Daily Archives: December 16, 2013

Den danske afdeling af CSC må endnu engang sande, at en stor dansk kunde hopper over til deres indiske nemesis TCS (Tata Consultancy Services). I en pressemeddelelse offentliggør Tryg, at forsikringskoncernen regner med at vælge TCS efter en tre måneder lang udbudsproces, hvor også CSC deltog med bud.

»En ny driftsaftale forventes indgået med TCS og vil løbe minimum fire år og sikre Tryg en tidssvarende og mere moderne it-drift med en økonomi, der lever op til tidligere udmeldte besparelseskrav,« udtaler koncernchef i Tryg Morten Hübbe.

Under alle omstændigheder ophæver Tryg kontrakten med CSC fra den 1. august 2014 og formuleringerne i pressemeddelelsen efterlader et indtryk af, at Tryg ikke har været begejstrede for sin hidtidige leverandør.

Det fremgår således, at skiftet sker på baggrund af et ønske om »at sikre bedre stabilitet og et mere tidssvarende samarbejde med en fremtidig leverandør på området.«

Har ikke været tilfredse

I et skriftligt svar til Version2 uddyber Espen Opedal, der er CIO i Tryg, formuleringerne i pressemeddelelsen.

»Der har været områder, vi ikke har været tilfredse med, men vi er også gået på markedet, fordi vores krav til stabilitet bliver højere i takt med, at vi i stigende grad ønsker at kunne tilbyde vores kunder selvbetjening,« skriver Espen Opedal i en e-mail til Version2.

I svaret fremgår det, at udbuddet blev igangsat tilbage i juni som led i en større spareøvelse. Selv CSC var i stand til at overgå sin eksisterende aftale, men valget faldt til sidst på den indiske konkurrent.

»Den nye aftale er på gode markedsmæssige vilkår, og bedre tilpasset Trygs behov for volumen og indhold. Dermed er den nye aftale mere tidssvarende og bedre økonomisk for Tryg, end den tidligere aftale. Flere leverandører, heriblandt CSC, deltog i udbuddet, og alle var i stand til at levere bedre betingelser end vores tidligere aftale. Valget faldt på TCS fordi de samlet leverede den bedste løsning,« skriver Espen Opedal til Version2.

Dermed har CSC Danmark mistet tre store danske kunder til den indiske tele-gigant i løbet af de seneste to år. Først valgte TDC at flytte sine aktiviteter fra den skandaleomsuste it-virksomhed. Og tidligere i år kunne SAS så offentliggøre, at flyselskabet ligeledes hellere så deres it blive leveret fra TCS.

CSC Danmark bekræfter i en kortfattet meddelelse, at Tryg i fredags meddelte sin afgang.

»CSC bekræfter, at Tryg – som har været kunde gennem mere end 10 år – fredag den 13. december meddelte, at de har til hensigt at underskrive en hensigtserklæring, der betyder, at fremtidige it-tjenester skal leveres af anden it-leverandør,« skriver CSC i en e-mail til Version2.

Den funktion, der gør at man kan bestemme hvilke tilladelser, man vil give til android-applikationer er forsvundet i den nyeste version af styresystemet. Det skriver Berlingske.

Funktionen, der hedder »App Ops« gør, at brugeren kan vælge om en given app eksempelvis må få adgang til adressebogen, telefonens geografiske placering eller andet. Men den er altså nu fjernet med version 4.4.2 af googles styresystem.

Dermed bliver man nødt til at acceptere de krav om adgang, der er knyttet til en relevant app, hvis man ønsker at anvende den. Man kan dog stadig se, hvad en app kræver adgang til, inden man downloader den.

Google har ikke selv skiltet med, at man har fjernet funktionen. Men Ifølge virksomheden var det en fejl, at »App Ops« overhovedet kom med i Version 4.3 af verdens mest udbredte styresystem til mobilenheder, da det endnu ikke er klart til brug og ifølge Google kan skabe problemer ved brug af bestemte applikationer.

Den amerikanske borgerrettighedsgruppe Electronic Frontier Foundation har imidlertid råbt vagt i gevær, og kaldt fjernelsen af »App Ops« for »et hul til helvede i androids sikkerhedsmodel.«

En Windows-applikation, der reklamerer med at holde brugeren opdateret om bitcoin-kursen, er faktisk Malware. Det skriver PCworld.

Hvis der i din email dukker en reklame op for applikationen ”Bitcoin Alarm”, så bør du tænke dig om en ekstra gang, inden du downloader den. Applikationen lover meget flot, at den sender kursændringer til brugeren på sms.

Men ifølge en amerikansk sikkerhedsekspert, er det malware, der er designet til at stjæle den digitale valuta.

Kenny Macdermid, der er analytiker hos sikkerhedsfirmaet Arbor Networks, har kigget nærmere på koden bag Bitcoin Alarm. Og her gemmer sig både den fjernstyrede trojaner NetWired RC og et script, der tjekker, om der er installeret sikkerhedssoftware på den relevante computer.

»Dette gratis værktøj er ikke andet en godt camoufleret malware, der bliver spammet rundt«, siger Kenny Macdermid.

Enhedslisten har indkaldt tre ministre til en forespørgselsdebat om regeringens samarbejde med den amerikanske efterretningstjeneste NSA. Det skriver Politiken.

Det drejer sig om statsminister Helle Thorning-Schmidt, forsvarsminister Nicolai Wammen og justitsminister Karen Hækkerup, der altså skal stå skoleret i folketinget 30. januar 2014. Det er Enhedslistens forsvarsordfører, Nikolaj Willumsen, der har indkaldt til debatten.

»Vi har brug for at få svar fra regeringen. Indtil nu har de ikke kunne give en garanti for, at danske statsborgere ikke bliver overvåget eller svare på, om den danske efterretningstjeneste bidrager til at overvåge statsoverhoveder og folkevalgte politikere i deres samarbejde med NSA«, siger Nikolaj Willumsen til Politiken.

I den anden ende af det politiske spektrum mener Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Marie Krarup, at Enhedslistens indkaldelse vil skade Danmark, ligesom Socialdemokratiets forsvarsordfører, John Dyrby Poulsen, kalder indkaldelsen for fagligt ubegrundet.

Teleforskere fra Aalborg Universitet går sammen med Intels danske afdeling, britiske Anite og Telenor i et nyt fireårigt projekt kaldet Virtuoso. Projektet har netop fået bevilliget 55 millioner kroner af Højteknologifonden.

Professor Gert Frølund Pedersen fra Aalborg Universitets Institut for Elektroniske Systemer er med i projektet. Han fortæller, det overordnet går ud på at sikre bedre og hurtigere mobilt bredbånd. Både i forhold til eksisterende teknologier, 4G, men også i forhold til kommende som LTE Advanced og det ikke videre definerede 5G.

»Det her går på at få udrullet noget data, der giver ordentlig dækning. Hvis du gerne vil have mobildatadækning, så duer det ikke, der er en masse huller,« siger han.

Deltagerne i projekterne byder ind med hver deres kompetencer. Intel producerer blandt andet de modtagere, der forbinder mobiltelefoner til telenettet. Anite er leverandør af trådløse test og teknologier, Telenor er netværksoperatør og så er der teleeksperterne ved Aalborg Universitet. Sidstnævnte skal bidrage med ekspertise inden for udvikling af testmodeller, så virkelige radioforhold inden for mobilt bredbånd kan emuleres på laboratorieniveau.

Det vil sige, at de radioforbindelser, som skal danne grundlag for fremtidige mobile dataforbindelser, bliver testet under realistiske vilkår, så håndsæt og mobilmaster kan levere gode dataforbindelser i en driftssituation.

»Et af de vigtige områder i det her projekt handler om realistiske test. Ikke bare i forhold til telefonen, men også i forhold til det net, den skal fungere op imod,« siger Gert Frølund Pedersen, der har en del års erfaring med at teste antenner i mobiltelefoner, blandt andet i forhold til, hvordan de bliver holdt i en menneske hånd.

Han fortæller, at der i den forbindelse er en verden til forskel på kvaliteten af et radiosignal, når det gælder tale og så datatrafik. For mens en forbedret signalkvalitet ikke nødvendigvis betyder en hørbar forskel i forhold til tale, så kan et bedre signal give mange gange hurtigere mobilt bredbånd målt i megabit. Derfor er der fokus på signalkvaliteten i forbindelse med projektet.

Et andet område, som Virtuoso har fokus på, er, hvordan fremtidens mobile bredbånd kan forbedres – både hvad angår hastighed og robusthed – set i forhold til LTE og LTE-advanced. Disse teknologier gør brug af flere antenner, metode kaldet Mimo, for at opnå væsentligt højere datarater end 3G-data.

»Hvis vi skal have en meget højere datarate, hvad kan man så gøre?,« siger Gert Frølund Pedersen. Det skal projektet forsøge at svare på.

Om projektet:
Budget: 110 millioner kr.
Højteknologifondens investering: 55 millioner kr.
Varighed: 4 år
Projektets titel: Virtuoso.

Højteknologifonden offentliggør i dag 23 projekter, som fonden investerer i alt 583 millioner kroner i. Læs hvilke her.

Torrent-trackeren med det verdensomrejsende domænenavn, The Pirate Bay, flytter igen – Denne gang til Peru. Det skriver The Register.

The Pirate Bay, der blev startet i 2003, er i nærmest konstant konflikt med forskellige myndigheder verden over, og derfor tvinges sitet ofte til at flytte til nye domæner. Efter i en periode at have været baseret i den konstituerede stat i Holland, Siint Maarten, blev piraterne jaget på porten.

Det ledte til et kort ophold på den britiske ø Ascension Island, og nu har ophavsrettens værste mareridt altså slået sig ned i Peru.

The Pirate bay har også været omkring Grønland og Island i år, og thepiratebay.pe er dermed sitets femte domæne i år.

Hvorfor bruge tid, plads og penge på 100 servere, når det hele kan svæve let og elegant i skyen?

Det spørgsmål kan finde på at vække mig tidligt om morgenen – også i weekenden. Det undrer mig nemlig gevaldigt, at it-chefer ikke for længst har indset og handlet efter, at det er så uendeligt meget mere effektivt at udnytte skyen og de mange ad libitum muligheder for adgang til blandt andet kapacitet, software og infrastruktur. For ikke at tale om de klare fordele inden for serviceaftaler. Her kan jeg, indrømmet, ligge søvnløs en helt nat ved tanken om, at man som it-chef stadig finder sig i, at serverpark, systemer og netværk kan gå ned med et brag med lange udsigter til at få det fikset.

Når jeg undrer mig, tænker jeg også på, om det mon er frygt, som er blandt årsagerne til, at it-cheferne vælger den traditionelle løsning med plads- og ressourcekrævende serverløsninger og systemer, når nu – for at gentage mig selv – det hele kan svæve i skyen med alle de mange fordele, det giver. Den tanke opstår, fordi vi i stigende grad ser, at man nu kan købe komplekse it-løsninger direkte fra butikshylden i skyen og derfor ikke længere behøver at have egne servere og systemer. Med det in mente kunne man tænke, at nogle it-chefer fik den frygtelige tanke, at deres hidtidige funktion efterhånden var udspillet.

Er it-chefen nervøs for at miste sin position i virksomheden? Agerer it-chefen konservativt, fordi den fagre nye verden kan betyde hans eller hendes jobmæssige død? Hvis det er tilfældet, så er mit budskab her til landets it-chefer, at de ikke skal frygte døden, men snarere se skyen som et kraftfuld og skalerbart it-miljø, som de som ekspert kan trække på i udviklingen og ledelsen af virksomheden. Hvordan det regnestykke hænger sammen, kommer her min forklaring på:

At it-chefen ligefrem går hen og ”dør” som en konsekvens af, at it-afdelingen flytter op i skyen, er det nok de færreste, som forestiller sig. Tværtimod sker der det, at når visse typer it bliver massevarer, så åbnes muligheden for, at it-chefen kan blive den partner i virksomhedsudviklingen, som alle virksomheder i princippet desperat har brug for. For det er jo et faktum, at it også bliver en stadig mere central brik i alle former for virksomheder, fra produktudvikling til salg og endda indlejret i selve produktet eller tjenesten.

I min verden er det på tide, at it-chefen skifter ham og går fra at være indkøber og vedligeholder af egne it-netværk til at have en mere strategisk rolle. It-chefens budget vil fremover blive en del af virksomhedens forretningsstrategi og ikke blot et vedligeholdelsesomkostningsbudget.

Men meget er op til it-cheferne selv. Vil de fortsat agere i det gamle paradigme, tænke traditionelt og agere konservativt. Eller vil de benytte sig af de nye muligheder og spille sig på banen som en central karakter i udviklingen af virksomheden?

Jeg ved godt, hvad jeg ville vælge.

Den danske it –og tele branche vender tommelfingeren nedad til gratis wi-fi i Albertslund Kommune. Det fremgår af et høringssvar til statsforvaltningen fra IT-branchen, Dansk Industri og Teleindustrien.

Albertslund Kommune råder over et veludbygget fibernet, der i dag bruges til intern kommunikation i de kommunale institutioner. Men da der er en betydelig overskydende kapacitet på netværket går planerne kort fortalt ud på at give borgerne gratis adgang til dette via wifi.
Men de tre brancheforeninger mener altså, at det vil være konkurrenceforvridende.

»Teleselskaberne er derfor af den klare opfattelse, at det påtænkte projekt med gratis wifi adgang vil indebære, at kommunen bliver udbyder af internetadgang i kommunen i konkurrence med teleselskaberne. Det vil samtidig være konkurrenceforvridende overfor teleselskaberne, idet kommunen fuldt ud finansierer udbuddet og stiller det gratis til rådighed. Det påtænkte projekt vil på den baggrund være i strid med kommunalfuldmagtsreglerne og kan derfor ikke anses for at være lovlig,« hedder det i høringssvaret fra it –og telebrancen.

Gratis wifi er ulovligt

Gratis wifi fra kommunen blev erklæret ulovligt i 2009, men hos Albertslund kommune mener man, at samfundet og internetbehovet har udviklet sig meget siden da. Kommunen er ved at udarbejde en række kommentarer til høringssvaret, som man håber vil påvirke statsforvaltningen til at give grønt lys.

»Der er sket så meget med digitalisering siden 2009, så verden har jo ændret sig. Vi vil, som vi har gjort før, forklare, at vi ikke er ude på at dække det samme behov som teleselskaberne. Det er ikke en forbindelse til at streame film, men til at tjekke vejret og bustider,« Siger Line Markert, der er advokat for Albertslund Kommune til Version2.

Statsforvaltningen går ikke videre med ansøgningen før Albertslund Kommune har kommenteret høringssvaret fra telebranchen. Ifølge Line Markert vil det ske i Januar 2014.

Læs Høringssvaret fra telebranchen her

Kryptovalutaen Bitcoin kvalificerer sig ikke som rigtige penge, lyder det fra de norske myndigheder ifølge Bloomberg.

»Bitcoin falder ikke ind under den almindelige definition af penge eller valuta. Vi har lavet nogle vurderinger af, hvad der er den rigtige og sunde måde at håndtere dette på i skattesystemet,« siger direktør i det norske skattevæsen Hans Christian Hole til Bloomberg.

De norske skattemyndigheder vil i stedet behandle Bitcoins som et aktiv og i den forbindelse opkræve en kapitalindkomstskat.

Ifølge det norske medie digi.no mener skatteadvokat Atle Melø i Deloitte Advokatfirma, at skattemyndighedernes vurdering er problematisk.

»Det er paradoksalt, at man i relation til skat sammenligner Bitcoins med ordinære betalingsmidler, mens man i relation til merværdiafgift bedømmer det som en elektronisk tjeneste og ikke som et betalingsmiddel«, siger han.

De norske skattemyndigheder oplyser dog at skattedirektoratet ikke er den myndighed der godkender Bitcoin eller ej. Det tilfalder Finanstilsynet at gøre det.

Også i Danmark er Skat ved ved at tage stilling til, hvordan Bitcoin skat betragtes i skattemæssig sammenhæng. Som Version2 tidligere har skrevet, så forventer myndigheden at komme med en udmelding inden nytår.