Daily Archives: December 30, 2013

Københavns hypede havnetunnelprojekt er ikke en lysende god forretning. Den kan ikke finansieres af brugerne, men må have hjælp af skatteyderne. Også selv om man udvider brugergruppen til at omfatte både trafikanter og nærliggende grundejere.

Havnetunnelen vil heller ikke mindske trængslen nævneværdigt, men kun få trafikken på Københavns centrale gader til at falde med et par procent.

Det fremgår af Transportministeriets strategiske analyse af havnetunnelprojektet:

Danmarks eventuelle deltagelse i en EU-patentdomstol skal til afstemning. Og i den forbindelse er der meget delte meninger om, hvilke konsekvenser det får, i forhold til mulighederne for at kunne patentere software.

I udgangspunktet er softwarepatenter slet ikke tilladt i EU, men hos blandt andet it-fagforeningen Prosa mener formand Niels Bertelsen, at der i praksis bliver givet patenter på software. Og at et ja til en EU-patentdomstol vil gøre den praksis mere udbredt, fordi domstolen ifølge Prosa-formanden formentlig vil læne sig tæt op af det nuværende europæiske patentkontor (EPO).

»Det er noget, vi frygter, det er helt klart. Vi kan se, at EPO er villige til at udstede patenter, som vi mener har softwarekarakter. Og hvis der kommer en tættere sammenkobling mellem patentdomstolen og EPO som organisation, så vil vi selvfølgelig også have en formodning om, at der vil ske en afsmitning den vej rundt,« siger Niels Bertelsen.

Han mener overordnet, at softwarepatenter vil være kvælende for blandt andet mindre virksomheder, der selv skriver kode. Funktioner, som virksomheden mener er en selvfølgelighed, kan nemlig vise sig at være dækket af et europæisk patent.

»Jeg tror, det vil blive et paradis for advokater og et helvede for udviklere. Jeg tror, det vil kvæle myriader af små virksomheder, fordi de simpelthen ikke vil have kræfter til at tage kampen op mod advokater, der specialiserer sig i patenter eller større virksomheder, der har patenter.«

Derfor anbefaler Prosa et nej til dansk deltagelse i EU-patentdomstolen. Men det er alene fordi, fagforeningen frygter, at domstolen i højere grad vil legitimere softwarepatenter, og altså ikke fordi, Prosa er modstander af patenter eller en domstol på området som sådan, understreger Niels Bertelsen.

Frygten for egentlige softwarepatenter som følge af en dansk deltagelse i en europæisk patentdomstol bakkes op af mangeårige modstander af softwarepatenter og medlem af bestyrelsen for IT-Politisk Forening Ole Tange.

Hans vurdering er, at EU-patentdomstolen vil blive sammensat af folk fra patentsystemet, og at EPO’s praksis på området derfor også vil blive videreført. Bedre var det, hvis Danmark stod udenfor, mener altså Ole Tange.

»Jeg har ikke kunnet finde noget, der indikerer, at man vil ændre den nuværende praksis fra EPO. Ved at stå uden for kan Danmark få højestret til at vurdere det, så det altså bliver nogen, som ikke er en del af patentsystemet, der skal vurdere, om patenterne er gyldige eller ej.«

I DI, tidligere kendt som Dansk Industri, er Chef for Erhvervsjura og CSR Kim Haggren positiv over for en dansk deltagelse i patentdomstolen.

»Helt grundlæggende må vi holde fast i, at vi i dag har et retsgrundlag, der forbyder det (softwarepatenter, red.), og det bliver jo ikke lavet om med den nye patentreform. Så er der diskussion af, om der skulle være en mere lempelig tilgang til området i EU-sammenhæng end i Danmark, og det tror jeg altså ikke er tilfældet. Det er jo ikke anderledes det retsgrundlag, patenterne bliver udstedt på, hvad entet det er det ene eller det andet sted. Og sådan vil det også være fremadrettet.«

Og når det er sagt, så kan Kim Haggren få øje på en masse fordele ved en EU-patentdomstol. Han peger på, at der i dag er en forskellig håndhævelse mellem medlemslandene på området, og det problem vil en central EU-patentdomstol kunne afhjælpe.

»Vi vil være bedst stillede ved at have en så ensartet opfattelse på det her område som overhovedet muligt, så vi ved, hvad vi skal rette os efter.«

Pointen omkring en ensartet opfattelse er Niels Bertelsen fra Prosa til dels enig i. Han savner også en klar rettesnor på området, og helst en, hvor det bliver slået entydigt fast, at softwarepatenter og det, der minder om det, ikke skal være lovlige i EU.

»Det, jeg håber mest på, er, at man fastslår med syvtommersøm, at softwarepatenter ikke kan og ingensinde vil blive indført. Og at man får defineret præcist, hvad et softwarepatent er,« siger han og tilføjer:

»Som sådan er jeg ikke imod patentdomstolen, men jeg er imod den afledte effekt. Nemlig at der er en stor risiko for, at der bliver indført softwarepatenter ad den vej.«

Blogger på Version2 og for Ingeniøren, it-udvikler Poul-Henning Kamp, oplyser i en e-mail til Version2, at softwarepatenter så vidt han ved allerede indført, og at afstemningen om EU-patentdomstolen derfor heller ikke handler om det:

»Mig bekendt er de allerede sneget ind ad bagvejen. Der er udstedt adskillige patenter, som jeg vil klassificere som rene softwarepatenter,« skriver han.

Poul-Henning Kamp mener dog ikke desto mindre, at en dansk deltagelse i en EU-patentdomstol er en dårlig idé:

»Et lille nystartet firma har simpelthen ikke en jordisk chance for at forsvare sig imod et stort internationalt konglomerat, der har flere ansatte i deres patent-afdeling, end Danmark har dommere,« skriver han og fortsætter:

»Derfor er ethvert tiltag der gør det nemmere for store firmaer at udtage patenter, simpelthen en nationaløkonomisk dårlig ide for Danmark.«

På forslag fra Marokko godkendte FN’s generalforsamling i juli 2012 en resolution, der erklærede 2014 for Det Internationale År for Krystallografi. Året skydes officielt igang med en konference i Paris 20.-21. januar 2014.

Målet med aktiviteterne gennem året er at øge kendskabet til krystallografi i den brede befolkning og den betydning krystallografi har for den teknologiske udvikling i det moderne samfund

Röntgen, von Laue og to gange Bragg

Røntgenstråling blev opdaget af Wilhelm Röntgen i 1895 – han blev belønnet herfor med den allerførste Nobelpris i fysik 2011. Men det var en anden tysk forsker og to englændere, der påviste, hvordan de energirige stråler kunne udnyttes.

Max von Laue opdagede i 1912, at røntgenstråling blev afbøjet (diffrakteret) i krystaller. Året efter viste, William Henry Bragg og William Lawrence Bragg (far og søn), at det var krystalstrukturen, der bestemte formen af afbøjningsmønsteret – om omvendt kunne man derved ud fra diffraktionsmønsteret finde atomernes placering i krystallen.

Max von Laue modtog Nobelprisen i fysik i 1914, de to gange Bragg modtog Nobelprisen i fysik året efter. På den tid gik det hurtigere end i dag med at modtage Nobelpriser for store nyopdagelser.

Det blev startskuddet til grundlæggelsen af krystallografi som en separat videnskab, som bl.a. anvendes til udvikling af nye materialer og lægemidler.

Krystallografiske undersøgelser foregår i dag med store synkrotroner som Max IV, der bygges i Lund, og nyere anlæg i form af fri-elektron lasere i bl.a. Hamburg.

Udover at Det Internationale År for Krystallografi markerer hundredåret for de første nobelpriser til von Laue og Bragg’erne, markerer det også 50-året for tildelingen af Nobelprisen i kemi til Dorothy Hodgkin i 1964, som hun modtog for kortlægningen af bl.a. penicillin og vitamin B12.

I alt er mere end 25 Nobelpriser i fysik, kemi eller medicin tildelt for opdagelser inden for krystallografi.

Efterfølges af Lysets År

Det Internationale År for Krystallografi arrangeres af International Union of Crystallography og Unesco.

Hos Unesco ser man det som en bindeled mellem Det Internationale År for Kemi i 2011 og Det Internationale År for Lys i 2015.

Fra et lager af metan – der overstiger mængden af CO2 fra afbrænding af verdens kendte fossile ressourcer – er russiske og amerikanske forskere begyndt at se langt højere udslip end tidligere.

Ved brug af en fjernstyret undervandsbåd, observationer fra fly, og både seismiske og akustiske målinger har forskerne fra University of Alaska og Russian Academy of Sciences opdaget, at udslippet af metan fra permafrosten under det Østsibiriske hav er mindst 17 millioner tons om året. Det er mere end dobbelt så højt som tidligere estimater.

Opdagelserne er offentliggjort i Nature og forskerne advarer om, at de har fundet usædvanligt brede metan-”skorstene” som er opstigende metan fra havbunden, der viser sig som runde huller i den efterhånden tynde is.

»Tidligere fandt vi lignende skorstene med en diameter på ti meter, men det er første gang, vi finder kraftfulde skorstene med en diameter på mere end 1000 meter, der bliver ved med at udsende metan,« siger en af forskerne Igor Semiletov fra det internationale arktiske forskningscenter ved University of Alaska til Independent. . Han vurderer at der er flere tusinde “skorstene” i området.

Igor Semiletov er en del af et forskningshold, der har overvåget havbunden ud for Sibirien i næsten 20 år, og han forventer, at der er flere tusinde metan-skorstene, der pumper drivhusgassen op i atmosfæren i et stadigt hastigere tempo. Isen ved Arktis forsvinder nemlig med en alarmerende hastighed, og de seneste rapporter fra det amerikanske energiministerium anslår, at Arktis vil være isfri om sommeren allerede i 2016, 86 år tidligere end tidligere klimamodeller har peget på.

De nyeste russiske og amerikanske undersøgelser har også vist, at temperaturen ved havbunden ud for Sibirien er steget med mellem 0,9 og 1,8 grader celsius over de sidste 14 år.

Forsker: Jeg er meget bekymret

For hver grad den globale opvarmning stiger, vil udslippet fra permafrosten stige og medvirke til endnu højere temperaturstigninger, og skrækscenariet er, at al metan bliver udløst, hvilket svarer til mere end den samlede mængde CO2 fra jordens kendte reserver af fossile brændsler. Om det sker er forskere over hele verden uenige om, men Natalia Shakhova, der også arbejder ved det internationale arktiske forskningscenter, lægger ikke skjul på, at hun er bekymret.

»Jeg er bekymret over den her process, jeg er virkelig bekymret. Men ingen kender tidshorisonten for det katastrofale udslip. Der er en sandsynlighed for massive fremtidige udslip indenfor de næste årti, men vi ved det ikke med sikkerhed,« siger hun til Independent.

Udslippene til atmosfæren sker især i forbindelse med storme, hvor metanbobler, der har samlet sig i vandmasserne, bliver frigivet til atmosfæren. Metan er cirka 25 gange mere klimaskadelig end CO2, men nedbrydes til CO2 og vand efter otte til tolv år.

Utilstrækkelig forankring mellem tagkonstruktion og betondæk og svage samlinger mellem remme og spær. Det er formentlig årsagen til at et kun to år gammelt tag fløj af et højhus ved Lyngby Station under stormen 28. oktober.

Det vurderer projektleder Ole Vorm fra ingeniørfirmaet Wessberg, som står for at projektere genopbygningen af taget.

»Vi er ikke klar med den endelige konklusion endnu, men hovedårsagen er, at taget blev lavet tættere uden at forankringen og samlingerne blev forstærket,« fortæller han til ing.dk.

Udover at arbejde for bygningens ejerforening er Wessberg også blevet engageret af forsikringsselskabet Tryg til at komme med en udtalelse om årsagen til uheldet, som mirakuløst ikke førte til menneskelige skader, selvom halvdelen af det omtrent 1.000 m2 store tag fløj omkring 100 meter væk og ramte rejsende og tog på den nærliggende Lyngby Station og biler på Lyngby Omfartsvej.

Ved renoveringen af taget blev det oprindelige bølgeeternittag pillet ned, og ovenpå den oprindelige tagkonstruktion blev der lagt et undertag af bræddebeklædning og derpå tagpap.

»Det giver et utroligt tæt tag, som skal ventileres for at undgå fugt og råd, så der er en ventilationsspalte langs tagrenden. Men når der pludselig kommer kraftig vind, kan der dannes et overtryk inde under taget samtidig med, at der kommer et sug på tagets yderside.«

Kombinationen af overtryk under taget og sug på oversiden betyder, at alle de gamle samlinger bliver udsat for en større belastning, end de gjorde med den gamle tagkonstruktion, hvor vinden på grund af utætheder i tagfladen kun kunne oparbejde et begrænset overtryk i tagrummet.

Svigtrækkefølgen er endnu ikke fastlagt, men Ole Vorms teori er, at et enkelt eller to brædder har løsnet sig først.

»Det kan være at den tætte bræddebeklædning ikke har været sømmet tilstrækkeligt fast. Hvis et bræt eller to så har løsnet sig, er der kommet et større hul, som vinden kunne komme ind ad. I starten betyder det, at der kommer et større overtryk under taget. Det vil gøre, at de gamle oprindelige samlinger får en meget større belastning.«

Den oprindelige tagkonstruktion, som det nye tag lå på, var lavet med tapsamlinger, der ikke er så stærke som moderne stålbeslag.

Men da taget oprindeligt blev konstrueret i 1960’erne var det helt normalt. Det blev heller ikke beregnet, hvilken vindlast taget skulle kunne klare, for det gjorde man ikke dengang.

»Dengang regnede man kun for egenlast og snelast. Det var helt normalt.«

I dag er hele tagkonstrutionen på højhuset fjernet.

»Der var stadig en del af taget tilbage efter den første storm, men vi kunne ikke nå at forstærke det, før den næste storm kom, så vi valgte at fjerne det helt.«

Wessberg er nu i gang med at lave udbudsmateriale til genopbygningen af taget. Ole Vorm regner med at udbuddet går i gang omkring 1. februar, og den vindende entreprenør kan være klar med et nyt tag cirka tre måneder senere.

Indtil det nye tag kommer op vil midlertidig isolering og en totalinddækning af taget sørge for, at beboerne på de øverste etager ikke kommer til at fryse.

Konklusionen på Wessbergs undersøgelse af årsagen til at taget kunne flyve af vil først være klar i det nye år. Og først derefter vil forsikringsselskabet Tryg tage stilling til, om de vil rette erstatningskrav mod de virksomheder, der var involveret i renoveringen af taget, fortæller storskadetaksator René Stougaard.

»Lige nu har vi ingeniørfirmaet til at fastslå den tekniske forklaring. Derefter skal vi afgøre, om vi eventuelt vil søge erstatning hos andre parter.«

Den 1. november 2013 skulle alle danske virksomheder og organisationer med et CVR-nummer være klar til at læse, hvad den offentlige sektor sendte af beskeder via Digital Post. Ellers kan der falde brænde ned, hvis en vigtig besked ikke bliver læst.

Men der er ingen lovkrav den anden vej – at staten og resten af den offentlige sektor også selv læser og besvarer Digital Post. Det fremgår af et svar fra finansminister Bjarne Corydon, på et spørgsmål fra Venstres it-ordfører Michael Aastrup Jensen.

I spørgsmålet bliver finansministeren bedt om at oplyse, hvornår man som borger og virksomhed kan forvente, at staten generelt er klar til at modtage Digital Post.

Bjarne Corydon forklarer, at alle myndigheder ligesom virksomhederne siden 1. november har skullet have en digital postkasse. Så kan de nemlig kommunikere digitalt og sikkert med andre myndigheder. Men det er ikke et krav, at myndighederne læser, hvad borgerne sender til dem digitalt.

»Med hensyn til myndighedernes parathed til at modtage Digital Post fra borgere og virksomheder, så er der ikke noget lovkrav herom. Det er derfor grundlæggende den enkelte myndigheds eget ansvar at vurdere, om de vil tilbyde Digital Post som henvendelseskanal til kommunikation fra borgere og virksomheder,« skriver ministeren i svaret.

Hos nogle myndigheder bør borgerne dog kunne forvente at kunne sende en digital henvendelse, så Digitaliseringsstyrelsen har udpeget 120 forskellige myndigheder, som fremover skal leve op til det krav. De har nu fået besked, fortæller ministeren.

Til januar vil styrelsen så samle en liste over, hvilke myndigheder, der er klar til at kommunikere digitalt med borgerne.

Spørgsmålet S 675 blev besvaret lige før juleferien, men er faktisk en opfølger på et tidligere spørgsmål fra Michael Aastrup Jensen, ud fra Version2′s artikler om myndighedernes manglende brug af Digital Post. Her svarede finansministeren, at ‘enkelte statslige myndigheder’ er blevet forsinkede med arbejdet, men det svar var Michael Aastrup Jensen ikke tilfreds med og sendte altså et nyt spørgsmål afsted.

Med Nasa’s planetjæger Kepler-satellitten har antallet af observerede planeter i fremmede solsystemer for længst passeret 1000.

Nu har forskere med jordbaserede teleskoper fået den første observation i hus af en mulig måne omkring en fremmed planet – en exomåne.

Exomåner er interessante at finde, da det formodes, at nogle af disse kan have atmosfære og være hjemsted for liv.

Konklusionen er dog ikke så sikker, at der er fuldstændigt givet, at der er tale om en exomåne. Observationen viser dog, at det med de gængse teknikker er muligt at spotte exomåner.

Efter det nu er blevet hverdagskost at opdage exoplaneter, kan det således ikke kan vare lang tid før, der kommer helt sikre observationer af exomåner.

Gravitationseffekt forstærker signalet

Det er en international gruppe af forskere anført af astrofysikeren David Bennett fra University of Notre Dame i Indiana, USA, der har fremlagt observationen af en mulig exomåne i en artikel på preprint-serveren arxiv.org.

Hændelsen har betegnelsen MOA-2011-BLG-262.

MOA står for Microlensing Observations in Astrophysics, der er et samarbejde mellem Japan og New Zealand, der anvender Mt. John Observatoriet i New Zealand.

Ved mikrolinseobservationer udnytter man, at når en stjerne eller en planet passerer ind på en linje mellem Jorden og en endnu fjernere stjerne eller planet, opstår der linsemæssig forstørrelse af signalet fra det fjerneste objekt – som det bl.a. kan forklares med Einsteins generelle relativitetsteori. Derved bliver det muligt at iagttage det, som ellers er umuligt at se.

Hændelsen blev registreret 26. juni 2011 af teleskopet i New Zealand. Andre teleskoper på Jorden blev straks adviseret, så de også kunne opsamle data.

Der er ikke nogen mulighed for at gentage observationen, som skyldes en tilfældig kortvarig konstellation af objekter på stjernehimlen, så forskerne har alene kunnet studere de data, som de fik i hus ved den pågældende lejlighed.

To mulige forklaringer

Efter at have analyseret data er astronomerne kommet frem til, at der er to mulige forklaringer på ders observation, og begge er næsten lige sandsynlige.

Den ene forklaring er som sagt, at der er tale om en måne. Den virker halv så stor som Jorden og i en afstand, der er ca. ⅛ af afstanden mellem Jorden og Solen, kredser den om en planet med en masse, der 3,2 gange større end Jupiters masse. Dette system findes i givet fald omkring 1825 lysår fra Jorden.

Den anden mulige forklaring er, at det er en lille stjerne (måske en brun dværg) med en masse på en tiendedel af Solens masse, hvorom en planet, der er omkring 17 gange så tung som Jorden (svarende til massen af Neptun), kredser i nogenlunde samme afstand, som der er mellem Jorden og Solen. Dette system skulle i givet fald befinde sig næsten 24.000 lysår borte.

Når den anden forklaring på mange måder forekommer mest tillokkende, er det fordi, der ikke kendes andre fritbevægende planeter med måner, der er halvt så store som Jorden.

Hvis den første forklaring er den rigtige, har astronomerne ikke alene foretaget den første observation af en exomåne, de har også opdaget et helt nyt planet-måne-system i Universet. Det vil altså være to nye opdagelser på en gang.

“En sådan opdagelse vil kræve meget stærke beviser”, skriver forskerne i deres artikel, som de slutter med følgende bemærkning: “Skønt vores konklusioner er usikre, vil fremtidige mikrolinse-undersøgelser være i stand til at bestemme, om der findes en stor gruppe af fritbevægende planeter med måner så store som Jorden”.

Exomånehypotesen er dog så fristende, at forskerne har indflettet ordene ‘A Sub-Earth-Mass Moon Orbiting a Gas Giant’ i titlen på deres artikel.

Hans Schjær-Jacobsen fylder 70 år i dag. Gennem sin lange karriere som lektor, docent, udviklingschef, rektor, direktør og vicedekan har han spillet en stor rolle i udbredelsen af diplomingeniøruddannelserne.

Han startede sin karriere som radiomekaniker, men brød med normen og tog en studentereksamen og dernæst på DTU, hvor han blev civilingeniør og ph.d. med speciale i computer-aided design af antenne- og mikrobølgesystemer.

Opret en konto på Jobfinder og se de nyeste jobopslag

Nu går han på pension, men fortsætter sin tilknytning til DTU Campus Ballerup med en emeritusaftale.

»I min tid som udviklingschef, konstitueret direktør og rektor på DTU Diplom, har jeg ikke haft meget tid til at forske. Det får jeg mulighed for nu. Jeg føler mig helt som ph.d.-studerende igen. Ingen bekymringer om penge og andet bøvl. Det bliver dejligt, at kunne gøre det, jeg har lyst til,« fortæller Hans Schjær-Jacobsen.

Læs også: Ny rektor på Ingeniørhøjskolen i København

Han forskning drejer sig om, hvordan man kan repræsentere usikkerhederne i større byggeprojekter, hvor det store problem er anlægsbudgetter, der bliver overskredet.

»Jeg arbejder med at udvikle andre måder at repræsentere usikkerheder end de gængse, man bruger nu,« fortæller han.

Sidste rektor for IHK
I forbindelse med den nylige sammenlægning af Ingeniørhøjskolen i København (IHK) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) spillede han to vigtige roller, idet han blev den sidste rektor for IHK og den første direktør for Center for Diplomingeniøruddannelse ved DTU.

Ved sammenlægningen blev der skabt et stærkt fundament for diplomingeniøruddannelsens fremtidige udvikling med et rekordstort optag af studerende i 2013. Forinden var optaget af ingeniørstuderende ved IHK blevet fordoblet i perioden 2008-2012.

Hans Schjær-Jacobsen var ansat ved IHK og DTU i perioderne 1995-2000 og 2005-2013. Først som lektor, senere som docent, og senere igen som udviklingschef, rektor, direktør og vicedekan.

I den mellemliggende periode arbejdede han i Danfoss som Senior Director med ansvar for global lederuddannelse. Med forståelse for betydningen af det internationale arbejde i dansk erhvervsliv bidrog han på væsentlige punkter til internationalisering af diplomingeniøruddannelsen på Ingeniørhøjskolen i København. Det blev blandt andet foldet ud i mange større nationale og internationale udviklingsprojekter omkring uddannelse, innovation og bæredygtighed og styrkede dermed en lang tradition for et tæt samarbejde mellem ingeniørstuderende og virksomheder, som er et centralt element i ingeniøruddannelsen.

Han har flere artikler, der kommer ud i løbet af 2014 og skal tale ved tre-fire konferencer, men en emeritusaftale løber kun et år ad gangen:

»I min alder tager man jo mod hver ny måned med kyshånd,« smiler han.

Læs også: Ingeniørhøjskolen i København har rekordoptag af ingeniører

Når Microsoft engang efter nytår får ny topdirektør, er der bekymringer nok at kaste sig over på Windows-fronten for Steve Ballmers efterfølger. Og i løbet af 2013 er en ny trussel kommet blæsende ind på scenen: Chrome OS.

Ifølge Amazon.com ligger to billige Chromebooks nu meget stabilt i top-3 over de meste solgte bærbare computere, mens en analytiker fra NPD Group vurderer, at Chromebooks fra januar til november stod for hele 21 procent af det samlede salg af bærbare i USA. Hver tiende solgte computer eller tablet var en Chromebook, hvilket svarer til en 50-dobling i forhold til året før. Det skriver amerikanske Computerworld, hvor journalist Gregg Keizer udpeger Chromebook-opblomstringen som rigtig dårligt nyt for Microsoft.

I 2008 og et par år derefter oplevede Microsoft på samme måde et angreb mod Windows som det dominerende styresystem på en personlig computer. Dengang blev billige netbooks med Linux pludseligt et hit, hvilket fik Microsoft til at genoplive Windows XP, tilbyde det meget billigt til pc-producenterne og lave regler for, hvad deres netbooks måtte rumme af hardware. Missionen lykkedes, så de fleste netbooks hurtigt blev solgt med Windows og derefter døde ud som fænomen.

Men denne gang har Microsoft ikke et modsvar til Googles stigende succes med Chrome OS, der groft sagt blot består af en Chrome-browser, der forbinder brugeren med Googles tjenester.

Microsoft har ikke på samme måde et cloud-baseret styresystem, der kan køre tilfredsstillende på en billig bærbar computer med skrabet hardware. Google tilbyder også Chrome-styresystemet gratis, mens Microsoft traditionelt skal tjene penge på selve styresystemet. I stedet har Microsoft fundet det nødvendigt med en stor reklamekampagne, hvor Chromebooks bliver svinet godt til. Det viser bare, at Microsoft er bekymrede over truslen, lyder analysen.

Chromebook-truslen kommer på et tidspunkt, hvor Microsoft i forvejen kæmper hårdt for at få bredt Windows ud på smartphones og tablets, men uden den store succes hvis man sammenligner med Android og Apples markedsandele.

Lægger man salgstal sammen for alle tablets og traditionelle personlige computere solgt i USA, var der Windows på 34 procent af dem i 2013 – et fald på en femtedel i forhold til året før. Tablets udgjorde 27 procent af det samlede salg, og langt de fleste af dem var fra Apple.

Det står nu klart, at Danmark sammen med Norge skal håndtere i alt 1.300 ton kemiske stoffer som nervegasserne Sarin, VX og sennepsgas hentet ud af Syrien. Det kunne blandt andre Danmarks Radio fortælle om lørdag.

De farlige, kemiske stoffer er fordelt i 274 containere, hvoraf mindst 150 af dem indeholder giftgasserne. De kemiske våben, som skal fjernes fra det syriske regime i forbindelse med en FN-resolution, skal transporteres af et dansk handelsskib og krigsskibet Esbern Snare. Operationen finder sted under dansk ledelse.

De to danske skibe vil desuden få hjælp af to norske skibe, der alle sejler fra Cypern til den store, syriske havneby Latakia. Ifølge FN-resolutionen skal de nuværende og kendte kemiske våben og giftgasser været fjernet fra Syrien inden den 31. december 2013. Planen er desuden, at den syriske præsident Bashar al-Assad skal have fjernet størstedelen af sine kemiske våben i løbet af 2014.

Ombord på krigskibet Esbern Snare vil der befinde sig et væld af eksperter i kemiske gasser, soldater fra frømandskorpset og folk fra Skat. Sidstnævnte skal kontrollere, at de afhentede containere på havnen i Latakia er de rigtige.

De værste kemikalier skal så efterfølgende destrueres på det amerikanske krigsskib Cape Ray, som lige nu ligger i italiensk farvand. Mindre farlige kemikalier skal destrueres på land. Her nævnes franske Veolia og finske Ekokem lige nu som de to mest oplagte virksomheder til at tage sig af Syriens giftlager.