Monthly Archives: August 2016

Historien om, at et nyt gigantisk datacenter er på vej til Danmark, bliver ikke mindre interessant, når man nærlæser de tilgængelige dokumenter om projektet på Fredericia Kommunes hjemmeside.

Her fremgår det, at det bebyggede areal til datalagringsfaciliteter vil være på 117.740 kvadratmeter plus 11.100 kvadratmeter til en ny højspændingsstation.

Altså i næsten samme størrelsesorden som Apples meget omtalte kommende datacenter ved Viborg, der bliver på 166.000 kvadratmeter.

Læs også: Nyt gigantisk datacenter på vej til Danmark – har irske forbindelser

Der er endnu ikke sluppet detaljer ud om, hvem der står bag det kommende datacenter ved Fredericia.

Så stort bliver datacentret
At der er tale om en it-gigant med store datamængder, kan der dog ikke være tvivl om.

“Bygningerne vil huse servere beregnet til lagring og bearbejdning af meget store datamængder,” lyder det blandt andet et sted i dokumenterne.

“Bygningshøjden på datalagringsfaciliteten er cirka 28 meter,” anføres det et andet sted.

Vi formoder, at det er et internationalt selskab, der er tale om, da der er irske forbindelser, som Computerworld skrev mandag. Læs den historie her.

Projektområdet er på hele 76 hektar, og der vil ifølge dokumenterne om projektet blive tale om en “datalagringsfacilitet i op til fire etager med tilhørende administrations-, lager- og teknikbygninger, interne veje og p-arealer.

Op til 750 personer
Et byggeprojekt i den størrelsesorden udføres naturligvis ikke fra den ene uge til den anden, og i projektmaterialet kan man da også læse, at flere hundrede personer i op til to år vil skulle arbejde på at etablere det nye datacenter.

“Det samlede antal personer på stedet vil variere betydeligt i hele projektets løbetid. Det forventede antal personale under projektet vil gennemsnitligt være cirka 250, dog med perioder på op til 500-750 personer.”

“Den samlede forventede anlægsperiode for stationsbyggeri og udvidelser vil være cirka 18-24 måneder.”

Disse firmaer kan stå bag
Det store spørgsmål er nu, hvem der står bag det kommende giga-datacenter ved Fredericia.

Hvis vi bruger udelukkelsesmetoden, kan vi skære Apple bort i feltet af internationale it-giganter, der kunne have en interesse, da Apple allerede er i gang med at bygge ved Viborg.

Feltet kunne således bestå at virksomheder som Amazon, Microsoft, Google, IBM, Facebook og måske også nogle af de velkendte streaming-tjenester, der hitter så meget i Danmark i disse år.

IBM har dog allerede større datacenter-faciliteter i Danmark, og streaming-giganterne tror vi heller ikke rigtig på i et setup som dette.

Facebook kunne godt være en mulighed med udgangspunkt i den massive udbredelse det sociale netværk har i blandt andet Danmark og i Europa, men Facebook har allerede et stort datacenter i den svenske by Luleå og også et stort center i Irland.

Læs også: Cloud-giganter i vildt kapløb om Europa: Her kommer de nye giga-datacentre

Microsofts europæiske datacenter-setup inkluderer indtil videre ikke Danmark, og da vi ved, at Microsoft allerede har en markant tilstedeværelse i Danmark med både Microsoft Danmark og udviklingscentret (og antallet af kunder), er det ikke helt usandsynligt, at Microsoft kunne stå bag datacentret ved Fredericia.

Imod dette taler nok, at Microsoft allerede er så langt fremme med at etablere datacentre i Europa – i Irland, Holland og Tyskland.

Google kunne bestemt også være en mulighed. Selskabet har dog også allerede datacentre i Irland, Holland, Finland og Belgien.

Også Amazon er til stede i Europa med datacentre i Irland, Tyskland og snart også i England. Men Amazon skiller sig allligivel lidt ud her, da selskabet er i gang med en nordisk ekspansion og blandt andet har talt meget varmt om mulighederne på det danske marked med cloud-tjenesterne.

Læs mere her: Amazon-boss om nordisk ekspansion: “Jeg bruger en del tid i København og rundt i Danmark”

En mulighed er naturligvis også, at det er en helt anden type virksomhed, der står bag projektet ved Fredericia.

Selve specifikationerne på datacentret afslører ikke noget om, hvilken type services, det skal leveres, og om de retter sig mod erhvervslivet eller forbrugerne.

Kom med dit bud
I maj måned kunne Computerworld fortælle, at Skatterådet havde givet grønt lys for, at et udenlandsk it-firma kan bygge et dansk datacenter.

Computerworld har også tidligere afsløret, at organisationen Invest in Denmark arbejder på at få en eller flere internationale it-firmaer til at placere datacentre i Danmark.

Ingen af it-giganterne var dog for nogle måneder siden klar til at bekræfte, at de stod bag de konkrete planer. 

Vi har naturligvis også denne gang følere ude for at komme nærmere svaret på, hvem der står bag det konkrete datacenter, der skal bygges få kilometer sydvest for Fredercia.

Men lad os indtil videre få nogle bud (og argumenter) på banen. Hvem tror du står bag det kommende gigantiske datacenter ved Fredericia?

Læs også:

Nyt gigantisk datacenter på vej til Danmark – har irske forbindelser

Amazon-boss om nordisk ekspansion: “Jeg bruger en del tid i København og rundt i Danmark”

Cloud-giganter i vildt kapløb om Europa: Her kommer de nye giga-datacentre

Hackere og andre cyberkriminelle har i de seneste måneder opkøbt tusindvis af web-domæner og server-plads i Brasilien som forberedelse til De Olympiske Lege, der snart løber af stablen.

Hackerne har efter opkøbene inficeret URL’erne i håbet om at få mange brugere i nettet under OL.

Ifølge data indsamlet af sikkerhedsselskabet Fortinet – som indsamler data via to millioner sensor over hele verden – er antallet af inficerede URL’er registreret i Brasilien steget med hele 83 procent i de seneste tre måneder.

I samme periode er antallet af inficerede URL’er gennemsnitligt verden over steget med blot 16 procent, hedder det.

Fortinet har også registreret en kraftig stigning i antallet af phishing-domæner i Brasilien – især den type, der anvendes til at franarre brugerne deres betalingsoplysninger og lignende.

Sikkerhedsselskabets sensorer har registreret mere end 3.800 inficerede websites og URL’er, der indeholder ‘.gov.br,’ som anvendes af offentlige, brasilianske myndigheder og som derfor normalt indgyder en form for tillid hos brugerne.

Fortinet er på denne baggrund overbevist om, at mange hackere og cyberkriminelle vil iværksætte større angreb mod De Olympiske Lege i Brasilien.

Problemet kan forstærkes af, at it-sikkerheden generelt ikke har nogen særlig høj prioritet i Brasilien.

Således regnes data-forforfalskning og data-tyveri kun som den 16. mest alvorlige trussel blandt brasilianske virksomheder, har en nylig rundspørge fra World Economic Forum vist.

Læs også: Hvor hulen finder jeg den perfekte streaming-løsning til den ultimative sportssommer?

Cyber-angreb regnes kun for den 23. mest alvorlige trussel.

Til sammenligning regnes cyberangreb af danske virksomheder for at være den fjerde-mest alvorlige trussel, mens data-tyveri herhjemme regnes for at være den ottende-mest alvorlige trussel.

Du kan se undersøgelsen fra World Economic Forum her.

Alle Yahoo-brugere opfordres til omgående at skifte passwords.

En hacker hævder nemlig, at han har stjålet login-informationer for 200 millioner Yahoo-konti, som han nu er i færd med at sælge på det sorte marked.

Ifølge Computerworlds amerikanske nyhedstjeneste bliver de mange login-data udbudt på den illegale online markedsplads TheRealDeal, der findes på det skjulte internet, darknet.

Prisen er her sat til tre bitcoins – omkring 13.300 kroner.

Har tidligere stjålet fra LinkedIn
Den pågældende hacker kalder sig selv for ‘peace_of_mind’, og han hævder, at han tidligere med succes har stjålet og solgt login-informationer til LinkedIn- og Tumblr-konti.

Han meddeler, at han er kommet i besiddelse af Yahoo-brugerbasen via en russisk hacker-gruppe, der også har stjålet data fra LinkedIn, Tumblr og MySpace.

Yahoo meddeler, at selskabet er opmærksom på, at databasen er sat til salg. Selskabet ønsker hverken at be- eller afkræfte spørgsmålet om, hvorvidt de stjålne data er de rigtige Yahoo-data.

Ifølge hackeren har tyveriet af login-informationerne ‘højst sandsynligt’ fundet sted i 2012.

Det passer meget godt med, at Yahoo i 2012 oplyste, at selskabet var blevet ramt af et stort password-tyveri. Dengang meddelte Yahoo dog, at det ‘kun’ drejede sig om 450.000 konti.

Det kan du læse mere om her: Yahoo ramt af stort password-tyveri.

For tiden er en russisk hacker samtidig meget aktiv. Han kaldes for ‘The Collector,’ og han sælger for tiden ifølge forskellige sikkerhedsselskaber millioner af mail-login-oplysninger til mail-konti hos Yahoo, Gmail og Hotmail.

‘Peace_of_mind’ har offentligtgjort eksempler på de oplysninger, som han har udbudt til salg. De inkluderer en mail-adresse samt password, fødselsdato og backup-mailadresse.

Læs også: Danskerne er de dårligste i Europa til password: Sådan får du en sikker adgangskode

Grafik: International Telecommunications Union

I gennemsnit har en europæer adgang til 131kbit/s. Der mere end 20 gange så meget som en afrikaner og 130 gange mere end borgerne i verdens mindst udviklede lande.

Det viser nye tal fra det internationale telekommunikations-forbund (ITU).

ITU’s undersøgelse gemmer på en række interessante oplysninger om internettets udvikling på verdensplan.

Grafik: International Telecommunications Union

Det er dyrt at være fattig
Blandt andet er gennemsnitsprisen på mobilt bredbånd nu mindre end halvdelen af prisen for en sammenlignelig fastnetforbindelse.

Kigger man nærmere på tallene, er der markante forskelle alt efter hvor udviklet, et land er.

For de mest udviklede lande er fastnet-forbindelsen lidt under dobbelt så dyr som det mobile bredbånd, men i de mindst udviklede lande koster fastnetforbindelsen mere end tre gange så meget som mobilt bredbånd.

Samtidigt er priserne generelt langt højere udenfor den udviklede verden, når man tager højde for indbyggernes købekraft.

Indbyggerne i de mindst udviklede lande skal for eksempel betale fem gange mere for den samme fastnetforbindelse som internetbrugere i de udviklede lande.

Læs også:

Vores data-forbrug på det mobile bredbånd eksploderer: Så voldsomt stiger forbruget

Den populære kørsels-app Uber er klar til at investere mere end tre milliarder kroner i at udvikle sin egen korttjeneste.

Det skriver det britiske finansmedie Financial Times.

Ifølge avisens kilder har Uber afsat et beløb på 500 millioner dollar til den nye kortjeneste, der skal sikre, at Uber i fremtiden bliver mindre afhængig af Google Maps, der i øjeblikket udgør rygraden i Ubers app. 

Sidste år hyrede Uber den tidligere chef for Google Maps, Brian McClendon, der nu ska stå i spidsen for Ubers nye kortprojekt. 

“Præcise kort er helt afgørende for vores service og udgør rygraden i vores forretning. Den løbende brug for kort, der er skræddersyet til Uber-oplevelsen, er afgørende for vores beslutning om at investere i udviklingen af kort,” siger Brian McClendon i et blogindlæg, der kan læses Ubers hjemmeside.

Læs også: Uber-chef: De selvkørende biler kommer, før du tror det

Spiller nøglerolle for selvkørende biler
Det har længe været kendt at Uber arbejder på at udvikle sine egne selvkørende biler, og i den forbindelse vil det formodentligt være essensielt, at virksomhedens har adgang til egne kortdata. 

Derudover er præcise kort-data ifølge Financial Times også afgørende for Ubers ekspansion i udviklingslande, hvor Googles kortdata ofte er mere upræcise, end det er tilfældet vesten.

Ifølge Financial Times er Uber allerede i gang med at opsamle kortdata i USA og Mexico, hvor biler udstyret med særligt udstyr kører vejene tynde. Snart vil bilerne også sendt på vejen i andre lande, reporterer den britiske finans-avis.  

Tæt på milliard-opkøb
Allerede sidste år var Uber angiveligt med i opløbet om at opkøbe Nokias korttjeneste, Here.

Det kan du læse mere om her: Uber ved at købe Nokias korttjeneste Here: Har budt 20 milliarder kroner.

Flere amerikanske medier rapporterede, at Uber var klar til at afgive et bud på op mod 20 milliarder danske kroner for Nokias korttjeneste.

Den tidligere finske mobilgigant endte dog med at sælge korttjenesten til et konsortium, der består af de tyske bilproducenter Audi AG, BMW Group og Daimler AG. 

Det kan du læse mere om her: Nokia sælger korttjenesten Here for over 20 milliarder kroner.

Læs også:

Uber vil bruge smartphone-sensorer til at overvåge sine chauffører

Her er Ubers nye selvkørende “superhelte-bil”

Storage i skyen bliver en stadig mere populær løsning for danske virksomheder, store som små.

Markedet er modnet over de seneste år, og i dag findes der således en lang række både sikre og stabile cloud-storage-løsninger, typisk også til helt fornuftige priser.

Men selvom storage-vinden for manges vedkommende blæser i retning af skyen, kan det stadig godt være lidt af en jungle at finde den rigtige løsning – og den rigtige leverandør.

Nu kan du få lidt hjælp til at finde ud af, hvor virksomhedens data skal opbevares. En ny version af Gartners Magic Quadrant fokuserer nemlig på løsningerne til ‘Public Cloud Storage Services’.

Det skal du overveje
Her kommer analysefirmaet mere flere interessante betragtninger om, hvad man bør overveje ved valg af cloud-storage-løsning:

“Som kunde bør man være tilbageholdende med at benytte leverandører, der mangler global skala og tilstedeværelse på grund af langsom produkt-innovation og den realistiske mulighed for, at servicen lukker.”

Gartner forudser blandt andet, at en fjerdedel af de leverandører, der indgår i analysen, vil være forsvundet fra markedet i 2019.

Det er dog langt fra kun leverandørerne, der kan være årsag til problemer med en cloud-storage-løsning.

Gartner skriver nemlig også, at 80 procent af de databrud, der finder sted i skyen frem mod 2020, vil være på grund af, at kunden har konfigureret løsningen forkert, at der ikke er styr på password-styringen, eller at der er interne datalækager.

Her er de førende
I Gartners nye Magic Quadrant, som du kan se her, er en række leverandører delt ind i de fire kasser ‘challengers, niche players, visionaries og leaders’.

Det er naturligvis ikke mindst den sidste kategori, der er interessant, hvis man vil spille sikkert spil med sin cloud-storage-løsning.

Gartner udråber Amazon til den førende spiller på markedet, mens Microsoft som nummer to også er at finde i denne kategori.

Analysefirmaet skriver, at Amazon har de mest omfattende storage-tilbud, og at mængden af data i Amazons S3 er 1,6 gange større end i alle de andre løsninger tilsammen.

Microsoft klarer sig dog også rigtig godt på markedet. Gartner skriver, at “Microsoft er den mest prominente konkurrent til AWS.”

“Microsoft har et stærkt fokus på virksomheder, en solid forståelse for virksomheders behov og de globale ressourcer til at hjælpe dem på en god måde.”

I feltet med de visionære finder vi som det eneste selskab Google, der da også bliver ved at udmærke sig med en ret heftig cloud-innovation.

Nichespillerne i Gartners Magic Quadrant er selskaberne IBM (Softlayer), Rackspace, Alibaba, Oracle og AT&T.

Læs også:

Amazon-boss om nordisk ekspansion: “Jeg bruger en del tid i København og rundt i Danmark”

Her er de mest populære cloud-løsninger i danske virksomheder

Cloud-giganter i vildt kapløb om Europa: Her kommer de nye giga-datacentre

Et nyt kæmpe-datacenter er efter al sandsynlighed på vej til Danmark, hvor det vil blive etableret i et område få kilometer sydvest for Fredericia.

På Fredericia Kommunes hjemmeside kan man under høringssvar således se detaljerne om datacenter-projektet, fordi der er ansøgt og truffet en afgørelse om, at der der ikke er såkaldt VVM-pligt (Vurdering af Virkninger på Miljøet) på byggeprojektet.

Klagefristen for afgørelsen udløber i denne uge, den 4. august, og allerede nu er der flere offentlige dokumenter om projektet.

Der er tale om en meget omfattende datacenter, for i dokumenterne kan man blandt andet læse, at det bebyggede areal til datalagringsfaciliteter vil være på 117.740 kvadratmeter.

Til sammenligning er det enorme datacenter, som Apple bygger ved Viborg, på 166.000 kvadratmeter.

JydskeVestkysten kunne for et par uger siden afsløre en række detaljer om det nye datacenter-projekt, herunder blandt andet, at datacentret bliver så stort, at det kræver etableringen af to nye højspændingsstationer.

Borgmester Jacob Bjerregaard (S) fra Fredericia ville ikke kommentere JydskeVestkystens historie.

Det ved vi om datacentret
På Fredericia Kommunes hjemmeside ligger der dog flere dokumenter om byggeprojektet. Her kan man blandt andet finde følgende detaljer:

“Fredericia Kommune har den 2. maj 2016 modtaget en anmeldelse vedr. opførelse af bygninger til en datalagringsfacilitet i op til 4 etager med tilhørende administrations-, lager- og teknikbygninger, interne veje og p-arealer.”

“Bygningerne vil huse servere beregnet til lagring og bearbejdning af meget store datamængder. Datalagringsfaciliteten har et stort energibehov hvorfor der etableres selvstændig strømforsyning. Det er derfor nødvendigt at strømforsyne bygningen via en 150 kV højspændingsstation.”

“Da anlægget producerer meget varme, vil der blive etableret kølingsanlæg. Overskydende varme fra køleprocessen vil blive indsamlet og genbrugt andre steder i projektområdet.”

“Bygningshøjden på datalagringsfaciliteten er ca. 28 meter. Bygningshøjden på højspændningsstationen er ca. 9 meter med tilhørende knækmaster og lynafledere på op til hhv. 18 og 26 meter.”

Pilen peger mod Irland
Det fremgår desuden af dokumenterne på Fredericia Kommunes hjemmeside, at det er Dapsi International ApS c/o Gorrissen Federspiel (advokatfirma) fra H.C. Andersens Boulevard i København, der står bag anmeldelsen af projektet.

Da Computerworld får fat i kontaktpersonen, Peer Meisner, viser han sig at være fra advokatfirmaet Plesner.

Han ønsker ikke at at afsløre, hvem der reelt står bag projektet i Fredericia – kun at der nok ikke går så lang tid, før der kan meldes noget ud.

Lidt mere information om Dapsi International finder vi på CVR-registret: 

“Selskabets formål er at drive virksomhed inden for handel og industri og anden i forbindelse hermed stående virksomhed samt at eje fast ejendom,” lyder det på cvr.dk om Dapsi International. 

På cvr.dk fremgår det desuden, at Dapsi International blev stiftet sidste år af det irske selskab Moonville Limited, der holder til i Dublin.

Moonville Limited i Dublin blev stiftet i november sidste år. 

Det fremgår også, at direktøren i Dapsi International hedder Niels Vahman Bang, og der er såmænd også en Niels Bang, der er partner i Gorrissen Federspiel, som var afsender af ansøgningen til Fredericia Kommune.

Det er endnu ikke lykkedes at komme i kontakt med Niels Bang.

Flere oplysninger
De nye oplysninger om et datacenter ved Fredericia er langt fra de eneste indikationer af, at der sker ting og sager, hvad angår nye datacentre på dansk jord. 

I maj måned kunne Computerworld fortælle, at Skatterådet havde givet grønt lys for, at et udenlandsk it-firma kan bygge et dansk datacenter.

Computerworld har også tidligere afsløret, at organisationen Invest in Denmark arbejder på at få en eller flere internationale it-firmaer til at placere datacentre i Danmark.

Computerworld arbejder på at finde ud af mere om det nye datacenter ved Fredericia.

Læs også:

Afsløring: Hemmelige forhandlinger med it-giganter om nye datacentre på dansk jord

Apple bygger nyt kæmpe-datacenter i Danmark: Investerer milliarder

Skat giver grønt lys for udenlandsk it-firmas datacenter i Danmark

Kuno Lange Jensen, it-direktør Scan Global Logistics

Logistikbranchen er tvunget til at digitalisere, hvis den skal følge med tiden.

For kunderne er simpelthen for godt vant til at finde sig i mindre end det komplette overblik.

Det mener Kuno Lange Jensen, it-direktør i Scan Global Logistics (SGL), der er et dansk logistikfirma, som blandt andet arbejder med transport af nødhjælp.

“Hvis man ikke digitaliserer, kommer kunderne til at gå et andet sted hen. Vi er jo alle sammen forbrugere, og vi gider ikke en leverandør, der ikke kan levere den samme service som de andre.”

Direkte kontakt til chaufførerne
For et firma som Scan Global Logistics, der blandt andet har en række nødhjælpsorganisationer som kunder, betyder det, at kunderne kræver de samme ydelser, som almindelige forbrugere er vant til.

“Folk er vant til track and trace fra privatlivet, og det vil vores kunder også have nu. Så vi skal digitalisere i flere led. Både ud mod kunderne og ud mod underleverandørerne.”

Det betyder blandt andet, at chaufførerne ude hos de enkelte vognmænd skal sende data direkte tilbage til SGL’s systemer, som igen er forbundet med kunderne.

Læs også: Sådan skal data-analyse gøre dansk transportfirma til en bedre forretning

Gamle mobiler kan også komme med
Ikke en helt ligetil opgave i en branche, hvor hver sjette vognmand ikke engang har en hjemmeside.

“Vi bruger mange forskellige vognmænd, og mange af dem har heldigvis allerede digitaliseret meget af papirarbejdet. Men dem, der ikke har digitaliseret, bruger en app, som vi har fået udviklet.”

Så langt, så godt. Men det er ikke helt nemt, at få chaufførerne til at bruge appen, forklarer Kuno Lange Jensen.

For selv hvis chaufførerne gerne vil bruge appen, er det ikke sikkert, at teknikken kan følge med. For ikke alle har de nyeste og smarteste mobiler med i førerhuset.

“Vi bruger også nogle gange udenlandske vognmand, og de har ikke altid de nyeste telefoner. Så er der heldigvis en html-version af appen, så de kan rapportere den vej.”

Html-versionen er faktisk appens forgænger. For da SGL satte sig for at slippe af med papirarbejdet, ville virksomheden ikke vente på, at man havde færdigudviklet en app.

“Det var faktisk sådan vi startede. For det var en hurtig måde at komme ud over rampen,” fortæller Kuno Lange Jensen.

Læs også: Alle taler om digitalisering – men spørgsmålet er om er du god nok til at levere varen

Kuno Lange Jensen, it-direktør Scan Global Logistics

Logistikbranchen er tvunget til at digitalisere, hvis den skal følge med tiden.

For kunderne er simpelthen for godt vant til at finde sig i mindre end det komplette overblik.

Det mener Kuno Lange Jensen, it-direktør i Scan Global Logistics (SGL), der er et dansk logistikfirma, som blandt andet arbejder med transport af nødhjælp.

“Hvis man ikke digitaliserer, kommer kunderne til at gå et andet sted hen. Vi er jo alle sammen forbrugere, og vi gider ikke en leverandør, der ikke kan levere den samme service som de andre.”

Direkte kontakt til chaufførerne
For et firma som Scan Global Logistics, der blandt andet har en række nødhjælpsorganisationer som kunder, betyder det, at kunderne kræver de samme ydelser, som almindelige forbrugere er vant til.

“Folk er vant til track and trace fra privatlivet, og det vil vores kunder også have nu. Så vi skal digitalisere i flere led. Både ud mod kunderne og ud mod underleverandørerne.”

Det betyder blandt andet, at chaufførerne ude hos de enkelte vognmænd skal sende data direkte tilbage til SGL’s systemer, som igen er forbundet med kunderne.

Læs også: Sådan skal data-analyse gøre dansk transportfirma til en bedre forretning

Gamle mobiler kan også komme med
Ikke en helt ligetil opgave i en branche, hvor hver sjette vognmand ikke engang har en hjemmeside.

“Vi bruger mange forskellige vognmænd, og mange af dem har heldigvis allerede digitaliseret meget af papirarbejdet. Men dem, der ikke har digitaliseret, bruger en app, som vi har fået udviklet.”

Så langt, så godt. Men det er ikke helt nemt, at få chaufførerne til at bruge appen, forklarer Kuno Lange Jensen.

For selv hvis chaufførerne gerne vil bruge appen, er det ikke sikkert, at teknikken kan følge med. For ikke alle har de nyeste og smarteste mobiler med i førerhuset.

“Vi bruger også nogle gange udenlandske vognmand, og de har ikke altid de nyeste telefoner. Så er der heldigvis en html-version af appen, så de kan rapportere den vej.”

Html-versionen er faktisk appens forgænger. For da SGL satte sig for at slippe af med papirarbejdet, ville virksomheden ikke vente på, at man havde færdigudviklet en app.

“Det var faktisk sådan vi startede. For det var en hurtig måde at komme ud over rampen,” fortæller Kuno Lange Jensen.

Læs også: Alle taler om digitalisering – men spørgsmålet er om er du god nok til at levere varen

De it-kriminelle behøver langt fra altid at opfinde den dybe tallerken for at få de udsete ofre til at gå i fælden. Faktisk kan de mest simple virkemidler nogle gange være de mest effektive.

Da republikanernes konvent i Cleveland i USA fandt sted i forrige uge, benyttede sikkerhedsfirmaet Avast mødet til en interessant sikkerhedstest.

Avast opsatte en stribe åbne og gratis WiFi-netværk med tillokkende navne som “Google Starbucks”, “Xfinitywifi”, “Attwifi”, “I vote Trump! free Internet” og “I vote Hillary!”

Læs også: 10 tip til at logge sikkert på et WiFi-netværk

I et blogindlæg fortæller Avast, at over 1.200 deltagere til konventet hoppede i fælden og koblede sig op på de falske netværk.

“Deltagerne risikerede at blive udspioneret og hacket af cyberkriminelle, når de anvendte bank-services, sociale medier, dating-apps og sågar Pokémen Go,” skriver Avast.

Derfor er det et problem
De forskellige WiFi-netværk blev etableret forskellige steder i omkring selve konventet og i lufthavnen.

“Disse hotspots var designet til at se helt almindelige ud eller som om, at de var sat op for konvent-deltagernes skyld.”

“Ud af de mennesker, der koblede sig på de kandidat-relaterede WiFi-netværk i Cleveland, sluttede 70 procent sig til det Trump-relaterede netværk og 30 procent til det Clinton-relaterede WiFi-netværk.”

Det er langt fra første gang, at en sikkerhedstest dokumenterer, at mange af os har et sløset forhold til sikkerheden, når et gratis WiFi-netværk pludselig er inden for rækkevidde.

Avast konkluderer da også, at vi som WiFi-brugere oftest ikke er ret opmærksomme på, hvilke netværk, vi slutter os til, og at mange mobile enheder i øvrigt er sat op til automatisk at slutte sig kendte netværk helt automatisk.

“Mens det er bekvemmeligt for mange, udgør denne funktion en risiko for, at at man bliver udspioneret af cyberkriminelle, der etablerer falske WiFi-netværk med et almindeligt SSID. Webtrafik kan være synligt for alle på et hvilket som helst netværk, der ikke kræver adgangskode,” advarer sikkerhedsfirmaet.

I løbet af blot en enkelt dag kunne Avast således se mere end 1,6 gigabyte data blive overført af de 1.200 WiFi-brugere.

68,3 procent af disse brugere fik deres identiteter blottet via de falske WiFi-netværk, og 44,5 procent anvendte emailen eller chat-apps, skriver Avast om sikkerhedstesten.

Sikkerhedsfirmaet anbefaler, at man anvender en VPN-service, hvis man endelig skal slutte sig til et offentligt WiFi.

Læs også:

Socialt eksperiment fastslår: Vores it-sikkerhed er til salg for gratis WiFi

10 tip til at logge sikkert på et WiFi-netværk