Daily Archives: August 26, 2016

Det amerikanske finansministerium nægter at sidde som stiltiende tilskuer, mens EU i amerikanernes øjne forsøger at plukke en hel række virksomheder fra USA for endnu ubetalte skattemilliarder.

De amerikanske virksomheder er dermed i farezonen for at ryge ud i et europæisk torskegilde af hidtil ukendte dimensioner grundet brugen af skattetricket ‘transfer pricing’, hvor overskud flyttes rundt på den mest lukrative måde.

Det skriver Bloomberg. 

EU har skiftet rolle
Konkret har Apple eksempelvis en skatteaftale med Irland, hvor selskabets aktiviteter i Europa hovedsageligt foregår.

Derfor bekymrer det den amerikanske regering, når EU begynder at blande sig i den slags aftaler.

I et whitepaper har det amerikanske finansministerium beskrevet, at EU Kommissionen har påtaget sig en rolle som en overnational skattemyndighed, der har magt til at true eksisterende skatteaftaler.

“Dette skifte i tilgangen (til skatteopkrævning, red) ser ud til at udvide rollen for Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence, der går videre end at håndhæve konkurrence og sikre statsstøttet lovgivning,” lyder det i Finansministeriets whitepaper.

Amerikanerne mener, at EU går hårdere efter amerikanske virksomheder som blandt andre Apple, Amazon og Starbucks end andre, da der lige nu verserer flere EU-skattesager mod netop disse selskaber.

Tidligere har også Google været i kikkerten for at snyde på skattevægten, når det kommer til håndteringen af såkaldte transfer pricing-aftaler.

Det kan du læse om her: Derfor kan it-giganternes skatteparadis synke i grus

EU: Alle er lige for loven
På det europæiske kontinent bliver beskyldningerne om at støde hårdere til amerikanske virksomheder taget med sindsro – i hvert fald indtil videre.

Læs også: Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma

En talsmand fra EU Kommissionen understreger, at EU ikke har hjemmel i lovgivningen til at forskelsbehandle virksomheder.

“EU-lovgivning gælder for alle selskaber, der opererer i Europa. Der er en ingen udvalgte præferencer mod amerikanske selskaber,” lyder det fra EU Kommissionen.

Samtidig bliver der i det amerikanske Finansministeriums whitepaper luftet frygt for, at hvis de amerikanske selskaber bliver plukket af skattemyndigheder i Europa, så er der mindre at betale skat af i USA.

 I whitepaper’et fra USA beskrives situationen som:

“…dybt bekymrende, fordi det i praksis vil betyde en indkomstoverførsel til EU fra amerikanske regering og USA’s skatteborgere.”

Læs ogaå: 
Rapport: Apple er største skatteunddrager i USA: Så mange penge gemmer selskabet i skattely

ComputerViews: Der er røre i den danske konsulent-branche, hvor en række opkøb og fusioner på det seneste er blevet meldt ud.

Det sker samtidig med, at mange it-konsulenter i forvejen ganske hyppigt skifter arbejdsgiver, fordi nye, attraktive tilbud dukker op, hvor man lige kan få lidt mere i løn og lidt mere spændende arbejdsopgaver.

Det sidstnævnte er der for så vidt ikke noget nyt i, men til gengæld er der ekstra godt gang i konsolideringerne i branchen i øjeblikket.

Devoteam og Herbert Nathan meldte for et par uger siden ud, at de to selskaber fusionerer.

Den nye konsulentvirksomhed (hvor begge brands bevares) får omkring 250 it-konsulenter i Skandinavien med en gennemsnitlig konsulenterfaring på over 15 år, oplyste selskaberne.

Heraf beskæftiger Herbert Nathan & Co som den mindste spiller i fusionen omkring 30 konsulenter.

I sidste uge kunne Devoteam Solutions så annoncere en fusion med virksomheden Globicon. Begge konsulenthuse rådgiver om og implementerer service management-løsninger – og med de 15 nye konsulenter kommer Devoteam Solutions/Globicon i alt til at råde over 35 konsulenter.

De store opkøb i konsulentbranchen
Det var et mere regulært opkøb, der var tale om, da norske Visma tidligere i år opkøbte det danske firma Mind4IT med 180 it-konsulenter, der typisk arbejder på freelancebasis for forskellige virksomheder.

Og det trak store overskifter, da den norske kapitalfond FSN Capital i december sidste år overtog halvdelen af det danske it-konsulenthus Netcompany for omkring 1,1 milliarder kroner.

Målet med den handel er ifølge Netcompany-topchef André Rogaczewski at gøre Netcompany til ‘den største og mest succesfulde it-leverandør i det danske marked.”

Læs også: Se tallene: Disse danske it-konsulentvirksomheder betaler mest i løn

Samtidig med de helt store konsulent-opkøb finder der dog også løbende en stribe mindre konsulent-fusioner og -overtagelser sted, der ikke altid får den store opmærksomhed i forbifarten.

Et eksempel er, da IBM Danmark sidste år overtog 25 konsulenter fra Deloitte og dermed også alle Microsoft Dynamics-aktiviteterne fra Deloitte.

Sikkerhedskonsulenter er hotte
Samtidig har vi i de senere år været vidne til en intens konkurrence om it-konsulenter, der har dyb indsigt i de sikkerhedstrusler, der i stigende grad bekymrer offentlige og private virksomheder.

De fleste af de store danske it-konsulenthuse har i dag sikkerhed som et central forretningsområde. Af samme grund kæmper de en hård kamp om at kapre de bedste sikkerhedskonsulenter – og de er i forvejen en mangelvare.

Læs mere om det her: Benhård konkurrence om alt for få it-sikkerhedsfolk – og nu vil virksomhederne ansætte endnu flere

At der finder masser af opkøb og fusioner sted i den danske konsulent-branche, mens it-konsulenterne i det hele taget ganske hyppigt skifter arbejdsgiver, bunder i høj grad i tre ting:

Tre årsager til konsolidering og opbrud
1) Det er et marked med masser af vækst og indtjeningsmuligheder

Danske it-konsulentfirmaer har generelt masser af vækst og gode indtjeningsmuligheder.

Det så vi blandt andet, da Computerworld sidste år bragte en større analyse af regnskaberne hos konsulentvirksomhederne Accenture, Capgemini Sogeti, Devoteam Consulting, PA Consulting, Netcompany IT and Business Consulting, Visma Consulting og Rambøll Management Consulting

Konklusionen var, at de syv selskaber samlet set havde forbedret resultatet før skat med hele 48 procent i forhold til året før.

Samtidig er det interessant, at ingen af de syv store konsulentvirksomheder, der dengang rådede over ialt 1.887 medarbejdere, kørte med underskud.

Læs mere om det her: Danske it-konsulentfirmaer skovler penge ind: Så vildt går det for sig

Men selvom pengene skam findes i markedet, er konkurrencen blandt selskaberne også hård.

Det er en af grundene til, at mange af konsulentvirksomhederne er åbne overfor konsolidering.

2) Det er et marked i forandring med nye krav og forventninger hos kunderne

En anden grund er, at markedet for konsulentydelser er under forandring. Det er et konstant arbejde at sikre, at man råder over de rette og bedste konsulent-kompetencer.

Samtidig har mange kunder en forventning om, at man som konsulentvirksomhed både kan levere dyb, meget specialiseret rådgivning og tilsvarende løsninger (også på nye teknologiområder som internet of things og big data), men også mestrer totalrådgivning i de brede spørgsmål om digital transformation og innovation.

Og ja, så skal man som konsulentvirksomhed naturligvis kunne skalere og følge med efterspørgslen hos kunderne, hvilket ikke mindst stiller krav til organisationen i konsulentvirksomheden.

3) Volumen er et afgørende konkurrenceparameter

Den tredje årsag er, at volumen er et afgørende konkurrenceparameter i dag.

De fleste kunder befinder sig i en global forretningsverden med globale konkurrenter og globale udfordringer.

Det gør det svært at vinde kunden, hvis man er et mindre dansk konsulenthus med en lokal og relativ snæver ekspertise, der er oppe imod langt større spillere, der har både volumen, et internationalt setup og en både dyb og bred ekspertise.

Læs mere her:

Stor dansk konsulent-fusion: Devoteam og HerbertNathan smelter

Stor mangel på it-sikkerhedsfolk: Så svært er det at finde de rette

Se tallene: Disse danske it-konsulentvirksomheder betaler mest i løn

Danske it-konsulentfirmaer skovler penge ind: Så vildt går det

Linus Benedict Torvalds, født den 28. december 1969 og fader til Linux-styresystemet

Alt det kan vi takke den 46-årige finne ved navn Linus Benedict Torvalds for, efter han op gennem 1980′erne havde lært sig programmeringens ædle kunst på sin morfars Vic20-computer og siden sin egen Sinclair QL-maskine.

Da Linus Torvalds i 1991 køber en IBM-kompatibel pc med 33 megahertz Intel 386-processor og 4 megabyte RAM, sker der noget for alvor. For den dengang 21-årige finne bliver ret hurtigt træt af maskinens medfødte MS-DOS-styresystem, som ikke spiller optimalt sammen med 386-processoren.

Mindre end en måned efter forum-invitationen om hjælp – tirsdag den 17. september – står version 0.01 klar i al sin vakkelvornhed.

Version 0.02 meldes klar lørdag den 5. oktober, og så begynder der at ske noget. 

I version 0.02 har han bygget muligheden for at køre både bash shell, som er tekst-input fra UNIX-verdenen og GGC, som er GNU’s C-compiler, der bliver to af systemets kerneværktøjer.

Og nu er han for alvor klar til hjælp og rækker ud til it-nørderne på det spæde internet i det, der vel nok kan betegnes som et af verdens første og i hvert fald største online-crowdsourcing-projekter nogensinde.

I beskeden til med-nørderne, skriver Linus Torvalds blandt andet:

As I mentioned a month(?) ago, I’m working on a free version of a minix-lookalike for AT-386 computers. It has finally reached the stage where it’s even usable (though may not be depending on what you want), and I am willing to put out the sources for wider distribution. It is just version 0.02 (+1 (very small) patch already), but I’ve successfully run bash/gcc/gnu-make/gnu-sed/compress etc under it.

Herefter uploader Linus Torvalds kildekoden til nettet under en GNU General Public License (GPL), hvilket gør det muligt for andre at kigge på kildekoden, ændre i den og distribuere softwaren videre, så længe de gør kildekoden for den modificerede software tilgængelig.

Linus Torvalds forklarer her med egne ord, hvordan hele Linux-projektet blev sparket i gang. 

Med den frie licensform og generelle tekniske udfordring i udviklingen af styresystemet vælter det ind med hjælp til projektet, som får navnet Linux efter finnens eget navn og MINIX i skøn forening.

Linus Torvalds foreslog ellers selv projektnavnet Freax (som en sammentrækning af free, freak og MINIX).

Et operativsystem vokser sig stort
Linux-systemet vokser sig på relativt kort tid større og stærkere, da der også kan hentes app-hjælp hos organisationer som Free Software Foundations, der tidligere har udviklet gratis programmer til visse versioner af UNIX.

Også store amerikanske universiteter som Berkeley og Massachusetts Institute of Technology (MIT) bidrager til projektet.

I starten af 1990′erne kommer de første Linux-distributioner med drivere og applikationer samt andre komponenter til et fuldfedt styresystem.

Læs også: Her er de mest populære distributioner nogensinde

Selvom Linus Torvalds undervejs i den rasende Linux-udvikling bliver inviteret på date af en af sine studerende på Helsinki Universitet – Tove Monni, som bliver hans kone, mor til deres tre døtre samt seksdobbelt finsk mester i karate – fortsætter han arbejdet med styresystemet.

Det udmønter sig i version 2.0 i december 1996, som understøtter flere type processorer end dem i X86-arkitekturen, hvilket blandt andet åbner døren til IBM’s mainframe-verden.

It-giganter som Oracle, IBM, Intel og lignende selskaber begynder at tage Linux seriøst og støtter i de følgende år projektet med milliardvis af dollar til udvikling og markedsføring, mens virksomheder som Red Hat, Novell og Ubuntu markedsfører sig på netop Linux til forretningsverdenen.

Verdens hurtigste er på Linux
Ved årtusindeskiftet anslås det, at omkring syv millioner maskiner i verden kører på Linux, selvom Microsofts Windows-system synes altdominerende.

The Linux Counter-projektets estimat af antallet af Linux-desktops er i dag oppe på knap 90 millioner.

Android-antallet med knap 1,5 milliarder telefoner med Linux-kernen taler for sig selv. 

Antallet af Linux-servere kendes ikke, men på den seneste top-500-liste over verdens vildeste supercomputere, blev beregningerne i 497 tilfælde afviklet på en Linux-maskine.

Den succes er ikke gået upåagtet hen, og manden bag det hele har vundet et hav af priser og ærestildelinger. 

Da Linus Torvalds i 2012 i forbindelse med at vinde den prestigefyldte finske Millenium Technology Prize og fem millioner kroner bliver han interviewet af BBC og siger blandt andet følgende om årsagen til Linux’ succes:

“I do not see open source as some big goody-goody “let’s all sing kumbaya around the campfire and make the world a better place”. No, open source only really works if everybody is contributing for their own selfish reasons.”

Derefter understreger Linus Torvalds, at selviske motiver ikke nødvendigvis behøver at handle om penge. For ham selv var det selviske motiv passionen med at fifle med software og hardware. 

“And it turned out that I was not all that alone in that.”

Læs også:

Her er verdens (nok) mindste Linux-server til 35 kroner

Steve Ballmer ændrer mening: Linux er ikke længere en ‘kræftsygdom’

“Sidste gang jeg kørte på den, var den lige så hurtig som en Tesla model S i Insane Mode,” fortæller Klaus Nissen om sin seneste tur på den hjemmebyggede invalidescooter. Foto: Nicolai Devantier.

Reportage: “Min indgangsvinkel har altid været fart,” fortæller Klaus Nissen, kaldet Motornissen, da jeg besøger ham på værkstedet i et industrikvarter i udkanten af Midtsjællands hovedstad, Roskilde.

“For mig handler det ikke om at være grøn, når jeg bygger el-kørertøjer, men det hænger naturligvis sammen. Jeg bygger som udgangspunkt altid det vildeste kørertøj og tilpasser det, så man også overlever, når man tager en tur. Kørertøjerne starter som reglen med alt for mange kræfter, så jeg må skrue lidt ned hen ad vejen.”

Hans fascination af fart er bygget ind i hans gener, og allerede som 12-årig havde han bygges sin første motorcykel – dog med benzin som drivkraft.

Men elteknologien giver ham nogle muligheder, som den traditionelle motor ikke kan leve op til, og derfor valgte den fartgale opfinder at konvertere til strøm tilbage i 2009, hvor han konstruerede sin første motorcykel drevet af el.

Hvordan fik du øjnene op for el?

“En af mine venner er total Georg Gearløs. Sammen med en kammerat byggede han en gammel Nimbus-motorcykel om til el. Efter en tur på den var jeg solgt.”

Hvad var forskellen fra traditionelle motorer?

“Har du prøvet at stå på ski?” spørger han.

Jeg nikker bekræftende, og han fortsætter:

“Så har du nok prøvet at være den første på pisten og køre ned i den perfekte sne. Sådan er det at køre elmotorcykel. Ikke bare den første tur, den er garanteret hver gang. Desuden satte jeg en verdensrekord i drag race på den første motorcykel, jeg byggede. Det gav også blod på tanden.”

Men der er vel også en fascination af teknologi?

“Selvfølgelig. Når man bygger med el, så kan man fintune, justere, måle og nørde på et helt andet niveau. Desuden er det en nem teknologi. Du skal bare tilføre volt for at få fart i dit kørertøj, eller ampere for at øge momentet,” fortæller han.

“Kører du 90 kilometer i timen med 100 volt, så kan du køre 180 kilometer i timen med 200 volt.”

Desuden kan man selv programmere den elektronik, som kontrollerer kørertøjets funktioner, tilføjer han.

Du kan se billeder fra “Motornissens” værksted her: Galleri: Her er den danske el-scooter, der skal køre fra en Tesla

Kontrolkortene skal hackes, før der er adgang til softwaren. Foto: Nicolai Devantier.

Hacker kontrolkortet
“Via styreenhederne, der kan sammenlignes med en for- og en effektforstærker i et stereoanlæg, kan man justere kørertøjets funktioner. Det er total nørderi,” fortæller han grinende.

Mange af disse styreenheder er bygget som lukkede systemer, hvilket gør udfordringen større.

“Der er tre muligheder. Enten kan vi bygge dem selv, anvende open source-enheder, ellers må vi hacke eksisterende kort, så vi kan få adgang til den nødvendige software,” forklarer han, og peger på et bundkort fra den italienske fabrikant af IC4-tog, der ligger på skrivebordet i værkstedet.

“Kommunikationen med et italiensk kontrolkort kan være lidt besværlig, så i dette tilfælde ville jeg nok finde et andet. Har du et godt batteri og en god motor, men en dårlig kontroller, så bliver du begrænset. Men så kan du bare skifte kontrolleren ud med en anden. Der er ikke kapabilitetsproblemer som med Betamax og VHS.”

Er du en nørd?

“Ja, det er jeg vel. Måske en kombination af nørd og fartdjævel. På bundkortet kan vi eksempelvis super-nørde, og el giver en enorm kontrol over tingene, hvilket jeg synes er fantastisk.”

Læs også; Vi stod klar ved ankomsten: Førerløse lastbiler indvaderer de danske motorveje

Elmotorcyklen er egentlig producecet med tanke på, at udvikle et hjemmebygger-kit, så man selv kan bygges sin motorcykel om til el. Det strandede dog på grund af striks lovgivning på området. Foto: Nicolai Devantier.

Verdens hurtigste … elscooter
Klaus Nissen har flere fartrekorder på eldrevne kørertøjer, og han er en kendt figur i drag racing-miljøet i Danmark. En bredere offentlig opmærksomhed fik han dog i forbindelse med en rekord, der blev optaget i Guinness Rekordbog.

Motornissen byggede verdens hurtigste invalidescooter, der med 133 kilometer i timen susede ind i rekordbogens spalter.

“Det var egentlig bare en skør ide, der opstod, fordi en af mine bekendte anvendte en invalidescooter. I første omgang skulle vi bare have den til at køre på baghjul, men vi fik den op på 90 kilometer i timen uden det store besvær. Herfra var det oplagt at slå verdensrekorden.”

Rekorden er sidenhen blevet overgået, men Klaus Nissen har ikke lagt sig ned af den grund.

“Jeg er overbevist om, at jeg kan få den til at køre rigtig hurtigt. Sidste gang, jeg kørte på den, var den lige så hurtig som en Tesla model S i Insane Mode. På en strækning på 201 meter var tiderne de samme.”

Så du kan slå rekorden igen?

“Det er jeg sikker på. Den kan blive meget hurtigere, men det kræver nok en sponsor. Første gang, vi prøvede el-scooteren, kørte den i øvrigt næsten fra en kæmpe chip-tunet BMW. Det var en ret sjov start.”

Det kapløb kan du se i videoen herunder.

Det næste projekt er en Safe Bike med masser af plads. Foto Nicolai Devantier.

Opfinder ikke producent
Men der er vel også udfordringer med el?

“Ja. Omkostningerne ved at bygge en elbil er høje, men driftsomkostningerne er til gengæld lavere end eksempelvis benzin. Batterierne slides dog ret voldsomt, når man piner bilerne, som vi gør,” siger han, og fortsætter:

“De lukkede systemer, der gør, at vi skal hacke kontrolkortene, er et andet problem. Desuden anvender mange el-fabrikanter den oldgamle serial-port til kontakt mellem kort og computer, hvilket er lidt besværligt. Men vi er inde i et skifte, hvor flere producenter kommer med mere moderne og åbne enheder.”

I dag lever Klaus Nissen af at være konsulent på el-projekter, hvor han typisk ansættes fra projekt til projekt.

Hvad er dit næste projekt?

“Lige nu arbejder jeg med elbusser og på en ‘bil-cykel’. Den hedder Safe Bike, og den kan vel beskrives som en slags elcykel men med meget plads, så den kan bruges til eksempelvis vareudbringning uden kørekort. Den kan ikke køre superhurtigt, men den er baghjulsstyret, så den er stadig sjov at køre. Jeg har også en ide om et elektrisk skateboard men med mange kræfter, så det kan bruges til at trække ting.”

Så du er mere Ole-Opfinder end producent?

“Ja. Jeg er med fra ide-udvikling frem til test og prototype. Produktmodning gider jeg ikke. Det er et andet håndværk, og det har jeg ikke passion for. Jeg kan bedst lide, når der ikke er en facitliste.”

Kommer du nogensinde tilbage til benzin?

“Hvis det er hurtigere end el, så måske. Min basale interesse er hastigheden og køreglæden.”

Da jeg mødte Klaus Nisse havde han to verdensrekorder, men dagen efter dette interview var han en tur i Sverige, hvor han nappede en tredje på elmotorcykel.

Antallet af sigtelser i den potentielt største bestikkelsessag i Danmark fortsætter med at stige.

Senest er en person med tilknytning til postvæsenet nu også sigtet, skriver Børsen.

Det er anklagemynigheden, der til avisen oplyser, at personen er mistænkt for at have brudt reglerne for, hvad man må modtage som ansat i det offentlige.

PostNord siger dog til Børsen, at man endnu ikke har hørt noget om sigtelsen fra Bagmandspolitiet.

Griber om sig
Den store bestikkelsessag blev indledt, da en række personer Region Sjælland, Atea og 3A-it sidste år blev sigtet.

Centralt i sagen står blandt andet en forretningsrejse til Dubai i 2014, som Atea havde inviteret kunder med på – her deltog også en række af de sigtede i sagen.

Læs også: Prominente danske organisationer indblandet i it-bestikkelsessag: Sådan reagerer de på nye anholdelser

Siden har sagen dog grebet om sig, og der er nu langt over 40 sigtede.

En række organisationer er blevet inddraget under politiets efterforskning – heriblandt Udenrigsministeriet, Forsvarets Efterretningstjeneste, Rigspolitiet og DSB. Læs mere om det her.

Tidligere på måneden erfarede Computerworld, at Atea havde uddelt fyresedler og hjemsendt fire sælgere under stor mystik. Det drejede sig om Atea-sælgere med kontakt til den offentlige sektor.

Læs også:

Prominente danske organisationer indblandet i it-bestikkelsessag: Sådan reagerer de på nye anholdelser

Overblik: It-bestikkelsessag i ny drejning – Atea spiller central rolle

Fire af Ateas tungeste sælgere til det offentlige færdige i selskabet under stor mystik

Fire tidligere HP-ansatte har anlagt en diskriminationssag mod deres tidligere arbejdsgiver, som de anklager for at aldersdiskriminere ved udelukkende at fyre ældre medarbejdere.

De fire HP-folk blev fyret tilbage 2012, hvorefter selskabet har fyret flere tusinde folk. I 2015 blev selskabet så splittet op i to selskaber med navnene HP Inc. og Hewlett Packard Enterprise.

Det kan du læse mere om her: HP lukket i tre dage: Nu er selskabet reelt splittet op

I den aktuelle diskriminationssag hævder de fire tidligere HP-ansatte, at deres fyring var et led i en decideret udrensning blandt ældre medarbejdere for at sænke gennemsnitsalderen i selskabet.

Det skriver Mercury News.

Hyrer folk under 40
Anklagerne kommer efter, at HP i 2012 annoncerede, at der skulle afskediges 27.000 folk, hvorefter det antal voksede til mere end 80.000 frem mod i dag.

“For at gøre selskabet yngre har HP bevidst diskrimineret sine ældre medarbejdere ved målrettet at afskedige dem. Derefter har der været en systematisk udskiftning med yngre medarbejdere,” lyder det ifølge Mercury News fra de fire tidligere HP-folk, som fortsætter:

“HP har ansat et uforholdsmæssigt stort antal af nye medarbejdere under 40 for at erstatte medarbejdere på 40 eller over, som så er blevet afskediget.”

Alderen på de fire tidligere HP-medarbejdere er henholdsvis 52, 54, 62 og 63.

De hævder, at HP’s HR-afdeling i 2013 udsendte skriftlige guidelines om, at 75 procent af alle nye medarbejdere skulle ansættes lige fra skolebænken eller være i en tidlig fase af deres karriere.

HP: Alderen spiller ingen rolle
It-giganten i det ene af de nye selskaber tager til genmæle i en officiel udtalelse:

“Hewlett Packard Enterprise har en længerevarende tradition efterlevelse af principperne i lige medarbejdermuligheder, hvor ens alder ikke er nogen undtagelse.”

“Beslutningen om at reducere er altid vanskelig, men vi er overbeviste om, at vores beslutninger er baseret på berettigede faktorer, som ikke har noget med alder at gøre.”

HP Inc. er endnu ikke kommet med en officiel udtalelse hverken til offentligheden eller til Mercury News.

Udtalelser fra den tidligere CEO for det fælles HP, Meg Whitman, bliver derimod brugt i bevisførelsen af de fire tidligere medarbejdere. Især har de hæftet sig ved en udtalelse fra et møde i 2013, hvor Meg Whitman sagde:

“Vi bliver nødt til at vende tilbage til en medarbejder-pyramide, som virkelig ligner en trekant, hvor vi har en masse folk tidligt i deres karriere, der giver en masse viden, som du kan uddanne, til at bevæge sig op i organisationen, og så falder folk ud på grund af deres performance eller noget andet.”

Også Google har mødt lignende søgsmål om aldersdiskriminering i en sag, der i skrivende stund stadig bliver undersøgt.

Det kan du læse mere om her:
Google trækkes i retten af ældre programmør: “Google vil kun hyre unge”

Bedre beredskab for forsyningskritiske it-systemer i el- og naturgassektoren.

Det er, hvad et nyt lovforslag, der netop er sendt i høring, sigter efter.

Som Computerworld skrev onsdag, er lovforslaget en del af udmøntningen af den nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed, hvor der blandt andet stilles skærpede krav til it-sikkerheden i energisektoren.

Læs mere: Danske energiselskaber skal tvinges til høj it-sikkerhed med ny lov – se lovforslaget her

Hvis lovforslaget vedtages af Folketinget, vil der komme krav om, at virksomhederne i sektoren skal opretholde et it-beredskab for forsyningskritiske it-systemer, have overblikket over egne it-systemer og vurdere risikoen for angreb på eller nedbrud i it-systemerne.

Samtidig lægges der op til, at Energinet.dk skal have en rådgivende rolle i at sikre it-sikkerheden og føre tilsyn med sikkerheden i selskaberne.

Energinet.dk-hovedkontoret i Fredericia.

It-sikkerhed er blevet afgørende
Og det er nødvendigt at styrke fokus på – og tilsynet med it-sikkerheden, fortæller CIO for Energinet.dk, Morten Gade Christensen, der blev kåret som Årets CIO i Danmark i 2016.

“Risikoen for udfordringer med informationssikkerheden er jo steget markant, så med det særlige ansvar, vi har har i samfundet, er der også behov for, at vi kigger på tværs af hele værdikæden. Energisektoren har en helt særlig rolle i samfundet,” siger Morten Gade Christensen.

Han peger samtidig på, at det er nødvendigt, at man kigger på selskaberne ét for ét, når det kommer til krav til it-sikkerheden:

“Når det drejer sig om så mange virksomheder, er det vigtigt, at man ikke gør det her uforholdsmæssigt dyrt og kompliceret ved at behandle alle ens.”

“Man er nødt til at kigge på hvert eneste selskab og at sige, hvad deres rolle i kæden er. Hos dem, hvor det er mere kritisk, vil der også være et større fokus på informationssikkerheden.”

“Hele grundtanken er, at man kategoriserer virksomhederne,” siger Morten Gade Christensen fra Energinet.dk.

Læs stort interview med Morten Gade Christensen: “Jeg har ansvaret for Danmarks mest kritiske infrastruktur. At der er lys i lampen, er min license to operate”

Hvor langt er vi fra at være i en situation, hvor der er det optimale beredskab, og vi kan beskytte os på den optimale måde?

“Jeg tror såmænd ikke, at vi er så langt fra den situation, men det er entydigt, at der skal ske noget. Et lovforslag tager nu engang den tid, det tager, men jeg fornemmer, at alle i branchen er klar på det her.”

“Vi hilser det velkommen og er i gang med at forberede vores rolle i det her,” siger CIO’en fra Energinet.dk.

Skal både rådgive og føre tilsyn
Hvad er det for et stykke arbejde, I og andre i sektoren skal i gang med, hvis det her bliver en realitet?

“Arbejdet vil bestå af, at man får besluttet de forskellige kategorier af virksomheder – og hvad det måtte medføre af krav til deres niveau. Og så skal man selvfølgelig have aftalt, hvordan man kommer derhen.”

“Vi har flere roller i det her – men den ene er selvfølgelig at være rådgivende. Så vi skal rådgive de forskellige virksomheder, bruge den erfaring, vi selv har på området, og hjælpe dem med at højne niveauet.”

“Når vi har gjort det, har vi på et tidspunkt også rollen omkring at føre tilsyn med, at man efterlever de her krav.”

Menneskelige fejl er også en faktor
Når man taler it-sikkerhed i energisektoren, så hører man ofte historier om, hvordan hackerne i værste fald vil kunne “slukke for Danmark.”

Morten Gade Christensen peger dog på, at truslerne og risiciene har langt flere nuancer:

“Energisystemet er i høj grad mere teknologiunderstøttet, end det har været historisk. Og det er mere komplekst.”

“Det betyder ikke nødvendigvis, at det er hackere, der kan påvirke energisystemet. Det handler ligeså meget om menneskelige fejl.”

“Så vi kommer i høj grad også til at fokusere på, hvordan man håndterer it-systemerne internt i virksomhederne.”

“Eksempelvis hvordan du udvikler systemerne, og hvordan ændrer du dem – det er hele møllen og også i forhold til ISO-standarden,” forklarer Morten Gade Christensen.

Læs også:

Danske energiselskaber skal tvinges til høj it-sikkerhed med ny lov – se lovforslaget her

“Jeg har ansvaret for Danmarks mest kritiske infrastruktur. At der er lys i lampen, er min license to operate”

Han er den bedste i Danmark: Morten Gade Christensen er Årets CIO 2016

Første gang det lykkes: Hackere lukker for strømmen til hundredevis af boliger