Fujisawa, Japan Højeffektive solceller på taget, brændselceller og et lithium-ion-batteri i baghaven, vakuumisolering i væggene og en elbil på gaden. Beskrivelsen lyder som en fremtidsbolig i Danmark, men jeg står og ser på et af de første eksempler på hustypen, som er under opførelse i byen Fujisawa, cirka 45 km fra Tokyo.
De første 100 huse skal stå klar til salg til foråret, og derefter vil megakoncernen Panasonic, som er hovedkraften bag bydelen, begynde at sælge nogle af teknologierne i resten af verden. Det fortæller Hiroyuki Morita, der er projektleder i den del af megakoncernen Panasonic, der promoverer den nye bydel.
»Her i Japan prøver vi at opføre byer andre steder efter samme model. Blandt andet taler vi med forskellige områder omkring Tohoku (som blev hårdest ramt af tsunamien i 2011, red.) om at genopbygge med vores huse. Vi vil ikke eksportere hele konceptet, men en del af teknologierne.«
Solceller og varmepumper fra Panasonic bliver allerede solgt i Danmark og resten af Europa, og fra næste år begynder Panasonic at sælge PEFC-brændselscelleanlægget med en varmtvandstank i Tyskland.
Systemet er reelt et naturgasdrevet mikro-kraftvarmeanlæg, der har en maksimal effekt på 750 W el og 1.000 W varme, der kan bruges til både gulvvarme og brugsvand. Salget sker i samarbejde med det tyske firma Viessmann og skal allerede i 2015 udvides til Tysklands nabolande.
Om Danmark også regnes med i den kategori er dog ikke umiddelbart til at få bekræftet.
Udstyret med jævnstrømssystem
Men der er også andre ting i Panasonics ‘Smart house’, som kunne interessere danske husbyggere. Eksempelvis er alle husene udstyret med et jævnstrømssystem ved siden af vekselsstrømssystemet. Jævnstrømssystemet leverer strøm direkte fra solcellerne eller fra 4 kWh store litium-ion-batteri til husets jævnstrømskomponenter som LED-belysningen, bærbare pc’er og andre enheder, der i dag har brug for en omformer. Systemet betyder, at der ikke går energi tabt i omformerne, men hvor stor en effekt det har på energiforbruget, oplyser Panasonic ikke.
På isoleringssiden er der umiddelbart et stykke fra japanske standarder til danske. Japan fik først energikrav ind i bygningsreglementet i 1979, men reglerne gælder kun for bygninger over 300 m2, og det gennemsnitlige japanske hus er omkring 130 m2. Det lange ørige, der strækker sig over 21 breddegrader fra nord til syd, har både udfordringer med kulde i det nordlige tempererede klima og med varme i de subtropiske og tropiske områder mod syd.
Alligevel var isolering indtil for få år siden ikke mere udbredt, end at Panasonic stadig fremhævede, at der i deres huse både var isolering i tag, vægge og fundament. Imidlertid har Panasonic i de nye smarte huse valgt at bruge den samme isolering, som koncernen med succes har anvendt i alt fra køleskabe til frituremaskiner og badekar – nemlig vakuumisolering.
Panasonics U-vacue har en u-værdi på 0,0012 W/mk. Til sammenligning er u-værdien for nogle af de bedste mineraluldsprodukter på 0,032 W/mk. Det betyder, at man kan nøjes med meget tynde lag vakuum-isolering i husets vægge. I Danmark er vakuumisolering kun brugt i få eksperimentelle byggerier og renoveringsopgaver, men i Japan bliver isoleringstypen altså nu brugt i hundredvis af huse.
Styring af elektronik og belysning
Koncernens erfaringer fra andre områder kommer også til udtryk i styringen af husets elektronik og belysning. Panasonic har udviklet et visualiserings- og styringssystem kaldet AiSEG. Det kommunikerer via den IP-baserede kommunikationsstandard Echonet Lite, som det japanske erhvervsministerium har besluttet skal bruges i ‘smarte’ hjem og i ‘smarte’ netværk.
Panasonic og andre producenter har i dag smarte forbrugsmålere, varmepumper, vaskemaskiner, A/C-anlæg, mikrobølgeovne, låse, vægte, blodsukkermålere og døre, der kan kommunikere via standarden. Det betyder, at LED-belysningen i Panasonics huse eksempelvis kan tilpasse sig dagslysmængden i hvert rum, og sensorer registrerer beboernes aktivitet og placering for at justere lufttemperaturen og indblæsningshastigheden. På de allestedsnærværende fladskærme kan energiforbruget følges, og familien kan se, om de har nået de sparemål, som de har sat sig.
Hvis det kniber med at spare, kan systemet selv komme med råd til, hvor der kan spares. Via skærmen kan familien også vælge forskellige belysningsscenarier og forbrugssettings, så man eksempelvis kan undgå elforbrug midt på dagen, hvor elprisen er højest.
Endnu er det dog kun få steder i Japan, hvor elselskaberne laver timeaflæsning af forbruget, så endnu er der ikke den store besparelse ved at bruge batteriet til at forskyde forbrugstidspunktet. Men efterhånden som smarte elmålere bliver mere udbredte, vil det gøre investeringen i egen energiproduktion og avanceret batteri- og styringsteknologier rentabel, fortæller Hiroyuki Morita:
»De samlede omkostninger for køb og drift vil være lidt lavere i vores smarthouses end i huse uden. Brændselscellerne og solcellerne kan ifølge vores beregninger dække cirka 70 procent af energiforbruget for en familie på fire.«
Afhængig af importeret energi
Det er ikke uvæsentligt i et område, hvor elpriserne er steget 30 procent på et år, fordi atomreaktorerne stadig står stille. Uanset om reaktorerne kommer i gang igen, vil der dog stadig være interesse for de energibesparende teknologier i fremtiden, for Japan var allerede før jordskælvet i 2011 det OECD-land, der var mest afhængig af importeret energi.
Regeringen, som i dag støtter installeringen af brændselscelleanlæg gavmildt, regner således med, at der i 2030 er installeret cirka 5,3 mio anlæg. Inden da skal prisen dog så langt ned, at andre lande uden støtteordninger også vil være interesserede.
I dag koster brændselscelleanlægget med varmtvandstanken imidlertid cirka 70.000 kroner, men ifølge Panasonic regner de med at kunne halvere prisen på få år.
Ingeniøren var inviteret til Japan af Panasonic.
Leave a Reply