På Jobfinder.dk refereres en undersøgelse, som DI ITEK har lavet, som konkluderer, at Danmark i år 2020 vil mangle 4.000 højtuddannede it-specialister. I artiklen ser man blandt andet følgende citat fra Per Kogut fra NNIT: »Jeg har meget respekt for de kreative folk – og dem er der bestemt også brug for. Men der er altså også brug for nogle, der kan holde en it-infrastruktur kørende«.
Dette citat rummer næsten lige så mange fordomme som Trine Bramsens berømte sokkecitat: Der antydes, at it-folk og kreative folk er to vidt forskellige grupper, som ikke kan forenes, og det ligger lidt implicit it det, at kreative folk er folk, der uddanner sig på Filmskolen, Arkitektskolen, Akademiet for utæmmet kreativitet eller andre uddannelser for skabende eller udøvende kunstnere.
Men er kreativitet det samme som kunst i den traditionelle forstand? Selve ordet “kreativ” betyder “skabende”, så det dækker efter min mening al form for skabende aktivitet, og det inkluderer skabelse af software, elektronik, beviser og maskiner såvel som skabelse af film, billeder, musik eller performancekunst. Men mange ser den slags skaberkunst som håndværk mere end decideret kunst — blandt andet fordi skaberværkerne sigter mod deciderede anvendelser snarere end ren underholdning, og fordi der ikke er en bagvedliggende dybere mening end den umiddelbart synlige anvendelse. Men det er en noget arrogant holdning at antage, og adskillelsen mellem kunst, videnskab og håndværk er forholdsvis ny. Mange moderne mennesker ser Leonardo da Vinci som et unikum, fordi han udøvede både malerkunst, komposition, ingeniørvidenskab og anatomiske studier. Men denne blanding var ret udbredt i renæssancen, og mennesker, der ligesom Leonardo spreder sig over både videnskab og kunst kaldes ofte for “renæssancemennesker”. Men denne blanding hører ikke kun renæssancen til: Der er mange eksempler fra både moderne tid og antikken. Her i Danmark kender de fleste Piet Hein for sine Gruk: Små finurlige digte med tilhørende tegninger, men han var også matematiker og brugte dette i sit virke, blandt andet i designet af superellipsen, som han definerede ved ligningen a|x|^n+b|y|^n=1. Inden for it-verdenen findes eksempler fra den internationale verden: Vernor Vinge, som er (nu pensioneret) professor i datalogi og matematik på San Diego State University, er i den bredere offentlighed bedre kendt som forfatter af Hugo-vindende science fiction-forfatter. Han er ikke den eneste datalogiprofessor, der har skrevet litteratur, men han er nok en af de mest kendte. En af verdens førende eksperter i lambda kalkulen, Henk Barendregt, er også klassisk pianist på højt niveau, og det er ikke ualmindeligt at se den slags kombinationer af teoretisk videnskab og udøvende eller skabende musik. Queen-guitaristen Brian May har f.eks. en doktorgrad i astrofysik, og forsangeren i Magtens Korridorer, Johan Olsen, er ansat som forsker i biologi på Københavns Universitet. Læserne kan sikkert komme med mange flere eksempler.
Så jeg vil plædere for, at den verserende skelnen mellem kunst, videnskab og teknisk skabelse (inklusive it) skal mindskes, og lighederne snarere end forskellene bør fremhæves: Det er alle sammen kreative fag udøvet af kreative mennesker, og forskellen mellem disse er ofte mindre end forskellen mellem forskellige klassiske kunstarter som for eksempel musik og litteratur. Hvis man fremhæver det kreative i matematik og naturfag allerede i folkeskolen, vil de også miste deres image som kedelige fag, og dermed forøge interessen for disse fag blandt børn og unge. Og det er nødvendigt, hvis vi skal have øget antallet af it-specialister (og andre teknisk/videnskabeligt uddannede) med flere tusinde inden år 2020. Og til jer, der allerede er i faget: Husk, at I tilhører den kreative klasse, og vær stolt af det!
Leave a Reply