Daily Archives: December 20, 2013

Allerede før de store kraftværker hos f.eks Dong Energy og Vattenfall for alvor er begyndt omstillingen fra kul til biomasse, er den danske efterspørgsel så høj, at vi importerer stort set alle træpiller fra udlandet. I alt 1,898 millioner tons.

Det viser en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Force Technology blandt 48 producenter, forhandlere og importører af træpiller. Kun én procent af det danske forbrug bliver dækket af danske træpiller, men resten især kommer fra Baltikum og i stigende grad fra Rusland og Tyskland.

For 11 år siden så virkeligheden helt anderledes ud. I 2001 dækkede de danske træpiller 43 procent af det hjemlige forbrug, men i dag er møbelproduktionen hårdt ramt økonomisk, og en del af produktionen er flyttet udenlandsk. Derfor mangler der savsmuld og spåner til at producere træpillerne billigt, og produktionen er 90.000 ton mindre end for 10 år siden.

Træpiller dækker nu fire procent af den samlede, danske energiforsyning. Det er en femdobling i forhold til for 11 år siden. Stigningen finder i disse år især sted på kraftværkerne. Avedøreværkets Blok 2 havde rekordforbrug i 2012. I de kommende år ventes en endnu voldsommere stigning på importen af træpiller, fordi Dong Energy og Vattenfall gør klar til en voldsom ombygning af en lang række værker til at fyre med biomasse i stedet for kul.

Omstillingen venter endnu på, at politikerne fastlægger den forsyningssikkerhedsafgift, der skal afgøre om omstillingen kan betale sig.

Hos private sker der også en stigning i forbruget af træpiller, fordi flere udskifter især oliefyr med træpiller.

I dag udgør det private forbrug en fjerdedel af det samlede forbrug, og stadig flere kører til Tyskland for at købe træpiller med kun syv procent i moms.

Tre afgangsprojekter inden for maskinteknologi modtog i tirsdags Maskiningeniørernes Initiativfonds M-pris. Det skete ved Maskinteknisk Selskabs 100 års jubilæum, der blev fejret i IDA-huset i Københan. Et af projekterne er udført af diplomingeniør Thomas Pedersen fra DTU Diplom i samarbejde med Frømandskorpset og Forsvarets Materiel Tjeneste. I projektet har Thomas Pedersen konstrueret en lyddæmper, der er betydelig lettere og mere effektiv end de hidtidige.

»Vi vil gerne inspirere maskiningeniørstuderende til at lave nogle spændende projekter, der også har en innovativ og erhvervsmæssig interesse,« fortæller formanden for fonden, Mads Peter Schreiber om baggrunden for prisuddelingerne.

Se de nyeste job på Jobfinder her

De tre modtagere af M-prisen får 10.000 kroner og et diplom, som de kan hænge på væggen.

»Vi bedømmer efter tre kriterier. Vi ser på den faglige nyhedshøjde. Derefter lægger vi rigtig meget vægt på, om der er en erhvervsmæssig interesse i produktet. Til sidst ser vi på, om det er en velskrevet rapport, der letforståeligt tager hånd om alle væsentligheder og adresserer alle spørgsmål, der kunne være om produktet,« fortæller Mads Peter Schreiber.

Tito Andrillo fra DTU Mekanik, som har lavet afgangsprojekt om numerisk modellering af termisk inducerede elasto-plastiske forhold ved hjælp af finite element metoden. Prisen er sponseret af ATV-SEMAPP (Selskabet for Maskinteknisk Proces- og Produktionsteknik).

Dmytro Shabalin fra Aalborg Universitet har i samarbejde med Brüel & Kjær Sound & Vibration Measurements A/S lavet afgangsprojekt om ‘Teoretisk og eksperimentel sammenligning af punkt-mobilitetsmålemetoder’. Projektet, der gav karakteren 12, er udført i samarbejde med Brüel & Kjær Sound & Vibration Measurements A/S samt tyske Secop GmbH.

Thomas Pedersen, vil du kort fortælle, hvad dit projekt går ud på?
En kammerat foreslog mig at lave en lyddæmper til Forsvarets rifler. En, der vejer mindre end dem, de bruger i dag. Der gik hurtigt ged i det, da man ikke må fremstille lyddæmpere i Danmark. Så efter en lang proces i Justitsministeriet måtte jeg til en svensk våbenfabrikant, da der er helt andre regler der. Dog fik jeg faktisk lov til at producere den i Danmark, men den melding fik jeg en måned efter min eksamen.

Der gik hurtigt ged i det, da man ikke må fremstille lyddæmpere i Danmark.
Thomas Pedersen, diplomingeniør

Bliver den sat i produktion?
Nej, det er en prototype, som stadig er i Sverige hos våbenmekanikeren. Vi har dog haft den til nogle tests her i Danmark. Det viste sig desværre, at den var alt for dyr at producere. En normal, funktionel lyddæmper koster mellem 2500 og 6000 kroner. Alene det rør, jeg fandt frem til ville være bedst at bruge, koster 14.000 kroner. Så det kan slet ikke betale sig desværre. Det var mest for lige for at se, om det kunne lade sig gøre.

Hvad betyder det for dig at få sådan en pris?
Det betyder selvfølgelig meget. Det er jo et tegn på, at der er udover mig er andre, der synes, det er spændende. Jeg ved, hvor meget mine studiekammerater har knoklet, og hvor dygtige de er, så det er jo en ære at vinde over dem.

Hvorfor tror du, du har vundet?
Det tør jeg slet ikke engang gætte på. Man vil jo bruge det som en appetitvækker for at få flere til at blive maskiningeniører. Mit projekt er ret drengerøvsagtigt og rammer nok ret bredt.

Hvad skal pengene bruges på?
Jeg har faktisk næsten kun lige fået at vide, at jeg har vundet, så jeg ved det ikke endnu faktisk. Det var en ret stor overraskelse.

Vil du fortsætte med at beskæftige dig med militære produkter?
Nej. Jeg synes, det her var spændende, men jeg har ingen ambitioner om at fortsætte den vej. Jeg sidder hos Brüel & Kjær Sound & Vibration Measurements A/S nu og laver mikrofoner til forskellige målinger.

Bærbare computere skal kunne oplades med en hvilken som helst producents omformer. Det er ønsket fra standardiseringsorganisationen IEC, hvis flere end 70 medlemslande har været til stemmeurnerne med standard 62700 i hånden. Den skal bane vejen for universalstikket.

Standarden angiver dimensionerne på omformerens ladestik, som tilsluttes computeren. Det har hidtil været udformet efter computerfabrikantens egne specifikationer, og det har givet mange varianter på markedet.

Foreløbig er der opbakning fra medlemslandene, hvor mindst halvdelen har sagt ja og dermed vedtaget en teknisk specifikation, som er første skridt på vejen mod en mere fast national standard, fortæller den danske nationalsekretær i IEC og projektchef i Dansk Standard René Nielsen.

»Der skal to tredjedel af stemmerne til for at få den store forkromede model igennem, som bliver til en national standard. Men en teknisk specifikation kan være et trin op ad stigen mod konsensus,« siger han.

Fra dansk side sidder blot Stofa med i det AV-udvalg, der byder ind med sin holdning om laptop-ladere til Dansk Standard, og eftersom ladestik ikke er virksomhedens kernekompetence, har Danmark i dette tilfælde valgt at stemme blankt.

Men, understreger René Nielsen, Dansk Standard er selvfølgelig interesseret i udvikling, der kan føre til mindre elektronikskrot f.eks. ved at mindske antallet ladere og kabler i hjemmet.

»Dette spørgsmål ligger bare i andre udvalg end det, der har været involveret i standarden om ladestik. Derfor ser jeg også på, hvordan sådan et forslag her kommer omkring miljøudvalgene,« siger han.

Den tekniske specifikation bliver udgivet i maj 2014, og herefter forventer René Nielsen, at den får mindre end tre år på bagen, før landene gør klar til en ny afstemning, der skal give større konsensus, så standarden bliver ophøjet til f.eks. europæisk og international standard.

»Det er hverken klogt eller dygtigt at sende noget i udbud uden at have kompetencerne til at styre det. Jeg forventer, at Banedanmark får styr på, hvordan man håndterer en totalentreprise. Ellers skal de ikke lave sådan et udbud igen.«

Så kontant var meldingen fra transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) på et samråd om Banedanmarks håndtering af reparationen af jernbanebroen over Limfjorden torsdag. Reparationen blev forsinket, den polske stålleverandør blev fyret, og Banedanmark lagde sag an totalentreprenøren, MT Højgaard.

Ministeren mener, at ideen med at sende opgaven i udbud som totalentreprise var god. Det var udførelsen til gengæld ikke. Ledelsessystemet i Banedanmark var efter ministerens udsagn ikke gearet til opgaven, fordi Banedanmark ikke er vant til at udbyde projekter i totalentreprise.

Folketingsmedlem Karsten Lauritzen (V) havde indkaldt til samrådet, og han mente slet og ret, at Banedanmark ikke havde kompetence til at kontrollere arbejdet. Derfor stod Banedanmark svagt over for MT Højgaard og var fra start ikke i stand til at vurdere, hvorvidt entreprenørens tilbud var realistisk.

Pia Olsen Dyhr fastholder trods sin kritik af Banedanmark, at MT Højgaard har det største ansvar i sagen, hvilket er årsag til sagsanlægget.

Opgaven var fra start præget af ubesvarede spørgsmål og problemer, viser en rapport fra rådgivningsfirmaet Emcon. Banedanmark havde for travlt med at sende arbejdet i udbud og glemte at sætte spørgsmålstegn ved, om tilbuddet fra MT Højgaard var urealistisk fordelagtigt.

Broen blev påsejlet i 28. marts 2012 og genåbnet 29. april i år, fem måneder forsinket. Den polske leverandør af broklappen var da blevet fyret to gange og arbejdet i stedet udført af to nordjyske virksomheder.

Karsten Lauritzen havde inden samrådet forlangt ‘personalemæssige’ konsekvenser hos Banedanmark, men ministeren vil ikke give mere end kritik og en løftet pegefinger.

For få år siden forventede mange energianalytikere stigende olieimport hos verdens største forbruger, USA. Sådan gik det ikke. Ind fra højre kom den teknologiske industrialisering af hydraulisk frakturering af skiferformationer over store dele af USA. Det har skabt en enorm vækst i produktionen af gas og – ikke mindst – skiferolie.

Men ifølge det amerikanske energiagentur, EIA, kan det blive en kort opblomstring. Agenturet anslår fald i sin nye rapport, Annual Energy Outlook 2014, at USA’s egen olieproduktion allerede topper i 2019.

Produktionen af olie fra amerikanske felter eksempelvis i delstaten North Dakota, har oplevet en historisk stigning de senere år, men vil fra 2020 falde stille og rolig igen, lyder det.

Til gengæld er der også i USA masser af gas. Ifølge EIA vil produktionen af naturgas internt i USA blive ved med at stige de kommende årtier. Fra 2012 øges produktionen med 56 procent fra 2012 og topper ved godt 1060 milliarder kubikmeter årligt (37,6 tcf).

Modsat Europa har amerikanerne haft held med at erstatte flere kulfyrede kraftværker med naturgasfyrede. Udviklingen vil fortsætte, og EIA anslår, at naturgas omkring 2035 vil være et mere udbredt brændsel i elproduktionen end kul med 35 procent af kapaciteten mod 32 for kul.

Mens udviklingen har ført til billigt kul og som en konsekvens af rent økonomisk betingede nybyggerier af kulkraftværker i Europa, har det til gengæld haft en positiv effekt på det amerikanske CO2-udslip fra elsektoren, fordi gassen giver lavere emissioner.

Energiagenturet noterer sig dog, at en del af nettoeffekten vil blive opslugt af dalende produktion fra atomkraftværker. Det vil blandt andet blive erstattet med gas, hedder det.

USA var et af de eneste lande, der ved det seneste COP19-møde kunne dokumentere faldende CO2-udslip, hvor andre I-lande som Japan, Australien og Tyskland mødte op med stigninger.

Samlet er det amerikanske CO2-udslip faldet til under 2005 niveau, og det vil fortsætte. i 2020 og 2040 vil de samlede emissioner være henholdsvis 9 og 7 procent under 2005-niveauet, anfører EIA. Flere eksperter fra blandt andet Harvard mener dog, at faldet er overdrevet, og at USA blandt andet på grund af metanudslip fra gas- og olieproduktionen reelt har højere udslip af drivhusgasser.

Hanggliding – på dansk også kaldet drageflyvning – er som bekendt en form for svæveflyvning, hvor man bruger kroppens vægt til at styre. Ifølge Wikipedia stammer hangglideren oprindeligt fra amerikanske forsøg på at styre en rumkapsel til at lande på et bestemt sted inden for atmosfæren.

Derfor er det ret overraskende at støde på en artikel i Ingeniøren, som beskriver teknikken ved hanggliding i mange detaljer, længe før Nasa havde problemer med at lande rumkapsler. Dagens spørgsmål i den historiske julekalender er derfor, hvor tidligt vi var ude med den artikel?

Der er tale om et referat af et foredrag, som professor A. du Bois-Reymond holdt for det tyske Fysiske Selskab i Berlin. Her beskrev han bl.a. fuglenes svæveteknik, som i modsætning til deres ’flagren’ kan ske ‘uden Udfoldelse af nogetsomhelst Arbejde’. Den metode har en vis Hr. Lilienthal med held søgt at efterligne, fremgår det. Efter en række forsøg er det lykkedes for Lilienthal at foretage flydeture på 4-500 meter.

‘Ved disse Forsøg har det vist sig, at Styringen er meget simplere end man skulle tro, det er nok at krumme sig lidt således at Tyngdepunktet flyttes til siden for at gøre en Drejning til samme Side.’

‘Lilienthal har drevet det til i enkelte tilfælde at gøre en hel vending og flyve ned, samme sted han gik ud fra. Det synes, at disse Forsøg ikke adskille sig kvalitativt fra Fuglens Sejlflugt.’

Nej, og de adskiller sig heller ikke principielt fra senere tiders hanggliding – omend nok kvalitativt.

Hvornår bragte vi historien?

Se svaret i julekalenderen 21. december

Svar på spørgsmålet 19. december

Vi skrev om verdens største trawler i 1934.

København omstiller inden længe de sidste områder fra dampbaseret fjernvarme til klimavenligere fjernvarme baseret på vand og genbrugsvarme fra Amagerværket.

Den fysiske forudsætning er en 330 meter lang fjernvarmetunnel, der forbinder Amagerværket med København K. Selve boringen af tunnelen, der bare tager nogle få måneder, går i gang efter nytår, og lige nu sidder ingeniørerne hos Niras, der rådgiver Hofor, Hovedstadens Forsyningsselskab, og regner og tegner på udbudsmaterialet til forbindelsen.

Fra især at være en måde at føre større kloakrør på, er pipejacking eller tunnellering, hvor der fræses hul i kalken med et fræsehoved, som tunnelmaskinen sammen med de stålarmerede betonrør skubber frem gennem undergrunden, ved at brede sig ud til afløbs- og fjernvarmetunneler.

»Potentialet med metoden er enorm. For man kan komme frem, hvor andre giver op, som her under Københavns Havn. Man slipper for at grave, hvilket er en stor fordel, når man skal under motorveje, jernbaner og havne,« siger civilingeniør Simon Holm fra Niras, der også har brugt metoden til at etablere bassinledninger ved skybruds- og klimasikring.

Den jord og kalk, der fræses ud, fjernes ved hjælp af en vogn, der kører inde i tunnelen, og som transporterer jorden tilbage til startskakten, hvor materialet bliver løftet op og kørt væk.

Fjernvarmetunnelen, hvor der både skal være plads til varmerør og en passage, hvor driftsteknikere kan gå gennem tunnelen fra skakten ved Kulturhuset på Islands Brygge til skakten ved Falckhuset på Kalvebod Brygge, får en diameter på tre meter og bliver anlagt 20 meter under terræn eller seks til ti meter under havbunden.

Tunelleringsmetoden ’åben eller lukket front med trykluft’ er netop beregnet på sårbare områder under grundvandsspejlet.

»Tunellering er et vækstområde. Metoden er smart til bynære områder, hvor det er svært at grave op,« siger Simon Holm.

Det er den 3,4 kilometer lange bassinledning, der bliver Danmarks største afløbstunnel, et eksempel på. Den bliver tunnelleret 15 meter under Vigerslevparken, hvor den skal mindske antallet af overløb fra Damhusåen. Damhusledningen får en kapacitet, der ved kraftige regnskyl kan transportere 15.000 liter vand sekundet.

I 2015 bliver den nye fjernvarmetunnel sluttet til hovedstadens eksisterende fjernvarmenet i Thorshavnsgade, og hvorfra den i 2016 kommer til at forsyne beboere og erhverv i indre by med klimavenlig fjernvarme fra både Amagerværket og Avedøreværket.

»Når vi i fremtiden skruer op for varmen, vil vi undgå at skade klimaet. Den nye tunnel er et vigtigt skridt i den retning,« siger Hofors projektleder, John C. Weiergang Olsen.

Den politiske ballade om, hvad der skal ske med Danmarks radioaktive affald, får konsekvenser for nedrivningen af de nukleare anlæg på Risø, der vil levere langt hovedparten af atomaffaldet.

Et slutdepot skulle have været klar i 2012, men en afklaring har lange udsigter, og det begynder at presse den statsejede virksomhed Dansk Dekommissionering (DD), der har til opgave at rydde op efter 40 års dansk atomeventyr.

»Vi kan ikke afslutte dekommis­sioneringen af de nukleare anlæg endeligt, før der er fundet en løsning på, hvad vi skal gøre af affaldet. Det kræver, at der er et sted at håndtere og opbevare affaldet,« siger Ole Kastbjerg Nielsen, administrerende direktør i DD.

Mere komplekst end forventet

Siden et enigt folketing i 2002 satte gang i etableringen af et dansk slutdepot, er enigheden forduftet, og de seks udpegede kommuner ønsker hverken et slutdepot eller et mellemlager, der i efteråret er foreslået som en mulig midlertidig løsning. Den tredje mulige løsning, eksport, er urealistisk før om minimum 15-20 år, siger eksperter.

»For os er der ingen forskel på et mellemlager og et slutdepot. Vi ønsker ikke at have affaldet,« siger borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) fra Struer, som er en af de udpegede kommuner.

Det politiske smøl betyder nu forsinkelser i nedrivningen af de to største og teknisk mest krævende projekter: forsøgsreaktoren, DR3, samt Behandlingsstationen, hvor DD håndterer alt atomaffald. Tidsplanen på vej mod den planlagte afvikling af DR3 i 2018 er allerede overskredet, og projektet med Behandlingsstationen kommer ikke på tegnebrættet, før der er en afklaring om deponering. Imens vokser affaldslagrene på Risø, der slet ikke er konstrueret til langtidsopbevaring af radioaktivt affald. Lagrene er allerede udvidet én gang og skal måske udvides igen.

»Det her viser med al tydelighed, at opgaven med det begrænsede danske affald er betydeligt mere kompleks og formentlig dyrere, end man har forestillet sig,« siger Tarjei Haaland, der er klima- og energi­politisk medarbejder i Greenpeace og følger affaldssagen tæt.

Svært at holde på personalet

Forsinkelserne betyder, at det kan blive svært at fastholde personale med kendskab til Risøs anlæg. Samtidig kan det true økonomien i projektet. Siden 2003 har dekommissioneringen årligt kostet 72 millioner kroner i gennemsnit i drifts- og projektudgifter, og 58 procent af den oprindelige bevilling på knap 1,4 milliarder 2013-kroner er brugt med de sværeste opgaver tilbage. Risø skal være et såkaldt green field – dvs. ryddet for anlæg og affald – i 2023, og selv om Ole Kastbjerg Nielsen er optimist i forhold til at holde den maksimale økonomiske ramme på godt 1,8 milliarder 2013-kroner, giver han ingen garantier.

»Driftsudgifterne vil falde med tiden, når projekterne bliver færdige, men det er klart, at på et tidspunkt vil en manglende beslutning om den langsigtede løsning få betydning for vores samlede udgifter,« siger Ole Kastbjerg Nielsen.

Lone Kornøv, professor ved Aalborg Universitet, fremhæver, at det er gået for stærkt med blandt andet udpegningen af de seks depotkommuner. Det giver nu problemer.

»Vi ved fra andre kontroversielle sager, at hvis ikke man får inddraget de relevante aktører som borgere og eksperter i tide, kan sagen trække ud med risiko for forsinkelser af projektet,« siger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra den politisk ansvarlige, minister for forebyggelse og sundhed Astrid Krag (SF).

Flere kommuner har ytret ønske om at tilbyde gratis internet til borgere og turister. Albertslund har et forslag om kommunalt udbudt wifi til behandling i statsforvaltningen, og Frederiksberg kommune arbejder i skrivende stund på et lignende.

Men det er en rigtig dårlig ide, mener Jakob Willer, der er direktør i teleselskabernes brancheorganisation Teleindustrien.

»Det er en helt skæv udvikling. Hvis kommunerne skal til at ligge i konkurrence med teleselskaberne, vil det rode fuldstændigt op i den måde, som vi har etableret digital infrastruktur i Danmark på«, siger Jakob Willer til Version2.

Flere kommuner på vej

Line Markert er juniorpartner i advokatfirmaet Horten, der har mange af landes kommuner på klientlisten. Og hun mener, at der er endnu flere, der er interesserede i kommunalt finansieret wifi

»Jeg har drøftet konkrete tanker med fem-ti kommuner, og de taler så med andre kommuner. Vores vurdering er at 25-30 procent af kommunerne er interesserede i dette her«, siger Line Markert til Version2.

I 2009 vurderede statsforvaltningen at gratis wifi fra kommunen var i strid med loven med en henvisning til, at det vil være konkurrenceforvridende. Men den vurdering håber flere kommuner altså nu at gøre op med eller komme uden om.

I Albertslund kommune er planerne om gratis wifi baseret på en overskudskapacitet fra et fibernet, som kommunen alligevel vil rulle ud til anden brug. Niels Carsten Bluhme er direktør for miljø- og teknikforvaltningen i Albertslund kommune. Og han mener ikke, at teleselskaberne har noget at frygte.

»Det kan slet ikke måle sig med det, som teleselskaberne leverer. Vi snakker om en relativt svag kapacitet omkring byrum, der vil kunne bruges til at læse et par mails eller andet. Vi forsøger ikke at konkurrere med teleselskaberne«, siger Niels Carsten Bluhme til Version2.

Men hos Teleindustrien køber man ikke argumentet om, at kommunerne ikke vil konkurrere med branchen.

»Det argument tror jeg ikke på. Disse her kommuner vil tilbyde gratis wififorbindelser. Hvis det ikke er direkte konkurrence med teleselskaberne, så ved jeg ikke, hvad det er«, siger Direktør Jakob Willer.

Kommuner sidder på hænderne

Teleindustrien og IT-Branchen har i et høringssvar til statsforvaltningen meldt ud, at man bør stå fast på, at kommunalt finansieret wifi er ulovligt og konkurrenceforvridende. Albertslund kommune skal kommentere på det i januar måned, og først derefter vil statsforvaltningen gå videre med sagen.

Og advokat Line Markert vurderer, at sagen vil få betydning for de planer, som andre kommuner eventuelt går rundt med.

»Der er jo en del kommuner der sidder på hænderne. Blandt andet fordi, at der har været så meget medie omtale på dem, der har forsøgt sig. Så vil man hellere lade andre stikke næsen frem, og så afventer man, hvordan det går«, siger Line Markert til Version2.

Ifølge Version2s oplysninger vil Frederiksberg kommune søge om tilladelse til at udbyde gratis wifi i 2014.

Ingeniørforeningen, IDA, sælger en tredjedel af sine aktier i Mediehuset Ingeniøren A/S.

Baggrunden er omlægningen af avisernes mediestøtte til platformsneutral produktionsstøtte. Her betyder det såkaldte ejerskabskriterium, at organisationer som IDA i fremtiden højest må eje totredjedele af medievirksomheden, hvis dets medier skal være støtteberettigede.

Salget af aktier får som konsekvens at Nyhedsmagasinet Ingeniøren, ing.dk og version2.dk vil kunne modtage produktionsstøtte, der giver medierne samme vilkår som kommercielle konkurrenter. Denne økonomiske ligestilling er afgørende for at sikre mediernes fortsatte evne til at sætte teknologisk dagsorden i det offentlige rum.

»Ingeniøren og dets søstermedier har en nødvendig rolle i det danske medielandskab, hvor publicistisk drevet journalistik sætter brede teknologiske dagsordner og undersøger de samfundsmæssige effekter, teknologien har. Derfor har vi truffet beslutningen om at sælge nogle af vores aktier, hvorved vi sikrer mediernes forretningsmæssige evne til at konkurrere og skaber et sundere økonomisk grundlag,« siger adm. direktør i Ingeniørforeningen, IDA Carl Aage Dahl.

De nye indehavere af aktierne er de to uafhængige pensionskasser ISP og DIP, der begge har ingeniører som deres kunder. Det nye ejerskab betyder, at der også fremover bliver produceret uafhængig journalistik, som er fundamentet for den høje troværdighed, som Ingeniørens medier har i dag.

»Vi ved, at vores medlemmer sætter utrolig stor pris på Ingeniøren og dets søstermedie, og vi ved også, at læserkredsen med interesse for teknologi, forskning og samfund er langt bredere end IDAs medlemmer. Derfor er jeg glad for, at vi nu skaber grundlag for at fastholde og udbygge mediernes stærke profil,« understreger Carl Aage Dahl.

Ingeniørens chefredaktør, Arne Steinmark, glæder sig over aftalen.

»Nu kan vi koncentrere os om både at konkurrere på lige fod med vore kolleger i branchen og fortsat have kræfter til at prioritere landets mest begavede teknologijournalistik, der medvirker til, at vores politikere træffer de bedste beslutninger,« siger han.