Smart software kan få dig til at begå kæmpe-brølere
Heriblandt kender mange nok bøgerne Does IT Matter og The Big Switch om cloud computing. Han har senest skrevet bogen “The Shallows – What the internet is doing to our brains.” Han er født 1959 og uddannet i engelsk og amerikansk litteratur fra Harvard University. Vi har tidligere interviewet Nicholas Carr på Computerworld. Læs artiklen her:
Nicholas Carr har skrevet flere bøger om it.
Computere hjælper os i stigende grad med at klare arbejdsopgaver, der tidligere kun kunne klares manuelt.
I den mere avancerede ende finder vi eksempelvis auto-piloter på flyvemaskiner, digitale diagnosticerings-værktøjer i sundhedssektoren, og it-værktøjer til arkitektens arbejde med at designe en ny bygning.
Det sker også, når skriveprogrammet automatisk retter vores stavefejl eller foreslår et andet ord, når GPS’en viser os vej, og Google fortæller os, hvad det egentlig var, vi ville søge efter.
Det er smart med al den automatisering, men der er en bagside: Hvad sker der, når computerne tager fejl?
Har vi så stadig den viden og de erfaringer – og den logiske tankegang – der gør det muligt for os at bruge vores sunde fornuft og træffe de rigtige beslutninger?
Ikke altid, mener it-forfatter og -kommentator Nicholas Carr, der blandt andet står bag bogen “Does IT matter?” og også har skrevet om, hvad internettet betyder for vores hjerner.
Han har et længere og meget læseværdigt essay i tidsskriftet The Atlantic med titlen The Risk of Putting Our Knowledge in the Hands of Machines.
Han argumenterer ikke for, at vi skal droppe computerne og vende tilbage til de gode gamle dage uden it, men forsøger snarere at belyse de problemstillinger, der opstår i kølvandet på automatiseringen.
“Vores tillid til softwaren bliver så stærk, at vi ignorerer eller ser bort fra andre informations-kilder, inklusive vores egne øjne og ører”
Fly styrtede ned
Et skræmmende eksempel er ifølge Carr en konkret flyulykke med 50 dødsofre, der måske kunne være undgået, hvis piloten ikke havde manglet “fornemmelse for situationen.”
“Mange softwareprogrammer klarer intellektuelt arbejde – at observere, fornemme, analysere og dømme, selv at træffe beslutninger – der indtil for nylig blev betragtet som værende forbeholdt mennesker,” forklarer han i essayet.
“Det kan betyde, at den person, der styrer computeren, bliver en high-tech sekretær, der lægger data ind, monitorerer output og holder øje med fejl.”
“I stedet for at åbne nye grænser for tanker og handlinger ender softwaren med at indsnævre vores fokus. Vi bytter sofistikerede, specialiserede talenter ud med rutineprægede og mindre karakteriske,” skriver Nicholas Carr.
Fortsættes …
Blog: Winamp får dødsstødet: R.I.P. – din MP3-pioner
Winamp blev født, længe inden der var noget der hed iTunes – og endnu længere, inden der var noget, der hed Spotify, Wimp eller Deezer.
Winamp tilhører den samme epoke som en anden berømt medieafspiller, RealPlayer, der i dag også lever en noget anonym tilværelse.
Det var i april 1997, at den første version af Winamp blev født blev født, og en hel del af os blev introduceret til MP3-filernes univers med den berømte velkomsthilsen: “Winamp – it really whips the Llama’s ass!”
Det var via Winamp, at jeg afspillede mit første stykke musik fra en computer (Windows 95-maskine), og jeg husker stadig den der magi, der var ved, at den slags overhovedet kunne lade sig gøre.
Lyden var ganske vist elendig, da MP3-filen var rippet i absolut lavest mulige kvalitet (og de indbyggede pc-højtaler gjorde det ikke bedre), men det var lyden af fremtiden, og det var i Winamp, at jeg trykkede play.
Men nu er det slut med Winamp, for på Winamp.com får man i dag denne besked, hvis man går ind for at hente den nyeste version af musikafspilleren:
“Winamp.com og tilhørende web services vil ikke længere være tilgængelige efter den 20. december 2013. Desuden vil Winamp Media players ikke længere være tilgængelige til download.”
“Tak fordi du støttede Winamp-miljøet igennem de seneste 15 år.”
Sådan udviklede Winamp sig
Det var i sin tid Justin Frankel, der grundlagde Nullsoft, der stod bag Winamp. Den første version af afspilleren var en helt skrabet version med få funktioner som play, stop og pause.
Siden kom der mange nye funktioner til, blandt andet en lang række design-skins (i dag findes 2.943 skins), videoafspiller, web-browser og så videre.
Efter min mening betød det desværre også, at Winamp ville så meget, at det blev en gang designmæssigt rod i applikationen, der ellers i de første versioner var dejlig let at danse med.
I Winamp 5.66, der altså ser ud til at blive den sidste version, fremhæves blandt andet funktioner som trådløs synkronisering med Winamp til Android, import af iTunes-biblioteker og understøttelse af Windows 8 – så det er ikke, fordi Winamp, der i dag ejes af AOL, ikke har forsøgt at følge med udviklingen.
Winamp er tidligere blevet kritiseret for at indeholde for mange huller, og et sikkerhedsfirma har anbefalet, at man afinstallerede den.
For mit eget vedkommende er det mange år siden, at den forsvandt fra mine computere – dog ikke på grund af sikkerheden – men jeg gad godt vide, hvor mange Winamp-brugere der reelt er tilbage derude?
Det kan næppe være mange, når playeren nu får dødsstødet …
Det ændrer dog ikke ved, at Wimamp var med helt fremme, dengang i 90′erne, da MP3′erne (og desværre også fildelingen) begyndte at blive populære. Hvem ved, hvor vi havde været i dag, hvis det ikke var for Winamp?
R.I.P. Winamp.
Læs hele historien om Winamp på Wikipedia og se også denne herlige YouTube-video, hvor de forskellige versioner af Winamp kan ses:
Fejlkøb på 13 millioner: Universitet mangler it-system
I en rapport fra Rigsrevisionen fremgår det, at økonomistyringen på Aalborg Universitet sejler.
“Dårlig økonomistyring på Aalborg Universitet førte til et uforudset underskud,” hedder det meget kontant i rapporten.
Aalborg Universitet fremlagde således et regnskab for 2012 med et underskud, der var “væsentligt større end planlagt”.
“En del af forklaringen var, at væsentlige negative afvigelser i
forhold til budgettet og årsestimatet først blev konstateret meget sent.”
Underskuddet var på hele 165 millioner kroner mod et budgetteret underskud på 33 millioner kroner, oplyses det i rapporten.
“Underskuddet skyldes blandt andet et generelt stigende aktivitetsniveau og mangelfuld budgettering og projektstyring af universitetets etablering af en afdeling i Københavns Sydhavn,” konstaterer Rigsrevisionen.
“”Aalborg Universitet manglede et system til at give et centralt overblik over universitetets disponeringer” ”
13 mio. inventar står på lager
Institutionsrevisor konstaterede, at de anvendte disponerings- og godkendelsesregler vedrørende indkøb af for eksempel inventar til afdelingen i Sydhavnen ikke fungerede tilfredsstillende.
“Idet der blev indkøbt inventar til indretning af grupperum for 22 millioner kroner, på trods af at det reelle behov var cirka 9 millioner kroner,” fremgår det.
Igen peges på samme årsag: “Aalborg Universitet opererede med et system, hvor det var muligt at disponere, uden at der på forhånd var opstillet et internt budget. “
“Det overskydende inventar står nu på lager,” skriver Rigsrevisionen.
Revisionen er naturligvis ikke tilfreds med, at ”økonomistyringen på Aalborg Universitet har været så mangelfuld”.
“”Rigsrevisionen forventer, at universitetet snarest får etableret et centralt disponeringssystem til at sikre overblik over forbruget” ”
Ud over Rigsrevisionen vil også Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser følge “universitetets arbejde med at rette op på de konstaterede forhold”.
Universitet: Vi er igang
Hos Aalborg Universitet er man ifølge økonomidirektør Morten Winterberg i gang med processen frem imod at få købt et ordentligt it-system til at skabe overblik.
Har I købt et system, der giver bedre overblik over indkøb?
“Kort efter min tiltrædelse 1. juli i år gennemførte vi en screening af markedet og kan konstatere, at der findes flere systemer, som er egnede til opgaven og til god integration med Aalborg Universitets øvrige systemportefølje,” lyder det fra økonomidirektøren.
“Efterfølgende har vi nedsat en projektgruppe, som gennemfører en dybere forundersøgelse, herunder overvejelser om ændringer i processer og organisatoriske roller, der følger med indførelse af et system til styring af indkøb.”
“Jeg forventer, at forundersøgelsen afsluttes i løbet af få måneder, hvorefter vi vil bevæge os ind i et anskaffelses- og implementeringsforløb med ambition om at have væsentlige dele af universitetets indkøb omlagt til en proces understøttet af et nyt system i løbet af 2014,” vurderer han.
Ifølge Rigsrevisionen kunne eksempelvis fejl-indkøbet af inventar være undgået, hvis man havde et godt it-system. Derved ville universitetet jo også spare en del millioner.
Men ved I allerede nu, hvor mange millioner I cirka forventer at investere i et nyt it-indkøbssystem?
“Vi kender ikke det specifikke beløb, herunder fordeling mellem ekstern anskaffelse, ekstern assistance og intern tidsallokering i og med, at forundersøgelsen ikke er gennemført.”
“Men vi har selvfølgelig allokeret et skønnet beløb i vores udkast til budget for 2014. Budgettet godkendes først senere,” forklarer økonomidirektøren.
Af kommercielle hensyn ønsker han imidlertid ikke at oplyse mere om indkøbet.
“Ligesom du af samme årsag ikke skal regne med, at du kan finde en specifik post i budgettet, når det bliver tilgængeligt,” forklarer han.
Sådan indtager Android-telefonerne din arbejdsplads
I den seneste opgørelse over smartphone-markedet fra IDC har Android-platformen en markedsandel på hele 81 procent mod 12,9 procent til iPhone og 3,6 procent til Windows Phone.
Der kan derfor efterhånden ikke være mange, der tvivler på Androids holdbarhed – heller ikke i virksomhedernes it-afdelinger, hvor netop denne platform i de første par år efter fødslen ikke var specielt velkommen.
ABI Research skriver i en ny opgørelse, at Android-producenterne nu begynder at udnytte den massive udbredelse blandt de almindelige forbrugere til også at indtage erhvervslivet.
Så meget stiger omsætningen
ABI forudser, at den globale omsætning, der hentes på at levere Android-produkter til virksomheder, vil stige fra 298 milliarder kroner i år til mere end 507 milliarder ved udgangen af 2018.
“Til trods for en betydelig tilstedeværelse blandt medarbejderne tillader virksomhederne ikke eller har kun begrænset adgang til forretnings-applikationer- og systemer med Android-enheder,” udtaler senioranalytiker Jason McNicol.
“At frygt for at tabe inden for dette store, høj-margin markedssegment har Android-producenterne taget hul på at lukke sikkerhedstrusler ved at gøre Android-enheder mere virksomhedsklar,” lyder det fra ABI, der blandt andet har set nærmere på produkter fra HTC, Huawei, LG, Motorola Mobility, Samsung og ZTE.
Her er løsningerne
Et par eksempler på de løsninger er LG Gate og Samsung Knox. Begge er løsninger, der gør det lettere at splitte eksempelvis en Galaxy S4 op i to universer – et til arbejde og et til privatliv.
Netop Knox-løsningen nævnte Novo Nordisks CIO, Lars Fruergaard Jørgensen, da Computerworld i sidste måned spurgte ham, hvilke smartphone-platforme han tror mest på fremadrettet:
“Vi tør ikke pt. at være på Android-styresystemet af sikkerhedsmæssige årsager, men der er nogle versioner på vej, hvor der er lagt en skal rundt omkring, og det vil vi kigge på som et alternativ,” sagde Lars Fruergaard Jørgensen.
Novo Nordisk har indtil nu kørt med BlackBerry og iPhone som de to platforme, medarbejderne kan vælge imellem.
ABI skriver følgende om, hvordan en Android-telefon bliver erhvervs-egnet:
“En mobil enhed betragtes som klar til erhvervslivet, når OS-indlejrede funktioner som kryptering og VPN kan aktiveres af mobility-leverandører. Et eksempel er Samsung Knox, der kommer præinstalleret på Galaxy S4 smartphones, men kræver en mobility-leverandør som Citrix eller AirWatch til at slå funktionen til.”
Fortsættes …
Danske myndigheder har ignoreret vigtig it-løsning i årevis
Massevis af danske myndigheder er endnu ikke klar med Digital Post – mere end tre år efter deres deadline, der faldt i november 2010.
Det sker, selv om danske virksomheder og organisationer i de seneste måneder har haft hujende travlt med at oprette Digital Post, da de ellers bliver truet med, at de ingen adgang kan have til det offentlige.
Det kan du læse mere om her: Oversvømmes af henvendelser: Kaos hos Digital Post
Ifølge en undersøgelse udarbejdet af forskere fra Aalborg Universitet og Roskilde Universitetscenter i sommerens løb besvarer fire ud af fem myndigheder i dag mail.
Når det gælder digital post, ser det til gengæld meget værre ud.
Under halvdelen
Under halvdelen af de danske kommuner svarer nemlig på digital post, mens ingen ministerier og blot hver femte styrelse svarer på digital post.
I undersøgelsen fremgår det, at 80 procent af myndighederne havde besvaret en tilsendt email efter én dag, mens blot 40 procent havde besvaret den digitale post.
“Cirka 50 styrelser og statslige institutioner har slet ikke oprettet en postkasse på digital post, selv om dette var pligtigt for offenlige myndigheder ved eDag3 for tre år siden,” lyder det i undersøgelsen.
På digital post har forskerne endvidere fundet flere styrelser, som ikke længere eksisterer.
To ministerier – nemlig Skatteministeriet og Udenrigsministeriet – er slet ikke oprettet på digital post, selv om skæringsdatoen for oprettelse altså var for tre år siden.
Forskerne har i alt fundet 46 statslige institutioner, der ikke kan kontaktes via digital post. Det samme gælder Beredskabsforbundet, Politiklagemyndighden, Tinglysningen og mange andre institutioner.
Læs hele undersøgelsen Digital kommunikation med den offentlige sektor: Styrelser og statslige institutioner.
Læs også:
Oversvømmes af henvendelser: Kaos hos Digital Post
Endelig oprettet med succes: Sådan ser vejen til den digitale postkasse ud
Henrik Zangenberg: Mobningen af it-projekter stopper lige nu
Du er it-professionel, og i mange år er du blevet udsat for helt urimelig mobning, uden at de voksne har grebet ind.
Når du mærker efter, kan du godt fornemme, at man har gjort dig uret.
It-projekter udråbes som “skandaler” og “katastrofer”, og ligesom man kan brokke sig over vejret og politikerne, er det en helt gratis omgang at brokke sig over it-projekter, der jo altid ender i skandaler.
Men det stopper nu. Nu slår vi tilbage, og vi angriber mobberne, hvor de er svagest – på deres metaforik.
Problemet er, at man ofte sammenligner it-projekter med andre ting. Det bliver helt tydeligt, når politikerne kræver “it-havarikommissioner”, som skal se på it-projekter, “der er gået galt”.
For hvor er det lige, vi har havarikommissioner? Det har vi, når et fly falder ned, eller en færge sejler ind i en bro.
Når en rutineaktivitet går helt galt.
At have en it-haverikommission betyder, at man betragter et it-projekt som at flyve en Airbus A320 fra København til Stockholm.
Det er en metafor, der holder, hvis man betragter opgraderingen af operativsystemet på en Windows-server UDEN applikationer som et projekt. Men det er jo ikke den slags projekter, vi tumler med.
“Nu slår vi tilbage”
Her følger fire brugbare metaforer, som du kan anvende, når du skal forme forventningerne til dit projekt.
I lyset af disse metaforer vil overskridelser af budget og tidsplaner ikke bare være tilgivelige, men nærmest forventelige – det er andre ting, man skal måle succesen på.
“Det her svarer til at føre et skib i meget høj sø”
Vi implementerer et system, der er kritisk for vores virksomhed i en tid, hvor krav og omverdensvilkår ændrer sig.
I morgen kan en række krav ændre sig fundamentalt. Vi skal tage bestik af strøm og vind og vurdere, om vi skal søge læ for vinden eller fortsætte ind i orkanen.
Vi har et mål og en kurs, men vejen til målet VIL skulle justeres. Kun en tåbe vil garantere et ankomsttidspunkt, men vi er opmærksomme på, at vi kun har proviant til to uger.
(Tænk på implementering af et e-handelssystem i en virksomhed, der kæmper i et meget kompetitivt marked.)
Fortsættes …
Tunnelgennembrud et døgn forsinket
Tunnelbisser, ingeniører, pressefolk, honoratiores og andet godtfolk må ruste sig med tålmodighed en lille tid endnu, for det med spænding imødesete tunnelgennembrud, der var programsat til torsdag kl. 11, er forsinket 23 timer og kommer ifølge den reviderede plan til at foregå fredag formiddag kl. 10.
Det er er der ikke noget dramatisk i, forsikrer Metroselskabet. Det er nærmest helt efter planen, at det ikke kan forudsiges præcist. For vigtigere end at ankomme præcist på klokkeslæt, er det at være millimeter-præcis med gennembruddet.
Den 95 meter lange og 354 ton tunge TBM har nu entret den zone, hvor dens jordtryk er blevet reduceret fra 2,5 til 0 bar, så den ikke brager igennem væggen med alt for stor kraft.
I skrivende stund befinder borehovedet sig ganske få meter fra tunnelvæggen ind til den 22 meter dybe skakt, inde i en i forvejen anlagt jordblok, hvor strømmen af grundvand kan styres og undergrunden stabiliseres, så den ikke kollapser eller falder ind i stationsrummet.
Alfa Laval trækker containerskibets maskinrum op på land
Der svejses og skrues på livet løs bagest i en af de haller, der engang tilhørte det hedengangne Aalborg Skibsværft.
Skibe er der ikke blevet bygget i Aalborg siden 1987, men den maritime aura hænger stadig ved her ved Limfjordens bredder.
Ikke nok med at Alfa Lavals Marine & Diesel-afdeling har overtaget grunden og i dag fremstiller blandt andet kedler og røggasrensningsanlæg i skibsværftets gamle produktionshaller – de høje bygninger kommer fremover også til at rumme et fuldskala-demonstrationsanlæg af et skibs maskinrum til test og verificering af kommende generationer af samme teknologier.
Det 250 kvadratmeter store anlæg bliver officielt taget i brug i januar, så teknikere arbejder for fuld skrue med at klargøre de sidste detaljer på denne sidste formiddag i oktober, hvor Ingeniøren har fået lov til at få et smugkig ind i testcentret.
Fodres med vand fra Limfjorden
Helt grundlæggende er der tale om et 1:1 replika af maskinrummet på eksempelvis et containerskib – komplet med dieselmotor, generator, katalysator, oliecentrifuge, oliebehandlingsenhed og røggasrenser, et såkaldt scrubbertårn – foruden et komplet dampsystem.
Et tilhørende kontrolsystem står for at opsamle de store datamængder, som testfolkene skal trække ud af anlægget.
Den maritime fornemmelse understreges af de 300 kubikmeter frisk havvand fra Limfjorden, som anlægget kan fodres med i timen.
»Os bekendt er der ingen andre, der på land har en så virkelighedstro maritim applikation, hvor man kan teste de her ting på samme tid og derigennem finde ud af, hvordan eksempelvis katalysatorer, kedel og scrubber indvirker på hinanden – oven i købet i forskellige lastsituationer,« fortæller Lars Skytte Jørgensen, vicedirektør i Alfa Laval Marine & Diesel og chef for testcentret.
Han fik tilbage i april endeligt grønt lys fra koncernledelsen til at spendere 20 millioner kroner på testcentret, og så er det ellers gået slag i slag med at få bygget det hen over sommeren og efteråret – med flere og flere moduler koblet på.
Svært at teste til havs
Når den svenske koncernledelse kaster 20 millioner kroner efter sådan et projekt, skal de naturligvis også have noget for pengene.
Humlen ved at etablere et sådant testcenter er, at det for en maritim leverandør er ganske besværligt at få testet sine løsninger om bord på skibene. Rederierne er ikke meget for at ligge for længe i havn eller gå ned i last, bare fordi leverandøren lige skal have testet sin nye røggasrenser.
»Det primære er, at vi gerne vil have testet vores produkter i sammenhæng med hinanden så tæt på virkeligheden som overhovedet muligt. Det er svært ude på et skib, fordi skibsrederne selvfølgelig har fokus på at flytte gods fra A til B og tjene penge,« forklarer Lars Skytte Jørgensen.
En fordel for rederierne er, at testcentret vil give dem mulighed for at gennemføre træningsforløb for deres besætninger, eksempelvis i forbindelse med indkøringen af nye maskiner eller kontrolsystemer.
Ligeså kan det sagtens tænkes, at samarbejdspartnere og universiteter bliver inviteret med indenfor, tilføjer Lars Skytte Jørgensen, som ikke lægger skjul på, at en del af øvelsen naturligvis også er at brande Alfa Laval som en attraktiv arbejdsplads.
500 driftstimer inden jomfrurejsen
Det første, der vises frem for Ingeniøren, er selve hjertet i testcentret – en standard 2 MW dieselmotor. Men egentlig er motoren nu ikke det mest interessante, mener Lars Skytte Jørgensen, som sammen med testcentrets daglige leder, Kenneth Christensen, hellere vil fremvise noget af det øvrige testudstyr.
F.eks. Røggasrenseren PureSOx samt en separator, varmegenvindingssystem og et ferskvandsgenereringsanlæg.
Et femte produkt, en oliebehandlingsenhed, illustrerer meget godt formålet med testcentret. Maskinen skal leveres til en kunde til foråret, og her har Kenneth Christiansen lovet kunden, at den vil have 500 driftstimer på bagen inden sin jomfrurejse.
De driftstimer er det meget lettere – og billigere – at tilvejebringe på land i Aalborg frem for at skulle sende en prototype ud på åbent hav om bord på et skib.
Grønne ambitioner led skibbrud
Skibsbranchen har et notorisk dårligt omdømme som en af de helt store klimasyndere, når det gælder udledning af CO2, NOx-partikler og svovlforurening.
Rensning af ballastvand – som Alfa Laval også vil teste i Aalborg – er sammen med førnævnte røggasrenser, bedre genanvendelse af overskudsvarme og alternative brændsler nogle af de teknologier, som i de kommende år skal gøre skibsfart til et såvel grønnere som billigere foretagende.
De grønne ambitioner led dog i nogen grad skibbrud, da det tidligere på året lykkedes en gruppe lande med Rusland i spidsen at udskyde nogle af de skærpede miljøkrav, som FN’s søfartsorganisation IMO ellers havde slået sig stort op på at kunne levere.
Ifølge Lars Skytte Jørgensen er det dog ikke nødvendigvis en streg i regningen:
»Vi har faktisk ikke snakket om det i den her forbindelse. For os er det simpelthen optimering og verifikation af vores produkter, der er vigtigt. Vi vil det her marked, og rederierne skal vel også kigge på gensalgsværdien af deres skibe længere ude i fremtiden.«
Toppen af isbjerget
Han vil hellere fokusere på de muligheder, som centret giver Alfa Laval. For eksempel på sigt at teste ikke bare færdige løsninger, men måske også bruge centret som idélaboratorium til afprøvning af gode ideer.
»Jeg tror egentlig kun, vi har set toppen af isbjerget. Hurtigere løsninger kan blive hurtigere verificeret. Kan vi se de gevinster, vi har udtænkt? Kan vi dokumentere energibesparelserne, eller skal vi rette lidt ind? Hvordan vi på sigt skal bruge centret, er noget, vi allerede har diskuteret meget her i huset.«
Sådan kommer du i gang med at analysere dine kæmpedata
Er det kun store koncerner og finansielle virksomheder, som skal kaste sig over Big Data? Nej – for nu er det efterhånden blevet så tilgængeligt, at der er blevet interessant for mange flere.
Sådan lyder det fra Narendra Mulani, der er global ansvarlig for Accentures’ Analytics-afdeling, og som har et par tips til, hvad der skal til for at få resultater.
»Vi ser mange investeringer i business analytics nu, fordi så mange ting falder sammen nu. Jeg mener, vi er nået til et punkt, hvor mange firmaer har evnerne til at bruge de nye muligheder,« siger han til Version2.
Big Data-bølgen handler om at udnytte de mange datastrømme, der kan hentes ind til analyse og give et hidtil uset overblik eller prognose for fremtiden. Men netop fordi, der er meget vækst på området nu, kan det være svært at gå ud og finde den rette person til at bygge analysefunktionen op.
»Første udfordring er, at der er mangel på talenter på området. Hvis du mener, at du har et langsigtet behov for de kompetencer, kan det være en fordel at have det in-house, i stedet for at bruge eksterne leverandører. Men så skal du også have en karrierevej for dem, for en ting er at tiltrække folk, noget helt andet er at holde fast på dem,« siger Narendra Mulani.
Fordi det er svært at finde erfarne big data-analytikere, kan virksomheder ofte med fordel finde interne kandidater og klæde dem på til opgaven.
»Den perfekte kandidat vil have en klar forståelse af, hvordan forretningen hænger sammen. Kandidaten skal kunne tænke i data og modeller og se, hvordan modellerne kan lægges ned over forretningen,« siger Narendra Mulani.
Det behøver ikke være en med stor teknisk forstand, men man skal kunne forstå, hvordan analytics og big data-teknologier som for eksempel Hadoop-databaser kan bruges til at løfte opgaven, lyder vurderingen. Og store talknuser-evner er heller ikke et krav.
»Så længe det er en, der er tæt på forretningen, behøver det ikke være en matematiker. Men man skal altid være på udkig efter, hvilke informationer der er til rådighed,« siger han.
Skal have data fra alverdens kilder
Næste udfordring for at få projektet på skinner er, at data-inputs kommer fra mange og vidt forskellige kilder. Det er ikke længere bare at stikke snablen ned i firmaets økonomisystem.
»Nu går det videre end de traditionelle datastrømme. Du kan for eksempel bruge data fra internettet, fra sociale medier, herunder interaktioner med kunderne, fra webanalyse af firmaets webside eller GPS-data fra firmaets supply chain, hvis man i forvejen tracker det. Det kan også være voice-data fra samtaler med kunderne,« siger Narendra Mulani.
Netop den slags ustrukturerede datakilder er blevet langt nemmere at få mening ud af på det seneste, fordi værktøjerne er blevet bedre, med Hadoop-databaser og masser af regnekraft bag.
»I mange år var det kun muligt at lave tekstanalyse, hvor man kigger efter mønstre, hvis man brugte dyrt, proprietært udstyr. Men nu er det muligt at putte det i en Hadoop-database og analysere det hele selv. Du behøver ikke kunne teknikken bag Hadoop, så længe du forstår, hvad det kan bruges til,« siger Narendra Mulani.
Forudse fremtiden
Men alle de mange muligheder skal ikke føre til, at man som et barn i en bland-selv-slikbutik vil have lidt af det hele. Sidste store udfordring er nemlig at måle på de rette data, som kan bruges til at skabe mening.
Det kræver en klar idé om, hvad man vil opnå. Og her er det igen vigtigt, at det er en kvik medarbejder, som kender firmaet til bunds, der har kommandoen.
»Du har brug for en intern til at udpege kursen. Så kan du altid gå eksternt, hvis du skal have hjælp til analysen og teknikken,« siger Narendra Mulani.
Det kræver også et blik for, at man i dag ikke bare kan måle på, hvad der er sket, men også bruge analyserne til at forudsige fremtiden.
»Tidligere havde du nogle få scenarier, du regnede på, men nu er det muligt at lave predictive analytics med mange forskellige scenarier, fordi hastigheden er steget,« siger han.