Psykologisk algoritme: Din Instagram-profil afslører om du lider af depression

Din Instagram-profil afslører mere, end du tror.

I hvert fald har en psykologistuderende og en dataforsker fundet frem til en machine learning-algoritme, der kan diagnosticere depression med op mod 70 procent præcision baseret udelukkende på dit feed fra fototjenesten Instagram.

De to projektmagere har kigget på 166 brugere og deres knap 44.000 foto-poster, som de har afviklet deres algoritme på. 71 af deltagerne i forsøget var allerede diagnosticeret med klinisk depression, hvilket førte frem til de førnævnte 70 procent præcision.

Det skriver mediet Inverse, som har interviewet Harvard-dataforskeren Andrew G. Reece fra projektet og plukket fra hans akademiske rapport om forsøget.

“Når nogen poster noget til Instagram, så er det et målrettet valg, der skal udtrykke noget. Hvad dette noget er for en størrelse, og hvor tæt sammenvævet det er med afsenderens verdenssyn, er dog noget sværere at sige noget om,” forklarer Andrew G. Reece til Inverse.

Sådan nåede de frem til resultatet
For at nå frem til depression-diagnosen ud fra alle billederne, hashtags og kommentarerne fra andre brugere, har de to projektdeltagere opstillet to hypotester:

1) Markører for depression er til at observere, 2) tegnene på depression er til at finde i posteringer, før Instagram-brugerne er blevet diagnosticeret.

Herefter startede det store binære analysearbejde af forsøgskaninernes Instagram-post. Data-folkene satte således deres it-system til at kigge efter, om billedet var taget om dagen eller natten, med eller uden filter, med eller uden profil-ejerens som motiv, er billedet liket mange gange eller ej og så videre.

Psyko-maskineriet analyserede også lysstyrken ned på pixel-niveau, da det er kendt fra andre studier, at deprimerede ser og benytter færre farver end andre, ligesom de foretrækker mørke billeder.

Forskel på antallet af mennesker
Efter at have indsamlet data om farvenuancer, mætning og den gennemsnitlige værdi af de forskellige faktorer, kunne forskerne påpege, at deprimerede har en tendens til at uploade og sende billeder, der er blålige og mørke.

“Øgede nuancer samt nedsat lysstyrke og mætning, forudsagde depression,” skriver de i deres akademiske afrapportering.

Modsat posterer ikke-deprimerede mennesker generelt færre billeder end deprimerede. Deres motiver indeholde ofte flere mennesker på billeder for at vise social sammenhængskraft, ligesom de også i højere grad benytter fotofiltre til deres gallerier, lyder det fra forskerne.

“Det virker naturligt at spørge sig selv om, hvorvidt disse maskinfunktioner (som filtre, red.) har en sammenhæng med lignende signaler, når mennesker kan bruge til at identificere humør og psykologiske tilstand,” spekulerer de.

Apple vil måle dit humør
At Instagram-billeder skulle afsløre ens humør og psykologiske tilstand er tankevækkende, da Instagram er ejet af Facebook, som har op mod 10 gange så mange brugere.

Læs også: Facebook kan nu genkende indhold i dine videoer

Når/hvis Facebook kan analysere sig frem til ens humør, kan det sociale medie også mere effektivt sende reklamer i ansigtet på brugerne, der passer til deres sindstilstand og dermed øge købelysten.

Allerede tilbage i 2014 blev der publiceret et større studie, som omhandler en gruppe forskeres analyser af Facebooks-brugernes humør.

Facebook-forsøget fandt sted i 2012, hvor der dengang kunne skelnes mellem positive og negative opdateringer baseret på ord-analyse i en given tekst. 

Andre it-giganter som Apple er for længst hoppet med på følelsesvognen.

Æbleselskabet ansøgte i 2014 om et patent, der kunne ud-google Google og andre ved at netop at kunne levere indhold baseret på modtagerens humør.

Læs også:
Dine perfekte feriebilleder gør Facebook-vennerne kede af det 

Afsløring: Vi deler artikler på de sociale medier – men har ikke selv læst dem

Topforsker: Virksomheder skal tvinges til at vise, hvad de bruger dine data til

Posted in computer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>