Københavnerne går skralde-amok: Nye spande til metal femdobler affaldsbunkerne

Hvis du bor i Københavns Kommune og smider dine brugte metaldåser, plastdunke og udtjente mobiltelefoner i hver sin skraldespand, har du på blot et år været med til at femdoble kommunens bunker af affald, som kan genanvendes.

For et år siden begyndte Københavns Kommune nemlig at køre beholdere til henholdsvis metal-, plast- og elektronikaffald ud til hovedstadens borgere – i alt 23.000 nye beholdere. Alene mængden af indsamlet metalaffald fra husholdningerne er siden steget til 237 ton – fra under 50 ton i 2012 – og udviklingen fortsætter med at sprænge rammerne.

Det viser tal fra Københavns Kommune, som Ingeniøren har fået indsigt i. De nye skraldespande er led i kommunens ‘Genbrug er guld’-kampagne, der vil være fuldt udrullet i januar 2014.

Ayfer Baykal (SF), den afgående Teknik- og Miljøborgmester i Københavns Kommune, har fra starten sat alt på et bræt for, at strategien med de nye skraldespande i hovedstaden skulle blive en succes.

»Jeg mener, vi skal skabe en genanvendelsesindustri herhjemme, der kan give arbejdspladser for både jakkesæt, kjoler og kedeldragter. Det kræver blandt andet, at der indsamles mere affald,« siger Ayfer Baykal.

Hun henviser til, at ‘Genbrug er guld’-kampagnen også handler meget om oplysning til borgerne. Vi skal lære, at når vi bruger de nye skraldespande, skaber vi ikke voksende bunker af skrald – vi medvirker til at indsamle værdifulde råstoffer i form af metaller og plast, som jordkloden er ved at løbe tør for.

Kun en tredjedel bliver genanvendt

På dansk jord er sagen dog, at genanvendelsesprocenten for husholdsaffald er meget lav. Kun en tredjedel af borgernes skrald bliver smeltet om til nye dåser og plastikbøtter. Resten ryger i kommunernes glubske forbrændingsanlæg.

Det viser Miljøstyrelsens seneste opgørelse fra 2011, som indeholder de nyeste tal for, hvad der sker med affald i Danmark. Men miljøminister Ida Auken (SF) vil med den nye ressourcestrategi, som blev præsenteret i oktober, hæve det tal til 50 procent inden 2022.

»Med ressourcestrategien går vi efter at udnytte vores ressourcer bedst muligt ved at genanvende mere. For det er nødvendigt i forhold til at passe på de værdifulde råstoffer som eksempelvis metaller,« fortæller Ida Auken.

Odense og Aarhus er bagud

Vender man blikket væk fra hovedstadens succesfulde ordning og ser på Aarhus og Odense, tegner situationen sig dog væsentlig anderledes. Her skal borgerne ud på genbrugsstationerne, hvis brugte dåser fra tomater, plastikbakker og forældede mobiltelefoner skal genanvendes.

Begge kommuner hævder over for Ingeniøren, at genbrugsstationerne er populære, men ifølge flere eksperter rykker indsamlingen af affald først, hvis man kommer helt tæt på borgerne – altså med en sortering lige ved skraldespandene – netop som tilfældet er i København.

Ole Morten Petersen er direktør i Dakofa, som laver beregninger for kommuner og private aktører af, hvilket indsamlingsmetoder, der virker. Han siger:

»Den kildesortering, som foregår i København lige nu, er en virkelig vigtig forudsætning for, at vi får indsamlet de meget værdifulde råstoffer. Al forskning viser, at jo tættere kommunen kommer på borgerne i forhold til at indsamle affald, desto bedre. Derfor er det en klog vej, hovedstaden er gået i forhold til at få større mængder og bedre kvalitet. Og miljømæssigt,« siger han.

I Odense Kommune har man pr. dags dato ikke noget system, der kommer lige så tæt på borgerne, når det handler om at få fat på metal, plast og elektronik. Ifølge Thomas B. Jørgensen, der er administrerende direktør i Odense Renovation, skal det dog forklares med byens sammensætning.

»Det er rigtigt, at afleverer man ikke metal, plast og elektronik på genbrugsstationerne i Odense, ryger det i forbrændingsovnene. Men vi er et bylandskab med langt flere parcelhuslignende kvarterer end i København. Og jeg fastholder, at genbrugsstationerne i Odense er populære og den rigtig vej at gå her,« fortæller Thomas B. Jørgensen.

I den jyske hovedstad Aarhus må Louise Åstrøm-Andersen, der er afdelingschef for AffaldVarme, vedgå, at kommunen i dag ikke har en særlig instans i forhold til metaller, plast og elektronik, som ryger ud ved husholdningerne og dagsrenovationen. Hun påpeger dog, at Aarhus i flere år nu har bygget nedgravede containere til at håndtere almindeligt skrald og glas. De vil teknisk kunne omstilles, så de også kan fyldes med brugte metaldåser og lignende.

»Vi er i gang med lave nye planer for kommunens affaldsindsats i 2014. Det er en politisk beslutning, hvorvidt fokus skal øges. Jeg kan bare sige, at det teknisk godt kan lade sig gøre at indsamle de tre fraktioner med vores nuværende nedgravede containere. Det er klart, at der skal satses på, at vi får større mængder af metal, plast og elektronik indsamlet. Men den rigtige metode i Aarhus ligger endnu ikke fast,« fortæller afdelingslederen.

Forening glad for københavner-sats

Set fra Dansk Affaldsforening, der har været meget aktiv i kølvandet på miljøminister Ida Aukens ressourcestrategi, viser Københavns Kommunes indsats, at indsamling af affald ude ved borgerne faktisk er relativt nemt at gå til.

Foreningens direktør Jacob H. Simonsen forklarer:

»København tyvstartede for et år siden på det, som ministeren her mod slutningen af 2013 har sat fokus på. Og der er tale om et supergodt, brugbart tilbud til borgerne i hovedstaden. Og borgerne har jo i den grad taget tilbuddet til sig«.

Foruden metal er indsamlingen af plast i hovedstaden også eksploderet. I 2012 noterede Københavns Kommune en samlet indsamlet mængde på lidt over 28 ton. I 2013 er det tal foreløbig på 215 ton, viser altså kommunens optælling. Og mængden af gamle mobiltelefoner, brugte DVD-afspillere og fjernsyn med gamle billedrør er steget voldsomt på blot et år.