En årelang strid mellem to af landets største selskaber er endelig blevet afgjort med et overraskende resultat. En voldgiftsret under det internationale handelskammer (ICC) har bestemt, at FLSmidth skal betale MT Højgaards ejere omkring 130 millioner kroner i opgøret om ekstraregningerne efter byggeriet af en cementfabrik i England i 2001-2004.
Det fortæller Monberg & Thorsen, der ejer 46 procent af MT Højgaard, i en fondsbørsmeddelelse.
Beløbet fra FLSmidth dækker imidlertid kun en mindre del af MT Højgaards ekstraudgifter og sagsomkostninger, som er løbet op på omkring en halv milliard kroner – omtrent det samme som kontraktsummen.
FLSmidth vandt ordren på cirka 1,1 miliarder kroner i 2001 og indgik herefter en totalentreprisekontrakt med entreprenørselskabet Monberg og Thorsen på cirka en halv milliard kroner. Monberg & Thorsen var dengang ved at fusionere med konkurrenten Højgaard og Schultz, og selskabet havde brug for vækst.
Det fusionerede selskab, MT Højgaard, entrerede herefter med forskellige underentreprenører, blandt andre det børsnoterede britiske entreprenørselskab MJ Gleeson.
Den nye produktionslinje skulle stå klar i juli 2003, men allerede i 2002 begyndte problemerne imidlertid at vise sig, og MT Højgaards daværende direktør, Kristian May, kaldte projektet ‘et hul i jorden’.
Ifølge en meget grundig gennemgang af sagen baseret på anonyme kilder, som Jyllands-Posten bragte i 2003, var der tale om mindst syv årsager til, at byggeriet gik galt.
- Ifølge MT Højgaards folk afleverede FLSmidth projekteringsmaterialet for sent, og der kom sene ændringer. Desuden arbejdede det engelske bureaukrati meget langsomt.
- De britiske underentreprenører udnyttede hurtigt forsinkelser til at rejse ekstrakrav mod konsortiet.
- De britiske håndværkere arbejdede langsommere end forventet, og den lokale byggeledelse mistede overblikket.
- I januar og februar 2002 blev byggeriet ramt af hårde vinterstorme, der delvist oversvømmede byggepladsen, så alt arbejde lå stille.
- Fusionspartnerne i MT Højgaard var mere optaget af at slås internt end af at holde øje med det britiske projekt.
- MT Højgaards internationale division havde svært ved at skaffe eksperter fra andre dele af organisationen til at rydde op, da rygtet om den gryende skandale bredte sig.
- MT Højgaards kontrakter var dårlige og stillede koncernen dårligt, da ekstraregningerne begyndte at hobe sig op.
I 2003 krævede MJ Gleeson omkring 110 millioner kroner for sine ekstraarbejder, og MT Højgaard fortsatte med at forøge hensættelserne på projektet, indtil de stort set matchede kontraktsummen.
»(Det) er uforståeligt med tab af den størrelsesorden. Men kontrakten har været dårlig, og styringen har ikke været god nok,« erkendte MT Højgaards daværende bestyrelsesformand, Per Magid, ifølge Børsen på en stormfuld generalforsamling i 2004.
Inden da havde Højgaard Holding ifølge Jyllands-Postens gennemgang allerede undersøgt, om der kunne gøres krav gældende mod Højgaard Holding eller de rådgivere, der havde hjulpet under fusionsprocessen. Men kravene blev opgivet.
»Det er en ulykkelig og utilfredsstillende sag, som vi helst havde været foruden. Men vi må bære vores del af ansvaret, og jeg mener stadig, at fusionen er rigtig, fordi vi har skabt en stor dansk entreprenørkoncern, som på sigt vil klare sig godt,« sagde Per Møller, administrerende direktør i Højgaard Holding og bestyrelsesformand i MT Højgaard, til JP i 2003.
FLSmidth var imidlertid så sikre på, at firmaet ikke kunne bebrejdes noget, at de ikke sendte børsmeddelelser ud om hensættelser på projektet.
»Vi mener, at vi har en god sag, og derfor har vi ikke omtalt den,« siger FLS’ koncernfinans- og økonomidirektør, Poul Erik Tofte, til Berlingske Tidende i 2003.
I går måtte FLSmidth så erkende at have taget godt og grundigt fejl.
»Til vores store overraskelse og imod vores forventninger har ICC’s voldgift dømt FLSmidth til at betale en betydeligt højere kompensation, end vi havde forventet og reserveret midler til,« skrev FLSmidth i en pressemeddelelse.
Afgørelsen kommer til at påvirke koncernens pengestrøm i fjerde kvartal med et minus på 170 mio. kroner.
Leave a Reply