Professor: Rigshospitalets kritik af Aarhus’ strålekanon er helt gal

Ro på. I blander ganske enkelt to teknologier, der udfører behandlingen af kræft med protonstråling forskelligt, sammen.

Sådan lyder det nu fra professor i strålefysik, efter at Region Hovedstaden og Rigshospitalet i mandags over for Ingeniøren kritiserede et 700 millioner kroner dyrt Nationalt Center for Partikelterapi i Aarhus. Det har netop fået 375 millioner kroner til på den nyeste finanslovsaftale.

Resten af regningen skal betales af private fonde, og A. P. Møller-fonden har netop meldt sig på banen med en kvart milliard kroner.

Aarhus-løsningen er alt for dyr og utidssvarende, lød det mandag fra Svend Aage Engelholm, professor og klinikchef på radioterapiklinikken på Rigshospitalet. Region Hovedstaden har afsat penge til et protonstrålingsanlæg, som kan fås til den halve pris.

Men man kan ganske enkelt ikke kan sammenligne de to typer anlæg, mener Morten Høyer, der er professor ved Onkologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, og som i mange år har forsket i behandling med protoner.

»Fordi Region Hovedstaden og Rigshospitalet sammenligning to vidt forskellige anlæg, vil priser og behandling være meget forskellig. Derfor er den ophedede debat lige nu noget misvisende,« siger Morten Høyer.

To typer anlæg

Rigshospitalet vil have et såkaldt kompaktanlæg, mens der er afsat penge til at fuldskalaanlæg i Aarhus.

Svend Aage Engelholm fra Rigshospitalet sagde mandag følgende til Ingeniøren:

»På kompakte anlæg kan du lave det samme, men de fylder betydeligt mindre og har færre vedligeholdelsesomkostninger. I et land som Danmark er det nærmest en sundhedspolitisk skandale at bygge et stort anlæg. Også vi har forkastet den tanke«.

Men her går det galt, vurderer Morten Høyer fra Aarhus. Et kompaktanlæg betyder, at når patienter skal behandles med protonstråling mod kræft, skal de vendes på briksen. De nuværende løsninger kan ikke dreje sig rundt om patienten.

Samtidig kan behandlingen kun udføres på mindre dele af kroppen ad gangen. De to ting kombineret gør simpelthen, at en behandling vil tage længere tid og kan blive mere upræcis, fordi man ikke kan garantere, at patienten kommer til at ligge nøjagtig ens efter at være blevet vendt, lyder vurderingen fra Morten Høyer.

»Kort tid under stråling øger altså præcisionen og kvaliteten af behandlingen,« fortæller Morten Høyer.

Med et kompaktanlægget bygges acceleratoren inde i selve behandlingsrummet. Konventionelle anlæg som det planlagte i Aarhus har én accelerator, der leverer stråling til flere rum, og den er placeret uden for behandlingsrummene. Acceleratorer er den del, som udsender selve strålingen ind på patienten.

Små anlæg kan i værste tilfælde skabe ny kræft

De kompaktanlæg, der findes i dag, leverer behandlingen med passiv spredning (passive scattering). Den proces kan medføre, at der kan dannes neutroner, som er kræftfremkaldende i små doser.

»Især ved behandling af børn kan det være et stort problem. Lige nu diskuterer forskerverdenen, hvor voldsom koncentration af neutroner bliver. Men vi ved, at de mindre anlæg potentielt set kan skade væv,« siger Morten Høyer.

Styrelse står helt inde for beslutning

Da universitetshospitalet i Aarhus i december 2012 blev kåret som vinder i kampen med Rigshospitalet, sad Sundhedsstyrelsen for bordenden af det ekspertpanel, der traf den faglige vurdering.

Søren Brostrøm, der er chef for Sygehusbehandling og Beredskab, mener, at Sundhedsstyrelsens beslutning var den helt rigtig – set i forhold til de faglige kompetencer i Aarhus og patientgrundlaget.

»Sundhedsstyrelsen står helt inden for, at Danmark havde brug for ét nationalt anlæg placeret i Aarhus. Bag den beslutning står nogle af verdens førende forskere inden for proton-terapi. Og det panel var fuldstændig enigt,« siger Søren Brostrøm.

Chefen understreger dog, at Sundhedsstyrelsen hverken vil forholde sig til prisen på anlægget eller Svend Aage Madsens nye kritik af teknologien bag anlæggene.

Forskningen rykker i de her år

Lige nu ligger de mest kendte anlæg for behandling med protonstråling i Heidelberg i Tyskland og Houston i USA. Her er tale om de konventionelle anlæg efter samme princip som det, der er på tegnebrættet i Aarhus.

Foruden de lande, finder man også et anlæg i Zürich i Schweiz, to anlæg i Frankrig og et privatanlæg i München.

»Alt i alt rykker forskningen og udviklingen inden for behandling med protoner til kræft-patienter stærkt i de her år. Også derfor er det en rigtig god idé, at de danske politikere har afsat penge til et anlæg i Danmark. På den måde udnytter vi også de kompetencer, som er her i landet. Uanset om de findes i Aarhus eller København,« slutter Morten Høyer fra universitetshospitalet i Aarhus.