2,7 procent mere på lønkontoen. Det er, hvad ingeniørerne på det private arbejdsmarked må nøjes med i år.
Ikke siden 1993 har de haft en mindre lønregulering, og end ikke under de værste kriseår i 2009-2010 var lønstigningen så svag. Det fremgår af lønstatistikken for 2013 fra Ingeniørforeningen, IDA, som netop er offentliggjort.
Har du lyst til nye udfordringer? Tjek tilbuddene på Jobfinder.
Ifølge Dansk Industris underdirektør, Steen Nielsen, skal udviklingen ses som udtryk for, at virksomhederne holder de økonimiske tøjler stramt, selv om der flere steder er ved at komme gang i hjulene igen:
»Den svage lønfremgang i dag er en naturlig konsekvens af, at vi frem til 2008 oplevede en markant lønudvikling. Danske virksomheder holder naturligt på lønnen, fordi de fortsat bakser med at få nedbragt omkostningerne og styrket deres konkurrenceevne,« forklarer han.
I IDA påpeger Finn R. Larsen, formand for Ansattes Råd, at der i realiteten er tale om en reallønsfremgang på grund af den lave inflation. Mens sidste års lønstigning på 3,4 procent kun gav ingeniørerne 0,9 procent ekstra købekraft, har de i år opnået 2,2 procent mere.
»Alt andet lige har ingeniørerne fået flere penge til forbrug, end de fik sidste år,« siger Finn R. Larsen.
Ikke desto mindre ligger ingeniørernes lønudvikling markant under de 4,4 procent, som de privatansatte magistre har hevet hjem – og det på trods af, at magistrenes ledighed er væsentligt højere end ingeniørernes. De nyeste tal viser, at 8,4 procent af magistrene er uden arbejde, mens tallet er 2,7 procent for ingeniører.
»Vi må glæde os på magistrenes vegne og sige tillykke, fordi de har fået skabt lønstigninger i en periode, hvor det er svært. Foretog man en sammenligning krone for krone, ville man imidlertid opdage, at magistrenes løn stadig er lavere end ingeniørernes,« påpeger Finn R. Larsen.
Helt modsat er det gået den anden store akademikergruppe, djøf’erne, der har haft de svageste lønstigninger i 25 år og må nøjes med 1,8 procent mere i lønningsposen i år.
Ifølge Jørgen Stamhus, lektor og ekspert i løndannelse ved Aalborg Universitet, tyder tallene på, at ingeniørerne har klaret sig markant bedre gennem krisen end djøf’erne.
»Lønudviklingen indikerer, at ingeniører er knap så udsatte, når krisen kradser, og at virksomhederne er mere villige til at tilgodese dem end djøf’erne. Alt i alt er det positivt for IDA, at deres lønninger ikke er helt så konjunkturfølsomme som andre højtuddannedes,« konstaterer han.
Konkurrence dæmper lønudvikling
Når ingeniørernes lønstigning alligevel ligger på det laveste niveau i 20 år, bør det sammenholdes med, at ingeniører i stigende grad agerer på et internationalt arbejdsmarked. Både ingeniører og fagforening har derfor en interesse i, at lønudviklingen er fornuftig, set i et konkurrencemæssigt perspektiv, påpeger Jørgen Stamhus.
»Som mange andre fagforeninger har IDA sikkert mere fokus på jobfest end lønfest.«
Jørgen Stamhus, lektor og ekspert i løndannelse, Aalborg Universitet
»Som mange andre fagforeninger har IDA sikkert mere fokus på jobfest end lønfest. Der er en frygt for globalisering, og den lave ingeniørledighed taget i betragtning må man konkludere, at IDA har haft succes med at balancere mellem et beskæftigelses- og et lønperspektiv,« fastslår Jørgen Stamhus.
Ifølge Finn R. Larsen er den svage lønstigning et udtryk for, at ingeniørerne er bevidste om den stigende globale konkurrence:
»Der er en forsigtighed at spore og en følelse af, at alle skal bidrage til, at Danmark kommer igennem krisen. Vi ved, at ingeniører er loyale og ansvarlige medarbejdere, og sådan må vi forholde os til de 2,7 procent,« fastslår Finn R. Larsen.
Meldingen fra ingeniørernes tillidsmænd ved to store danske virksomheder lyder dog, at arbejdsgiverne udnytter krisen til at holde lønnen nede, selv om virksomhederne viser tegn på vækst: .
Leave a Reply