyn til det ramte område er der tale om en almindelig brugers adgang til vores fællesdrev, og altså ikke til de bagvedliggende servere og personlige informationer. På fællesdrevet ligger dokumenter og Excel-filer samt de skabeloner, vi anvender.”

Hvordan kommer i på fode igen. Har I betalt for at få låst op til data?

“Nej, vi har ikke betalt en krone. Det har ikke været på tale. Vi har reetableret via en backup. De berørte fællesdrev har vi rullet tilbage til den seneste total-backup. Så har vi bygget op herfra.”

Hvornår er i helt klar igen?

“Vi er på vej tilbage i normal drift. Vi kan anvende it-systemerne, men der vil nok gå et par dage, før vi er tilbage i helt normal drift.”

Læs også:

Arbejdsskadestyrelsen lammet: Hackere har låst it-systemerne og kræver løsepenge

Seks danske kommuner taget som gidsler af hackere – opkræves løsepenge for at låse krypterede filer op

Selv om danskerne i de senere år er begyndt at sende langt færre sms’er end tidligere – ikke mindst på grund af de mange populære chat-apps – så er sms’en fortsat en uhyre populær kommunikationskanal.

Måske det derfor i dag er på sin plads at skænke opfinderne af sms’en en kærlig tanke, når man skriver til konen for at høre, om man skal købe et par bøffer med hjem til grillen.

Finske Matti Makkonen, der ofte er fremhævet som en central person i sms’ens tilblivelse, er netop død.

Det skriver BBC, der samtidig kan fortælle, at han blev 63 år gammel.

Selvom Matti Makkonen er blevet kaldt sms’ens fader, så har han selv fremhævet, at han ikke var ene om at opfinde teknologien, der i dag gør det muligt lynhurtigt at sende tekstbeskeder mellem forskellige telefoner og netværk.

BBC skriver også, at Makkonen har udtalt, at det var Nokia, der var med til at sikre sms’ernes popularitet.

“Den egentlige lancering af tjenesten, som jeg ser det, var, da Nokia introducerede den første telefon, der gjorde det muligt at skrive beskeder (Nokia 2010 i 1994),” skal den finske tele-pioner tidligere have udtalt ifølge BBC.

Så mange sms’er sender danskerne
Danskerne er som sagt begyndt at sende færre sms’er for i stedet at kommunikere via chat-tjenester som Facebooks Messenger, Snapchat, iMessage, Viber, Skype og WhatsApp.

Ifølge Erhvervsstyrelsen faldt antallet af afsendte sms-beskeder fra andet halvår 2013 til andet halvår 2014 med 433 millioner til 4.200 millioner.

Det svarer til et fald på 9,3 pct.

Samtidigt steg antallet af afsendte mms-beskeder dog til 115 millioner, hvilket svarer til en stigning på 27,9 pct i forhold til året før.

Ifølge Wikipedia var der i 2010 3,5 milliarder aktive brugere af sms’en på verdensplan, og selvom sms’en i et land som Danmark er på tilbagetog, spiller den stadig en ganske afgørende rolle.

Sms’en rummer da også mange fordele i forhold til de forskellige chat-platforme.

En klar udfordring ved chat-tjenesterne er eksempelvis, at de ikke bygger på en global, fælles standard, som den vi kender fra sms’erne.

Det betyder, at brugerne typisk skal have den samme app installeret for at kunne kommunikere, hvorimod sms’en fungerer på tværs af platforme.

Deloitte har vurderet, at der på verdensplan i 2014 blev sendt omkring 50 milliarder beskeder hver eneste dag via mobile chat-apps, mens sms-niveauet lå på omkring 21 milliarder beskeder om dagen.

Læs også:

Derfor smadrer disse apps sms’en: kan noget særligt

Vi dropper sms’en: Men den har stadig flere trumfer

Chat-apps buldrer frem: Derfor kan du ikke forhindre det

Hilde Tonne bliver administrerende i den nye danske telegigant.

ComputerViews: Selvom det nu er syv måneder siden, at Telia og Telenor meddelte, at de to danske teleselskaber ville fusionere til ét, har selskaberne indtil nu kørt videre med ‘business as usual’.

Selskaberne mangler stadig den endelige EU-godkendelse af fusionen, men med dagens udmelding om, at man nu har udnævnt de tre øverste direktører i det kommende selskab, er det for alvor blevet tid til at tage hul på fusionen.

Man fusionerer ikke to selskaber af denne størrelse – som i øvrigt er rivaler i alle andre sammenhænge – blot for sjov skyld.

Man gør det, fordi det er tvingende nødvendigt på et presset dansk telemarked – og fordi man tror på, at man sammen kan gøre det slemme ved de andre spillere på markedet.

I denne sammenhæng er primært telekongen TDC, der forsat sidder på tronen som Danmarks største teleselskab, men også 3, der er lidt af en joker på det danske telemarked – og rigtig godt kørende for tiden.

Læs også: Telia & Telenor udnævner administrerende direktør og topledelse for den nye telegigant

Det nye selskab – lad os bare kalde det ‘Telianor’ – ventes at få en fælles kundebase på cirka 3,5 millioner kunder, en markedsandel på 40 procent af mobilmarkedet og en omsætning på mere end ni milliarder danske kroner.

Med andre ord er der ganske meget på spil, når den nye ledelse for alvor tager fat på arbejdet.

Norske Hilde Tonne fra Telenor-koncernens topledelse bliver administrerende direktør i Telianor. Telias administrerende direktør, Søren Abildgaard, og finansdirektør Dennis Kilian udnævnes samtidig til henholdsvis viceadministrerende direktør og finansdirektør.

Dermed kender vi det trekløver, der skal sikre, at fusionen af Telia og Telenor ender med at give de gevinster, som moderkoncernerne forventer – og som er hele årsagen til, at en fusion overhovedet kom på tale i første omgang.

1) Skal skabe ét nyt samlet selskab
Alt for mange fusioner ender med ikke at blive til det, man forventede.

Alt for ofte viser det sig langt sværere gjort end sagt at få to selskaber, der hidtil har været konkurrenter, til at spille på samme banehalvdel.

Der skal skabes en fælles forretningsforståelse og en fælles virksomhedskultur, og produkter, processer, kontorer og it-systemer skal integreres, smeltes sammen og gøres klar til den nye virkelighed, hvor der ikke er tale om to selvstændige selskaber, men kun ét.

Derfor bliver den altafgørende opgave for topledelsen nu at sikre, at fusionen bliver gennemføres på den mest effektive og hensigsmæssige måde.

Det hjælper naturligvis lidt, at Telia og Telenor allerede i flere år har haft et netværkssamarbejde, men ikke desto mindre står Hilde Tonne og hendes to nærmeste underdirektører overfor en kæmpe opgave.

For ledelsen skal ikke bare sikre, at fusionen glider efter planen – det skal ske, uden at man mister kunder til konkurrenterne.

Der skal skabes et klart og solidt nyt brand, og der må ikke opstå bøvl med regninger, kundeservice eller andet, mens det arbejde pågår.

Det bliver en betydelig udfordring, når konkurrenterne samtidig står på spring med aggressive tilbud og produkter, ikke mindst på data- og indholdssiden.

2) Afskedigelser og synergieffekter
Det første punkt på opgavelisten bliver bestemt ikke lettere at arbejde med, når man samtidig har en anden central opgave, der handler om at realisere de lovede synergieffekter.

Telenor og Telia oplyste i forbindelse med fusions-annonceringen, at sammenlægningen af de to selskaber forventes at skabe synergieffekter for mere end 800 millioner kroner om året med fuld effekt fra 2019.

“De største synergieffekter forventes inden for distribution, salg og marketing, kundeservice, administration samt netværk og it.”

Det kræver ikke det store regnskabsforståelse for at kunne regne ud, at man ikke henter 800 millioner om året på en fusion – uden at det forudsætter afskedigelser eller stillinger, der ikke bliver genbesat.

Ifølge selskabernes regnskaber er der 1.073 ansatte i Telia og 1.954 ansatte i Telenor (2013-tal). Hvor mange der vil skulle fyres, ved vi ikke – men 800 millioner kroner henter man ikke alene på at opsige lejemål og slå et par it-systemer sammen.

Læs også: Telia & Telenor udnævner administrerende direktør og topledelse for den nye telegigant

Der ligger således også et klart signal i, at den nye CEO ikke er en af de to danske top-direktører fra Telia og Telenor, men derimod en norsk koncern-topchef fra Telenor.

Hilde Tonne kommer ind udefra og kan derfor anskue fusionen mere nøgternt – og træffe de nødvendige beslutninger.

3) Konkurrenterne er ikke færdige med telekrigen
Der er blevet talt og skrevet meget om, hvad en fusion af Telia og Telenor kommer til at betyde for det danske telemarked, der i en række år har været præget af en intens konkurrence, ikke mindst på priserne.

Man kan anlægge det synspunkt, og det nye selskab får en kundebase, der er så stor, at det først og fremmest skal finde ud af at tjene penge på eksisterende kunder frem for at kapre nye.

Når TDC samtidig igen og igen udtaler, at den voldsomme priskonkurrence skader markedet i det lange løb, fordi det er svært at drive en sund forretning, så kunne man antage, at der nu ville blive lagt en dæmper på konkurrencen.

Omvendt har TDC igennem længere tid mistet kunder, og måske fusionen af Telia og Telenor netop vil blive forsøgt udnyttet af TDC til at vinde nogle af de tabte mobilkunder tilbage?

Læs også: Teleselskabet 3 har fundet vækst-formlen: Nu vælter pengene ind

Teleselskabet 3 har flere gange udtrykt bekymring over den kommende fusion af Telia og Telenor, og 3 har blandt andet forlangt, at myndighederne kompenserer med konkurrenternes kunder, hvis Telia og Telenor fusionerer – læs om det her. 

Samtidig er 3 dog i fuld sving med at udfordre de store selskaber, og 3 har nu for alvor fået skabt en sund forretning i Danmark, hvor ikke mindst selskabets data-tilbud bliver fundet attraktive af mange forbrugere.

Med andre ord kommer Telia & Telenor ikke bare til at få travlt med at gennemføre fusionen. De skal samtidig være klar til at reagere, når TDC eller 3 sætter gang i nye tiltag for at kapre kunder.

Begynder arbejdet den 1. august
‘Telianor’ oplyser, at Hilde Tonne, Søren Abildgaard og Dennis Kilian tiltræder deres nye stillinger, efter at EU Kommissionen har godkendt det fælles selskab, hvilket ventes at ske i anden halvdel af 2015.

Hilde Tonne begynder allerede 1. august som leder af en lille gruppe af medarbejdere fra TeliaSonera og Telenor, der med base i København forbereder fusionen af de to danske selskaber.