Nu håbede jeg lige på lidt ro, og så sker der alligevel noget igen. Jeg er glad for at Rejsekort har nogle flinke og tålmodige personer ved telefonerne. Det er et utaknemmeligt job og der er brug for dem. Men først et andet problem.

Firmaet Rejsekort har opdaget, at det giver problemer når ind- og ud-standerne ligner hinanden, og har besluttet at gøre noget ved det. De vil give standerne røde eller grønne mavebælter på. Dermed har man valgt to farver som 8 % af mænd ikke kan skelne mellem. Og lidt over 1 % kvinder.

Det er et af de klassiske råd i brugbarhed, ikke at blande rød og grøn, når du lige så godt kan bruge to andre farver hvor risikoen for forveksling er stort set lig nul.

Foruden at rejsende skal huske hvilken farve der er ind, og hvilken der er ud, og at mavebælterne ikke hjælper personer som ikke kan dansk. Teksterne på standerne er jo kun på dansk.

Den indlysende løsning som jeg vil forvente en nogenlunde dygtig studerende kan finde frem til på ti minutter, er at sætte tegninger på standerne, som klart viser hvilken stander der er til før man stiger på toget, og hvilken der er til efter. Den studerende kan måske endda nå at lave en lille skitse af hvordan tegningerne kan se ud.

Og så til der, hvor jeg har haft brug for personlig betjening. Jeg fik et brev – på papir endda – hvor Rejsekort A/S fortalte at de trak 300 kr. fra min bankkonto, da de tidligere havde lavet en optankning, uden at trække pengene fra min konto.

Jeg kontaktede dem, og fik i første omgang at vide, at det nok skyldtes en fejl ved standeren, i næste omgang at deres forbindelse til dankort-systemet måske havde været nede, da de skulle trække pengene.

Så kiggede jeg i opgørelsen over mine rejser, og kunne ikke finde den optankning de nævnte i brevet. Jeg kontaktede dem igen, og fik at vide at både optankningen og flere transaktioner var faldet ud, og at de så blot havde trukket dem fra de 300 kr. der var tanket op, i stedet for at skrive dem og optankningen som selvstændige poster i opgørelsen.

Der sidder nogen og ændrer tallene i opgørelsen fra Rejsekort A/S med håndkraft, når det er fejl, og du kan ikke regne med at opgørelsen fra Rejsekort A/S passer med dine faktiske rejser. Du kan ikke en gang uden videre kontrollere om der er fejl, da der ikke er nogen saldo i Rejsekorts tal på Internettet.

Det er endnu et udslag af to strategier som giver usædvanlig mange problemer med rejsekortet. Den ene er at gå ud fra at et kompliceret system der er spredt over hele landet vil fungere fejlfrit. Eller at fejlene vil være så små og sjældne, at de ikke har nogen betydning.

Den anden strategi går på hele tiden at vælge løsninger som ligger i underkanten af det tilstrækkelige, så konsekvenserne bliver større, når der er fejl. Det gælder mærkningen af standere, ressourcer til reparation af tekniske fejl, og at der er nødvendigt at rette fejl med håndkraft, så der er risiko for at introducere nye fejl.

Se i øvrigt:
http://www.version2.dk/blog/rejsekortet-udskriver-ekstra-boeder-54575
http://www.version2.dk/blog/rejsekortet-er-offline-52950

Fujisawa, Japan Højeffektive solceller på taget, brændselceller og et lithium-ion-batteri i baghaven, vakuumisolering i væggene og en elbil på gaden. Beskrivelsen lyder som en fremtidsbolig i Danmark, men jeg står og ser på et af de første eksempler på hustypen, som er under opførelse i byen Fujisawa, cirka 45 km fra Tokyo.

De første 100 huse skal stå klar til salg til foråret, og derefter vil megakoncernen Panasonic, som er hovedkraften bag bydelen, begynde at sælge nogle af teknologierne i resten af verden. Det fortæller Hiroyuki Morita, der er projektleder i den del af megakoncernen Panasonic, der promoverer den nye bydel.

»Her i Japan prøver vi at opføre byer andre steder efter samme model. Blandt andet taler vi med forskellige områder omkring Tohoku (som blev hårdest ramt af tsunamien i 2011, red.) om at genopbygge med vores huse. Vi vil ikke eksportere hele konceptet, men en del af teknologierne.«

Solceller og varmepumper fra Panasonic bliver allerede solgt i Danmark og resten af Europa, og fra næste år begynder Panasonic at sælge PEFC-brændselscelleanlægget med en varmtvandstank i Tyskland.

Systemet er reelt et naturgasdrevet mikro-kraftvarmeanlæg, der har en maksimal effekt på 750 W el og 1.000 W varme, der kan bruges til både gulvvarme og brugsvand. Salget sker i samarbejde med det tyske firma Viessmann og skal allerede i 2015 udvides til Tysklands nabolande.

Om Danmark også regnes med i den kategori er dog ikke umiddelbart til at få bekræftet.

Udstyret med jævnstrømssystem

Men der er også andre ting i Panasonics ‘Smart house’, som kunne interessere danske husbyggere. Eksempelvis er alle husene udstyret med et jævnstrømssystem ved siden af vekselsstrømssystemet. Jævnstrømssystemet leverer strøm direkte fra solcellerne eller fra 4 kWh store litium-ion-batteri til husets jævnstrømskomponenter som LED-belysningen, bærbare pc’er og andre enheder, der i dag har brug for en omformer. Systemet betyder, at der ikke går energi tabt i omformerne, men hvor stor en effekt det har på energiforbruget, oplyser Panasonic ikke.

På isoleringssiden er der umiddelbart et stykke fra japanske standarder til danske. Japan fik først energikrav ind i bygningsreglementet i 1979, men reglerne gælder kun for bygninger over 300 m2, og det gennemsnitlige japanske hus er omkring 130 m2. Det lange ørige, der strækker sig over 21 breddegrader fra nord til syd, har både udfordringer med kulde i det nordlige tempererede klima og med varme i de subtropiske og tropiske områder mod syd.

Alligevel var isolering indtil for få år siden ikke mere udbredt, end at Panasonic stadig fremhævede, at der i deres huse både var isolering i tag, vægge og fundament. Imidlertid har Panasonic i de nye smarte huse valgt at bruge den samme isolering, som koncernen med succes har anvendt i alt fra køleskabe til frituremaskiner og badekar – nemlig vakuumisolering.

Panasonics U-vacue har en u-værdi på 0,0012 W/mk. Til sammenligning er u-værdien for nogle af de bedste mineraluldsprodukter på 0,032 W/mk. Det betyder, at man kan nøjes med meget tynde lag vakuum-isolering i husets vægge. I Danmark er vakuumisolering kun brugt i få eksperimentelle byggerier og renoveringsopgaver, men i Japan bliver isoleringstypen altså nu brugt i hundredvis af huse.

Styring af elektronik og belysning

Koncernens erfaringer fra andre områder kommer også til udtryk i styringen af husets elektronik og belysning. Panasonic har udviklet et visualiserings- og styringssystem kaldet AiSEG. Det kommunikerer via den IP-baserede kommunikationsstandard Echonet Lite, som det japanske erhvervsministerium har besluttet skal bruges i ‘smarte’ hjem og i ‘smarte’ netværk.

Panasonic og andre producenter har i dag smarte forbrugsmålere, varmepumper, vaskemaskiner, A/C-anlæg, mikrobølgeovne, låse, vægte, blodsukkermålere og døre, der kan kommunikere via standarden. Det betyder, at LED-belysningen i Panasonics huse eksempelvis kan tilpasse sig dagslysmængden i hvert rum, og sensorer registrerer beboernes aktivitet og placering for at justere lufttemperaturen og indblæsningshastigheden. På de allestedsnærværende fladskærme kan energiforbruget følges, og familien kan se, om de har nået de sparemål, som de har sat sig.

Hvis det kniber med at spare, kan systemet selv komme med råd til, hvor der kan spares. Via skærmen kan familien også vælge forskellige belysningsscenarier og forbrugssettings, så man eksempelvis kan undgå elforbrug midt på dagen, hvor elprisen er højest.

Endnu er det dog kun få steder i Japan, hvor elselskaberne laver timeaflæsning af forbruget, så endnu er der ikke den store besparelse ved at bruge batteriet til at forskyde forbrugstidspunktet. Men efterhånden som smarte elmålere bliver mere udbredte, vil det gøre investeringen i egen energiproduktion og avanceret batteri- og styringsteknologier rentabel, fortæller Hiroyuki Morita:

»De samlede omkostninger for køb og drift vil være lidt lavere i vores smarthouses end i huse uden. Brændselscellerne og solcellerne kan ifølge vores beregninger dække cirka 70 procent af energiforbruget for en familie på fire.«

Afhængig af importeret energi

Det er ikke uvæsentligt i et område, hvor elpriserne er steget 30 procent på et år, fordi atomreaktorerne stadig står stille. Uanset om reaktorerne kommer i gang igen, vil der dog stadig være interesse for de energibesparende teknologier i fremtiden, for Japan var allerede før jordskælvet i 2011 det OECD-land, der var mest afhængig af importeret energi.

Regeringen, som i dag støtter installeringen af brændselscelleanlæg gavmildt, regner således med, at der i 2030 er installeret cirka 5,3 mio anlæg. Inden da skal prisen dog så langt ned, at andre lande uden støtteordninger også vil være interesserede.

I dag koster brændselscelleanlægget med varmtvandstanken imidlertid cirka 70.000 kroner, men ifølge Panasonic regner de med at kunne halvere prisen på få år.

Ingeniøren var inviteret til Japan af Panasonic.

Kvantemekanik er ofte overraskende og ikke-intuitiv. Selv med et godt kendskab til kvantemekanikkens grundbegreber kan man dog let løbe ind i overraskelser. Det har israelske forskere nu vist.

Forestil dig, at du laver en labyrint, hvor fotoner kan bevæge sig gennem flere veje ved hjælp af prismer og spejle, men du skruer dit system sammen så snedigt, at der kun er en farbar vej fra indgang til udgang.

Når fotonerne ankommer til udgangen, så spørger du dem, hvor de har været undervejs i labyrinten. De giver det overraskende svar, at de har været inde i et område, som du har sørget for, at ikke kan slippe ud af.

Hvordan vil du forklare det?

Den anerkendte israelske kvantefysiker Lev Vaidman har sammen med tre kolleger fra Tel-Aviv University gennemført et sådant eksperiment og fået en artikel med titlen ’Asking photons where have they been’ accepteret til offentliggørelse i Physical Review Letters. Artiklen er tilgængelig via arxiv.org.

Forsøget fører til forkastelse af en traditionel betragtning baseret på almindelig kvantemekanisk sund fornuft, men det har en enkel forklaring baseret på en alternativ formalisme inden for kvanteteorien, som man kan kalde dobbelttilstand vektor-formalisme (two-state vector formalism eller blot TSVF).

Svage målinger

Men lad os se nærmere på forsøget.

Med en laser sender forskerne fotoner gennem et Mach-Zender interferometer bestående af beamsplittere og spejle, hvor der er to veje fra indgang til udgang.

Mach-Zender interferometret svarer til det klassiske dobbeltspalteeksperiment, der illustrerer forskellen mellem kvantemekanik og klassisk mekanik på enkel vis.

Sender man fotoner enkeltvis mod en dobbeltspalte, vil der opstår et interferensmønster efter dobbeltspalten svarende til, at hver enkelt foton som en bølge havde passeret gennem begge spalter. Forsøger man at detektere, hvilken spalte fotonen betragtet som en partikel bevæger sig gennem, så forsvinder interferensmønsteret.

Der er ingen måde til at bestemme, hvilken vej fotonen har taget og samtidig opretholde et interferensmønster.

Og dog!

Den israelske fysiker Yakir Aharonov udviklede i 1988 et princip for ’svage målinger’, hvor man kan undgå den vekselvirkning, der er mellem iagttager og det målte, som findes ved ‘stærke målinger’, og som giver anledning til mange af kvantemekanikkens love.

Det sker på bekostning af, at svage målinger ikke giver fuld viden. Men ved at foretage mange på hinanden efterfølgende målinger kan man få information om, hvordan et stort antal fotoner i gennemsnit vil opføre sig.

Princippet for svage målinger har tidligere været brugt til studere dobbeltspalteeksperimentet på en måde, som hverken Bohr eller Einstein havde forestillet sig mulig.

I et Mach-Zender interferometer lader de israelske forskere de to spejle vibrere med en frekvens på henholdsvis 282 Hz og 296 Hz.

Med deres detektionssystem kan de opfange begge frekvenser.

Det er ikke klart med en sådan måling, om alle fotoner har taget begge veje i systemet, som det sker i dobbeltspalteeksperimentet, eller om nogle fotoner har taget den ene vej, og andre har taget den anden vej. Men det viser med sikkerhed, at der har været fotoner både i nærheden af spejl A og spejl B. Og det er afgørende i første omgang.

Indskudt interferometer

Lev Vaidman og Co. laver nu et interferometer med endnu et interferometer indskudt i den ene gren.

Nu er der fem spejle, som vibrerer med hver sin frekvens.

Det kan fysikerne igen iagttage med deres måling, når de sender fotoner gennem systemet.

Nu kommer pointen.

Det indre interferometer i den ene gren af det ydre interferometer indstilles, så der ikke er passage hen til spejl F. Interferensen mellem signalerne i de to veje i det indre interferometer vil sende fotoner væk fra spejl F – og dermed kan de heller ikke nå frem til detektoren.

Almindelig sund fornuft vil tilsige, at så skulle man kun detektere frekvensen fra spejl C i signalet ved detektoren.

Det er ikke tilfældet. Der optræder både et signal fra C og signaler fra A og B.

Derved fortæller fotonerne samlet set, at nogle har været i kontakt med spejl A og B til trods for, de ikke har været på vej ind i det indre interferometer (der er ingen kontakt med spejl E) eller kunnet komme ud af det indre interferometer (der er ingen kontakt med spejl F).

Stor forvirring!

Den enkle forklaring

Forskerne peger på, at her kommer dobbelttilstand vektorformalismen til hjælp med en enkel forklaring.

Metoden blev oprindeligt udviklet af den japanske fysiker Satosi Watanabe i 1955 og genopdaget af Yakir Ahanonov i 1964, som gav den navnet Two-State Vector Formalism (TSVF).

Kort fortalt siger den, at sandsynligheden for at finde en foton et bestemt sted er bestemt af to vektorer. Den ene bevæger sig fremad i tiden fra kilden, og den anden bevæger sig bagud i tiden fra detektoren.

For at sandsynligheden for at finde en foton et bestemt sted skal være større end nul, skal både den fremadrettede og den bagudrettede bølge være til stede. Det er den ved spejlene A, B og C, men ikke ved E og F.

Andre forklaringer

Nu skal man dog ikke forledes til at tro, at TSVF-beskrivelsen fører til et andet resultat end en gennemarbejdet traditionel kvantemekanisk beskrivelse vil gøre, skriver forskerne i deres artikel. Den er kun lettere at forstå.

Det forholder sig nemlig sådan, at det indre interferometer vil ’lække’ fotoner, selv om det er indstillet til at være lukket for passage af fotoner til detektoren. Det skyldes, at spejlene er sat til at vibrere, og der derved opstår en faseforskel, der gennemhuller muren ud af interferometret til spejl F. Så også en almindelig kvantemekanisk analyse vil føre til samme resultat, den er blot sværere at gennemføre.

I eksperimentet er brugt synligt lys med omkring 10^14 fotoner ved hver kørsel. Det betyder, at selv en klassisk elektromagnetisk analyse baseret på Maxwells ligninger i dette tilfælde kan forklare observationerne, redegør forskerne for.

De bemærker derfor afslutningsvis i deres artikel, at det vil være interessant at gentage eksperimentet under betingelser, hvor klassisk fysik eller en beskrivelse baseret på en enkelt kvantemekanisk bølge ikke kan give en forklaring. Det kunne f.eks. være et interferenseksperiment med neutroner.

Bedre kobling mellem modeller og virkelighed. Og sikkerhed for, at ens data er rigtige lige fra starten.

Det er ifølge to rådgivere to af de helt store fordele ved 3D-laserscanning – en teknologi, som har været kendt i byggeriet i årevis, og som består i, at en laserscanner affotograferer et rum og frembringer en såkaldt punktsky med millioner af data, ofte kombineret med reelle HD-billeder.

Tidligere tog denne punktsky for lang tid at generere, og datamængderne var ofte for store til at blive håndteret af normale kontor-pc’er. Men en kombination af faldende priser, mindre hardware og bedre software – herunder forbedret kompabilitet med de gængse modelleringsprogrammer – har gjort, at rådgivere og arkitekter i stigende grad tager laserscanning til sig.

Cowi startede med at anvende teknologien i forbindelse med designs på boreplatforme, men nu er det især i byggeriet, det rykker.

»Det er nok der, vi ser, at der kommer til at ske mere og mere. Scannerne bliver billigere og billigere, og værktøjerne bliver bedre og bedre. Der ligger en kæmpe gevinst i at vide, at man har de rigtige data fra starten,« siger Jørgen Storm Emborg, teknisk direktør i Cowis byggeridivision.

Julegås og Mercedes

»Hardwareudviklingen har betydet kolossalt meget. Tidligere var en laserscanner på størrelse med en middelstor kuffert og kostede det samme som et lille parcelhus. Nu er den på størrelse med et stort rugbrød, vejer som en julegås og koster det samme som en middelstor Mercedes,« som arkitekt Nicolaj Hvid, medejer og direktør i rådgivningsvirksomheden Archiwise, udtrykker det.

Archiwise arbejder med indsamling og strukturering af bygningsdata, ofte i form af digitale datamodeller (BIM) eller punktskyer. P.t. arbejder virksomheden med bygnings- registrering af Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital, den hidtil største registrering af sin art i Danmark, og her er netop punktskyen et vigtigt element.

Scanneren stilles op i et givent rum og affotograferer lokalet via millioner af målepunkter. De samles i en punktsky, der genererer et 3D-billede af omgivelserne.

Disse data kan så sammenholdes med HD-billeder fra et kamera, som – synkront med scanneren – affotograferer rummet.

»Det er et missing link mellem vores modellering og virkeligheden. Med relativt begrænset hardware får vi pludselig en helt anden tilgang til det, fordi vi kan lægge den virkelige verden ind i vores dokumentation,« forklarer Nicolaj Hvid og tilføjer, at de faktiske, præcise data samtidig letter samarbejdet mellem byggeprocessens forskellige aktører, fordi alle parter har samme udgangspunkt.

Gang i salget

Faktisk ser Archiwise et så stort potentiale i teknologien, at man fremadrettet vil tilbyde laserscanning som en decideret konsulentydelse til bygherrer og rådgivere, som ikke selv vil investere i en scanner.

Dog er Nicolaj Hvid og Jørgen Storm Emborg enige om, at der fortsat mangler nogle værktøjer i forhold til genkendelighed, så punktskyen kan genkende de enkelte installationer.

Ingeniøren har spurgt tre leverandører af laserscannere om salget. Alle tre leverandører, Aveva, Intergraph og Geoteam, beretter om i hvert fald øget interesse for teknologien, til dels også højere salgsrater. Sidstnævnte har solgt mellem fem og otte scannere indtil videre i 2013, hvilket er en vækst på 75 procent i forhold til 2011.

Også Rambøll har taget laserscanningen til sig. Rambøll har i dag godt 20 mand siddende i koncernens danske afdeling for 3D-laserscanning mod tre mand for bare tre år siden.

I forrige blogindlæg fik jeg lavet en meget “rå” mailserver.
I dette blogindlæg lægger jeg en IMAP-server på og en webmail-server Roundcube.

På en Debian Linux er det meget nemt at installere programmer.

Her skal man skrive hvilket password root-brugeren til MySQL kan anvende.Find på et godt password til dette.
Husk det og/eller skrive det ned et sikkert sted og du skal bruge det ved installationen af Roundcube:

Svar ja til at bruge db-common.

Vælg MySQL

Og dernæst skal MySQL passwordet for root-brugeren bruges igen

Til slut skal du “digte” endnu et password til en bruger som Roundcube bruger overfor MySQL.

og bekræft.

Vi er næsten igennem nu. Der er kun et par tilpasninger tilbage.
Rediger /etc/apache/conf.d/roundcube

Slet “#” tegnet ud for linie 2 og 3 som vist på følgende billede og gem med ctrl-x.

Vi skal også have Postfix til at aflevere emails til IMAP-serveren Dovecot.
Det kan vi få vi at tilføje to linier i bunden af /etc/postfix/master.cf :

Er du doven så kan teksten hentes fra http://petertoft.dk/dovecot.txt

Genstart Postfix og Apache webserveren (der kom ind med Roundcube)

Vi er igennem!
Test nu ved at tilgå serveren fra en desktop eller mobil http://SERVERNAVN/roundcube
I mit tilfælde http://mail.version42.dk/roundcube. Skriv dit brugernavn, password og “localhost” så er du inde

Det er nok lidt irriterende at skulle skrive “localhost” hver gang.
Det kan undgås ved at rette i /etc/roundcube/main.inc.php (skriv “sudo nano /etc/roundcube/main.inc.php”) som vist

Ret linien med “rcmail_config”

I Roundcube bør man starte med at lave en email-identitet, og man kan lave mail-foldere i nederste venstre hjørne.

Mail-serveren er oppe med webmail, men der er en par ting jeg kommer tilbage til i de næste indlæg. Fjernadminstration, firewall, kryptering af webmail, anvende mailserveren fra mobil mv …

Så helt færdig med serien er jeg ikke.

/pto

Et nyt renoveringskoncept kan vise sig at rumme svaret på, hvordan tusindvis af ældre danske murstensbygninger kan efterisoleres, uden at det ‘blanke’ og smukt patinerede murværksudseende bliver ødelagt.

Den rådgivende ingeniørvirksomhed Danakon har i flere år arbejdet på en metode, der bedst kan beskrives som en gylden middelvej mellem indvendig og udvendig efterisolering: Den yderste halvdel af ydermurens sten hakkes af og pilles ned, hvorefter muren forstærkes, og der opsættes efterisolering. Til sidst bygges en ny formur op med de oprindelige sten. Det fortæller direktør Peter Halkjær.

»Vi ønsker, at man kan bevare så meget som muligt af den gamle identitet. Fordelen ved denne metode er, at du en gang for alle kan komme af med alle kuldebroer i facaden og samtidig bevare udseendet.«

Teknologisk Institut har tidligere regnet på konceptet og vurderer, at det teknisk set kan lade sig gøre.

Pilotprojekt i Tingbjerg

Boligselskabet FSB har nu søgt Københavns Kommune om penge til at udføre et pilotprojekt på en af boligselskabets ejendomme i bydelen Tingbjerg i det nordlige København. Projektet skal udføres af Danakon og en række partnere, blandt andre Erik Møller Arkitekter A/S og fynske Gamle Mursten A/S, som kan rense gamle mursten mekanisk.

Området er designet af den berømte arkitekt Steen Eiler Rasmussen og har et ensartet udseende med mestendels lave etageejendomme opført i gule sten. FSB administrerer en del bygninger i området og har tidligere forsøgt sig med traditionel udvendig efterisolering, fortæller projektleder Claus Olsen fra FSB.

»Vi har efterisoleret gavle med nye sten, men selvom man anstrenger sig for at finde en sten, der ligner de gamle, så står gavlene ud som et fremmedelement i bebyggelsen og har ikke de samme stoflige kvaliteter, som de gamle sten.«

Peter Halkjær regner med, at metoden vil koste cirka 25 procent mere end prisen for at opføre en ny skalmur med nye sten. Han medgiver, at det kan være svært at finde mange husejere og boligforeninger, der vil betale ekstraomkostningerne.

»Det er selvfølgelig dyrere end det, man plejer at gøre. Men det er jo også et spørgsmål om, hvad vi ellers kan gøre med denne type byggerier,.«

Kan være eneste løsning

Claus Olsen har samme holdning:

»Hvis en almen bebyggelses beboere skal finansiere en sådan ekstraudgift med huslejestigninger, vil det nok være svært at få opbakning til det. Men omvendt har vi ejendomme, der er i en bevaringsklasse, hvor der ikke er andet at gøre.«

Peter Halkjær ser dog flere muligheder for at billiggøre metoden, når der kommer mere erfaring med den.

»Meget af byggeriet fra denne periode er faktisk meget standardiseret med hensyn til murtykkelser og vinduesåbninger, så der er potentiale for at lave mere standardiserede løsninger. Men det er nu, vi skal i gang med at udvikle løsningen, så den er til rådighed, når stigende energipriser eksempelvis gør det aktuelt at komme i gang med murstensbygningerne.«

Inden metoden kan vinde mere udbredelse er der dog stadig en del tekniske detaljer, der skal løses, mener Claus Olsen fra FSB.

»Der er udfordringer i sammenbygningen mellem facader og gavle, og forbandtet skal man også have til at gå op. Men der er ingen tvivl om, at det her kan være et stort skridt på vejen.«

Hvis Københavns Kommune ikke støtter projektet i Tingbjerg, kan metoden imidlertid få debut i et fynsk projekt, for Erik Møller Arkitekter og Danakon har foreslået at bruge den ved renoveringen af et projekt i Odense.

Hvert andet år får Ingeniørforeningen en karakterbog i form af medlemstilfredshedsundersøgelsen, som tegner et billede af, hvordan kontingentbetalerne vurderer kvaliteten og brugbarheden af serviceydelser, den politiske interessevaretagelse og de mangeartede tilbud.

Indholdet af årets karakterbog blev offentliggjort under formand Frida Frosts beretning ved foreningens repræsentantskabsmøde sidste weekend. Og det var en tilfreds formand, der orienterede IDAs øverste politiske myndighed om skudsmålet fra medlemmerne. Den generelle tilfredshed med foreningen er nemlig steget med 2 point fra 67 til 69, kunne hun fortælle:

»Tilfredsheden er stor over hele linjen – og generelt har vi forbedret os,« lød det fra formanden, som hæfter sig ved, at det især er ’hardcore ting og cool cash’, medlemmerne vægter højt.

Således scorer Ingeniøren (blad og hjemmeside) den højeste karakter af alle ydelser, 79 point, hvilket er en lille stigning på 2 point siden 2011.

Med afsæt i Ingeniørens fine placering opfordrede Søren Vang Fischer fra Yngrelisten IDAs hovedbestyrelse til at være opmærksom på, hvad der sker i Mediehuset Ingeniøren:

Ingeniøren (blad og hjemmeside): 79 point

IDAs lønstatistik som redskab til lønforhandling og viden om løn: 78 point

Forsikringer fra IDA Forsikring: 75 point

Faglige arrangementer (f.eks. fagtekniske arrangementer, gå hjem-møder, kurser, mentorordning): 74 point

IDAs service og juridiske rådgivning om kontrakter, løn, etc.: 74 point

Mulighed for at komme i kontakt med IDA (åbningstider, kontakt med de ansatte): 73 point

Personlig rådgivning: 72 point

Medlemstilbud og ydelser: 71 point

Information og digitale onlinetjenester på ida.dk: 71 point

Sociale og kulturelle arrangementer: 70 point

Kilde: IDAs medlemsundersøgelse 2013

»Vi er alle klar over, at Ingeniøren har store økonomiske udfordringer, og det håber jeg, hovedbestyrelsen vil have fokus på, så man fremadrettet får lavet et blad, der kan overleve,« sagde han.

Teknologiens stemme

Lasse Grønbech, næstformand i IDA, pegede på, at Ingeniøren og IDA har en fælles sag:

»IDA har en Vision 2020, hvor et strategisk mål er, at vi skal være teknologiens stemme nummer et. Mediehuset har styrker, og IDA har styrker, og hvis de styrker spiller sammen, tror jeg, det kan give mere synlighed,« sagde Lasse Grønbech.

Tilfredshedsundersøgelsens andenplads går til IDAs lønstatistik, som får 78 point – mod 75 for to år siden.

Årets højdespring står IDA Forsikring for. Med 75 point lander forsikringstilbuddene på en tredjeplads – og tager et gevaldigt hop fra de 66 point i 2011.

I år har IDA også bedt om de studerendes vurdering af foreningen. Og deres svar tegner lyst for IDAs fremtid. På næsten alle parametre er de studerende mere begejstrede end kandidatmedlemmerne. De studerendes generelle tilfredshed ligger på 76, og det svarer til 7 point mere end kandidaterne.

Opmærksomhed om ingeniørfaget

Siden 1. januar 2012 har det kostet 240 kroner om året at være studiemedlem af IDA, og Frida Frost konstaterede med glæde, at det tilsyneladende ikke har påvirket de studerendes holdning negativt:

»Vi var i tvivl om, hvad det ville betyde for de studerendes lyst til at være medlem, at vi valgte at opkræve kontingent. Derfor er det rart at se, at de er de mest tilfredse medlemmer,« sagde Frida Frost.

Repræsentantskabsmødet bød også på en workshop, hvor medlemmerne fik til opgave at give deres bud på, hvordan IDA kan sætte skub i en bevægelse, der skaber opmærksomhed om ingeniørfaget og giver ingeniørstanden sin berettigede anseelse.

Herudover vedtog repræsentantskabet IDAs 2014-budget, som viser et overskud på 12,6 millioner kroner.

Mens den brede befolkning nu så småt er begyndt at lære om forskellen på sikre og usikre passwords – efter efterhånden mange eksempler på hackerangreb – var et af verdenshistoriens måske mest afgørende sikkerhedssystemer beskyttet med en kode, der ville dumpe ethvert rutinetjek i dag.

For at affyre et af USA’s Minuteman-missiler, der var armeret med atomsprænghoveder og kunne ramme mål i Sovjetunionen, skulle missilpasserne indtaste koden ’00000000’. Og koden blev ikke skiftet i 15 år. Det skriver Gizmodo.

For at gøre ondt værre, blev koden skrevet ned på papir og delt ud til de ansatte, så man var sikker på, at der ikke opstod forsinkelser på grund af sikkerhedssystemet, hvis USA pludseligt var under angreb fra den røde fjende.

Forklaringen på den håbløse passwordpolitik var, at kravet om et ekstra sikkerhedssystem ikke var populært hos militærets generaler. Det blev indført af præsident Kennedy i 1962 i kølvandet på Cubakrisen og var især tænkt som en ekstra sikkerhed for de missiler, som stod klar hos allierede uden for USA’s grænser.

Generalerne, som stod med ansvaret for at fyre missilerne af, anså kravet om en hemmelig kode som en besværlig hindring, der kunne koste tid i en krisesituation, og så snart systemerne var blevet indført, blev koderne derfor ændret til 00000000.

Mange af missilerne blev faktisk heller aldrig omfattet af det nye sikkerhedssystem med kode, PAL, inklusive nogle af missilerne uden for USA, som var den primære grund til, at PAL blev indført.

Først da en skarp kritiker af sikkerheden, Dr. Blair, i 1977 ender med at fortælle offentligt om, hvordan det blot krævede enighed hos fire ansatte at starte 3. verdenskrig, blev sikkerheden strammet op og koderne ændret.

På få dage er det lykkedes den danske raketforening Copenhagen Suborbitals at skaffe over 200.00 kroner til at flytte en del af sine aktiviteter til en ny hal på Refshaleøen.

Hallen ligger direkte overfor, hvor raketbyggerne allerede holder til. Deres gamle værksted, riggerskuret, der oprindeligt blev brugt til opbevaring af wirer til brug for skibsværftet B&W, er fyldt med raketmotorer, skibsdele, kontorer, rumkapsler, testdukker og drejemaskiner. Tingene simpelthen begyndt at stikke ud af den ene ende, skriver rumarkitekt og medstifter af CS, Kristian von Bengtson, på sin blog hos Wired.

De mere end 200.000 kroner er skaffet af støtteforeningen Copenhagen Suborbitals Support (CSS) og en lang række enkeltdonationer, og med pengene har raketbyggerne ikke alene råd til husleje flere måneder frem, men også materialer til at indrette den nye hal.

Ny hal bliver samlested for rumkapsler og tanke

En af de store pladsrøvere har den seneste tid været brændstoftankene til den 20 meter høje raket Heat1600, der først skal opsendes om nogle år, men allerede bliver bygget nu.

Samtidig fylder den lidt over ni meter lange Heat2X, der skal opsendes til næste år. Halvdelen af den nye hal bliver dog fyldt med byggeriet af rumkapsler til raketterne, som især Kristian von Bengtson står for.

Hvad skal den nye hal hedde?

Det gamle riggerskur HAB bliver indrettet til raketmotorværksted og værksted for ombygningen af katamaran-affyringsplatformen Sputnik. Den skal udstyres med et centerskrog for også at kunne være flydende affyringsplatform for de større raketter, som CS bygger i fremtiden.

»Det bliver fantastisk at vi kan begynde at trække vejret i HAB igen. Endelig har vi plads til at brede os,« siger raketbygger Peter Madsen, der ser flytningen som markeringen af en ny æra for CS.

Foruden et indendørsareal på 750 kvadratmeter følger et udendørsareal på 1500 kvadratmeter med det nye lejemål. Endnu har raketbyggerne ikke fundet på et navn til den nye hal og opfordrer læserne til at hjælpe med navngivningen.

Herunder ses 3D-udgave af Heat 2X, der skal opsendes til sommer, og bliver over ni meter, lige for høj til at kunne stå i den nye hal

HEAT2X/TDS80 from Thomas Pedersen on Sketchfab.