Fra januar vil det ikke længere være et problem at skaffe reservedele til IC4-togene. Det siger administrerende direktør i DSB Vedligehold, Steen Schougaard Christensen, efter at DSB i årevis har kæmpet for at skaffe tilstrækkeligt reservedele til de skrantende tog.

Mangel på de nødvendige reservedele har skabt store problemer for DSB både i forhold til drift og vedligeholdelse af IC4-togene. Man har blandt andet anvendt en lidt alternativ håndtering af reservedele for at kunne klargøre tog til køreplanen fra dag til dag.

»Vi har taget reservedele fra et tog og sat det over i et andet. Så man kan sige, at vi har lappet IC4 med IC4,« siger Steen Schougaard Christensen.

Der har været flere årsager til, at det har været svært for DSB at skaffe reservedele. En faktor er, at IC4 i princippet er et forældet tog, fordi det har været så længe undervejs, og flere af leverandørerne derfor ikke producerer de nødvendige reservedele længere. Desuden eksisterer flere af de oprindelige leverandører ikke længere.

Men den største udfordring har ifølge Steen Schougaard Christensen været, at flere af underleverandørerne af reservedele var trætte af at handle med Ansaldobreda og derfor har ladet tingene trække i langdrag. Forhandlingerne er gået hurtigere, efter at DSB har overtaget ansvaret.

»De vil simpelthen hellere handle med os uden om Ansaldobreda,« siger han.

At DSB nu lover, at der kommer styr på reservedelssituationen, giver Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen dog ikke meget for.

»Det ville da glæde mig inderligt, hvis det var sandt, men vi har efterhånden hørt den samme sang i seks-syv år, så tillad mig at have en smule sund skepsis.«

For to uger siden bad han transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) om en kommentar til problemerne med at få leveret reservedele til IC4, fordi han mener, at de månedlige statusrapporter vedrørende IC4 gang på gang tegnede et meget dystert billede af situationen.

»Det er fuldstændig absurd, at der ikke kan skaffes reservedele til et tog, som knap er kommet ud at køre endnu,« siger Kristian Pihl Lorentzen.

Derfor vil han gerne have ministerens ord for, at der nu er fod på situationen.

Men stod det helt og holdent til ham, var det en helt anden drøftelse om IC4, der stod øverst på dagsordenen. Han fastholder nemlig sit tidligere forslag om at skrotte en stor del af IC4-togene og i stedet anvende dem til reservedele.

»Vi kan ikke blive ved at bruge penge på et tog, der alligevel ikke fungerer.«

Men Pia Olsen Dyhr er fast i mælet og har for blot få dage siden sagt, at hun fortsat forventer, at 75 af 82 tog ender med at komme i drift, mens det blot er de sidste syv, der skal bruges som reservedele i andre tog.

»Det forbavser mig meget, at ministeren kan blive ved at have den holdning,« siger Kristian Pihl Lorentzen.

Mandag udtalte også Enhedslisten kritik af reservedelssituationen omkring IC4, og trafikordfører Henning Hyllested sagde til Jyllands-Posten, at man på ingen måde kan basere en fremtid på IC4.

De kommende år kommer til at kræve flere IC4-tog i den daglige drift. Allerede i 2014 skal antallet af tog i køreplanen skrues op fra 19 til 37 om dagen, og i 2018 skal hele 75 tog altså være i daglig drift.

Til den tid er det knap 30 år, siden DSB afgav bestillingen på togene. Ifølge Otto Anker Nielsen, professor på DTU Transport, er det den periode, et normalt tog forventes at holde.

»Men IC4 er jo alt andet end en normal togleverance,« siger han.

Danske skiferlag indeholder lige så meget gas, som der er produceret fra Nordsøen over en periode på 39 år, viser et nyt estimat.

Eksperter fra de amerikanske geologiske undersøgelser, USGS, har sammen med danske geologer fra Geus har analyseret skifergaspotentialet i de specifikke danske geologiske forhold. Ifølge analysen indeholder de danske lag af alunskifer i alt 186 milliarder Nm3 (normalkubikmeter) naturgas. Det svarer til alt det gas, der er produceret i Nordsøen fra 1972 til 2011.

»Der er masser af skiferformationer i verden, men det er langt fra alle, der kan produceres gas fra. I Danmark er der masser af skifer, og den ser interessant ud,« sagde Don Gautier fra USGS, under et møde på Geus sent tirsdag eftermiddag, hvor den nye analyse blev præsenteret.
.

Ifølge eksperterne ligger de 119 milliarder Nm3 i undergrunden offshore, mens 67 milliarder Nm3 skal findes på land, primært på Sjælland, i Nordjylland samt i et bælte, der løber skråt over Midtjylland. Alene på land ville det kræve 9112 brønde at få gassen op fra undergrunden, anslår USGS.

»Det vil kræve tusinder af brønde, det er der er ingen vej udenom,« sagde Don Gautier.

Geus har leveret geologiske data, men de amerikanske specialister står bag selve estimatet. Det nye, og ifølge USGS langt mere præcise, estimat over det danske skifergaspotentiale, er en markant nedskrivning i forhold til tidligere skrivebordsestimater.

I sommer skrev det amerikanske energiagentur, EIA, at det danske skifergaspotentiale var på 900 milliarder kubikmeter. Det var tilmed en opskrivning på 40 procent i forhold til en analyse fra to år før.

EIA’s estimater blev af flere eksperter kaldet stærkt overdrevne, og ifølge USGS er den nye analyse baseret på en en mere detajleret og nuanceret geologisk gennemgang af data.

»Vores model er baseret på erfaringer fra USA, og hvilke ressourcer der er til stede, hvis man anvender den bedst tilgængelige teknologi i den specifikke danske skiferformationer,« lød det fra Don Gautier fra USGS.

Eksperterne understreger samtidig, at der er tale om teknisk indvindbare ressourcer, hvilket ikke er lig med, at det også vil være økonomisk rentabelt at indvinde gassen. Endelig indeholder analysen en usikkerhed på +/- 100 procent fra et absolut 0 til op mod 356 milliarder Nm3.

Årsagen til den store usikkerhed er, at der endnu ikke er foretaget prøveboringer på dansk grund efter skifergas. Det vil kvalificere de geologiske data betydeligt, understreger USGS og Geus.

»Den danske skifer er interessant, fordi den indeholder masser af organisk materiale. De forhold, der skal være til stede, er der, og endda på nogle område bedre, end det vi ser i Barnett-skiferen i Texas (over 25.000 brønde, red.). Det, vi ikke ved, er, om gassen er forsvundet over tid – derfor den stor usikkerhed,« forklarede Don Gautier.

Første boring efter skifergas bliver i Nordjylland, men den er forsinket og bliver tidligst foretaget i sommeren 2014.

Forestil dig biler, der kører kofanger ved kofanger med få centimeters afstand på store motorveje – men uden risiko for sammenstød og uden risiko for kø. Dette foregår indtil videre kun på forsøgsbasis, men det kan blive en af løsningerne på fremtidens trafikproblemer.

Scenariet bygger på teknologien nanosynkronisering, der gør det muligt at synkronisere biler præcist med hensyn til tid og afstand og dermed skabe et bedre flow på vejene, og teknologien har en lang række andre revolutionerende anvendelsesmuligheder.

Den digitale udvikling går i retning af, at flere og flere ting bliver udstyret med sensorer, der med en kobling til internettet kan styres og overvåges, populært kaldet The Internet of Things. Det giver nanosynkronisering store muligheder, som eksempelvis ovenstående synkronisering af biler.

Nanosynkronisering finder sted i elektroniske processer og muliggøres ved, at teknologien via radiosignaler henter informationer fra sensorer omkring os. Med informationerne kan nanosynkronisering foretage en præcis tidsbestemmelse med nanosekunders nøjagtighed og ved hjælp heraf sikre, at sensorerne arbejder synkront. I eksemplet med bilerne vil hver bil have en sensor indbygget, der løbende giver informationer om tid og sted.

Nanosynkronisering kan også udvide GPS-anvendelser, der i dag er baseret på den geografiske position, men som i fremtiden kan udvikles til også at være baseret på ekstremt præcise tidsmålinger. Dermed kan vi f.eks. i trafikken få besked i real-tid om, hvor der kan være kødannelser eller trafikuheld forude. Teknologien findes allerede, men er fortsat sårbar over for ‘jamming’, fordi radiosignalerne er svage.

En anden interessant anvendelse er billeddannelse af vindmølleparkers optimale placering og synkronisering i realtid. Nanosynkronisering kan bidrage til viden om den optimale placering, til design og til styring af en vindmøllepark. Det kan man gøre ved at installere sensorer på alle delene i en vindmøllepark og måle og indsamle vind- og andre data. Nanosynkronisering kan ud fra disse data gøre, at forskellige vindmøller i samme vindmøllepark arbejder i den takt, der passer til vejrforholdene samt de lokale påvirkninger i vindmølleparken.

Derudover kan man med nanosynkronisering skabe meget præcis digital billeddannelse af jordskælv, storme og lynnedslag. Mulighederne for at skabe mere præcise billeder på tværs af tid og sted gør det lettere at iværksætte beredskab over for potentielt farlige vejrfænomener.

Teknologien kan indføres på utallige områder, og derfor sættes nanosynkronisering i fokus ved et ATV-temamøde hos Delta onsdag 4. december. På temamødet vil der blandt andet blive set på, hvordan nanosynkronisering kan udgøre et større element i fremtidens digitale samfund, herunder behovet for yderligere forskning, test og afprøvning.

Skoleintra bliver erstattet af en ny brugerportal de kommende år, skrev regeringen og KL i oktober i strategien for digital velfærd frem til 2020.

Men rygterne om Skoleintras død er stærkt overdrevne, lyder det fra Skolesoft og Itslearning, de to leverandører som nu sammen står bag Skoleintra. Faktisk står systemet overfor en komplet relancering de kommende år, forklarer Per Thorbøll, direktør for Itslearning.

»Vi vil modernisere Skoleintra og sørge for, at det kommer på en mere moderne platform. Det er et udmærket produkt, men det kører på en lidt forældet platform, baseret på ASP,« siger han til Version2.

Itslearning, der er baseret i Norge og har en dansk afdeling, overtog i sidste uge kontrollen med Skoleintra, som indtil nu er blevet udviklet af det lille firma Skolesoft. Sammen skal de to firmaer nu arbejde videre med it-systemet, der bliver brugt af hundredetusinde af forældre og børn i skolerne landet over.

Forbedringerne kommer i to spor. Det nuværende system bliver løbende forbedret, imens den store relancering på Itslearnings cloud-platform er i støbeskeen.

Brugergrænsefladen og brugeroplevelsen har fået på puklen de seneste år for at være gammeldags, og det vil der også blive kigget på som det første, forklarer Per Thorbøll.

»Det er nogle år siden, at brugergrænsefladen blev designet, så mange oplever den som forældet. Det er vi allerede i gang med at forbedre, så brugerne vil relativt hurtigt se en bedre brugergrænseflade. Vi har for eksempel lanceret en ny mobilløsning, som allerede er mere moderne,« forklarer han.

Koder det hele igen fra bunden

Imens vil der så sideløbende blive arbejdet på det store relanceringsprojekt, hvor det hele skal kodes forfra, denne gang i .Net, og så drives fra firmaets cloud-platform.

»Det bliver ikke en 1-til-1-portering. Vi skal overveje, hvad der er den rigtige måde at gøre det på. Hvordan de underliggende datamodeller skal være, og hvad brugerne skal se. Vi vil se grundigt på alle funktionerne, for de er udmærket tænkt alle sammen, men der har været en vis grad af knopskydning. Der bliver ryddet op og moderniseret,« forklarer Per Thorbøll.

Samtidigt vil skiftet til den nye teknologi forbedre arbejdet bag kulisserne. Både for udviklerne og for driften.

»Det bliver udviklet med de nyeste .Net-udviklingsmiljøer. Og selve produktionsmiljøet vil også blive forbedret – det kommer jo næsten af sig selv, når det bliver flyttet til en moderne platform. Det vil øge driftssikkerhed og datasikkerheden,« siger Per Thorbøll.

Hvornår det store relanceringsprojekt er afsluttet vil han ikke sætte en præcis deadline for.

»Men om to år er et godt bud,« lyder meldingen.

Skoleintra har hidtil været drevet i samarbejde med Uni-C, som hører under Undervisningsministeriet, og udmeldingen om en ny, fællesoffentlige brugerportal ændrer ikke på, at der er plads til Skoleintra, siger Itslearning-direktøren.

»Brugerportalen er et godt initiativ, som vi vil passe Skoleintra ind i. Vi har drøftelser med Uni-C om, hvordan det skal føres videre,« siger han.

DSB udskyder endnu engang en fuld udrulning af internet i sine tog, selvom statsbanerne tilbage i foråret 2012 lovede, at der nu ville komme en løsning på manglende og ustabilt internet på eksempelvis strækningen Aalborg-København.

Det fremgår af et skriftligt svar, som DSB har sendt til Ingeniøren. I starten af 2012 så det ellers lysere ud for de tusindvis af passagerer, som har efterspurgt gratis og velfungerende internet i blandt andet landets Intercity-tog. Her indgik DSB og TDC nemlig en fireårig aftale, som skulle forbedre forholdene.

I januar i år kunne Ingeniøren fortælle, hvordan DSB ville løse de problemer, kunderne oplever med at komme på nettet i toget. Her hed det blandt andet, at ‘DSB forventer at indgå en aftale med operatørerne i starten af 2013.’

Men i de seneste udmeldinger fra den statsejede virksomhed er der ingen tidshorisont på, hvornår kunderne faktisk kan forvente en fungerende internetforbindelse i toget.

DSB har igennem hele 2013 i sine kvartalsrapporter og i sin halvårsrapport konkluderet, at: ‘dækningen står ikke mål med det stadig stigende behov og båndbredde’.

Og nu ser det heller ikke ud til, at de godt 50.000 faste pendlere på strækningen mellem hovedstaden og Aalborg til denne nytårsaften kan skåle over gratis og godt internet i togene.

Christian Linnelyst, der er chef for salg og produktmarketing i DSB, uddyber:

»DSB arbejder på at forbedre kapaciteten med teleselskaberne langs de 3.000 kilometer jernbane. Den opgave kræver store investeringer og er ikke en opgave, DSB kan løse alene,« oplyser han i det skriftlige svar til Ingeniøren via DSB Kommunikation.

Snyd på 1. klasse bliver løst

Ved siden af den ustabile internetdækning i togene, kunne udviklingsfirmaet Emino hen over sommeren 2013 konstatere, at passagerer, som ikke rejste på 1. klasse, alligevel kunne få adgang til internetforbindelsen forbeholdt passagerer på 1. klasse, selvom de ikke havde betalt for det.

I en periode skulle man nemlig blot logge sig på med vogn- og pladsnummer, hvis man som passager på 1. klasse ville have internet. Men at omgå dette system krævede blot, at man som passager kunne udregne DSB vognnummeret for 1. klasse gætte en siddeplads – værsgo, gratis internet.

Den ordning lover DSB dog i sit svar til Ingeniøren, at der vil blive lavet om på, så kun betalende kunder kan nyde godt af gratis internet. Men igen kommer statsbanerne ikke med tidsrammer

»På nuværende tidspunkt kan vi ikke sige, hvornår den bliver klar til udrulning. Vi ønsker først at uddybe løsningen, når den bliver konkret og har et præcist udrulningstidspunkt,« lyder det fra DSB Kommunikation i det skriftlige svar til Ingeniøren.

Blot fire måneder efter, at Ingeniørforeningen genoptog sit medlemskab af Akademikerne (tidligere AC), stiller en kendt IDA-profil sig nu i spidsen for hovedorganisationen. Således har de 25 medlemsorganisationer netop valgt Finn R. Larsen som ny formand. Han afløser Ingrid Stage fra Dansk Magisterforening.

Lige siden studietiden på Århus Teknikum, hvor Finn R. Larsen var formand for Studierådet ved danske Teknika, har den 58-årige teknikumingeniør været stærkt engageret i fagforeningsarbejde. Efter repræsentantskabsvalget i maj blev han udpeget til formand for IDAs Ansatte Råd – en post, som IDA nu skal finde en afløser til, når Finn R. Larsen tiltræder sit nye hverv den 1. januar.

Opret et CV på Jobfinder, og lad virksomhederne finde dig.

Er formandsposten i Akademikernes en drøm, der går i opfyldelse?
»Nej, jeg har ikke gået og drømt om at blive formand for 380.000 akademikere, men jeg er vokset op i et hjem med Land og Folk og en far, der var kommunist, så solidaritet og sammenhold har grundlæggende præget mig. Det har altid interesseret mig at arbejde for fællesskabets bedste og være med til at påvirke de situationer, jeg er i. Og det ville da være en skam, hvis jeg som 70-årig måtte erkende, at jeg fravalgte en spændende mulighed, da den opstod,« forklarer han.

Hvad fik dig til at sige ja?
»Der er to årsager. For det første fordi jeg kan være med til at forandre noget. Forleden filosoferede jeg over, at det, der gjorde min tid som formand for Ingeniørforbundet så spændende, var, at jeg bidrog til at ændre funktionærloven i forhold til konkurrenceklausuler. Her gjorde jeg faktisk en forskel – og det er det, jeg brænder for. Den anden årsag er, at jeg synes, jeg har noget at byde ind med.«

Ikke alle beslutninger bliver IDAs kop te

Hvad er den væsentligste opgave, du skal i gang med?
»Det akademiske arbejdsmarked er under pres, da vi inden for mange fag har en urimelig høj dimittendarbejdsløshed på næsten 30 procent, og flere og flere nyuddannede ender på kontanthjælp efter to år på dagpenge. Det offentlige kan ikke tage dem alle sammen, og derfor skal de opsuges på det private arbejdsmarked. Som tidligere forbundsformand for ingeniørerne og som AR-formand har jeg et indgående kendskab til det private arbejdsmarked, fordi der er cirka 32.500 privatansatte ingeniører. Derudover har jeg et klart sigte på synlighed, som kan sætte Akademikerne op i et højere gear kommunikationsmæssigt,« forklarer han.

Betyder det, at vi kommer til at se dig i Deadline og Aftenshowet?
»Ja, hvis de vil ha’ mig,« griner Finn R. Larsen og fortsætter:

»Det er fint, at vi diskuterer med politikere på Christiansborg, men Hr. og Fru Danmark bør også vide, at vi risikerer at få et proletariat af højtuddannede, fordi de dygtige unge mennesker ikke kan få et job, og derfor ryger ud af dagpengesystemet. Hvis Go’morn Danmark og Aftenshowet er midlet til at nå målet om at sætte dimittendledigheden på den samfundsmæssige dagsorden, stiller jeg gerne op,« lover Finn R. Larsen.

Hvad betyder det for IDA, at en ingeniør bliver formand for Akademikerne?

»Jeg sidder der ikke som IDAs mand, men skal først og fremmest sørge for, at alle 25 medlemsorganisationer går nogenlunde den samme vej. Derfor er der heller ingen tvivl om, at jeg på fællesskabets vegne kommet til at tage beslutninger, som ikke nødvendigvis er IDAs kop te,« fastslår han.

Akademikerne har ændret sig

IDA forlod Akademikerne (dengang AC) i 2009 på grund af uenig med de øvrige forbund, og meldte sig først ind igen den 1. september i år. Hvad betyder det for det arbejdsklima, du skal operere i?

»Den seneste halvanden måneds tid har jeg talt med folk fra organisationen, og jeg fornemmer, at man er glade for, at IDA er tilbage. Samtidig er mange af de krav, som vi stillede den gang, blevet opfyldt, blandt andet at man fokuserer mere på det private arbejdsmarked.«

IDA melder sig ud af AC

Formandsposten er et fuldtidshverv, så det er samtidig et farvel til TDC, din arbejdsplads gennem 30 år. Hvordan er det at skulle sige farvel til et sted, som du må formodes at være glad for?

»Min holdning har altid været, at mit job skal kunne bestå trappetesten, som går ud på, at man skal sige op, hvis man på vej op ad trappen til sin arbejdsplads hellere ville være et andet sted. Og alle mine job i TDC har bestået trappetesten. Men jeg har også hele tiden haft både mit job og min hobby som foreningspolitiker. Derfor glæder jeg mig til nu at blive politiker på fuld tid,« fastslår den kommende formand for Akademikerne.

Akademikerne vælger deres formand for to år ad gangen, men der er tradition for, at formanden sidder de seks år, som genvalgsreglen giver ret til.

På Jobfinder.dk refereres en undersøgelse, som DI ITEK har lavet, som konkluderer, at Danmark i år 2020 vil mangle 4.000 højtuddannede it-specialister. I artiklen ser man blandt andet følgende citat fra Per Kogut fra NNIT: »Jeg har meget respekt for de kreative folk – og dem er der bestemt også brug for. Men der er altså også brug for nogle, der kan holde en it-infrastruktur kørende«.

Dette citat rummer næsten lige så mange fordomme som Trine Bramsens berømte sokkecitat: Der antydes, at it-folk og kreative folk er to vidt forskellige grupper, som ikke kan forenes, og det ligger lidt implicit it det, at kreative folk er folk, der uddanner sig på Filmskolen, Arkitektskolen, Akademiet for utæmmet kreativitet eller andre uddannelser for skabende eller udøvende kunstnere.

Men er kreativitet det samme som kunst i den traditionelle forstand? Selve ordet “kreativ” betyder “skabende”, så det dækker efter min mening al form for skabende aktivitet, og det inkluderer skabelse af software, elektronik, beviser og maskiner såvel som skabelse af film, billeder, musik eller performancekunst. Men mange ser den slags skaberkunst som håndværk mere end decideret kunst — blandt andet fordi skaberværkerne sigter mod deciderede anvendelser snarere end ren underholdning, og fordi der ikke er en bagvedliggende dybere mening end den umiddelbart synlige anvendelse. Men det er en noget arrogant holdning at antage, og adskillelsen mellem kunst, videnskab og håndværk er forholdsvis ny. Mange moderne mennesker ser Leonardo da Vinci som et unikum, fordi han udøvede både malerkunst, komposition, ingeniørvidenskab og anatomiske studier. Men denne blanding var ret udbredt i renæssancen, og mennesker, der ligesom Leonardo spreder sig over både videnskab og kunst kaldes ofte for “renæssancemennesker”. Men denne blanding hører ikke kun renæssancen til: Der er mange eksempler fra både moderne tid og antikken. Her i Danmark kender de fleste Piet Hein for sine Gruk: Små finurlige digte med tilhørende tegninger, men han var også matematiker og brugte dette i sit virke, blandt andet i designet af superellipsen, som han definerede ved ligningen a|x|^n+b|y|^n=1. Inden for it-verdenen findes eksempler fra den internationale verden: Vernor Vinge, som er (nu pensioneret) professor i datalogi og matematik på San Diego State University, er i den bredere offentlighed bedre kendt som forfatter af Hugo-vindende science fiction-forfatter. Han er ikke den eneste datalogiprofessor, der har skrevet litteratur, men han er nok en af de mest kendte. En af verdens førende eksperter i lambda kalkulen, Henk Barendregt, er også klassisk pianist på højt niveau, og det er ikke ualmindeligt at se den slags kombinationer af teoretisk videnskab og udøvende eller skabende musik. Queen-guitaristen Brian May har f.eks. en doktorgrad i astrofysik, og forsangeren i Magtens Korridorer, Johan Olsen, er ansat som forsker i biologi på Københavns Universitet. Læserne kan sikkert komme med mange flere eksempler.

Så jeg vil plædere for, at den verserende skelnen mellem kunst, videnskab og teknisk skabelse (inklusive it) skal mindskes, og lighederne snarere end forskellene bør fremhæves: Det er alle sammen kreative fag udøvet af kreative mennesker, og forskellen mellem disse er ofte mindre end forskellen mellem forskellige klassiske kunstarter som for eksempel musik og litteratur. Hvis man fremhæver det kreative i matematik og naturfag allerede i folkeskolen, vil de også miste deres image som kedelige fag, og dermed forøge interessen for disse fag blandt børn og unge. Og det er nødvendigt, hvis vi skal have øget antallet af it-specialister (og andre teknisk/videnskabeligt uddannede) med flere tusinde inden år 2020. Og til jer, der allerede er i faget: Husk, at I tilhører den kreative klasse, og vær stolt af det!