Daily Archives: July 8, 2016

Uber-chauffører landet over skal ikke lade sig påvirke af byrettens dom over seks af deres kolleger. Slaget fortsætter nemlig i landsretten.

For Uber kommer til at dække chaufførernes udgifter, fortæller Uber Partner Foreningens talsmand Nicolai Jørgensen.

“Jeg taler løbende med Uber, og jeg har den opfattelse, at Uber vil dække alle omkostningerne.”

Det er meldingen fra Uber Partner foreningen, efter at seks Uber-chauffører er idømt bøder for ulovlig taxikørsel. De bøder vil med garanti blive anket, lyder det fra Nicolai Jørgensen.

“Chaufførerne skal køre videre, som de plejer. Sagerne bliver anket pÃ¥ stedet,” siger  Nicolai Jørgensen og holder en kort tænkepause.

“Klienterne skal selvfølgelig spørges først, men jeg ved, at advokaternes anbefaling er, at sagerne skal ankes.”

Læs også: Uber-chauffører dømt for piratkørsel

Begge forsvarsadvokater bekræfter overfor Copmputerworld, at der er planer om at anke sagerne.

Statskassen betaler for flere af de dømte
Bettina Hald Engmark, repræsenterer to af de dømte Uberchauffører. En af hendes to klienter har allerede besluttet sig for at kæmpe videre i landsretten, mens den anden stadig overvejer beslutningen, fortæller hun.Â

Bettina Hald Engmark har dog ikke lyst til at fortælle, om Nicolai Jørgensen har ret i sion formodning om, at Uber betaler hendes klienters udgifter, hvis de lider nederlag i landsretten.

“Jeg udtaler mig ikke om, hvem der betaler mit salær,” lyder svaret, da vi spørger hende, om Uber stÃ¥r klar med en check, hvis hendes klienter taber i landsretten

Eddie Omar Rosenberg Khawaja er forsvarer for fire af de dømte, og hans salær kommer ikke fra Uber, men fra statskassen.

“Byretten besluttede, at statskassen dækker mine klienters udgifter, selv hvis de tabte sagen. Det hÃ¥ber jeg selvfølgelig, at landsretten ogsÃ¥ vil gøre,” lyder det fra advokaten, som vil anke alle fire klienters domme.

Det skal ikke handle om økonomi
Med en timetakst på 1.650 kroner og en dagspris på 13.700 kroner kan det virke som en dyr fornøjelse at kæmpe videre i landsretten.

Særligt når man husker, at de dømte er en blanding af studerende og ledige. Men nogle sager er tilsyneladende så vigtige, at man ikke kan sætte en pris på dem.

“Nogle ting er principielle, og jeg mener ikke, at økonomi skal afgøre, om en sag skal afprøves,” siger Bettina Hald Engmark.

Læs ogsÃ¥: SÃ¥ faldt dommen over Uber-chaffører – men der er meget mere pÃ¥ spil

Uber er ikke samkørsel, men ulovlig taxikørsel.

Det har Københavns Byret netop slået fast, da den fredag fældedede dom over seks Uber-chauffører.

Under retssagen har Uber-chaufførernes advokater argumenteret for, at chaufførerne har bedrevet samkørsel og altså ikke ulovlig taxikørsel, fordi det ifølge advokaterne ikke har kunne bevises, at chaufføreren har haft overskud på deres kørsel.

Retten: Indtægter overstiger udgifter
Retten vurderer dog, at chaufførernes indtægter overstiger udgifterne.

Ifølge retten er benzinudgiften den største omkostning ved kørsel.

I dommen påpeger retten, at benzinprisen i dag ligger på omkring 10 kroner per liter og, at de fleste biler i dag kører mere end 10 km per liter.

“Den betaling, der finder sted ved Uber-kørsel, mÃ¥ anses for et vederlag, idet en kilometer pris pÃ¥ 9 kr. klart overstiger den direkte omkostning ved kørsel, hvortil kommer basisgebyret pÃ¥ 20 kr. og minuttaksten pÃ¥ 2,25 kr. Der er sÃ¥ledes ikke tale om samkørselsarrangement i bekendtgørelsen forstand, som forsvaret har gjort gældende,” stÃ¥r der i domsresumeet.

Retten anerkender at anklagemyndigheder ikke har dokumentation for de præcise omkostninger ved kørsel i personbil, men tilføjer ” at retten ikke er afskÃ¥ret fra at bruge sin almindelige viden”.

Læs også: 
Breaking: Uber-chauffører dømt for piratkørsel 

SÃ¥ faldt dommen over Uber-chaffører – men der er meget mere pÃ¥ spil

Det er mÃ¥ske Ã¥rets bedste it-foredrag, som du kan afspille direkte her øverst i artiklen.Â

Og det er på trods af, at professor Carsten Sørensen ikke taler om teknologi. I hvert fald ikke direkte. 

I stedet taler han om, hvad teknologien vil forandre, når det kommer til dit arbejde og vores fælles samfund. 

Carsten Sørensens budskab er, at den digitale udvikling er fantastisk. Men at der også er en klar bagside. 

For mens it og teknologi gør os mere effektive, så plejer det at betyde betyde vækst i lønninger. Men i stedet er der stagnation mange steder.

Og det kan blive meget værre. For som Carsten Sørensen siger i foredraget: 

“NÃ¥r alting bliver gratis, hvorfor skal nogen sÃ¥ betale dig?”

Samtidig forklarer professoren, som blandt andet har arbejdet for Microsoft og Google, at der fremover nok kun er ét sikkert karrierevalg: At arve penge. 

Men du skal også se det underholdende og eftertænksomme foredrag fordi Carsten Sørensen også kommer ind på: 

- At der også er en løsning, hvor vi alle sammen lever af at lave aromaterapi, krystalhealing eller arbejder som klovne.

- Hvorfor du ikke kan lave konsulentarbejde uden en happy ending.

- Hvorfor bedre teknologi ikke betød bedre jobs for heste.  

- Hvorfor fremtiden betyder, at der er 10 procent af arbejdsstyrken, som vil blive jagtet for en høj hyre. Og så er der 90 procent, som kommer til at løbe rundt for at få eller at fastholde et fuldtidsjob.

- Hvorfor det er bekymrende, at der er ikke er en eneste europæisk platform med styrke ud over måske Spotify.

- Hvorfor folk med et gennemsnitligt job, en gennemsnitlig uddannelse og en gennemsnitlig intelligens har et problem.

- Hvorfor Uber tog til den amerikanske elite-universitet Stanford, kiggede pÃ¥ deres automatikafdeling – og hyrede alle deres forskere.

Carsten Sørensen, som talte til Computerworld Summit 2016. Du kan allerede nu booke din gratis plads på Summit 2017.

Seks Uber-chauffører er ved Københavns Byret blevet dømt for at køre piratkørsel, og de skal efter dagens dom betale bøder pÃ¥ mellem 2.000 og 6.000 kroner for deres forseelse.Â

Dommer Grethe Jørgensen og de to domsmænd har med afgørelsen givet Ubers danske forretning et alvorligt skud for boven.

Dommen slår nemlig fast, at Uber-chauffører bryder loven, hver eneste gang de samler passagerer op.

På den baggrund kan det blive endog meget svært at lokke nye chauffører til Uber, der ifølge flere af de dømte mænd, har forsikret dem om, at Uber-kørsel var lovligt.

Sagen kan ankes endnu
De sigtede kan stadig anke sagerne, selvom det kræver en særluig tilladelse at anke bøder 3.000 koner.

Det kan hurtigt blive en meget dyr oplevelse for Uber-chaufførerne, der oprindeligt hver især kunne se frem til en enkelt time i Københavns byret men indtil videre har fået to fulde dage med retsmøder.

Salæret for en beskikket advokat er fastsat af domstolene, og med en timepris på 1.650 kroner og en dagstakst på 13.700 kroner, skal Uber-chaufførerne være ganske sikre i deres sag for at se en økonomisk fordel i at anke bøderne.

Det er dog ikke et område, som forsvarer Bettina Hald Engmark vil kommentere nærmere.

“Nogle ting er principielle, og jeg mener ikke, at økonomi skal afgøre, om en sag skal afprøves,” er hendes eneste bemærkning til den potentielt langt større omkostning, hvis hendes klienter taber en ankesag.

Læs ogsÃ¥: Klokken 13 falder dommen over Uber-chaffører – men der er meget mere pÃ¥ spil

Nu kører retssagen igen – Uber Partner Foreningen ikke i tvivl: “Hvis chaufførerne bliver dømt, mÃ¥ loven laves om”

Her til morgen kunne dagbladet Børsen underholde sine læsere med, at TDC angiveligt skulle være på vej til at blive solgt til den amerikanske kapitalfond Apollo.

Rygtet om et forestÃ¥ende salg har her til formiddag sendt kursen pÃ¥ TDC’s aktier i vejret med mere end ti procent, sÃ¥ selskabets samlede børsværdi nu er tæt pÃ¥ at runde 30 milliarder kroner.

Senere pÃ¥ formiddagen har TDC ifølge finans.dk i en fondsbørsmeddelelse bekræftet, at man har fÃ¥et en “særdeles foreløbig henvendelse” om opkøb, som selskabet dog har valgt at takke pænt nej til.

“PÃ¥ baggrund af artiklen i Børsen i dag bekræfter TDC, at TDC har modtaget en særdeles foreløbig henvendelse om en mulig overtagelse af kontrollen med TDC. TDC har vurderet henvendelsen og konkluderet, at den var finansielt utilstrækkelig, ufuldstændig og ikke i aktionærernes bedste interesse. Derfor har TDC besluttet ikke at gÃ¥ videre med henvendelsen,” skriver TDC i fondsbørsmeddelelsen.

Samtidig understreger TDC, at man fortsat vil arbejde ud fra den strategiske plan, som man tidligere har meldt ud til børsmarkedet.

Så sent som isdste måned frasolgte TDC sin svenske forretning for et beløb poå omkring 2,3 milliarder kroner.

Tilbage i januar mÃ¥tte man opgive at skille sig af med sin hostingforretning – en handel som ifølge flere kilder gik i vasken, fordi TDC krævede en pris, der var for høj i forhold til, hvad en køber var villig til at betale.

Over de seneste ti år har TDC skilt sig af med næsten to ud af tre medarbejdere.

Det kan du læse mere om her:
Tusindvis af job forsvundet fra TDC – snart er endnu 800 fortid i den skrumpende telegigant

Da TDC for fem år siden blev børsnoteret var prisen omkring 40 milliarder kroner. Og da TDC i 2005 blev solgt, stod der omkring 100 milliarder på prisskiltet.

Læs også:

Fra revisor til topdirektør med 8.500 medarbejdere: Sådan blev Pernille Erenbjerg koncernchef i TDC

Dansk teleindustri i krise: Førende teleselskaber har nedskrevet for milliarder

Kommentar: I dag er dommens dag for de seks tiltalte Uber-chauffører.

Deres skæbne bliver afgjort klokken 13, når dommer Grethe Jørgensen ved Københavns Byret afsiger dommen.

For den enkelte chauffør er konsekvenserne til at overse: De risikerer typisk en bøde på mellem 4.000 og 10.000 kroner.

Men på trods af at det er de enkelte chauffører som sidder på anklagebænken, så er de blot statister i det større spil.

Et spil som specielt taxa-branchen og de danske fagforeninger følger tæt – og som for dem handler om i hvilken grad en stor og hovedrig amerikansk baseret tjeneste, under dække af et begreb som deleøkonomi, kan operere udenfor de forholdsvis rigide regler, som i dag regulerer persontransport.

På den anden side står Uber, som siden starten i Danmark for et par år siden har hævdet, at deres transporttjeneste er baseret på et deleøkonomisk samkøreselsprincip og derfor ikke omfattet af reglerne på området, herunder særlige godkendelse af biler, chauffører og betalingssystemer.

Samtidig er der flere ansættelsesretslige elementer på spil, når man taler om deleøkonomi. En pointe som it-advokat Martin von Haller Grønbæk har uddybet i denne klumme om dansk arbejdsret og deleøkonomi.

Meget tvivlsom samkørsel
Uden at gætte på udfaldet af dommen, så er der vist ikke mange iagttagere, som længere tror på, at Uber er en samkørselstjeneste. Deleøkonomi, det kan sagtens være, men samkørselstjeneste? Ikke rigtigt.

En pointe som blev understreget, da et par af de tiltalte chauffører under retssagen fortalte, at de kørte for Uber for at tjene penge – hvor man i samkørsel deles om udgifter.

Samtidig taler Ubers sÃ¥kaldte “surge pricing”, hvor prisen stiger ved stor efterspørgsel, ogsÃ¥ imod ideen om samkørsel og fællesfinansiering af transportomkostningerne.  

Det kan du læse om i Computerworlds analyse af pointerne i Uber-retssagen indtil nu.

Men uanset dommen, så kan diskussionen om Uber fortsætte længe endnu.

Deleøkonomi skal stadig defineres
Det er der to gode grund til.

Den første er, at selvom Uber måske ikke er samkørsel, så kan der sagtens være tale deleøkonomi. For deleøkonomi handler blandt andet om at få udnyttet ressourcer som biler og lejligheder på andre måder. Og deleøkonomi kan i den forbindelse sagtens være både kommercielt og profitabelt.

Men hvad byrettens dom i dag, ogsÃ¥ selvom den nok bliver anket, er med til at sætte en ramme for er, hvor deleøkonomiens organiserede “vennetjenester” stopper, og hvor det kommercielle (og regulerede) starter.

Det må alle, uanset holdningen til Uber, være interesseret i at få afgjort.

Den anden pointe er, at det ved de godt hos Uber.

Uber har milliarder i ryggen, og mens vi mest kender Uber som et transportfirma, så handler det for Uber mindst lige så meget om at få etableret en fintunet infrastruktur. En infrastruktur som kan anvendes til madudbringning, pakketransport eller 12 andre ting, som ingen endnu har tænkt på. Det kan du læse om i denne analyse af Ubers position.

For teknologien med rutevejledning, bestilling betaling, vurdering af chauffører og service er allerede på plads. Og det på en så nem og integreret måde, at andres branchers egne apps stadig er efterladt i støvet.

Investorerne har stadig tillid til Uber
Det er noget, som ogsÃ¥ investorer kan se. Og det er derfor Uber-platformen er milliarder af dollars værd, senest med en investering pÃ¥ 3,5 milliarder dollars fra Saudi-Arabiens statslige investeringsfond. Â

Derfor overlever Uber nok også et eventuelt tilbageslag i Københavns Byret senere i dag.

Ubers indtog i Danmark og den efterfølgende langtrukne retssag viser imidlertid, hvor klart der er behov for, at det politiske system bliver bedre til at spotte og reagere hurtigere på denne slags konflikter.

Det kan du læse om behovet for i denne artikel: Blev it og teknologi lige politikernes darling, mens jeg kiggede væk?

Vil du vide mere om perspektiverne ved deleøkonomi, sÃ¥ se Computerworlds interview herunder med forfatte Jesper Bove Nielsen, som har skrevet bogen “Den nye deleøkonomi”.

En lind strøm af data om din færden i både den fysiske og den virtuelle verden flyder løbende fra din telefon og ud til private firmaer, som bruger dem til at kortlægge dig så præcist som muligt.

På den måde bliver du tæppebombet med de helt rigtige reklamer på de helt rigtige tidspunkter.

To af de mest populære datahøstere er Facebook og Twitter, som findes på et utal af mobiltelefoner.

Facebook har altid fulgt din internetadfærd, når du har besøgt siden, men på det seneste har Zuckerbergs hjertebarn udvidet datajagten med en række tiltag, der skal drive brugerne over på Facebooks app.

Det kan du læse mere om her: Facebook: Slut med at bruge Messenger i browseren pÃ¥ din smartphone – vil have fuld adgang via app’en

Med appen installeret på din mobil har Facebook adgang til stort set alle de informationer, firmaet kan ønske sig, fra din fysiske placering til hvilke apps du har installeret.

Hvis du er typen, som trækker på skuldrene og tænker, at det går nok alt sammen, behøver du ike at læse videre. Men hvis du mener, at det måske er lige i overkanten, at både Twitter og Facebook kan fortælle deres kunder, hvor du holder ferie, skal du endelig læse videre.

For du er, ironisk nok i disse overvågningstider, ikke alene.
Andre deler din bekymring, og de har sat sig for at gøre noget ved det.

Det noget er eksempelvis de to apps, Tinfoil for Facebook og Tinfoil for Twitter.

Ganske som navnene antyder, er de udviklet til folk, som måske går lidt mere op i privatliv end deres naboer gør.

“Tinfoil til Facebook er udviklet til folk, der har brug for en sølvpapirshat, nÃ¥r de logger pÃ¥ Facebook,” skriver udvikleren Daniel Velazco selv om sin app.

SÃ¥dan virker det
Kort sagt åbner  appen Facebook i en såkaldt sandbox, så det sociale netværk ikke kan følge med i resten af din browseraktivitet.

Du kan altså bruge Facebook så meget du lyster, uden at din browsertrafik afslører din forkærlighed for stramajbroderi og Jean Claude van Damme-film for Zuckerberg og hans kunder.

En enkelt svaghed ved Tinfoil for Facebook er dog, at du efter Facebooks seneste tiltag ikke kan sende beskeder.

Det har Computerworld dog tidligere fundet en løsning på, som du kan læse her:  Sådan slipper du for at installere Facebook Messenger (selv om Facebook siger, at du skal)

Ikke overraskende er det også Daniel Velazcos kildekode til Tinfoil der ligger til grund for Tinfoil for Twitter.

Læs ogsÃ¥: Eksperternes dom: Udviklerne skal ikke redde kryptering – det skal din bedstemor

For første gang siden finanskrisen kan ERP-koncernen Norriq præsentere et regnskab, der bare tilnærmelsesvis lever op til ambitionerne om at skabe en international it-succes.

I sidste mÃ¥ned kunne koncernchef Bo Martinsen præsentere et regnskab, der viser et plus pÃ¥ driften (EBITDA) pÃ¥ 12,5 millioner kroner ud af en omsætning pÃ¥ 225 millioner kroner. Nede pÃ¥ bundlinien mÃ¥ Norriq-koncernen dog indkassere et lille minus – før skat – pÃ¥ 1,5 millioner.

Ikke noget prangende regnskab, men for Norriq er det en milepæl, der viser, at man er på vej i den rigtige retning.

Udviklingen er dels resultatet af en turnaround, som har reduceret antallet af ansatte fra et toppunkt på 400 medarbejdere til i dag 300, hvoraf godt halvdelen arbejder i Danmark.

Men resultatet vidner ifølge Bo Martinsen også om, at ERP-markedet over tid har bevæget sig derhen, hvor Norriq hele tiden har været.

Historien om Norriq går tilbage til 2007, hvor Bo Martinsen blandt andet med penge fra den færøske Eik Bank i ryggen tog fat på at opbygge koncernen på resterne af det tidligere Munk IT. Dertil kom en række opkøb af mindre ERP-virksomheder både i Danmark og i udlandet.

Købte på toppen
Men så brød finanskrisen ud, og det gjorde tilværelsen for det nye firma mere end almindeligt broget.

“Vi købte virksomheder op kort før krisen, mens markedet var pÃ¥ toppen. Det gav en finansiel struktur, som ikke passede til Norriqs evne til at tjene penge,” fortæller Bo Martinsen til Computerworld.

Du kan læse mere om Norriqs fortid her:
Derfor gik det galt for Norriq

Efter Eik Banks konkurs i 2010 blev der for alvor tumult i Norriq, som på grund af store afskrivninger måtte lægge ryg til en stribe to-cifrede millionunderskud.

Kulminationen kom i november 2011, hvor Bo Martinsen forlod direktørposten i selskabet. Dog kun for en kort bemærkning.

I oktober 2012 vendte han tilbage med nye investorer i ryggen.

Siden da har han efter eget udsagn “fokuseret” Norriq gennem en turnaround, som nu her fire Ã¥r senere altsÃ¥ er begyndt at give resultater.

Kombinerer med andre teknologier
På mandskabssiden er der som nævnt skåret ned, men det er lykkedes at holde omsætningen på den rigtige side af de 200 millioner kroner. Og vigtigst af alt: Norriq er begyndt at tjene sine egne penge.

“Nerven i vores forretning er stadig ERP. Men vi kigger altid pÃ¥, om det giver mere mening, at vi i stedet afvikler kundernes processer i kombination med andre systemer, løsninger eller platforme som for eksempel business intelligence, web, CRM eller Sharepoint i stedet for at bygge løsningen inden i ERP-systemer som C5 eller NAV,” siger Bo Martinsen.

Udover de knubs, som finanskrisen gav, har en af udfordringerne ifølge Bo Martinsen været, at Norriq var for tidligt ude med sit forretningsmæssige setup. Men nu har markedet for ERP-løsnigner flyttet sig derhen hvor Norriq altid gerne har villet være.

“Efterspørgslen efter den 360 graders-strategi, som vi i sin tid designede Norriq efter, er i mellemtiden blevet til virkelighed, samtidig med at vi har lavet en turnaround for hele koncernen,”siger han.

“Flere og flere virksomheder ønsker at reducere kompleksiteten i driften af deres IT. Men det er stadig almindeligt, at ERP-konsulenthuse sælger et standardsystem og et stort udviklingsprojekt i samme leverance.”

“I starten fungerer løsningen, men snart kommer problemerne i form af høje udgifter til vedligehold og opgraderingerne til nye versioner. Kunden sidder med andre ord fast og fÃ¥r ikke det optimale udbytte af sin investering. Vi tager i stedet udgangspunkt i standardsystemer. Det giver kundernes en langt større fleksibilitet og mobilitet som er vigtigt i en verden, hvor bÃ¥de virksomhederne og teknologien udvikler sig hurtigt. I dag er markedet mere modent overfor den tankegang,” siger Bo Martinsen.

Læs også:

Færinger har tabt 200 millioner på Norriq-eventyr

Martinsen: Jeg tror på Norriq

Her er Norriqs nye ejere – de er ogsÃ¥ færinger

Det er Apple og Samsung, der dominerer i Danmark og vores nabolande.

Det skriver analysefirmaet IDC i en ny opgørelse over forsendelserne af bærbare og stationære computere, tablets, smartphones og de sÃ¥kaldte 2-i-1/detachables i Norden – altsÃ¥ Danmark, Finland, Norge og Sverige.

IDC betegner denne gruppe af produkter som smart connected devices (SCD) og kan fortælle, at forsendelserne af de mange produkter er gået tilbage med 12,5 fra første kvartal 2015 til første kvartal 2016 til nu lidt mere end 4,2 millioner enheder.

Mens hovedårsagen på den tendens er de pressede økonomier, valutakurserne og en mætning af markedet, så dækker tilbagegangen også over, at forskellige leverandører og forskellige produktkategorier klarer sig forskelligt på markedet i øjeblikket.

Apple og Samsung ramt af nedtur
Det er især værd at kigge på Apple og Samsung, der med markedsandele på 28,8 procent og 21,8 procent er suverænt de største spillere på markedet.

For mens begge selskaber stadig er langt, langt foran konkurrenterne, hvad angår forsendelserne til Danmark, Norge, Sverige og Finland, så har både Apple og Samsung oplevet lidt af en nedtur fra første kvartal 2015 til første kvartal i år.

Apple har været nødt til at skære ned på forsendelserne til det nordiske marked med hele 23,5 procent, mens Samsung gik tilbage med 18,4 procent.

Læs også: iPhone og iPad har overtaget Danmark: Så meget fylder Apples produkter hos danskerne

De to største spilleres nedtur har således været langt mere markant end markedets samlede tilbagegang, der var på 12,5 procent.

Samtidig er det værd at hæfte sig ved, at Huawei faktisk øgede forsendelserne med hele 191,3 procent i samme periode, så selskabet nu har en markedsandel i Norden på 5,8 procent.

Her er der stadig vækst
Kigger man på de forskellige produktkategorier, så er tablets gået tilbage med 17,6 procent over året, bærbare og notebooks oplevede en nedtur på 18,4 procent, og mobiltelefon-forsendelserne faldt med 12,6 procent.

Til gengæld gik nye detachables, der både fungerer som tablets og bærbare, frem med hele 215,3 procent fra første kvartal 2015 til første kvartal i år.

Læs ogsÃ¥: Vi dropper at købe en ny smartphone: Derfor er den gamle pludselig “god nok”

På denne del af markedet har Apple nu en markedsandel på 39,5 procent takket være iPad Pro, der sammen med et tastatur falder ind under detachable-kategorien.

Også Lenovo, Samsung og Huawei klarer sig godt i den nye produkt-kategori, skriver IDC, der sjovt nok ikke nævner Microsofts Surface-produkter.

Selvom Apples priser for iPad, iPhone og Mac generelt hører til i den høje ende på markedet, ser analysefirmaet det ikke som en hæmsko for Apple.

“Tallene viser, at der stadig er en solid efterspørgsel pÃ¥ premium Apple-produkter,” udtaler analytiker Andrea Minonne i IDC-opgørelsen.

Som en af de helt store spillere på smartphone-markedet i Norden, mærker især Apple dog også tilbagegangen for netop denne produktkategori ekstra hårdt.

Kun Huawei er i stand til at forsendelserne/salget, forklarer IDC, der peger, at kineserne har succes med at sælge premium-produkter til lave priser.

Læs også:

Vi dropper at købe en ny smartphone: Derfor er den gamle pludselig “god nok”

iPhone og iPad har overtaget Danmark: SÃ¥ meget fylder Apples produkter hos danskerne

Apple vil fjerne hovedtelefonstikket fra den næste iPhone – her er fem mulige forklaringer

Humac har byttet 300.000 farlige Apple-opladere i Danmark – nu trækker Apple stikket

Det er nemt at afvise mig som en såkaldt sølvpapirshat, men jeg vil gerne have min internetaktivitet for mig selv.

Problemet er bare, at jeg ikke aner et klap om, hvordan jeg får fred fra snagende øjne af alle slags.

Ja, jeg kigger på jer, PET, NSA, Google og alle I andre (men ikke SKAT, I er alligevel for hårdt spændt for til at finde noget).

Jeg er ikke alene, for nettet flyder med folk, som ved mere om den slags, end jeg gør. Så med internettet i hånden og en hæders-sølvpapirshat på hovedet har jeg sat mig for, at lære at surfe i fred.

Start med et blive klogere
Første skridt er at finde nogen, der vil gøre mig klogere. Heldigvis har jeg skrevet om den slags mennesker før, så jeg ved, at it-fagforeningen Prosa har kurser og pamfletter om den slags.

Læs ogsÃ¥: Eksperternes dom: Udviklerne skal ikke redde kryptering – det skal din bedstemor

Vi starter med søgehistorikken
Helt basalt kan jeg starte med at bruge en søgemaskine, som ikke gemmer min søgehistorik.

Der er indtil flere at vælge imellem, men en it-klog mand har peget mig i retning af Duckduckgo.com, så den bruger jeg.

Det har ført til en del brok pÃ¥ hjemmefronten, fordi en søgemaskine, som ikke kender dig ind og ud, kræver lidt mere søgeteknik end bare at skrive “vietnamesisk mad”, hvis du gerne vil finde en god restaurant i dit eget nabolag.

Prosa anbefaler Startpage.com, som anonymiserer din google-søgning, og helt ærligt kan jeg nok lokkes over på Startpage.com. For i et skamfuldt hjørne af min privatlivssøgende sjæl, savner jeg Googles fantastiske algortimer.

Væk med cookies
Så langt så godt. Mine søgninger kan foregå i fred.
Men der er jo stadigvæk et hav af cookies, som sporer mine bevægelser på nettet. Så hvad gør jeg ved dem?

Jeg kan jo lukke helt for cookies i min browser, men jeg vil egentlig hellere bare blokere de cookies, som jeg ikke selv skal bruge.

Heldigvis har Prosa allerede gravet en løsning frem i form af det lille program Disconnect, som jeg installerer i min browser.

Nu kan jeg både se alle de hjemmesider, der forsøger at tracke min færd og tillade specifikke cookies, som er nødvendige, for at de hjemmesider, jeg besøger, faktisk fungerer ordentligt.

Installationen er dog ikke mange sekunder gammel, før jeg opdager, at min Firefox browser allerede har Disconnects blokeringsliste for uønskede cookies indbygget, så måske jeg allerede var relativt godt hjulpet.

Den tanke overlever i et lille minut, mens jeg ser den grønne tæller i Disconnect kravle imod et stadigt højere antal cookies, som afvises i døren. En varm følelse af stolthed over sådan at afvise overvågningssamfundet kryber op ad min lidt naive ryggrad.

Artiklen fortsætter under billedet.

Der går ikke mange sekunder, før disconnect har blokeret over 20 cookies på en enkelt side. Skærmdump: Kristeligt Dagblad

Statens lurende øjne
Men hvad nu med de farligste af dem alle? Os sølvpapirshattes fokuspunkt nummer ét: Staten.

Alt tyder pÃ¥, at justitsminister Søren Pind barsler med en genindførsel af sessionslogningen. Snart vil alle mine bevægelser pÃ¥ nettet ligge pÃ¥ lager, sÃ¥ politiet kan gÃ¥ mig efter i sømmene for ulovlige meninger, næste gang ytringsfriheden bliver “indsnævret,” tænker jeg pÃ¥ vej til Netto efter mere alufolie.

Læs også: Har ventet i 10 år: Nu vil Søren Pind igen udskyde kritisk gennemgang af omstridt telelogning

Derfor downloader jeg Tor browseren. Den fører min internettrafik ad snørklede omveje via krypterede forbindelser, så der er et beskyttende lag af anonymiserende led imellem mig selv og den hjemmeside, som jeg besøger.

Nu kan Søren Pind bare komme an, tænker jeg og sætter kursen imod en hjemmeside fyldt med videoer.  

Nej, ikke den slags videoer.

Langsomt men sikkert
Et tilfældigt klik på en af Youtubes foreslåede videoer afslører hurtigt, at privatliv kan være en lidt adstadig oplevelse.

Selv med en moderat skærmopløsning kører videoen i et charmerende stop-motion forløb hen over skærmen. Samtidigt afvikler min “offentlige” Firefox med Disconnect installeret den samme video uden skyggen af besvær.

Dagen efter tripper jeg igen utålmodigt med foden, mens Tor henter den seneste opdatering.

Det der privatliv er godt nok en langsom omgang. For det tager bare længere tid at sende data via de omveje, Tor benytter for at beskytte mit privatliv.

Jamen hvad med key loggerne?
Mens jeg venter på opdateringen, surfer jeg lidt rundt i min almindelige browser efter løsningen på endnu en trussel: key loggers.

Det er de skumle og skjulte programmer, der sender besked til it-kriminelle eller staten, om alle mine tastetryk.

Hvad nytter det, at ingen kan se, om det er mig, der uploader erotiske Harry Potter noveller, hvis de kan se alt, hvad jeg skriver, alligevel?

Når først det luskede program er gemt på min pc, kan jeg droppe alle illusioner om privatliv. Og der var da også noget med indbyggede bagdøre i hardwaren, var der ikke?

En hurtig gennemgang af mit eget arbejde viser, at det desværre ikke kun er ren indbildning.

Det kan du læse mere om her: Kan ikke opdages: Usynlig bagdør kan åbne dit system på få sekunder

Kør udenom dit hardware
En lidt drastisk løsning er at skære det meste af min computer helt ud af beregningen. Jeg kan nemlig køre et styresystem direkte fra en usb-pind, og på den måde komme rundt om de inficerede dele af min hardware.

Folkene bag Tor anbefaler styresystemet Tails, som kan køre direkte fra en usb-pind og ikke efterlader spor på min computer.

Det ser så dejligt nemt ud på skrift, og det er det faktisk også.

To timer og to usb-pinde senere er min arbejdscomputer forvandlet til en ny og mere anonym oplevelse.

Artiklen fortsætter under billedet…

Voila! Et styresystem med indbygget Tor-browser afviklet fra en usb-pind. Foto: Joachim Selliken

Næsten anonym
Jeg kaster mig ud på internettet i total usporlig anonymitet.
Troede jeg.

For selvfølgelig er der altid et nyt problem. I dette tilfælde advarer systemet mig pludselig om, at jeg måske lige skal tænke mig om, inden jeg maksimerer vinduet på den indbyggede Tor-browser.

“Hvis du maksimerer Tor-browseren, kan hjemmesider registrere din skærmstørrelse, hvilket kan bruges til at spore dig,” fortæller en venlig tekst pÃ¥ skærmen.

Straks kaster jeg markøren op i højre hjørne og reducerer browservinduet igen. Det er da også utroligt, hvilke trick The Man har oppe i ærmet.

Men nu burde jeg ogsÃ¥ være sikker, siger jeg til mig selv, og ignorerer de insisterende stemmer, der pÃ¥peger, at jeg slet ikke er begyndt pÃ¥ at sikre min mobiltelefon endnu…

Der er utvivlsomt kloge læsere, der allerede har slået en frustreret hånlatter op over de åbenlyse fejl, jeg har begået.

Derfor modtager jeg meget gerne god råd i kommentarfeltet, så jeg kan få min online-færdsel helt i fred.