Daily Archives: December 16, 2013

Derfor skal it-afdelingen acceptere dette BI-bøvl















Der er mange gode grunde til, at der investeres massivt i nye BI-løsninger i disse år. 

Den teknologiske udvikling har betydet, at eksempelvis tablet-apps, sociale medier, mobile devices og big data åbner for helt nye muligheder på BI-fronten, og det afspejler sig i markedets omsætning.

Gartner har vurderet, at det globale marked for business intelligence-software vil vokse med syv procent i år, så det i alt omsætter for 79 milliarder kroner.

I 2016 ventes den omsætning at være steget til næsten 100 milliarder kroner.

“Selv om det er et modent marked og har været en CIO-topprioritet i årevis, er der fortsat en masse efterspørgsel. Enhver virksomhed har en række områder – som HR, marketing, social og så videre – hvor man endnu ikke er startet med BI og analytics,” lyder forklaringen fra Gartner.

Kender du til dette?
Men selv om mange nye muligheder er kommet til, er der stadig nogle klassiske udfordringer, som enhver it-organisation kæmper med på BI-fronten.

Det er blandt andet det klassiske problem med, at it-afdelingen og forretningen ikke synger helt den samme sang – eller er aligned, som det hedder på moderne dansk.   

Det kommer blandt andet til udtryk ved, at man ikke formår at kommunikere med hinanden på en måde, så man rent faktisk omsætter forretningens ønsker og behov til konkrete, brugbare BI-løsninger.

Og endelig er der problemet med, at helt op til 80 procent af BI-indholdet i nogle organisationer bliver til via såkaldte skygge-applikationer, typisk regneark, som det ikke er it-afdelingen, der har stillet til rådighed.

Forrester BI-rådgiver Boris Evelson skriver derfor i et blogindlæg, at man bør forholde sig til den praktiske virkelighed som it-afdeling.

Fortsættes …

Posted in computer.

Så mange kilo elektronik smider du ud








På verdensplan står den gennemsnitlige borger for 7 kg e-affald om året, men allerede sidste år smed hver dansker 22 kg ud, skriver dr.dk. De danske tal for 2013 er ukendte.

Samlet set smed danskerne 125.000 ton e-affald til lossepladsen i 2012.

Elektronisk affald indbefatter blandt andet køleskabe, fjernsyn, tv, mobiltelefoner, computere, skærme og legetøj. Kort sagt: alt med et batteri eller en ledning.

I 2017 vil årets samlede e-affald på verdensplan kunne fylde så mange 40-ton lastbiler, at de kunne nå trekvart rundt om ækvator, fastslår en rapport fra StEP ifølge dr.dk.

Det vil være en forøgelse på 33 procent over fem år.

StEP - Solving the E-Waste Problem - er et FN-initiativ, som skal sætte behandlingen af e-affald på dagsordenen. Målet er bæredygtige løsninger og et øget genbrug.

Et interaktivt kort over verdenslandenes e-affaldsudledning skal vække befolkningen og politikerne, mener folkene bag StEP-initiativet.

“Selvom der er vi kender meget til de negative miljø- og helbredsmæssige konsekvenser af primitive genbrugsmetoder af e-affald, så har manglen på letfordøjelig data gjort det svært for folk at forstå problemets størrelse,” siger StEPs executive secretary Ruediger Kuehr til dr.dk.

Posted in computer.

CSC mister igen stor dansk kunde








Forsikringskoncernen Tryg har besluttet at opsige sin driftsaftale med CSC til fordel for den indiske opkomling TCS (Tata Consultancy Services).

I en kortfattet meddelelse sparker Trygs koncerndirektør Morten Hübbe samtidig til sin nu forhenværende driftsleverandør med en kommentar om, at den ventede aftale med TCS vil “sikre Tryg en tidssvarende og mere moderne it-drift med en økonomi, der lever op til tidligere udmeldte besparelseskrav”. Tryg henviser også til, at man ønsker sig “bedre stabilitet” i ydelserne fra sin it-leverandør.

Fyringen af CSC som driftsleverandør kommer efter en tre måneder lang udbudsrunde, hvor CSC også har givet sit bud på en forlængelse – et bud som altså ikke er faldet i Trygs smag.

Samarbejdet med CSC stopper 1. august 2014, og den nye aftale med TCS vil ifølge Tryg løbe i minimum fire år.

Tryg oplyser ikke, hvilken størrelse hverken den hidtidige eller den kommende aftale har rent økonomisk.

Da CSC i 2011 var ramt af en langvarig arbejdskonfllikt, var Tryg blandt de kunder, som åbent fortalte om de problemer, som konflikten skabte for forsikringskoncernens kunder.

Computerworld arbejder på at få en uddybende kommentar fra Tryg og CSC.

TDC og SAS er blandt de firmaer, som tidligere har droppet deres samarbejde med CSC til fordel for Tata.

Læs også:

CSC Danmark fyrer igen: 200 stillinger nedlægges i Danmark

CSC Danmark får nyt kæmpe underskud

Dansk CSC-chef stopper efter uenighed

Posted in computer.

Pc’en er slet ikke død – den lever bare længere






Dell world 2013


Dell world 2013





Austin, Texas: Samuel Burd, Dells Vice President for Personal Computing Product Group, kender godt forudsigelserne fra Forrester, IDC og alle de andre, som lover pc’ens snarlige undergang.

“Men det er vist kun folk på kysterne her i USA, som tror, at iPad kan bruges til alt. Andre, som skal lave noget arbejde med deres maskiner, bruger stadig Windows-computere. Skal du lave en bil eller et design, skal du have hestekræfter og store skærme,” forklarer han om sin optimisme da vi møder ham på Dells årlige konference i Austin, Texas.

Det er i sig selv ikke et overraskende budskab fra en mand, som lever af at skabe computere i et firma skabt af den personlige computer; et firma som dog nu er i gang med en større transformation.

Læs også: Michael Dell: Her er Dells 4 vigtigste mål

Men troen på computere som et levedygtigt område er ikke baseret på ønsketænkning, understreger Samuel Burd og fortæller, at folk ofte shopper på tværs af Dells produkter: Lidt bærbare der, noget enterprise-storage der og så lidt sikkerhed der.

“Faktisk kommer to tredjedele af vores kunder ind via en Dell pc som den første oplevelse med vores firma. Og så opdager de, at Dell faktisk er et ok produkt – og så køber de servers og services,” fortæller Samuel Burd om sammenhængen mellem Dells dybe rødder i pc-verdenen og så de nuværende og nye kunder.

“Det er vist kun folk på kysterne her i USA, som tror, at iPad kan bruges til alt”

Da jeg spørger, om ikke hans fortælling om hardware – inklusive budskabet om at Dell i år tjente flere penge på pc-salget end sidste år – mudrer Michaels Dells budskab, om at Dell nu er et enterprise-selskab, slår Samuel Burd ud med armene som for at vifte mit argument væk. Han har tydeligvis hørt det før:

“Det er, som om analytikerne vil have, at vores pc-salg absolut skal falde, for at vi er et ægte enterprise-firma. Men de ting er uafhængige af hinanden. Vi arbejder med åbne standarder og undgår lock-in for kunderne. I stedet kan folk få hvad som helst ind og kombinere mellem vores hardware og software,” fortæller han om balancen mellem hardware og de services, som Dell gerne vil være førende på.

Med den logik kunne Dell i princippet sælge computere med tab og så satse på opsalg senere, men det afviser Samuel Burd med et grin som “et usundt forhold i længden”.

Kunder vil stadig have hardware
I steder oplever Dells pc-boss Samuel Burd, at kunderne stadig fokuserer på hardware.

“Men også i hardware og software. Kunderne er interesseret i konvergens af enheder. Folk går jo rundt med 2, 3 eller 4 enheder – derfor er der et ønske om at begrænse det. Så kodeordene er mobilitet, kraft og keyboards. Måske ikke for alle, men det er populært lige nu hos os,” siger Samuel Burd og fortsætter:

“Folk med rigtigt mange enheder har stadig pc’en som en hub for alle deres enheder. Også selvom de bruger tjenester på nettet. Og så er maskinerne nu ofte så kraftige – og suppleres af andre enheder – at de lever længere.”.

Nettet har i øvrigt også, ifølge Burd, skabt interesse for et andet pc-produkt fra Dell: Kryptering.

For i efterdønningerne af Snowden-afsløringerne oplever Dell en øget interesse for deres sikkerhedsløsning, som krypterer filerne, og hvor nøglerne er hos kunden.

Posted in computer.

Opfordring: Brug en time på at kode med denne app






Codecademy - hour of code


Codecademy - hour of code











Efter en time med denne app vil du være motiveret til at lave din egen app.

Det er groft sagt, hvad Codecademy lover med sin nye nye iPhone-app: ”Codecademy: Hour of Code.”

Med app’en kan du lære de mest basale kodetrick, hvilket forhåbentligt kan danne basis for, at du inden længe kan lave den næste Angry Birds eller Candy Crush.

Vil skabe forståelse for kode
Ifølge Codecademy er formålet med app’en, at den skal introducere brugeren for de grundlæggende koncepter, der ligger bag de apps, vi bruger på vores telefoner, og de websites, som vi besøger, når vi er på internettet.

“Med app’en vil du lære at forstå de grundlæggende strukturer bag kode, når du ser dem,” skriver Codecademy selv om app’en på iTunes.

Codecademy har siden 2011 eksisteret som en internetskole, hvor folk på en hurtig, let og sjov måde kan lære at kode, og ifølge den britiske avis The Guardian har Codecademy siden stiftelsen fået tilført 12,5 millioner dollar i kapital, svarende til omkring 67 millioner kroner.

Og ligesom lektionerne på Codecademys hjemmeside er app’en også inddelt i lektioner, der hurtigt kan gennemføres og har et “spil-element”, der motiverer brugeren til også at tage den næste lektion.

Appens målgruppe er uden tvivl nybegynderne. Folk der som skribenten bag denne artikel har meget lidt eller absolut ingen erfaring med at kode.

Du skal dog ikke gøre dig nogle illusioner om, at du efter blot en time i selskab med app’en vil være i stand til at skabe din egen app. 

Men motivationen er sandsynligvis større, og det samme er din forståelse for kodernes bagvedliggende logik.

Del af stort projekt
Hour of Code-app’en er dog blot en del af et langt større initiativ ved navn Computer Science Education Week, hvor temaet i år er “Hour of Code”. Det bliver arrangeret af non-profit-organisationen Code.org, der opfordrede især unge amerikanere til at bruge en time i løbet af den forgangne uge på at lære at kode.

Også det kendte online-universitet Khan Academy har lavet en hel sektion, der er helliget “Hour of Code”, og både Apple-butikker og Microsoft-butikker afholdte i løbet af sidste uge gratis kodetimer, hvor folk kunne komme ind fra gaden og få undervisning.

Fortsættes …

Posted in computer.

Virksomhed ville droppe emailen: Her er resultatet















Tilbage i 2011 meddelte den franske it-gigant Atos, at emailen skulle sendes i graven.

Selv om det dengang skabte store overskrifter, har Atos efterfølgende forklaret, at visionen om en virksomhed, der har afskaffet interne emails, tager tid at realisere.

Der findes ganske vist mange nye teknologier til moderne kommunikation og samarbejde, men det gode gamle @ lader sig ikke erstatte uden videre.

I et blogindlæg skriver Forrester-rådgiver Phillipp Karcher om, hvad man kan lære af Atos’ projekt Zero Email.

Her er Atos i dag
Han peger på, at selv om der er mange undersøgelser, der viser, at vi bruger meget tid på emails, så må man også acceptere, at det at skrive og læse beskeder er en vigtig del af det at arbejde, ligesom man også fortsat har et behov for at sende beskeder til specifikke modtagere.

Derfor mener han ikke, at målet bør være helt at afskaffe emailen.

“Jeg mener, at det giver mere mening at have et mål om at optimere beskederne og samarbejdet i virksomheden, hvilket involverer en kombination af værktøjer – i stedet for helt at afskaffe alle emails.”

Phillipp Karcher mener dog også, at Atos’ Zero Email tjener det formål, at det fokuserer på at reducere den generelle mængde beskeder, medarbejderne skal forholde sig til.

Han fortæller, at Atos med 76.000 medarbejdere stadig har lang vej igen, før man kan konkludere, at de interne emails er udryddet.

“Men Atos har også succeshistorier om individuelle forretningsafdelinger og teams, der opnår fordele som eksempelvis hurtigere svar-tider på hjælp i SAP-miljøet,” lyder det i blogindlægget, hvor det også fremhæves, at der i dag generelt sendes færre emails internt i Atos.

Fortsættes …

Posted in computer.

Google på vej med helt ny søgefunktion til din smartphone








Google har store planer inden for søgeteknologier og vil i løbet af det kommende år især lægge vægt på udviklingen af en talebaseret søgefunktion.

Udviklingen af de talebaserede søgninger – hvor man blot kan fremsige sit ønske til telefonen – bliver først og fremmest rettet mod Googles egen smartphone-platform, Android.

Også Apples iOS er mål for udviklingen.

“Målet er, at folk kan anvende søgefunktionen på samme måde på begge platforme [Android og iOS. Red],” lyder det fra Google-talsmand Krisztina Radosavljevic-Szilagyi til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

Ifølge hende skyldes udviklings-arbejdet, at tale-kontrol af telefonen er ‘mere naturlig’ og praktisk end den traditionelle funktion, hvor vi anvender skrift til at styre smartphonen.

“Det bør være muligt at spadsere gennem livet og bare fremsige en hurtig sætning til sin telefon,” siger Krisztina Radosavljevic-Szilagyi.

Det vil eksempelvis være praktisk, hvis man har hænderne fulde med tasker, nøgler, en paraply eller hvad man nu står med.

“Med den måde, som vi i dag anvender teknologi på, er det efter vores mening simpelthen bare nemmere at få tingene hurtigt gjort med talestyring,” siger Krisztina Radosavljevic-Szilagyi.

Her er udfordringerne
En af de store udfordringer er, at talestyrede søgninger i dag er alt for upræcise og kræver alt for direkte kommandoer.

Google arbejder derfor på at udvikle den talebaserede søgealgoritme til at blive mere præcis og mere samtale-baseret.

Ligeledes skal teknologierne være bedre til selv at regne sammenhænge ud.

For eksempel skal det være muligt for en bruger først at spørge: “Hvor langt er der til Holstebro?” og dernæst “Hvad er temperaturen der?”

Her skal søgemaskinen selv kunne regne ud, at det andet spørgsmål sigter mod samme geografiske område som det første spørgsmål, selv om det ikke nævnes specifikt.

“Interaktionen skal være mere naturlig,” siger Krisztina Radosavljevic-Szilagyi.

En anden væsentlig udfordring er at udvikle en teknologi, der kan sortere alt det uvæsentlige fra i en talebaseret søgning.

Det gælder eksempelvis baggrundsstøj fra toge, trafik, vind og – ikke mindst – andre stemmer, som telefonen også ‘kan høre.’

Læs også:

Her er den mest populære Android-version

27 nye apps til din iPhone: Sådan slipper du for bøvlet

Posted in computer.

Københavnerne går skralde-amok: Nye spande til metal femdobler affaldsbunkerne

Hvis du bor i Københavns Kommune og smider dine brugte metaldåser, plastdunke og udtjente mobiltelefoner i hver sin skraldespand, har du på blot et år været med til at femdoble kommunens bunker af affald, som kan genanvendes.

For et år siden begyndte Københavns Kommune nemlig at køre beholdere til henholdsvis metal-, plast- og elektronikaffald ud til hovedstadens borgere – i alt 23.000 nye beholdere. Alene mængden af indsamlet metalaffald fra husholdningerne er siden steget til 237 ton – fra under 50 ton i 2012 – og udviklingen fortsætter med at sprænge rammerne.

Det viser tal fra Københavns Kommune, som Ingeniøren har fået indsigt i. De nye skraldespande er led i kommunens ‘Genbrug er guld’-kampagne, der vil være fuldt udrullet i januar 2014.

Ayfer Baykal (SF), den afgående Teknik- og Miljøborgmester i Københavns Kommune, har fra starten sat alt på et bræt for, at strategien med de nye skraldespande i hovedstaden skulle blive en succes.

»Jeg mener, vi skal skabe en genanvendelsesindustri herhjemme, der kan give arbejdspladser for både jakkesæt, kjoler og kedeldragter. Det kræver blandt andet, at der indsamles mere affald,« siger Ayfer Baykal.

Hun henviser til, at ‘Genbrug er guld’-kampagnen også handler meget om oplysning til borgerne. Vi skal lære, at når vi bruger de nye skraldespande, skaber vi ikke voksende bunker af skrald – vi medvirker til at indsamle værdifulde råstoffer i form af metaller og plast, som jordkloden er ved at løbe tør for.

Kun en tredjedel bliver genanvendt

På dansk jord er sagen dog, at genanvendelsesprocenten for husholdsaffald er meget lav. Kun en tredjedel af borgernes skrald bliver smeltet om til nye dåser og plastikbøtter. Resten ryger i kommunernes glubske forbrændingsanlæg.

Det viser Miljøstyrelsens seneste opgørelse fra 2011, som indeholder de nyeste tal for, hvad der sker med affald i Danmark. Men miljøminister Ida Auken (SF) vil med den nye ressourcestrategi, som blev præsenteret i oktober, hæve det tal til 50 procent inden 2022.

»Med ressourcestrategien går vi efter at udnytte vores ressourcer bedst muligt ved at genanvende mere. For det er nødvendigt i forhold til at passe på de værdifulde råstoffer som eksempelvis metaller,« fortæller Ida Auken.

Læs også: Auken om ringe genanvendelse af plast: Uskønt og utilfredsstillende

Odense og Aarhus er bagud

Vender man blikket væk fra hovedstadens succesfulde ordning og ser på Aarhus og Odense, tegner situationen sig dog væsentlig anderledes. Her skal borgerne ud på genbrugsstationerne, hvis brugte dåser fra tomater, plastikbakker og forældede mobiltelefoner skal genanvendes.

Begge kommuner hævder over for Ingeniøren, at genbrugsstationerne er populære, men ifølge flere eksperter rykker indsamlingen af affald først, hvis man kommer helt tæt på borgerne – altså med en sortering lige ved skraldespandene – netop som tilfældet er i København.

Ole Morten Petersen er direktør i Dakofa, som laver beregninger for kommuner og private aktører af, hvilket indsamlingsmetoder, der virker. Han siger:

»Den kildesortering, som foregår i København lige nu, er en virkelig vigtig forudsætning for, at vi får indsamlet de meget værdifulde råstoffer. Al forskning viser, at jo tættere kommunen kommer på borgerne i forhold til at indsamle affald, desto bedre. Derfor er det en klog vej, hovedstaden er gået i forhold til at få større mængder og bedre kvalitet. Og miljømæssigt,« siger han.

I Odense Kommune har man pr. dags dato ikke noget system, der kommer lige så tæt på borgerne, når det handler om at få fat på metal, plast og elektronik. Ifølge Thomas B. Jørgensen, der er administrerende direktør i Odense Renovation, skal det dog forklares med byens sammensætning.

»Det er rigtigt, at afleverer man ikke metal, plast og elektronik på genbrugsstationerne i Odense, ryger det i forbrændingsovnene. Men vi er et bylandskab med langt flere parcelhuslignende kvarterer end i København. Og jeg fastholder, at genbrugsstationerne i Odense er populære og den rigtig vej at gå her,« fortæller Thomas B. Jørgensen.

I den jyske hovedstad Aarhus må Louise Åstrøm-Andersen, der er afdelingschef for AffaldVarme, vedgå, at kommunen i dag ikke har en særlig instans i forhold til metaller, plast og elektronik, som ryger ud ved husholdningerne og dagsrenovationen. Hun påpeger dog, at Aarhus i flere år nu har bygget nedgravede containere til at håndtere almindeligt skrald og glas. De vil teknisk kunne omstilles, så de også kan fyldes med brugte metaldåser og lignende.

»Vi er i gang med lave nye planer for kommunens affaldsindsats i 2014. Det er en politisk beslutning, hvorvidt fokus skal øges. Jeg kan bare sige, at det teknisk godt kan lade sig gøre at indsamle de tre fraktioner med vores nuværende nedgravede containere. Det er klart, at der skal satses på, at vi får større mængder af metal, plast og elektronik indsamlet. Men den rigtige metode i Aarhus ligger endnu ikke fast,« fortæller afdelingslederen.

Forening glad for københavner-sats

Set fra Dansk Affaldsforening, der har været meget aktiv i kølvandet på miljøminister Ida Aukens ressourcestrategi, viser Københavns Kommunes indsats, at indsamling af affald ude ved borgerne faktisk er relativt nemt at gå til.

Foreningens direktør Jacob H. Simonsen forklarer:

»København tyvstartede for et år siden på det, som ministeren her mod slutningen af 2013 har sat fokus på. Og der er tale om et supergodt, brugbart tilbud til borgerne i hovedstaden. Og borgerne har jo i den grad taget tilbuddet til sig«.

Foruden metal er indsamlingen af plast i hovedstaden også eksploderet. I 2012 noterede Københavns Kommune en samlet indsamlet mængde på lidt over 28 ton. I 2013 er det tal foreløbig på 215 ton, viser altså kommunens optælling. Og mængden af gamle mobiltelefoner, brugte DVD-afspillere og fjernsyn med gamle billedrør er steget voldsomt på blot et år.

Posted in computer.

Korrelationer kan bane vej for praktiske kvantesystemer

Entanglement er et helt centralt begreb for forståelsen af kvantemekanikken og udvikling af kvantecomputere og kvanteinformationssystemer.

Det får nu følgeskab af – og konkurrence fra – et nyt begreb, der kaldes kvantediskord eller kvante­uoverenstemmelse.

Når det er vanskeligt at lave kvantecomputere, skyldes det, at entanglement er svært at håndtere i praksis. Diskord lider ikke af denne skavank.

Da det samtidig har vist sig, at det i visse tilfælde er muligt at opnå samme beregningsmæssige fordele med kvantediskord som med entanglement, er interessen for diskord eksploderet i de seneste år.

På DTU Fysik har Lars Skovgaard Madsen i 2012 afsluttet et ph.d.-projekt, hvor han målt, hvordan støj og eksterne påvirkninger har betydning for mængden af diskord i systemet. En artikel herom er blevet offentliggjort i Physical Review Letters.

Hans vejleder, professor Ulrik Lund Andersen, forklarer: »Vi har lavet nogle af de første eksperimenter, der viser, at dæmpning i systemet, kan øge mængden af diskord.«

Dermed kan forstyrrende forhold, som vil ødelægge i systemer baseret på entanglement, være en fordel i systemer baseret på diskord.


Denne kunstneriske fremstilling er en illustration af forskellen mellem kvantetilstande baseret på entanglement og diskord. Cirklen skal illustrere en todimensionel udgave af den tredimensionelle såkaldte Bloch-sfære, som er et geometrisk hjælpemiddel, der benyttes i forbindelse med kvantesystemer med to niveauer, som kan udgøre en kvantebit (qubit). En international forskergruppe anført af Borivoje Dakic fra Universität Wien har i en artikel i Nature Physics sidste år vist, at det er muligt at præparere kvantetilstande, der ligger uden for Bloch-sfæren (den sorte cirkel), hvilket ikke er muligt at opnå med entanglement, hvor kvantetilstandene ligger inden for cirklen. (Grafik: Universität Wien)

Korrelationer i ny kontekst

Det var to forskellige forskergrupper, der uafhængigt af hinanden introducerede begrebet kvantediskord i 2001.

Den ene gruppe omfattede Leah Henderson fra University of Bristol og Vlatko Vedral fra Imperial College, London; den anden bestod af Harold Ollivier og Wojciech Zurek fra Los Alamos National Laboratory i USA. De undersøgte begge mere systematisk sammenhængen og forskellen mellem klassiske og kvantemæssige korrelationer.

Det var Ollivier og Zurek, som opfandt ordet ‘kvantediskord’ som et udtryk for forskellen mellem den totale korrelation og den klassiske korrelation for de to systemer. Entanglement er på den måde den maksimale diskord, det er muligt at opnå.

Ulrik Lund Andersen forklarer forskellen mellem klassiske og kvantemæssige korrelationer på denne måde:

Forestil dig, at du har et par sko i en kasse. Åbner du kassen og konstaterer, at den første sko, du får fat i, er en højresko, så ved du også, at anden sko er en venstresko.

Det er en ren klassisk korrelation.

Kvantemæssige korrelationer opstår i forbindelse med to partikler, som kan have to forskellige kvantemæssige tilstande. Er partiklerne bragt i superposition af de to tilstande, og er de ‘entangled’, svarer situationen til, at begge sko vil være en venstresko og højresko på samme tid, indtil man tager en sko op af kassen. Bliver den ved denne proces til en venstresko, bliver den anden automatisk til en højresko.

Alt dette har stået klart for fysikerne i det seneste halve århundrede. Men det er ikke hele fortællingen.

De teoretiske undersøgelser i 2001 viste, at entanglement ikke kan redegøre for alle ikke-klassiske korrelationer, og at adskilte tilstande almindeligvis indeholder korrelationer, der ikke kun er klassiske.

»Det har fysikerne på en eller måde vidst gennem mange år, men det var først i 2001, at det blev præcist beskrevet, hvad man skulle forstå ved dette,« siger Ulrik L. Andersen.

Den første udnyttelse af diskord

Den forbedrede teoretiske forståelse vakte dog ikke den helt store opsigt, da den kom frem, for det stod langtfra klart, om det overhovedet var en interessant opdagelse.

I 1935 satte Albert Einstein med artiklen: ‘Can Quantum Mechanical Description of Physical Reality Be Considered Complete?’ et frontalangreb ind på Niels Bohrs beskrivelse af kvantemekanikken.

Debatten om artiklen forblev uafklaret, indtil den nordirske fysiker John Bell i 1964 viste, hvordan man kunne udføre et eksperiment, der kunne afgøre, hvem der havde ret. Den franske fysiker Alain Aspect gennemførte i 1982 dette vanskelige eksperiment og viste, at Bohr havde ret.

Allerede samme år som Einsteins artikel lancerede den østrigske fysiker Erwin Schrödinger dog udtrykket ’Verschränkung der Voraussagen’ eller ‘sammenfiltring af forudsigelser’. Schrödinger skrev, at ‘såfremt to separate objekter, for hvilke vi hver især har maksimal viden, kommer i en situation, hvor de påvirker hinanden og dernæst adskilles, så opstår der det, someg har beskrevet som en sammenfiltring af vores viden om de to objekter’. Han oversatte selv Verschränkung til det engelske ‘entanglement’.

I 2008 skete så noget afgørende. Forskere ved University of New Mexico i USA viste, at det er muligt at udføre en kvanteberegning uden brug af entanglement ved at udvikle en metode til at implementere den såkaldte DQC1-algoritme med brug af diskord.

DQC1 eller ‘deterministic quantum computation with one pure qubit’ kan anvendes til at beregne summen af alle diagonalelementer i en kvadratisk matrix (sporet).

For en matrix bestående af 2n søjler og rækker kræves det med en klassisk metode også 2n trin at beregne sporet. Med en kvantemetode baseret på entanglement kan man nøjes med n trin. For store værdier af n er det en afgørende forskel.

Den amerikanske gruppe viste, at man kunne opnå det samme med diskord og angav muligheden for, at den beregningsmæssige fordel også kunne findes i andre tilfælde.

En forskningsgruppe fra University of Queensland lavede samme år en eksperimentel eftervisning heraf. Disse artikler fik for alvor interessen for diskord til at eksplodere.

Diskordforskerne Kavan Modi og Hugo Cable har for nylig ridset situationen op i New Scientist.

De anerkender, at diskord er et kontroversielt emne. Det er et synspunkt, Ulrik Lund Andersen deler.

Andre forskere udtrykker ligefrem skepsis, forklarer Modi og Cable, som også åbent melder ud, at det endnu ikke er påvist direkte, hvordan diskord fører til kvanteberegninger.

»Tilstedeværelsen af diskord kan være et tilfælde. Denne opfattelse taber dog terræn, i takt med at flere anvendelser, der udnytter diskord, opdages,« skriver de.

På den baggrund noterer Modi og Cable, at forskning i diskord, som tidligere blev betragtet som lettere obskurt, nu vinder frem i takt med de klare beviser for, at støjende kvanteenheder kan finde anvendelse i kraftfulde kvanteteknologier.

Kavan og Modi peger på, at diskord muligvis også kan spille en rolle, når det gælder om at forklare overgangen fra kvantesystemer til klassiske systemer.

Det var Erwin Schrödinger, der både opfandt begrebet entanglement og eksemplet med katten, der var død og levende på samme tid. Kan det mon blive diskord, der lader Schrödingers kat slippe ud af sit kvantefangenskab?

Posted in computer.