Superrealistisk grafik og kompliceret gameplay kan være meget godt – men der er intet der slår den pixelerede og naive spiloplevelse fra computerspillets barndom.

Det mener i hvert fald Torben B. Larsen, som var meget aktiv i Commodore- og Amiga-miljøet dengang. Nu har han sammen med sin makker i firmaet Cope-com genoplevet spillet Battle Squadron, som de udviklede tilbage i 1989.

»Jeg var involveret i demoscenen, hvor det handlede om at blære sig, og så sad jeg som teenager og udviklede et spil, som mange tog til sig dengang. Det er fantastisk at sidde i dag og udvikle igen, efter en del år, hvor jeg var helt fraværende,« siger Torben B. Larsen til Version2.

Han arbejder til daglig i sundhedssektoren, og ikke med it, så hele spileventyret er et hobbyprojekt – som han dog håber kan vokse sig stort.

I 2010 begyndte Torben B. Larsen på at genoplive Battle Squadron, i en ny version, der er meget tro mod originalen, men som fik lidt ekstra lir. Siden er spillet udkommet til iOS, Android, Windows og Mac. Og nu bliver ringen sluttet: Cope-com er klar med Battle Squadron til styresystemet Amiga OS 4.

»Amiga OS 4 er en efterkommer til den originale Amiga. Vi lovede engang, at vi ville udvikle til Amiga også, så det har vi selvfølgelig gjort. Vi er nogle af de få, som stadig gør det – det er rigtig fantastisk,« siger Torben B. Larsen med smittende begejstring.

Efter Amiga-versionen nu er blevet klar, har Cope-com andre platforme i sigte, men der er økonomien et problem for det lille firma.

»Vi vil også gerne have vores spil på konsoller, men det er ikke helt let. Det koster nogle knaster, så spørgsmålet er, om der er økonomi i det,« siger Torben B. Larsen.

Battle Squadron-spillet har udover introsekvenser, der bruger bedre grafik, holdt i den gamle, pixelerede stil fra 1980’erne. Det er helt bevidst, for det er netop hele den stemning fra dengang, mange savner, mener Torben B. Larsen.

»Det er en slags genkomst af computerspillenes fødsel. Det minder folk om en tid med den første glød fra disse platforme, og det kan de godt lide,« siger han.

I takt med at spil i dag bliver mere avancerede, bliver længslen efter fortidens mere overskuelige spil også større, lyder vurderingen.

»Jeg har stor respekt for moderne tredjepersons shooter-spil, og jeg spiller dem også selv. Men hvor spil er blevet meget avancerede i dag, er der en form for uskyldighed over spil fra dengang, og det har givet dem en renæssance,« siger han.

Battle Squadron kan købes online for 75 kroner, men måske vil spillet også komme til salg på et fysisk medie i den enorme amerikanske supermarkedskæde Walmart.

»Jeg har en kontakt i USA fra gamle dage, og han er helt vildt begejstret. Han forhandler med Walmart nu. Men det er svært at komme ud til udlandet med et spil. Det kræver gode kontakter,« siger Torben B. Larsen, der har boet fem år i USA i sine unge dage.

Lykkes det at få en aftale med Walmart, vil missionen om at udbrede kendskabet om gamle computerspil få et ordentligt boost. For ifølge Torben B. Larsen er computeralderens fødsel noget, vi skal huske og værne om.

»Den første tid skal man ihukomme. Om 100 år vil man stadig huske de år, da Apple kom frem, da Amiga kom frem, ja, alle de gamle brands. De er alle en del af ophavet for det, vi laver i dag. Jo længere, vi bevæger os fremad i tiden, jo mere unik vil den digitale fødsel fremstå. Vi forsøger at genskabe det og få folk til at ihukomme, at der har været en fødsel af alt det her,« siger han.

40 it-folk i Vestas skal fremover have et personaleskilt fra NNIT hængende i bukselinningen.

Det er den umiddelbare konsekvens af en ny aftale om outsourcing af Vestas’ it-drift til NNIT, som Børsen omtaler.

»Vestas er i dialog med NNIT om outsourcing af visse dele af Vestas’ it-setup,« siger Vestas’ pressechef Michael Zarin til Børsen.

Ifølge Børsens oplysninger er de endelige forhandlinger endnu ikke slut, og selve aftalen vil først blive underskrevet den 29. november.

Til gengæld kommer det herefter til at gå stærkt. Allerede fra 1. december skal de 40 it-folk overgå til NNIT, for at Vestas kan leve op til krav fra bankforbindelerne om at reducere sine omkostninger.

NNIT scorer aftalen for næsen af den indiske it-outsourcingspecialist HCL, der blandt sine danske kunder har Berlingske og Danfoss.

NNIT har for nylig sammen med amerikanske EPIC også vundet en milliardkontrakt om udvikling af en ny it-platform til Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Version2 har kontaktet NNIT, der dog ikke ønsker at kommentere på ovenstående.

Den sydkoreanske elektronikproducent LG indrømmer nu, at der var noget om snakken, da den britiske blogger og udvikler Jason Huntley i denne uge undrede sig over sit LG smart-tv’s Big Brother-agtige opførsel. Det skriver The Register.

Han fandt ud af, at tv’et indsamlede og sendte forskellige data, der blandt andet omfattede hans programadfærd og navnene på mediefiler fra en tilsluttet ekstern harddisk. Og selv om tv’et havde et menupunkt, hvor indsamlingen kunne slås fra, fortsatte tv’et alligevel med at samle og indsende informationerne.

Da en anden blogger forsøgte at efterprøve Huntleys opdagelse, fandt han ud af, at hans smart-tv også indsamlede filnavne fra mediefiler, der lå på hans hjemmenetværk.

Oven på afsløringerne erkender LG altså nu, at der i begge tilfælde er tale om en fejl. Virksomheden fortæller, at sidstnævnte fejl angiveligt skulle være et lævn fra en skrottet feature, der aldrig blev fuldt implementeret.

Fejlene vil i følge virksomheden blive rettet i en fremtidig patch.

Google og Dropbox scorer topkarakterer i en ny sikkerhedsundersøgelse, der er foretaget af non-profit organisationen Electronic Frontier Foundation. Undersøgelsen tager udgangspunkt i en række anbefalinger om kryptering og sikkerhed fra EFF selv.

De i alt fem anbefalinger tæller brugen af HTTPS, HSTS, kryptering af datacenterlinks, STARTTLS og Forward Secrecy til krypteringnøgler.

Men hvor Google og Dropbox lever op til samtlige anbefalinger, ser det mindre godt ud for Microsoft, der kun scorer plus, når det gælder HTTPS-implementering. Dog var EFF ikke i stand til at afgøre, om Microsoft benytter sig af Forward Secrecy eller ej.

Læs mere om undersøgelsen og resultaterne her.

Endnu et kæmpe-læk af en offentliggjort brugerdatabase har set dagens lys. På it-sikkerhedsbloggen ‘Krebs on Security’ fremgår det, at internet-dating udbyderen Cupid Media, der driver mere end 30 datingsites, har fået stjålet hele deres kundedatabase, som efterfølgende er blevet lækket.

Ifølge Krebs on Security, der har været i kontakt med direktøren for Cupid Media, Andrew Bolton, opdagede dating-firmaet mistænkelig aktivitet på netværket tilbage i januar. Siden har Cupid Media været i gang med at rydde op og sørge for, at de berørte brugere blev notificeret og fik nulstillet deres passwords.

Ifølge Cupid Medias egen hjemmeside har virksomheden over 30 millioner brugere, og direktøren påpeger da også overfor Krebs on Security, at tallet på 42 millioner berørte brugere er langt lavere i praksis.

I blogindlægget understreges det, at den virkelige problematik består i, at mange mennesker genbruger deres password andre steder på nettet, og det enorme læk kan derfor have afledte konsekvenser andre steder på nettet.

Midt i forhandlingerne, der skal danne grundlag for den næste tyske regering, er politikerne fra de to største partier, CDU og SPD, blevet enige om en ting: Fremover skal alle mobiltelefoner i regeringen i udgangspunktet være krypteret for at undgå potentiel overvågning. Det skriver DR.

Aftalen, der blev anset som en hastesag, kommer som reaktion på verserende overvågningsskandale i Tyskland. Her kom det frem, at den tyske kansler Angela Merkels telefon angiveligt er blevet aflyttet af den amerikanske efterretningstjeneste NSA siden 2002 – en aflytning, der tilmed skulle være foregået på tysk jord i Berlin.

Den amerikanske regering afviser, at aflytningen finder sted i dag, men har ikke benægtet, at den tidligere har fundet sted.

Kravet om kryptering betyder, at det ikke længere er muligt for politikerne at bruge Apples iPhones, da den godkendte krypteringssoftware fra det tyske informationssikkerhedsagentur (BSI) ikke er kompatibel med de telefoner. Derfor går der ikke længe, før telefonerne forsvinder fra gangene i det tyske parlament.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt har til sammenligning tidligere udtalt, at hun ikker ser nogen problemer i NSA’s overvågning.

For tre år siden var det virkelig svært for Microsoft at skaffe dansk arbejdskraft, der ville arbejde med test. Det store udviklingscenter i Vedbæk, hvor Microsofts ERP-systemer Dynamics AX og NAV bliver udviklet, måtte i stedet finde dataloger og ingeniører fra udlandet, der gerne ville tage opgaven.

Men siden da er problemet forsvundet. Den rene test-rolle er nemlig afskaffet, og i stedet skal alle udviklere nu også teste, fortæller de to udviklingsdirektører i Microsoft Development Center Copenhagen (MDCC) Michael Nielsen og Kim Ibfelt til Version2.

»Vi havde problemer med at finde testere i Danmark, men det var ikke den primære faktor, der har drevet ændringen. Vi skiftede til unified engineering, fordi vi gik væk fra kæmpestore releases af softwaren hvert tredje år og i stedet nu har agil udvikling. Så er der meget større krav til, at man er allround. Alle team-medlemmer skal kunne løse alle opgaver,« siger Michael Nielsen, der leder udviklingen af Dynamics NAV.

Hvor der tidligere var en klassisk vandfaldsmodel, hvor testerne som sidste led i produktionen skulle sikre, at der ikke var fejl i produktet, er arbejdsgangen nærmest vendt på hovedet nu.

»Nu starter vi faktisk med at planlægge testen som det første, når et team går i gang. Man implementerer de test, der skal danne grundlag for funktionaliteten – og så udvikler man,« fortæller Kim Ibfelt, der er udviklingsdirektør for Dynamics AX.

Der har altid været meget fokus på test, og før ændringerne var der ansat lige så mange dedikerede testere, som der var udviklere i Vedbæk. Desuden skulle udviklerne også selv unit-teste deres kode, før den blev afleveret videre. Det gav et overlap, som nu er forsvundet.

»Det skaber en væsentligt bedre integration på teamet. I den gamle verden kunne en unit-test berøre områder, som en tester også skulle arbejde med. Nu er det blevet mere effektivt, når der ikke er dobbeltarbejde,« siger Kim Ibfelt.

Kan rette meget uden fejlrapport

En anden fordel er, at der så ikke er så meget overlevering. Når en fejl bliver fundet, kan udvikleren kaste sig over den med det samme.

»Nu skal udviklerne ikke huske, hvad de lavede for flere uger siden, når en fejl skal rettes. Det ligger meget tættere på og er frisk i deres hukommelse,« siger Michael Nielsen.

»Så bliver dokumentationskravene, når man finder en fejl, også meget lavere. Meget bliver rettet med det samme, uden en fejlrapport, og så undgår vi hele det overhead,« supplerer Kim Ibfelt.

Overgangen til unified engineering og agil udvikling er sket over det seneste år, og medarbejderne har taget rigtig godt imod skiftet, som giver en mere helstøbt arbejdsgang.

»Spørger du medarbejderne, siger de med fælles røst, at det var rigtig godt, vi gik over til unified engineering. De kan se hele processen, fra tanke til tjek ind af koden til sidst, og det har helt klart gjort dem gladere og mere motiverede,« siger Kim Ibfelt.

Og at skellet mellem udviklere og testere blev brudt ned, var også generelt populært, i hvert fald hos testerne.

»Der var ganske få udviklere, som satte sig over i et hjørne og sagde ’vi vil ikke lave test’. Men de fleste kunne se en kæmpefordel i, at alle nu arbejdede sammen om opgaven, i stedet for at der var denne over-the-fence-tilgang, hvor nogle andre testede. Nu er der fælles ejerskab,« siger Michael Nielsen.

Testere bliver set som andenrangs

Hos testerne var det især fordommene om testarbejde, der var rare at slippe for, hvis CV’et kun rummede test-titler.

»De blev rigtig glade for ændringerne. De føler, at deres karrierevej og udviklingsmuligheder ser lysere ud nu. Jeg synes også, at vi har belæg for at sige, at vi derfor kan beholde de medarbejdere længere, fordi de ser det som en bedre karrierevej,« siger Kim Ibfelt.

Problemet var, at test-folk i Danmark tit bliver set som andenrangsudviklere, der ikke kunne få et ’rigtigt’ udviklerjob. Men kravene til testere hos MDCC var præcist lige så høje som til udviklerne.

»Det er dataloger med kandidatgrader, og de vidste godt selv, at den tekniske kompleksitet i deres testopgaver matchede udviklernes opgaver. Men det har været svært for dem at fortælle venner og studiekammerater, hvorfor de ’bare’ endte som testere,« siger Kim Ibfelt.

»Test er blevet grebet an i danske it-virksomheder som venstrehåndsarbejde, hvor man godt kunne finde på at sætte ukvalificerede folk på opgaven. Og det var næsten uden undtagelse manuelle test af brugergrænsefladen. Når det er den aura, der er om test i Danmark, så er det svært at forklare, hvorfor man arbejder med test, når man kommer med 12-taller fra sin uddannelse som datalog eller ingeniør,« uddyber Michael Nielsen.

Kører 300.000 automatiske test på 20 minutter

Skiftet fra én ny release hvert tredje år til agil udvikling og mange mindre opdateringer har også krævet mere maskinkraft til testopgaverne. En stor del af testarbejdet sker nemlig gennem automatiske test, og det kunne tidligere tage lang tid at få kværnet igennem. Det dur bare ikke længere med sådan en ventetid.

»Vi kører hele test-suiten, hver gang der bliver checket kode ind i vores softwaredepot. Det er omkring 300.000 forskellige test, som vi kan klare på 20 minutter nu, ved at køre det parallelt på 60 virtuelle maskiner. Det har krævet en del mere isenkram, så vi har investeret en masse,« siger Kim Ibfelt.

Der er i øvrigt brug for, at fem forskellige kodepakker kan blive testet samtidigt, så der er købt hardware ind til 300 kraftige virtuelle maskiner.

Men den slags investeringer kommer hurtigt hjem igen. For udover gladere medarbejdere, er produktionen også blevet mere effektiv, mener de to udviklingsdirektører.

»Vi får testet vores systemer bedre i dag, med det samme antal mennesker. Alle taler bedre sammen,« siger Michael Nielsen.

Da Saxo Bank for et år siden fyrede 266 medarbejdere, heraf knap 100 it-folk, overholdt banken ikke reglerne om masseafskedigelser.

Finansforbundet har nu fået Arbejdsrettens ord for, at fagforeningen burde have været inddraget i forløbet, inden fyringerne fandt sted, og den fadæse koster nu Saxo Bank 25.000 kroner i bod.

Afgørelsen slår ifølge en pressemeddelelse fra Finansforbundet fast, at det er af væsentlig betydning, at de faglige organisationer orienteres, inden man massefyrer medarbejdere.

»Vi har overenskomsten på området og skal naturligvis inddrages rettidigt i sager som denne. Det er et helt principielt anliggende for os, og derfor er vi også glade for at have rettens ord for, at Saxo Bank ikke efterlevede retningslinjerne i overenskomsten i den pågældende sag,« udtaler Kent Petersen, formand for Finansforbundet, i pressemeddelelsen.

Finansforbundet fik dog ikke medhold i, at den manglende inddragelse var et brud på overenskomsten.

Saxo Bank har blankt erkendt, at man begik en fejl ved ikke at inddrage Finansforbundet på et tidligere tidspunkt.

»Det er aldrig ønskeligt at skulle afskedige medarbejdere, men vi kan kun glæde os over, at alle berørte medarbejdere fik en fair og ordentlig behandling med gode fratrædelsesvilkår og efterfølgende hjælp til at komme i videre i arbejde. Vi har allerede anerkendt og beklager den procesfejl, som Arbejdsretten i dag også påpeger, og det tager vi naturligvis til efterretning. Vi vil i Saxo Bank fortsætte arbejdet med at skabe gode, attraktive arbejdspladser i den finansielle sektor i Danmark,« udtaler Rasmus Hagstad Lund, økonomidirektør i Saxo Bank i en mail til Version2.

Opdateret 12.16 med kommentar fra Saxo Bank.

2,7 procent mere på lønkontoen. Det er, hvad ingeniørerne på det private arbejdsmarked må nøjes med i år.

Ikke siden 1993 har de haft en mindre lønregulering, og end ikke under de værste kriseår i 2009-2010 var lønstigningen så svag. Det fremgår af lønstatistikken for 2013 fra Ingeniørforeningen, IDA, som netop er offentliggjort.

Har du lyst til nye udfordringer? Tjek tilbuddene på Jobfinder.

Ifølge Dansk Industris underdirektør, Steen Nielsen, skal udviklingen ses som udtryk for, at virksomhederne holder de økonimiske tøjler stramt, selv om der flere steder er ved at komme gang i hjulene igen:

»Den svage lønfremgang i dag er en naturlig konsekvens af, at vi frem til 2008 oplevede en markant lønudvikling. Danske virksomheder holder naturligt på lønnen, fordi de fortsat bakser med at få nedbragt omkostningerne og styrket deres konkurrenceevne,« forklarer han.

I IDA påpeger Finn R. Larsen, formand for Ansattes Råd, at der i realiteten er tale om en reallønsfremgang på grund af den lave inflation. Mens sidste års lønstigning på 3,4 procent kun gav ingeniørerne 0,9 procent ekstra købekraft, har de i år opnået 2,2 procent mere.

»Alt andet lige har ingeniørerne fået flere penge til forbrug, end de fik sidste år,« siger Finn R. Larsen.

Ikke desto mindre ligger ingeniørernes lønudvikling markant under de 4,4 procent, som de privatansatte magistre har hevet hjem – og det på trods af, at magistrenes ledighed er væsentligt højere end ingeniørernes. De nyeste tal viser, at 8,4 procent af magistrene er uden arbejde, mens tallet er 2,7 procent for ingeniører.

»Vi må glæde os på magistrenes vegne og sige tillykke, fordi de har fået skabt lønstigninger i en periode, hvor det er svært. Foretog man en sammenligning krone for krone, ville man imidlertid opdage, at magistrenes løn stadig er lavere end ingeniørernes,« påpeger Finn R. Larsen.

Helt modsat er det gået den anden store akademikergruppe, djøf’erne, der har haft de svageste lønstigninger i 25 år og må nøjes med 1,8 procent mere i lønningsposen i år.

Ifølge Jørgen Stamhus, lektor og ekspert i løndannelse ved Aalborg Universitet, tyder tallene på, at ingeniørerne har klaret sig markant bedre gennem krisen end djøf’erne.

»Lønudviklingen indikerer, at ingeniører er knap så udsatte, når krisen kradser, og at virksomhederne er mere villige til at tilgodese dem end djøf’erne. Alt i alt er det positivt for IDA, at deres lønninger ikke er helt så konjunkturfølsomme som andre højtuddannedes,« konstaterer han.

Konkurrence dæmper lønudvikling

Når ingeniørernes lønstigning alligevel ligger på det laveste niveau i 20 år, bør det sammenholdes med, at ingeniører i stigende grad agerer på et internationalt arbejdsmarked. Både ingeniører og fagforening har derfor en interesse i, at lønudviklingen er fornuftig, set i et konkurrencemæssigt perspektiv, påpeger Jørgen Stamhus.

»Som mange andre fagforeninger har IDA sikkert mere fokus på jobfest end lønfest.«
Jørgen Stamhus, lektor og ekspert i løndannelse, Aalborg Universitet

»Som mange andre fagforeninger har IDA sikkert mere fokus på jobfest end lønfest. Der er en frygt for globalisering, og den lave ingeniørledighed taget i betragtning må man konkludere, at IDA har haft succes med at balancere mellem et beskæftigelses- og et lønperspektiv,« fastslår Jørgen Stamhus.

Ifølge Finn R. Larsen er den svage lønstigning et udtryk for, at ingeniørerne er bevidste om den stigende globale konkurrence:

»Der er en forsigtighed at spore og en følelse af, at alle skal bidrage til, at Danmark kommer igennem krisen. Vi ved, at ingeniører er loyale og ansvarlige medarbejdere, og sådan må vi forholde os til de 2,7 procent,« fastslår Finn R. Larsen.

Meldingen fra ingeniørernes tillidsmænd ved to store danske virksomheder lyder dog, at arbejdsgiverne udnytter krisen til at holde lønnen nede, selv om virksomhederne viser tegn på vækst: .