Daily Archives: December 5, 2013

Det skal være slut med at bakse med USB-stikket for så at opdage, at det vender forkert. En ny USB-standard er nemlig ved at tage form, og det nye USB-stik kan ikke vendes forkert. Det meddeler interesseorganisationen USB 3.0 Promoter Group.

Det nye standard går under navnet USB Type-C og bliver på størrelse med mikro-USB’en, som de fleste kender fra mobiltelefoner og andre bærbare enheder. Dermed er det noget mindre end det almindelige USB-stik, som findes i computere.

Det skal sikre, at USB-produkter fremover kan blive mindre og slankere. USB 3.0 Promoter Group er overbevist om, at forbrugerne efterspørger det.

Ud over formen har det nye stik også en række andre fordele. Det vil kunne overføre data med 10 gigabit per sekund, hvilket er det dobbelte af hastigheden i dag. Derudover vil den understøtte skalerbar opladning med op til 100 watt.

Den nye udformning af stikket betyder naturligvis, at enheder, der gør brug af USB Type-C, ikke vil være bagudkompatibel med USB 2.0 og 3.1.

De første enheder med det nye stik ventes på gaden i løbet af sommeren 2014.

Lever Skoleintra eller er Uni-C ved at aflive systemet, som forældre til skolebørn over hele landet skal bruge?

Det opstod der tvivl om, da regeringen sammen med KL i oktober meldte ud, at en ny brugerportal skulle afløse Skoleintra. Brugerportalen skulle være et offentligt projekt, mens Skoleintra er et privat produkt, som kommunerne køber adgang til.

Men der er plads til begge dele, forklarer Jakob Harder, vicedirektør i Uni-C – Styrelsen for It og Læring, som hører under Undervisningsministeriet.

»Vi er ikke ude på at udvikle en konkurrent til Skoleintra. Brugerportalen bliver ikke en ny it-løsning, der har alle funktioner i skolen indbygget – og dermed heller ikke alle de funktioner som for eksempel er i Skoleintra. Ambitionen er, at Brugerportalen skal være en platform, der kan
vise løsninger fra alle leverandører. Så er det op til kommunerne og skolerne, at sammensætte indholdet,« siger han til Version2.

Når brugerportalen efter planen er klar til skoleåret 2016-2017, vil lærere, elever og forældre dog kunne mærke en tydelig forskel.

»I dag er Skoleintra de facto blevet indgangen for alle brugerne. Det forventer vi, at brugerportalen bliver. Så får alle én hovedindgang, og så skal brugerne ikke bekymre sig om fx et skift af en leverandør eller adgangen til en ny it-løsning,« siger Jakob Harder.

Fordelene er blandt andet single-sign-on til forskellige skolesystemer, og at flere informationer kan samles ét sted. Hvordan det skal foregå i praksis er dog ikke fastlagt endnu.

»Der bliver stadig større it-understøttelse i folkeskolen, men nu ligger kommunikation, informationer og administrative rutiner i mange forskellige it-systemer. For eksempel er resultater fra nationale test, eller digitale læremidler, der bliver brugt i undervisningen, ikke en del af Skoleintra. Med brugerportalen kan det hele blive sammenstillet,« siger han.

Om den offentligt udviklede brugerportal så blot skal være en indgang, eller om det skal være hele præsentationslaget, er ikke besluttet.

»Det bliver mere end bare et login, og der vil måske være noget grundfunktionalitet, der lapper over med Skoleintra. Data fra Skoleintra kan så blive indlejret i brugerportalen. Men det kan jeg ikke sige endnu, for det har vi ikke afklaret endnu,« siger Jakob Harder.

Tyskland planlægger at indføre en lov om net-neutralitet. Det fremgår af det grundlag for næste regeringsperiodeperiode, der er indgået mellem koalitionspartierne CDU, CSU og SPD i november måned. ‘Garantien for netneutralitet er et af de lovgivningsmæssige mål for teleloven, hedder det i regeringsgrundlaget.

Hvis Tyskland indfører en lov om net-neutralitet, vil det blot være det tredje land i Europa. Holland sikrede netneutraliteten med lov i 2011 i kølvandet på massive protester fra borgere over, at en teleudbyder ville blokere for brugen af en gratis sms-app.

Siden har også Slovenien fulgt trop med en lov på området, der blev vedtaget i december 2012, og i EU-systemet ligger der i øjeblikket et forslag til behandling, der også omfatter netneutralitet.

Hvis der vedtages en forordning fra EU, vil den trumfe alle nationale lovgivninger. Men en tysk lov om netneutralitet vil sandsynligvis få betydning i EU-regi. For når Tyskland lovgiver på området, er det fordi, at de forventer, at EU´s lovgivning kommer til at minde meget om deres egen. Det vurderer Søren Sandfeld Jacobsen, der er professor ved juridisk institut på Aalborg Universitet.

»Hvis et land som Tyskland virkelig mener det her, så kan det godt rykke noget. Hvis der vedtages en forordning i EU, så gælder de love, man har i Holland og snart Tyskland, jo ikke længere. Så når Tyskland gør dette her, så tror jeg, at man har en klar forventning om, at man kan få det, der vedtages i EU, til at ligne det, man selv vedtager,« siger Søren Sandfeld Jacobsen til Version2.

Det tyske regeringsgrundlag er til urafstemning blandt partiernes medlemmer, og resultatet forventes klart 14.december.

Hvad er netneutralitet?

Men hvad dækker begrebet netneutralitet egentlig over? Kort sagt betyder det, at al internettrafik skal behandles ens. Det vil sige, at internetudbydere ikke må diskriminere trafik, som de ikke tjener penge på.

Fortalere for netneutralitet vil således forbyde internetudbydere at diskriminere mod konkurrerende tjenester. Det kan eksempelvis være ved at blokere for en tjeneste eller sætte hastigheden ned hos brugerne, når de tilgår den.

Et eksempel er, at Teliasonera sidste år bebudede, at man ville tage gebyr for Skype-samtaler, da tjenesten var i konflikt med teleselskabets forretningsmodel. Og i Holland ville en udbyder i 2011 blokere for brugen af applikationen WhatsApp, der sender gratis tekstbeskeder. Det affødte massive protester, der fik politikerne til at vedtage en lov, der beskytter netneutralitet.

Der er i skrivende stund ingen lov om netneutralitet i Danmark.

Læs også it-journalist Dorte Tofts blogindlæg om netneutralitet.

Torben Mogensen skrev i sin artikel Pølsefabrik? om “Hurtigere Ud”-reformen. Den korte version: Politikerne straffer universiteter økonomisk hvis studerende er lang tid om deres uddannelse. Idéen er at jo hurtigere vi bliver færdige med uddannelse, jo mere kapital skaber vi.

Det er underordnet om den faktiske udgift ved et forlænget studium er den samme, men strukket over længere tid, da man som studerende er personligt skyld i samfundets tabte arbejdsfortjeneste ved ikke at blive “færdig” hurtigt nok.

Her er et billede fra vores protest-banko mod reformen! Reglerne var simple: Vandt man ikke første række eller hele pladen, skulle man søge dispensation om fortsat at få lov til at være med. Behandlingstiden var dog meget lang. Tabte mand, skulle man studere over normeret, hvilket medførte flere og flere spilleplader så man til sidst tabte overblikket.

Foto: Ann Steendahl

Man kan læse hvad det vil medføre for studerende, men her er min version:

• Hvis man dumper et kursus, skal man læse over normeret. Desværre er det sådan at de fleste som dumper kurser har svært nok ved det almindelige tempo. At skulle læse over normeret vil uden tvivl medføre en sneboldseffekt.

• Man kan ikke tage kandidatfag på tilvalg. Hvis man gør det, tæller de til ens kandidat når den engang begynder. Alle kandidatfag man tager tidligt skal derfor følges over normeret.

• Hvis man tilmelder sig et valgfag, så skal det gennemføres, hvis man ikke vil smides ud. Sagt med andre ord, så straffes nysgerrighed. For eksempel tog jeg Algebra 1 på mit andet år, men indså at jeg ikke havde forudsætningerne for at følge kurset. Jeg tog kurset senere og fik en flot karakter. Havde jeg været tvunget til at følge kurset da jeg ikke var parat, var jeg blevet smidt ud.

• Når man vælger et teoretisk studie, vil man ofte selv være ansvarlig for at finde koblingen mellem det som undervises og hvordan det egentlig anvendes. Det er der ofte ikke lagt tid til i skemaet. Med reformen kan man ikke længere sætte tid af til at lære at bruge sine færdigheder undervejs.

• Hvis man som it-studerende ikke tilhører de 25% som allerede på første år har indgående praktisk erfaring med computere, skal man passe på med at få et studiejob. Selvom et studiejob medfører uvurderlig personlig erfaring, og selvom PROSA’s lønstatistik siger at års erhvervserfaring tæller lige så godt som år under uddannelse, er bare 2-3 timer for meget om ugen en god måde at lade snebolden rulle.

• Hvis man som it-studerende gerne vil være hjælpelærer, skal man være lige så skeptisk: Arbejdsbyrden for et instruktorat er på DIKU normeret til 16 timer om ugen. Læg 40-50 timers studie oven i det. De enkelte institutter skal gentænke hvordan de ønsker at bruge instruktorer i klassebaseret undervisning, for der vil både være ressourcemangel i form af færre timer og færre ansøgere.

Listen af absurde, uønskede konsekvenser udfolder sig, og man fristes til at tro at det eneste grundlag man har haft for denne lovgivning (som forresten er vedtaget!) er økonomisk. Vi burde nok hellere kalde den Dispensationsansøgningsreformen, for den er ikke baseret på nogen realistisk praksis.

Og ja, så skal det jo nævnes at vores forskningsminister, Morten Østergaard, var 9 år om sin polit-uddannelse. Jeg er sikker på at han brugte de overskydende 4 år til meget konstruktive ting, fx studiejobs, faglig fordybelse eller politisk arbejde.

Som Camilla Gregersen sagde til vores demonstration den 27. november, så går det jo den store mængde af ministre, som har været årevis om deres uddannelser meget godt, så mon ikke det samme vil gælde for den kommende generation?

Havde du et studiejob mens du var under uddannelse? Eller fik du noget fagligt ud af at være hjælpelærer på dit studie?