Daily Archives: December 5, 2013

Dommerpanelet til Mediehuset Ingeniørens Produktpris 2013 har generelt været begejstret over årets høst af produkter. Det siger formand for panelet Hanne Christensen, der til daglig er viceadministrerende direktør hos Rambøll med ansvar for vand og miljø:

»Det har slået mig, at vi især på velfærdsteknologierne har et meget højt niveau i år. Det synes jeg er meget glædeligt, da det jo er det, vi allesammen tror, vi skal leve af i Danmark,« siger hun og fremhæver også bredden inden for energi og biokemi, som dommerpanelet ikke tidligere har set.

I alt havde 33 danske virksomheder sendt deres bedste opfindelser ind til Ingeniørens produktpris 2013. Blandt de mange spændende produkter har et dommerpanel ud over hovedprisen fundet fem vindere i underkategorierne bæredygtighed, velfærd, global, innovation og iværksætter.

Globalt perspektiv

Også Lars Thøgersen, administrerende direktør, CPH Design, er begejstret for de indsendte produkter:

»Vinderne dækker nogle af de områder, vi som nation har sat fokus på, og som vi skal leve af i fremtiden. De viser, at vi er dygtige, ikke alene til at nyopfinde, men også til at sætte det ind i en kontekst med et globalt perspektiv. Og så glæder det mig, at designniveauet i år er det højeste, jeg har oplevet i de år, jeg har været med i juryen.«

Ole Witthøft har udviklet hifi-højttalere i næsten 30 år og ser sig selv som iværksætternes repræsentant i dommerpanelet:

»Det har været fantastisk at se et felt af produkter, som er spredt ud over internationale virksomheder til små iværksættere og dem, som ligger derimellem. Vi er blevet præsenteret for et særdeles spændende bredt udsnit af dansk ingeniør-knowhow,« siger han.

Nye arbejdspladser

Professor og forskningsdirektør på Aalborg Universitet Lene Lange, der har siddet i dommerpanelet i en årrække, tilføjer, at vi med vinderne har store muligheder for nye, danske arbejdspladser de kommende år,

I dommerpanelet sidder forunden de nævnte: Asbjørn Vonsild, forretningsudvikler, Danfoss. Jakob Bardram, professor, IT-Universitetet. Jes Olsen, direktør, Oticon Medical. Lars Hein, direktør IPU. Martin Manthorpe, direktør Strategi & Forretningsudvikling, Marked & Kunder NCC.

Fredag offentliggør Ingeniøren vinderen af Produktpris 2013.

Hos Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, er det ikke kun supercomputeren, som har travlt i stormvejr. DMI’s hjemmeside er i forvejen Danmarks femte mest besøgte websted, og trafikken stiger voldsomt, når Danmark bliver ramt af storm.

»Ved oktoberstormen var vi ude i at have opbrugt båndbredde på den ene af vores to internetforbindelser, så jeg måtte sætte en cacheserver op på den anden, så vi kunne klare belastningen,« fortæller systemadministrator Eivind Bengtsson fra DMI til Version2.

DMI har to internetforbindelser med en båndbredde på hver én gigabit pr. sekund, og samlet nåede trafikken op på lige omkring 1,6 gigabit/s under stormen i oktober.

»I dag kan det være, at den bliver lidt højere, for medierne har gjort meget ud af stormen. Jeg har prøvet at udnytte vores to internetforbindelser symmetrisk, så der nu er to cacheservere på hver. Så jeg har også øget med én cacheserver. Det gjorde jeg allerede i går,« forklarer Eivind Bengtsson.

Han er også selv på arbejde i dag, selvom han normalt skulle have holdt ferie, men på den måde slipper de it-driftsfolk hos DMI, som skal holde DMI’s andre systemer kørende, for også at skulle holde øje med hjemmesiden.

DMI har også forberedt sig i tilfælde af, at trafikken bliver større, end båndbredden kan håndtere.

»Skulle vi løbe ud i, at internetforbindelserne bliver mættede, så kan vi pille funktionalitet af siden. Vi har for eksempel et kort på forsiden, hvor man kan zoome og panorere. Det kan vi pille af, og så kan vi spare båndbredde, som vi kan bruge til at vise varselsinfo i stedet. Vi håber ikke, at vi kommer derhen, men hvis vi nærmer os kanten, så kan vi pille det af, inden vi propper til,« siger Eivind Bengtsson.

Med den symmetriske opsætning med to cacheservere på hver af de to internetforbindelser, forventer Eivind Bengtsson, at dmi.dk vil kunne klare tæt ved de samlet to gigabit/s trafik, som forbindelserne giver mulighed for.

»Lige her klokken 11 lå vi på cirka én gigabit/s, men det plejer at stige, når stormen rammer de store byer. Når folk mærker, at det blæser udenfor, så skal de også lige ind og se, om det passer på hjemmesiden,« siger Eivind Bengtsson.

Stormen, der i Danmark har fået navnet ‘Bodil’, er dog heldigvis ikke en snestorm, for det plejer at sætte endnu mere pres på webserverne end en almindelig dansk efterårs- eller vinterstorm uden sne.

»Vi ved, at snestorme er dem, der giver mest belastning, fordi folk gerne vil se både vind og nedbør. Efter oktoberstormen bestilte vi mere båndbredde, fordi vi forventer, at der også vil komme nogle snestorme. Det var vi dog ikke fået leveret endnu, fordi vores internetudbyder skal levere nogle flere routere, men vi forbereder os på, at det godt kan blive til mere trafik til vinter,« fortæller Eivind Bengtsson.

Banedanmark lukker trinvis ned for den danske togdrift. Først stopper al togtrafik i Jylland kl. 14, derefter kl. 16 på Fyn og til sidst på Sjælland, hvor det sidste tog kører kl. 18.

Ifølge Banedanmark sker det på baggrund af de seneste prognoser fra DMI, som varsler så kraftig en storm, at det er sikkerhedsmæssige årsager er nødvendigt at indstille driften, både på fjern-, regional- og S-tog.

»Vi siden i går vidst, at det måske blev nødvendigt at lukke banen, men vi valgte at se tiden an for at få bekræftet, om stormen bliver så kraftig som antaget. Det gør den. Så nu lukker vi,« siger Peter Svendsen, trafikdirektør i Banedanmark, til spørgsmålet om, hvorfor Banedanmark har ventet med at tage en beslutning om indstilling af togdriften.

Nedlukningen sker i takt med stormens bevægelse fra vest mod øst. Landstrafikken indstilles kl. 14, hvilket betyder, at sidste tog senest forlader udgangsstationen på dette tidspunkt, og det ikke kan garanteres, at det kommer frem til endestationen.

De tog der kører i de enkelte landsdelene med afgang henholdsvis kl. 14, 16 og 18, kører dog alle til endestation. Driften på hele S-banen indstilles også kl. 18.

Banedanmark melder sig klar med stormberedskab, men kan først senere på dagen melde ud, hvornår banen åbner igen.

Ro på. I blander ganske enkelt to teknologier, der udfører behandlingen af kræft med protonstråling forskelligt, sammen.

Sådan lyder det nu fra professor i strålefysik, efter at Region Hovedstaden og Rigshospitalet i mandags over for Ingeniøren kritiserede et 700 millioner kroner dyrt Nationalt Center for Partikelterapi i Aarhus. Det har netop fået 375 millioner kroner til på den nyeste finanslovsaftale.

Resten af regningen skal betales af private fonde, og A. P. Møller-fonden har netop meldt sig på banen med en kvart milliard kroner.

Aarhus-løsningen er alt for dyr og utidssvarende, lød det mandag fra Svend Aage Engelholm, professor og klinikchef på radioterapiklinikken på Rigshospitalet. Region Hovedstaden har afsat penge til et protonstrålingsanlæg, som kan fås til den halve pris.

Men man kan ganske enkelt ikke kan sammenligne de to typer anlæg, mener Morten Høyer, der er professor ved Onkologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, og som i mange år har forsket i behandling med protoner.

»Fordi Region Hovedstaden og Rigshospitalet sammenligning to vidt forskellige anlæg, vil priser og behandling være meget forskellig. Derfor er den ophedede debat lige nu noget misvisende,« siger Morten Høyer.

To typer anlæg

Rigshospitalet vil have et såkaldt kompaktanlæg, mens der er afsat penge til at fuldskalaanlæg i Aarhus.

Svend Aage Engelholm fra Rigshospitalet sagde mandag følgende til Ingeniøren:

»På kompakte anlæg kan du lave det samme, men de fylder betydeligt mindre og har færre vedligeholdelsesomkostninger. I et land som Danmark er det nærmest en sundhedspolitisk skandale at bygge et stort anlæg. Også vi har forkastet den tanke«.

Men her går det galt, vurderer Morten Høyer fra Aarhus. Et kompaktanlæg betyder, at når patienter skal behandles med protonstråling mod kræft, skal de vendes på briksen. De nuværende løsninger kan ikke dreje sig rundt om patienten.

Samtidig kan behandlingen kun udføres på mindre dele af kroppen ad gangen. De to ting kombineret gør simpelthen, at en behandling vil tage længere tid og kan blive mere upræcis, fordi man ikke kan garantere, at patienten kommer til at ligge nøjagtig ens efter at være blevet vendt, lyder vurderingen fra Morten Høyer.

»Kort tid under stråling øger altså præcisionen og kvaliteten af behandlingen,« fortæller Morten Høyer.

Med et kompaktanlægget bygges acceleratoren inde i selve behandlingsrummet. Konventionelle anlæg som det planlagte i Aarhus har én accelerator, der leverer stråling til flere rum, og den er placeret uden for behandlingsrummene. Acceleratorer er den del, som udsender selve strålingen ind på patienten.

Små anlæg kan i værste tilfælde skabe ny kræft

De kompaktanlæg, der findes i dag, leverer behandlingen med passiv spredning (passive scattering). Den proces kan medføre, at der kan dannes neutroner, som er kræftfremkaldende i små doser.

»Især ved behandling af børn kan det være et stort problem. Lige nu diskuterer forskerverdenen, hvor voldsom koncentration af neutroner bliver. Men vi ved, at de mindre anlæg potentielt set kan skade væv,« siger Morten Høyer.

Styrelse står helt inde for beslutning

Da universitetshospitalet i Aarhus i december 2012 blev kåret som vinder i kampen med Rigshospitalet, sad Sundhedsstyrelsen for bordenden af det ekspertpanel, der traf den faglige vurdering.

Søren Brostrøm, der er chef for Sygehusbehandling og Beredskab, mener, at Sundhedsstyrelsens beslutning var den helt rigtig – set i forhold til de faglige kompetencer i Aarhus og patientgrundlaget.

»Sundhedsstyrelsen står helt inden for, at Danmark havde brug for ét nationalt anlæg placeret i Aarhus. Bag den beslutning står nogle af verdens førende forskere inden for proton-terapi. Og det panel var fuldstændig enigt,« siger Søren Brostrøm.

Chefen understreger dog, at Sundhedsstyrelsen hverken vil forholde sig til prisen på anlægget eller Svend Aage Madsens nye kritik af teknologien bag anlæggene.

Forskningen rykker i de her år

Lige nu ligger de mest kendte anlæg for behandling med protonstråling i Heidelberg i Tyskland og Houston i USA. Her er tale om de konventionelle anlæg efter samme princip som det, der er på tegnebrættet i Aarhus.

Foruden de lande, finder man også et anlæg i Zürich i Schweiz, to anlæg i Frankrig og et privatanlæg i München.

»Alt i alt rykker forskningen og udviklingen inden for behandling med protoner til kræft-patienter stærkt i de her år. Også derfor er det en rigtig god idé, at de danske politikere har afsat penge til et anlæg i Danmark. På den måde udnytter vi også de kompetencer, som er her i landet. Uanset om de findes i Aarhus eller København,« slutter Morten Høyer fra universitetshospitalet i Aarhus.

Langebro forbinder Sjælland og Amager over Københavns havneløb. Den blev første gang etableret af ‘militæretaten’ i 1686 og overgik helt til Københavns Kommune ved fæstningsterrænets overdragelse i 1869.

Broen blev igennem 1800-tallet ombygget i flere omgange, senest som en ren træbro i 1875, fortalte Ingeniøren. Men med nu er den gal igen, fremgår det af artiklen, som vi efterlyser årstallet på:

‘Som Afslutning på disse historiske Notitser præsenteres et Billede af den gamle Langebro i en af pinligste Situationer, nemlig efter Påsejlingen i 1894.’

I nogle år derefter drøftede man i borgerrepræsentationen indgående etableringen af en ny bro, som holdt, frem til at den i 1954 blev erstattet af en den nuværende dobbelte klapbro.

Hvornår skrev vi historien?

Se svaret i julekalenderen i morgen, 6. december.

Svar på spørgsmålet fra 4. december.

Anker Engelund skrev om Munkholmbroen ved dens åbning i 1952.

En årelang strid mellem to af landets største selskaber er endelig blevet afgjort med et overraskende resultat. En voldgiftsret under det internationale handelskammer (ICC) har bestemt, at FLSmidth skal betale MT Højgaards ejere omkring 130 millioner kroner i opgøret om ekstraregningerne efter byggeriet af en cementfabrik i England i 2001-2004.

Det fortæller Monberg & Thorsen, der ejer 46 procent af MT Højgaard, i en fondsbørsmeddelelse.

Beløbet fra FLSmidth dækker imidlertid kun en mindre del af MT Højgaards ekstraudgifter og sagsomkostninger, som er løbet op på omkring en halv milliard kroner – omtrent det samme som kontraktsummen.

FLSmidth vandt ordren på cirka 1,1 miliarder kroner i 2001 og indgik herefter en totalentreprisekontrakt med entreprenørselskabet Monberg og Thorsen på cirka en halv milliard kroner. Monberg & Thorsen var dengang ved at fusionere med konkurrenten Højgaard og Schultz, og selskabet havde brug for vækst.

Det fusionerede selskab, MT Højgaard, entrerede herefter med forskellige underentreprenører, blandt andre det børsnoterede britiske entreprenørselskab MJ Gleeson.

Den nye produktionslinje skulle stå klar i juli 2003, men allerede i 2002 begyndte problemerne imidlertid at vise sig, og MT Højgaards daværende direktør, Kristian May, kaldte projektet ‘et hul i jorden’.

Ifølge en meget grundig gennemgang af sagen baseret på anonyme kilder, som Jyllands-Posten bragte i 2003, var der tale om mindst syv årsager til, at byggeriet gik galt.

• Ifølge MT Højgaards folk afleverede FLSmidth projekteringsmaterialet for sent, og der kom sene ændringer. Desuden arbejdede det engelske bureaukrati meget langsomt.
• De britiske underentreprenører udnyttede hurtigt forsinkelser til at rejse ekstrakrav mod konsortiet.
• De britiske håndværkere arbejdede langsommere end forventet, og den lokale byggeledelse mistede overblikket.
• I januar og februar 2002 blev byggeriet ramt af hårde vinterstorme, der delvist oversvømmede byggepladsen, så alt arbejde lå stille.
• Fusionspartnerne i MT Højgaard var mere optaget af at slås internt end af at holde øje med det britiske projekt.
• MT Højgaards internationale division havde svært ved at skaffe eksperter fra andre dele af organisationen til at rydde op, da rygtet om den gryende skandale bredte sig.
• MT Højgaards kontrakter var dårlige og stillede koncernen dårligt, da ekstraregningerne begyndte at hobe sig op.

I 2003 krævede MJ Gleeson omkring 110 millioner kroner for sine ekstraarbejder, og MT Højgaard fortsatte med at forøge hensættelserne på projektet, indtil de stort set matchede kontraktsummen.

»(Det) er uforståeligt med tab af den størrelsesorden. Men kontrakten har været dårlig, og styringen har ikke været god nok,« erkendte MT Højgaards daværende bestyrelsesformand, Per Magid, ifølge Børsen på en stormfuld generalforsamling i 2004.

Inden da havde Højgaard Holding ifølge Jyllands-Postens gennemgang allerede undersøgt, om der kunne gøres krav gældende mod Højgaard Holding eller de rådgivere, der havde hjulpet under fusionsprocessen. Men kravene blev opgivet.

»Det er en ulykkelig og utilfredsstillende sag, som vi helst havde været foruden. Men vi må bære vores del af ansvaret, og jeg mener stadig, at fusionen er rigtig, fordi vi har skabt en stor dansk entreprenørkoncern, som på sigt vil klare sig godt,« sagde Per Møller, administrerende direktør i Højgaard Holding og bestyrelsesformand i MT Højgaard, til JP i 2003.

FLSmidth var imidlertid så sikre på, at firmaet ikke kunne bebrejdes noget, at de ikke sendte børsmeddelelser ud om hensættelser på projektet.

»Vi mener, at vi har en god sag, og derfor har vi ikke omtalt den,« siger FLS’ koncernfinans- og økonomidirektør, Poul Erik Tofte, til Berlingske Tidende i 2003.

I går måtte FLSmidth så erkende at have taget godt og grundigt fejl.

»Til vores store overraskelse og imod vores forventninger har ICC’s voldgift dømt FLSmidth til at betale en betydeligt højere kompensation, end vi havde forventet og reserveret midler til,« skrev FLSmidth i en pressemeddelelse.

Afgørelsen kommer til at påvirke koncernens pengestrøm i fjerde kvartal med et minus på 170 mio. kroner.

Jeg har tidligere blogget om et resolutionsforslag i FN vedrørende beskyttelse af privatlivet i den digitale alder. I den anledning skrev jeg til en række politikkere. Det fik blandt andet Pernille Skipper, Retsordføre for enhedslisten, til at stille et spørgsmål til udenrigsministeren:

Vil den danske regering støtte det brasiliansk-tyske resolutionsforslag i FN om retten til privatliv i den digitale tidsalder, og hvilke overvejelser gør regeringen sig i den sammenhæng? Der henvises til omtale af sagen i artiklen ”Brazil and Germany draft anti-spy resolution at UN” på BBC’s hjemmeside 2. november 2013.

Nu har Udenrigsministeriet svaret:

Det brasiliansk-tyske resolution (vedlagt) blev præsenteret og vedtaget ved konsensus i 3.udvalg under FNs Generalforsamling. Danmark co-sponsorerede resolutionen sammen med 54 andre lande, herunder 21 EU-medlemsstater.

Resolutionen opfordrer bl.a. FNs Højkommissær for Menneskerettigheder til at udarbejde en rapport om beskyttelse af retten til privatliv i forbindelse med indenlandsk og extraterritorial overvågning ved næste års oktobersamling i Menneskerettighedsrådet og den næsteGeneralforsamling i FN.

Set fra en dansk synsvinkel er det godt, at der tages skridt i retning af en afklaring af reglerne for beskyttelse af privatlivet, herunder ved indsamling af store mængder persondata, på tværs af landegrænser.

Hvad kan vi så lægge i det svar? At Danmark står bag resolutionen er absolut glædeligt, men hvis det er et udtryk for Regeringens holdning at der primært fremhæves udarbejdelsen af en rapport er sagen noget mere bekymrende. For mig at se er det langt mere interessant hvad Danmarks holdning er til den opfordring til medlemsstaterne som bliver beskrevet umidelbart før den foreslåede rapport.

Hos Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, er det ikke kun supercomputeren, som har travlt i stormvejr. DMI’s hjemmeside er i forvejen Danmarks femte mest besøgte websted, og trafikken stiger voldsomt, når Danmark bliver ramt af storm.

»Ved oktoberstormen var vi ude i at have opbrugt båndbredde på den ene af vores to internetforbindelser, så jeg måtte sætte en cacheserver op på den anden, så vi kunne klare belastningen,« fortæller systemadministrator Eivind Bengtsson fra DMI til Version2.

DMI har to internetforbindelser med en båndbredde på hver én gigabit pr. sekund, og samlet nåede trafikken op på lige omkring 1,6 gigabit/s under stormen i oktober.

»I dag kan det være, at den bliver lidt højere, for medierne har gjort meget ud af stormen. Jeg har prøvet at udnytte vores to internetforbindelser symmetrisk, så der nu er to cacheservere på hver. Så jeg har også øget med én cacheserver. Det gjorde jeg allerede i går,« forklarer Eivind Bengtsson.

Han er også selv på arbejde i dag, selvom han normalt skulle have holdt ferie, men på den måde slipper de it-driftsfolk hos DMI, som skal holde DMI’s andre systemer kørende, for også at skulle holde øje med hjemmesiden.

DMI har også forberedt sig i tilfælde af, at trafikken bliver større, end båndbredden kan håndtere.

»Skulle vi løbe ud i, at internetforbindelserne bliver mættede, så kan vi pille funktionalitet af siden. Vi har for eksempel et kort på forsiden, hvor man kan zoome og panorere. Det kan vi pille af, og så kan vi spare båndbredde, som vi kan bruge til at vise varselsinfo i stedet. Vi håber ikke, at vi kommer derhen, men hvis vi nærmer os kanten, så kan vi pille det af, inden vi propper til,« siger Eivind Bengtsson.

Med den symmetriske opsætning med to cacheservere på hver af de to internetforbindelser, forventer Eivind Bengtsson, at dmi.dk vil kunne klare tæt ved de samlet to gigabit/s trafik, som forbindelserne giver mulighed for.

»Lige her klokken 11 lå vi på cirka én gigabit/s, men det plejer at stige, når stormen rammer de store byer. Når folk mærker, at det blæser udenfor, så skal de også lige ind og se, om det passer på hjemmesiden,« siger Eivind Bengtsson.

Stormen, der i Danmark har fået navnet ‘Bodil’, er dog heldigvis ikke en snestorm, for det plejer at sætte endnu mere pres på webserverne end en almindelig dansk efterårs- eller vinterstorm uden sne.

»Vi ved, at snestorme er dem, der giver mest belastning, fordi folk gerne vil se både vind og nedbør. Efter oktoberstormen bestilte vi mere båndbredde, fordi vi forventer, at der også vil komme nogle snestorme. Det var vi dog ikke fået leveret endnu, fordi vores internetudbyder skal levere nogle flere routere, men vi forbereder os på, at det godt kan blive til mere trafik til vinter,« fortæller Eivind Bengtsson.

Tom Wheeler, der er formand for den amerikanske telemyndighed FCC, har meldt ud, at han ser positivt på, at internetudbydere kræver ekstra betaling af virksomheder som Netflix for at sikre dem en hurtig trafik. Det skriver Ars Technica.

Udmeldingen er kontroversiel, da den er i umiddelbar konflikt med de retningslinjer for et frit internet, som FCC vedtog under Wheelers forgænger i 2010. Her fremgår det, at internetudbydere ikke må diskriminere mod nogen former for trafik, og at betaling for prioritering giver udbydere incitament til at levere dårligere service til trafik, der ikke er højt prioriteret.

Men den nuværende formand, der i øvrigt er tidligere lobbyist for teleindustrien, udtaler sig altså i en anden retning. Under en tale på et universitet i Ohio sagde Tom Wheeler:

»Jeg tror, at vi kommer til at se et marked med to sider, hvor Netflix kommer til at betale for, at deres kunder modtager den bedst mulige transmission af film. Jeg tror, at vi skal lade disse ting udvikle sig.«

Retningslinjerne, der går under navnet ”The Open Internet Order,” er lige nu genstand for en retssag, da den amerikanske teleudbyder Verizon vil have rettens ord for, at man gerne må tage betaling for prioritering af trafik og blokere for services.

Du kan læse FCC´s retningslinjer for et frit internet her

I Europa er Tyskland på vej med et lovkrav om lige adgang til nettet for alle – såkaldt netneutralitet. Det er i så fald det tredje land i Europa efter Holland og Slovenien, der lovgiver på området. Danmark har ingen lov der sikrer forskellige indholdsudbydere lige adgang til interenettet gennem teleudbydere, men EU har et forslag, der i øjeblikket er til behandling.

Den amerikanske efterretningstjeneste NSA indsamler milliarder af optegnelser fra mobiltelefoner over hele verden. Hver eneste dag. Det skriver The Washington Post.

Hemmelige dokumenter, der er blevet tilvejebragt af Edward Snowden, viser, at de indsamlede data ryger i en database, der lagrer informationer om, hvor hundreder af millioner af mobiltelefoner befinder sig. Sammenkørt med diverse analyseværktøjer giver det mulighed for en substantiel masseovervågning.

NSA har tidligere været ude og melde, at organisationen ikke indsamler informationer om amerikanske borgere, og at overvågningen kun finder sted for at samle information om udenlandske mål.

Men dokumenterne fra Snowden viser noget andet. Det fremgår blandt andet, at NSA overvåger de kabler, der forbinder mobilnetværk over hele verden – heriblandt også USA. Af dokumenterne kan man også læse, at NSA hvert år indsamler millioner af data fra mobiltelefoner, der tilhører amerikanere på besøg i udlandet.

Af en intern NSA-briefing fra 2012 fremgår det, at mængderne af indsamlede data er ved at overstige efterretningstjenestens evne til at bearbejde og lagre informationer.

NSA kan ikke på forhånd vide, hvilken lille del af de mange data der pludselig bliver interessante. Derfor lagrer de 27 terrabyte med indsamlede informationer.