Daily Archives: December 4, 2013

Det finske energiselskab, Fortum har netop indviet det, de selv kalder verden største anlæg af sin art, nemlig et integreret bioolie- og kraftvarmeværk.

Det nye anlæg ved navn Joensuu bioolie-værk anvender samlet set 450.000 kubikmeter træflis og andre biprodukter fra skovdrift til produktion af både el og varme samt en bioolie. Spildvarme fra elproduktionen bruges til at opvarme bio-olie processen med.

Bio-olieanlægget arbejder med en pyrolyse teknik, hvor biomassen opvarmes til 500 grader uden ilt, hvorved de højmolekylære stoffer spaltes til små molekyler og derved bliver til gas. Gassen kondenseres herefter til en bioolie.

Ifølge pressemeddelelsen fra Fortum bruger anlægget 150.000 kubikmeter biomasse til at producere 50.000 ton bioolie med på årsbasis.

Bioolien aftages i første omgang af et andet selskabs fjernvarmeværk til erstatning for tung og let fyringsolie, men Fortum forestiller sig på sigt, at bioolien kan anvendes som råvare til forskellige biokemikalier eller som transportbrændstof.

Fortum har investeret omkring 225 mio. DKK i bio-olie anlægget og nødvendige ombygninger på de fjernvarmeværker, der skal anvende olien.

Udvikling af den nye teknologi er sket i samarbejde med Metso, UPM og VTT Technical Research Centre i Finland.

Her i landet fremstiller Aalborg Universitet sammen med et privat firma, Steeper Energy, en bioolie direkte fra biomasse på basis af en anden teknologi, nemlig hydrofraction, hvor man anvender enzymer og en særlig trykkoger-teknologi.

Fremstilling af en gas ud fra biomasse kan også ske ved en forgasning. Denne proces foregår ved at biomassen varmes op til temperaturer over 700 grader. Undervejs tilsættes ilt under kontrollerede forhold.

Innovation kan foregå som gradvise forbedringer af eksisterende processer eller ved radikal nytænkning. Gradvis innovation er oftest nemmest at gennemføre, mens radikal innovation er nødvendig når den gradvise innovation ikke står mål med udfordringernes størrelse.

I dansk landbrug skete der i løbet af 1980’erne radikale ændringer i dyrkningssystemerne med indfasning af en meget større andel af vintersæd, der via en længere vækstsæson kunne udnytte en større del af solindstrålingen og sikre højere udbytter.

I 1990’erne skete radikale ændringer i landbrugets husdyrgødningshåndtering, som krævede omfattende investeringer i øget opbevaringskapacitet, men til gengæld sikrede en bedre gødningsudnyttelse og en langt mindre næringsstofbelastning af vandmiljøet. Det var en afgørende faktor for at sikre en halvering af nitratudvaskningen, samtidig med at afgrødeudbyttet blev fastholdt.

Bortset fra disse eksempler på radikal innovation har den øvrige udvikling i landbruget været præget af gradvise ændringer af enkeltprocesser med fokus på enten et lidt højere udbytte eller en lidt mindre miljøpåvirkning. Og ofte med en modsætning mellem effekter på udbytte og miljø, som det f.eks. er tilfældet med kravet om, at gødskning med kvælstof skal holdes under det økonomisk optimale niveau. Kvælstofnormerne i planteavlen har bidraget til en reduceret nitratudvaskning, men til gengæld vurderes de årligt at koste landbruget 0,5-1,0 mia. kr. i udbyttetab.

Vi mener derfor, at det er på tide at satse på fornyet radikal innovation i landbruget for at udvikle mere ressourceeffektive produktionssystemer, der på samme tid kan øge udbyttet og reducere miljøpåvirkningen. Som vi eksemplificerer i det efterfølgende, er der nogle åbenlyse muligheder for at udnytte nye kombinationer med høst-, lagrings- og bioraffineringsteknologier. Men som det altid er tilfældet med radikal innovation, vil det kræve betydelige investeringer i forskning og udvikling samt i nyt materiel og processer i landbrug og følgeindustri.

Efterafgrøder er et centralt miljøværktøj i dansk planteavl, som korrekt anvendt kan reducere nitratudvaskningen betydeligt og sikre en kulstoflagring i dyrkningsjorden. Men mange landmænd har svært ved at se fidusen i efterafgrøder, som giver dem ekstra udgifter og besvær. Og de bliver trukket i tilladt kvælstofgødskning til den efterfølgende afgrøde, uden at de altid kan se positive gødningseffekter af efterafgrøderne. Produktionen af biomasse på de over 200.000 ha efterafgrøder er ganske begrænset og bidrager ikke til at løse behovet for mere bioenergi.

Men der er muligheder for at gøre tingene mere smart til gavn for både produktion og miljø. Ved at høste kornet tidligere, f.eks. ved strippehøst, kan vækstperioden for efterafgrøder øges med nogle meget vigtige uger. Det vil yderligere sænke nitratudvaskningen og øge biomassen af efterafgrøden, så den vil kunne høstes og udnyttes til biogas, foder eller andet.

Tidligt høstet korn kræver gastæt lagring, men til gengæld kan opnås et højere foderudbytte. Øget udbytte af efterafgrøder vil, ud over længere vækstsæson, også forudsætte gødskning eller brug af kvælstoffikserende efterafgrøder. Men hvis afgrøden høstes og udnyttes, forventer vi ikke, at det vil øge nitratudvaskningen i forhold til i dag, hvor efterafgrødens kvælstof efterlades på marken over vinteren.

Endelig vil der kunne spares penge ved strippehøst af kornet og ved samlet høst af halm og efterafgrøde til brug i f.eks. biogas. Hvis efterafgrøder på den måde kan blive en salgsafgrøde, kan landmændene blive medspillere i en udvikling, der gør efterafgrøder til en forretningsmulighed frem for bøvl.

En endnu mere radikal ændring af foderproduktionen vil være at skifte fra kornproduktion til græsproduktion. Den intensive husdyrproduktion vil dog fortsat have brug for letfordøjelige fodermidler. Det gælder især for enmavede dyr som grise og fjerkræ. Græsset skal derfor først fraktioneres og behandles i et bioraffinaderi. Proteinfraktionen og lettilgængelige kulhydrater fra bioraffineringen kan udnyttes direkte til foder, og faktisk har proteindelen fra kløver og græs en meget gunstig aminosyresammensætning. De resterende fiberfraktioner vil kunne udnyttes til energi og materialer eller som kvægfoder.

Græsser har en lang vækstsæson og potentiale til at producere ca. dobbelt så meget biomasse pr. arealenhed som kornafgrøder, der ikke producerer noget i et par af sommerens bedste måneder. Dermed kan vi fastholde vores høje fødevareproduktion, mens den ekstra biomasse kan udnyttes til energi og materialer. Og ændringen vil vel og mærke medføre en kraftig reduktion i nitratudvaskning og pesticidforbrug, samtidig med at jordens kulstofpulje øges.

Endelig giver det også en mulighed for at kunne reducere importen af sojaskrå, der nu er det gængse proteinfoder. Faktisk kan en dansk kløvergræs eller lucernemark producere to-tre gange så meget protein som en tilsvarende sojamark i Sydamerika, og på langt mere miljø- og klimaskånsom vis.

Vi oplever i landbruget en betydelig frustration over de nuværende stramme økonomiske og reguleringsmæssige tøjler, der begrænser udviklingen i erhvervet. Samtidig kan samfundet med rette forvente en mere miljø- og klimavenlig landbrugsproduktion.

En løsning på dilemmaet kommer ikke af sig selv, og slet ikke ved gradvise ændringer i landbrugsproduktionen. Der er brug for nye boller på suppen – nytænkning i alle led. Og der er muligheder for at revolutionere dansk landbrug til gavn for økonomien, beskæftigelsen, naturen, miljøet og klimaet.

I første omgang er der brug for betydelige investeringer i at demonstrere og dokumentere nye produktionssystemer, hvor forskellige nye koncepter for direkte udnyttelse eller bioraffinering afprøves. Og hvor der kan dispenseres fra uhensigtsmæssige regler og regulering. Den fortsatte gradvise forbedring af landbrugsproduktionen evner ikke at løse udfordringerne.

En ny prognose forventer, at en meget stor del af de danske vindmøller kobler ud for ikke at blive beskadiget, når stormen i morgen fejer hen over landet.

Prognosen kommer fra konsulentfirmaet Conwx, der har vindmølleejere som kunder og hjælper dem med at forudsige strømproduktionen.

Nøjagtig hvor mange møller der lukker ned og i hvor langt et tidsrum er svært at svare på. Et skud fra hoften fra meteorolog Peter Holst fra Conwx lyder på, at højst 20 til 30 procent af vindmøller vil være koblet ud samtidig, men at en langt større andel vil koble fra på et eller andet tidspunkt under stormen.

Både vindmøller på land og havmøller ventes ifølge prognosen at koble ud.

Sikkert er det, at produktionen af vindkraft bliver meget svingende. For når vindmøllerne ikke kobler helt ud, betyder den kraftige vind, at de producerer på livet løs.

Prognoserne nu tyder på, at vinden rammer hele landet og med styrker, der kommer i nærheden af, hvad vi oplevede under stormen 28. oktober. Samtidig er temperaturen cirka ti grader lavere. Da kold luft har en højere massefylde end varm luft, indeholder vinden mere kinetisk energi, hvis vindhastighederne bliver lige så høje. Det er med til at hæve vindmøllernes produktion i den periode, hvor vingerne snurrer.

»Usikkerheden ved denne storm er mindre end ved stormen i oktober, da ingen havde set, at der ville blive slået vindhastighedsrekord. Denne gang kommer der et gigant-skalasystem ind,« påpeger Peter Holst.

Også i Sverige og Tyskland forventer Convx, at vindmøller vil koble ud under blæsevejret. Samtidig forudser andre prognoser produktionsrekord i f.eks. Storbritannien, netop på grund af det høje energiindhold i vinden.

Under stormen 28. oktober havde Energinet.dk ikke forventet, at vindmøllerne ville koble ud. Men det skete alligevel for bl.a. begge havmølleparker på Horns Rev samt Rødsand havmøllepark.

Det er ikke selve vindhastigheden, som skader vindmøllerne. Derimod slider det voldsomt, når vinden varierer rundt om møllen, f.eks. hvis vingerne bliver påvirket af langt kraftigere vind over narvhøjde end ved bunden af møllen.

Da ingeniør Stephan Mølvig, Cowi, for et års tid siden fandt en video på nettet om en drone, der blev brugt til fredelig forhold, var han helt solgt:

»Jeg var dybt fascineret. Det så så nemt ud og den her video rendte jeg rundt på gangene i Cowi og viste til gud og hvermand. De var virkelig imponerede, og det var lige så meget deres reaktion som min egen, der overbeviste mig om, at det da måtte være et værktøj, vi kunne bruge.«

Opret en jobagent og få direkte besked om job, der matcher dig.

I dag løser Cowi opgaver, som tidligere ville have krævet en helikopter eller et fly, f.eks. for Greve-Solrød Forsyning, hvor en tyve minutters overflyvning giver et overblik over et område, hvor der deponeres slam.

»Man kan foretage de observationer, man ellers skulle have et fly eller helikopter til billigt og nemt. Det er i virkelighed det, der er pointen. Vi løfter os 100 meter op i luften, hvor vi har så meget større overblik.«

Stephan Mølvig arbejder nu fuldtid med droner:

»Jeg skabt mit eget arbejde, og det er en unik chance for en ung ingeniør at få lov at kaste sig ud i et markedsområde, som er fuldstændigt uopdaget Der er ikke nogen i Cowi ud over mig og nogle ganske få andre, der ved noget droner. Det er et marked, der hele tiden kommer med overraskelser. Vi er kun lige i starten af en revolution.«

Ligesom DSB gjorde det tidligere på dagen, har nu også Banedanmark varslet ændringer af køreplanen torsdag og fredag. Det betyder, at der torsdag fra kl. 9 kun kører fjerntog i Jylland og på Fyn en enkelt gang i timen, mens det samme gør sig gældende på Sjælland fra kl. 12. Fjerntogene kører normalt hver halve time.

På Kyst- og Øresundsbanen kører togene dog hver 20. min.

Trafikdirektør i Banedanmark, Peter Svendsen, siger, at Banedanmark har valgt at reducere antallet af tog på fjernbanen, såvel som S-banen, fordi passagerne så får mulighed for at planlægge deres rejse i god tid.

»Vi følger stormvarslerne tæt, og vil løbende melde ændringer ud,« siger han. Kun i yderste tilfælde vil Banedanmark indstille driften i hele landet.

Søværnet kan se frem til at få udvidet sin værktøjskasse med endnu et inspektionsskib, der skal sikre en fleksibel løsning af opgaverne især i de arktiske områder.

Købet er aftalt i det nuværende forsvarsforlig, men bliver nu formelt sat i værk gennem et aktstykke. Det lyder på 513 millioner kroner, og ministeriet forventer at have skibet til sin rådighed fra ultimo 2016, så det kan komme i operativ tjeneste fra 2018.

Søværnet har i forvejen to inspektionsskibe i samme klasse kaldet P570 Knud Rasmussen og P571 Ejnar Mikkelsen. De har været i operativ tjeneste siden henholdsvis 2008 og 2009. De to skibe er bygget af Karstensens Skibsværft A/S i Skagen, men det er endnu ikke afklaret, om det nye skib også bygges der, oplyser værftet til Ingeniøren.

Det nye skib skal afløse den sidste inspektionskutter i Agdlek-klassen og vil blandt andet give bedre sødygtighed, større udholdenhed og mulighed for at lave flere typer opgaver fra fiskeriinspektion over patruljetjeneste til bekæmpelse af forurening, skriver ministeriet. Samtidig kan skibene bruges i internationale opgave, hvis det er nødvendigt.

Skibsklassen er udstyret med helikopterdæk, men har ingen hangar. Det betyder konkret, at forsvarets helikoptere kan lande på dækket og have kortere ophold (se video), men skibene kan ikke medbringe helikopter som sådan.

Skibet er udstyret med en 76 mm kanon og inkluderet i prisen er 40 millioner kroner til et ildledelsessystem, som også overvejes til de to øvrige skibe. Om de to skibe får systemet, vil afhænge af de igangværende analyser af forsvarets opgaver i Arktis, skriver Forsvarsministeriet.

*Deplacement: 1720 tons
*Længde: 71,80 meter
*Bredde: 14,6 meter
*Dybgang: 5 meter
*Motor: 2 x B&W ALPHA 8L27/38 på hver 2720 kW ved 800 rpm.
*Fart: 17 knob
*Rækkevidde: 3000 sømil
*Besætning : 18 mand, men mulighed for op til 43
*Bygges af Karstensens Skibsværft A/S, Skagen.

Knud Rasmussen-klassen er baseret på det samme system af modulære containere, StanFlex, der indgår på andre af forsvarets skibe. Skibene har to containerpositioner, hvor søværnet alt efter den konkrete opgave kan bevæbne skibene yderligere med eksempelvis antiubådstorpedoer og/eller Evolved Sea Sparrow missiler.

I den nye anskaffelse indgår også moduler, der kan bruges til udlægning af flydespærringer samt udstyr til forskningsstøtte og søopmåling.

Forsvarsministeriet anslår de samlede levetidsomkostninger for skibet til én milliard kroner over 30 år.

Alle S-tog bliver taget ud af drift fra torsdag aften klokken 21, lyder det allerede nu fra DSB forud for stormen Bodil. Samtidig er også Intercity-toget mod Bornholm aflyst torsdag, mens der fredagen bliver kørt med langt færre S-tog end normalt.

Har man planlagt at benytte sig af S-togene torsdag og fredag, skal man bevæbne sig med en god portion tålmodig og tjekke køreplanen, inden man begiver sig mod stationen. DSB aflyser hele torsdag tre S-togslinjer og indstiller driften fra kl. 21, medmindre DMI’s varsel pludselig ændrer sig radikalt.

Desuden kører S-tognene på lav damp fredag, og DSB forventer først, at driften vil være normal igen natten til lørdag. Tjek derfor Rejseplanen.dk hjemmefra.

Oversigt over køreplan torsdag

-Linje B kører mellem Hillerød og Høje Taastrup hvert 10. minut
-Linje C kører mellem Klampenborg og Frederikssund hvert 10. minut
-Linje F kører hvert 10. minut
-Linje Bx, E og H kører ikke
-Efter kl. 19 kører S-togene hvert 20. minut. Linje F kører dog hvert 10. minut.
-Fra kl. 21 indstilles S-togstrafikken måske

Oversigt over køreplan fredag

-Linje A kører mellem Farum og Køge hvert 20. minut
-Linje B kører mellem Hillerød og Høje Taastrup hvert 20. minut
-Linje C kører mellem Klampenborg og Frederikssund hvert 20. minut
-Linje F kører hvert 10. minut
-Linje Bx, E og H kører ikke
-Fra kl. 13-19 regner vi med at køre hvert 10. minut på linje A, B, C.

Midt i en ophedet debat om stigende temperaturer på jordkloden, hvor man næsten kan høre Jordens iskapper smelte, viser det sig nu, at indlandsisen på Grønland var langt mindre for 3.000 år siden end i dag.

Det skriver Videnskab.dk på baggrund af en forskergruppe, som har målt på indholdet af aminosyrer i gamle muslingeskaller. Skaller, som indlandsisen har skubbet sig foran, når isen har udvidet sig eller trukket sig tilbage.

Analyserne viser, at indlandsisen for mellem 3.000 og 5.000 år siden lå 20 kilometer længere tilbage, end den gør i dag. Forskergruppen i Grønland har den danske ph.d. og geolog Ole Bennike fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus) med.

Muslingeskallerne har også vist, at det først var, da havstrømmene blev varmere for 5.000 år siden, at isen på Grønland for alvor begyndte at smelte, og ikke, som tidligere antaget, da luften blev varmere for 10.000 år siden. Ole Bennike uddyber:

»Med vores nye teknik kan vi se, at perioden lå for mellem 5.000 og 3.000 år siden, hvilket er senere, end vi umiddelbart troede,« siger han til Videnskab.dk.

Alt i alt betyder det, at indlandsisen faktisk er vokset frem til i dag. Og det afkræfter den tidligere konklusion om, at Indlandsisen allerede er blevet irreversibel – og altså ikke kunne udvide sig mere.

Syre afgør liv

Forskerholdets gennembrud ligger i at kigge på forholdet mellem L-aminosyrer og D-aminosyrer. På den måde kan man beregne, hvornår de nu døde muslinger var i live, skriver Videnskab.dk.

»Det er en teknik, som man normalt bruger til at lave dateringer mellem 50.000 år og 2.000.000 år tilbage i tiden. I vores studier har vi dog lykkedes med at se på en meget kortere tidsskala ved at analysere forholdet mellem L- og D-formen af aminosyren asparaginsyre, der omdannes hurtigt,« fortæller Ole Bennike.

Ud over at teknikken med indholdet af aminosyre i skallerne nu vender debatten om smeltende poler på hovedet, har den sparet forskergruppen mange penge. Sammenlignet med en kulstof-14-analyse, der koster 3.000 kroner pr. prøve, kan den nye syretest gøres for 200 kroner, fortæller Ole Bennike.

Indlandsisen dækker 1,7 millioner kvadratkilometer og indeholder hele 2.850.000 kubikkilometer is. Dermed er 80 procent af Grønlands overfladeareal dækket af isen, der har en tykkelse på to til tre kilometer, skriver Videnskab.dk.

Alle virtualiserer for tiden, og det er jo sjovt. Jeg har selv brugt Virtualbox meget i privaten, og
her på det seneste er mit mailserver-projekt udviklet på en Debian Linux kørt under Virtualbox.
Jeg har lavet et par fejl under projektet, og her har det været guld at kunne lave snapsnots som man
kan spole tilbage til.

Jeg har et par simple spørgsmål til jer, som jeg meget gerne vil have mere feedback på. Når jeg skal lave virtuelle Linux maskiner, hvad er så godt og hvad fungerer dårligt? Jeg har generelt god erfaring med Virtualbox, men jeg ved jeg burde kigge mere på Vmware og KVM.

Et sidespørgsmål er om hvordan man konverterer mellem de tre virtualiseringsmetoder, og kan man nemt lægge en “færdig” virtuel maskine på rigtig jern sidenhen?

Som I kan gætte er jeg lidt af en “nybegynder” i virtualisering, men er snyde-hammer-nysgerrig

/pto

P.S. Virtualbox til Linux har vist pt. en fejl på Debian. Den brokker sig og bag en meget kryptisk fejl gemmer “bare”, at den gerne vil have at root kører “chown root:root /usr /usr/lib”. Pudsig fejl.

2013 går på hæld og analysehusenes mange forudsigelser om det globale it-marked skal stå sin prøve. Det anerkendte analysehus IDC har netop udsendt deres tredje revidering af prognoserne for 2013-salget af pc’ere i forhold til 2012, skriver Networkworld.

IDC lagde i begyndelsen af året ud med en prognose, der varslede et procentvis fald på 1,3 procent i forhold til året før, men måtte allerede i maj justere de forventninger til et fald på 7,8 procent, der i august blev yderligere dramatiseret til 9,7 procent.

Nu melder IDC ud, at salget af pc’ere for 2013 ender på 314 millioner enheder, hvilket svarer til et fald på 10,1 procent i forhold til salget i 2012, som i forvejen var et nedgangsår for pc-producenterne.

For 2014 forudsiger IDC , at pc-salget vil lide under en yderligere nedgang med 3,8 procent og ramme et antal omkring 302 millioner enheder, hvorefter tendensen forventes at stagnere og langsomt forbedre over de næste år.