Daily Archives: December 4, 2013

Windows 8 har nu haft godt et år til at brede sig på det globale PC-marked, men har i lang tid måttet kæmpe mod succesen, som forgængeren stadig nyder godt af. Således viser den nyeste opgørelse af markedsandele inden for styresystemer fra analyse-sitet Net Applications, at Windows 7 i november måned voksede mere end Microsofts nyeste styresystem.

Den mærkværdige tendens kan skyldes, at mange større organisationer i længere tid har planlagt en opdatering til Windows 7. Samtidig opfordrer Microsoft virksomhederne til at gennemføre den planlagte opdatering, simpelthen for at få udraderet Windows XP inden det mere end tolv år gamle styresystem lægges i graven den 8. april 2014. Det skriver TechCrunch.

Tallene viser mere konkret, at Windows 8’s andel er faldet i november måned med 0,87 procent mens andelen af brugere, der har installeret den nyere 8.1-udgave, har opvejet dette tab ved at stige 0,92 procent. Det giver ifølge TechCrunch en akkumuleret stigning på bare 0,05 procentpoints for 8.x-styresystemerne.

I samme periode er Windows 7 vokset med 0,22 procentpoints af det samlede marked, hvilket bidrager yderligere til styresystemets suveræne etter position på markedet med 46,64 procent.

De danske bankers fælles udbyder af kort- og digitale betalingsservices er sat til salg, og nu indsnævres feltet af interesserede købere til 15 selskaber, der forventes at kunne overtage Nets for den nette sum af ti milliarder kroner. Det skriver Berlingske.

Berlingske har sine oplysninger fra TV 2 Finans, der beretter, at også den amerikanske kreditkort-gigant MasterCard er med i den afgørende fase. Især skulle den hårde budkrig, dog stå mellem kapitalfondene EQT, Nordic Capital og Bains.

Salget af Nets, der ejes af over 200 danske og norske banker, sker som en konsekvens af, at ingen af ejerne vil poste større beløb i at udvikle selskabet i fremtiden, hvor kampen på betalingsmarkedet vil komme til at stå mod eksempelvis it-giganten Google.

Det kan være forfriskende at kaste sig over et nyt programmeringssprog, selvom det stadig er C++, Java, C# og Javascript, der trækker læsset på lønsedlen. De seneste år er der for alvor kommet gang i opblomstringen af nye sprog, som spænder fra specifikke nicher til mere generelle funktionsorienterede sprog.

Computersweden har samlet en liste over syv af de nye sprog, som lige nu får opmærksomhed, og listen spænder fra sprog, som endnu ikke er sluppet fri, til en enkelt, som mange nok har hørt om, men måske ikke prøvet.

Elixir er et funktionsbaseret sprog, som bygger på Erlang og kan tale sammen med Erlang, men åbner for nogle muligheder, som Erlang ikke er født med.

Elm er endnu et funktionsbaseret sprog, hvor outputtet er webkode i form af HTML, CSS og Javascript, men blandt andet giver mulighed for statiske typer.

Bloom er et programmeringssprog, som udspringer af et forskningsprojekt på UC Berkeley om at skabe et sprog til cloud computing-tidsalderen. Bloom skal gøre det lettere at arbejde med distribuerede systemer og data, hvor man ikke kan forvente, at programkode udføres i en forudsigelig rækkefølge.

Rust er et sprog, som er designet til at være robust og blandt andet forhindre, at man får indført sikkerhedshuller i form af bufferoverløb.

Orange Script er et scriptsprog, som kører på Javas virtuelle maskine og kan bruge Javas biblioteker, men understøtter funktionsbaseret programmering.

Wolfram Language er endnu ikke klar i en færdig udgave, men med matematikeren Stephen Wolfram som bagmand kan vi forvente et sprog, der giver mulighed for at arbejde med data og programmering på en måde, som vil tiltale matematikere og andre, som er mere interesseret i output end i klasser og objekter.

Dart blev introduceret for et par år siden af Google som et bud på et sprog, der kan gøre programmering af webapplikationer bedre ved blandt andet at rette op på nogle af de faldgruber, der kan give problemer i avancerede Javascript-applikationer.

Har du fundet et nyt sprog, som du mener, flere programmører bør stifte bekendtskab med? Eller bør programmører holde sig til velafprøvede sprog, som i hænderne på dygtige programmører kan alt det, de nye sprog lover?

Der er masser af konkurrence på markedet for Android-telefoner, men sjældent banebrydende nye ideer. Derfor har den russiske Yotaphone vakt opsigt ved at have en ekstra skærm på bagsiden, der bruger e-ink-teknologi, kendt fra for eksempel Amazons e-bogs-læsere.

Version2 skrev om telefonen og interviewede firmaets danske kommercielle direktør, Lau Geckler, for et år siden, og nu er telefonen klar til at komme til salg. Det fortalte Yotaphones direktør, Vlad Martynov, onsdag morgen på et pressemøde.

I løbet af december rammer telefonen fem store lande, herunder Tyskland og selvfølgelig Rusland, mens antallet af markeder, hvor man kan købe telefonen, stiger til 20 inden udgangen af marts måned, herunder Danmark. Det bliver dog over nettet via en international netbutik.

Den vejledende pris bliver 499 euro, altså 3.750 kroner, plus moms, og for de penge får man som nævnt to skærme samt specifikationer i middelklassen, sammenlignet med andre producenter.

Processoren rummer to Krait-kerner på 1,7 gigahertz, og der er to gigabyte RAM og 32 gigabyte indbygget lagerplads. Den ’normale’ skærm på forsiden er på 4,3 tommer og på 720 x 1280 pixels. På bagsiden sidder en lige så stor e-ink-skærm på 360 x 640 pixels, som kan vise tekst og billeder i gråtoner, men som til gengæld ikke bruger batteri, når den er tændt. Dermed kan man altid have klokken, næste kalenderaftale, et bykort eller noget helt tredje på skærmen.

E-ink-skærmen er ikke trykfølsom, men et felt under skærmen giver mulighed for forskellige fingerkommandoer.

Batteriet er på 1.800 milliamperetimer, hvilket den ekstra e-ink-skærm burde kunne hjælpe til at få til at række et stykke vej. Til sammenligning har en Samsung Galaxy 4 – med større skærm og kraftigere processor – et batteri på 2.600 mAh, og Samsung Galaxy 4 Mini, som har 4,3-tommer skærm ligesom Yotaphone, har 1.900 mAh til rådighed.

Tykkelsen er én centimeter, lidt mere end den typiske telefon på grund af den ekstra skærm, og vægten er landet på 146 gram. En iPhone 5S er til sammenligning 7,6 millimeter tyk og vejer 112 gram.

Firmaet bag Yotaphone, Yota Devices fra Moskva, er en del af teleudbyderen Yota og fik succes med at producere dongles til mobilt bredbånd. Det banede vej for telefonprojektet, der har været tre år undervejs. Yota Devices er en lilleput sammenlignet med Samsung, Apple og de andre kendte producenter, men det har netop været en fordel, fortalte Lau Geckler til Version2.

I store virksomheder når den slags nyskabelser sjældent igennem den lange, bureaukratiske godkendelsesproces, vurderede han, baseret på sine tidligere job i blandt andet HP’s printerdivision.

Den danske realkreditkoncern Nykredit har angiveligt så¨store vanskeligheder med at tilpasse et it-system, at de nu efter tre års tilpasning og udvikling, er tæt på helt at droppe systemet, hævder kilder tæt på sagen ifølge Berlingske.

Berlingskes anonyme kilder fortæller, at systemet indtil videre har kostet realkreditinstituttet et større trecifret millionbeløb, og at det koster en halv million om dagen at holde projektet i live.

Det er it-systemet Finacle, der er specialdesignet til at styre det meste af en bank-organisation, som Nykredit har brugt tre år på at tilpasse sin egen forretning.

Nykredit har endnu ikke meldt noget officielt ud, men ifølge Berlingskes kilder er beslutningen allerede taget internt. Ligeledes skulle realkreditinstituttet have hyret konsulentfirmaet McKinsey samt revisionshuset Deloitte til at gennemgå projektet og vurdere, om det bør lukkes.

Nykredit har ikke ønsket at udtale sig til Berlingske om de konkrete detaljer i forhold til it-systemet.

Det er ikke nødvendigvis den direkte vej til bedre indlæring, hvis eleverne i folkeskolen sidder med en iPad i hånden. Den nye Pisa-undersøgelse viser at elever, der har adgang til en iPad, får dårligere karakterer, end deres skolekammerater, som ikke har, skriver DR Nyheder.

Ligeledes viser undersøgelsen, at elever, der har adgang til iPads, men ikke gør brug af dem, også får bedre karakterer, end de aktive tablet-brugere.

Det får to eksperter til at kritisere iPad-brug i folkeskolerne. De beskriver det som en ‘hovedkulds implementering’, som bunder i, at de digitale hjælpemidler i undervisningen har været et prestigeprojekt for politikerne.

Ifølge Jeppe Bundsgaard, der er lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, har fokus ikke været på, hvordan lærerne skulle bruge teknologien konstruktivt i undervisningen. I stedet er de offentligt indkøbte iPads mange steder bare blevet rullet ind over skolerne, mener han.

»Det er ikke teknologien i sig selv, som gør det. Det handler om at skabe en progressiv undervisning, hvor lærerne vejleder mere end de formidler. Det er svært, men der kan teknologi hjælpe. Man kan ikke sige, at lærerne skal undervise med teknologier. De skal først og fremmest undervise godt og så inddrage teknologier. Det har mange steder lidt været målet, at de bare skulle bruge teknologien,« siger Jeppe Bundsgaard til DR Nyheder.

Han får opbakning af Morten Misfeldt, som er lektor ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet, der dog også mener, at man ikke skal overfortolke tallene. De digitale hjælpemidler i undervisningen er nemlig stadig så nye, at underpræstationerne kan tilskrives, at lærerne stadig skal lære at undervise ud fra en iPad.

Da det er første gang, at iPads optræder i Pisa-undersøgelsen, påpeger eksperterne også, at det kan være svært at sige noget konkluderende om tendenserne ved brugen af iPads i undervisningen endnu.