Monthly Archives: August 2016

Salgstallene for Microsofts Windows-telefoner har været direkte katastrofale i første halvår 2016, og der er ikke meget, der tyder på, at det vil ændre sig – så skal MIcrosoft i hvert fald finde på en helt ny strategi eller komme op med helt nye og markant anderledes produkter.

De to topmodeller, Lumia 950 og Lumia 950 XL, der blev lanceret sidste efterår, har heller ikke kunnet gøre det magiske for Microsofts salgstal.

Læs også: Microsofts smartphone-salg i katastrofalt dyk: Ekspert tror ikke længere på projektet

Måske det er forklaringen på, at Microsoft fra den 1. til den 14. august sænker prisen markant på produkterne i selskabets amerikanske online-butik.

Lumia 950 går nu fra en pris på 549 dollars til 399 dollars, og Lumia 950 XL sænkes fra 649 dollars til 449 dollars.

Prissænkningerne på henholdsvis 150 og 200 dollars er ikke de eneste tiltag fra Microsofts side, skriver tech-mediet Windows Central. Samtidig sælges top-produkterne nemlig med en gratis Display Dock til en værdi af 99 dollars.

Også langt billigere i Danmark
Lumia 950 og 950 XL er også blevet markant billigere på det britiske marked, og også her i Danmark er der sket noget af en prisudvikling over det seneste halve år.

Ved lanceringen lød de danske priser på 4.999 kroner for Lumia 950 og 5.499 kroner for Lumia 950 XL.

I dag ligger Lumia Lumia 950 XL i Microsofts danske online-butik på 3.699 kroner, og 950′eren er nede på 2.999 kroner.

På pricerunner.dk kan man se, at billigste pris på en 950 XL ved lanceringen sidste efterår var på 5.495 kroner, men at den nu er nede på 3.110 kroner i den billigste butik.

Microsofts salgstal
Gartners opgørelse over det globale salg af smartphones i årets første kvartal viste, at Windows igen havde taget et katastrofalt dyk. Læs mere om det her.

Windows-telefonerne i havde første kvartal 2016 blot 0,7 procent af det globale marked.

Der var ikke kun tale om et dramatisk fald i markedsandelen for Microsoft, men også i antal solgte smartphones.

Hvor der i første kvartal 2015 blev solgt 8,2 millioner Windows-smartphones på globalt plan, faldt det i første kvartal i år til 2,4 millioner smartphones.

Også i årets andet kvartal var Microsofts Lumia-salgstal direkte elendige.

Her var der kun solgt 1,2 millioner enheder – en halvering i forhold til kvartalet før, hvor det altså i forvejen stod slemt til.

Læs også:

Netop meldt ud: Den store Windows 10-opdatering nu (også) på vej til Windows-smartphones

Microsofts smartphone-salg i katastrofalt dyk: Ekspert tror ikke længere på projektet

Test: Lumia 950 og 950 XL er de to bedste Windows-telefoner – men hvad betyder det egentlig?

Intel tilbagekalder med omgående virkning samtlige eksemplarer af fitness-armbåndsuret Basis Peak efter selskabet har opdaget, at Basis Peak-urene kan give brandskader på bærerne.

“Vi tilbagekalder af sikkerhedsmæssige grunde Basis Peak-urene, da urene kan overophede, hvilke kan føre til brandskader eller vabler på hudens overflade,” lyder det fra Josh Walden fra Intel.

Intel understreger, at det er vigtigt, at man som eventuel bruger af Basis Peak ‘omgående stopper’ enhver brug af uret og tilbageleverer det til den butik, hvor det er købt.

De ure, som kan give brandskader, er ifølge Intel blevet fremstillet mellem august 2014 og juli 2015 og solgt fra november 2014 til juni 2016.

Det svarer stort set til samtlige solgte Basis Peak-ure.

Ifølge Intel er der blevet konstateret skader på bærerne på grund af overophedning på 0,2 procent af de solgte ure.

Ifølge Intel gælder tilbagekaldelsen ikke de ældre Basis B1, men selskabet tilbyder dog, at ejere af B1′ere ligeledes kan refundere disse.

I modsætning til mange andre fitness-ure, måler Basis Peak-urene løbende puls via en LED på bagsiden af uret.

Det er denne LED’s forbindelse til huden, der i visse tilfælde har været grunden til, at bæreren er blevet forbrændt.

Det er denne LED på bagsiden af uret, der har forårsaget forbrænding.

Intel har i et stykke tid arbejdet på at finde en løsning på problemet via en software-opdatering – men altså uden held.

“Vi havde håbet, at vi kunne løse problemet via en software-opdatering. Men vi er desværre ikke i stand til at udvikle sådan en løsning uden samtidig at ødelægge bruger-oplevelsen,” lyder det fra selskabet.

I kølvandet på beslutningen lukker og slukker selskabet helt for den medfølgende Basis Peak-service, hvor brugerne ellers har kunnet synkronisere og sammligne data og lignende.

Det kommer til at ske med udgangen af i år, hvorefter Basis Peak altså må regnes for i praksis at være helt død.

Basis Peak stammer fra selskabet Basis Science, som Intel købte i 2014 for 100 millioner dollar for at komme ind på det dengang spirende kæmpemarked for wearables.

Det kan du læse mere om her: Derfor vil Intel betale op mod 800 millioner for lille ur-firma.

Det er med beslutningen om at aflive Basis Peak uklart, hvad Intel har af fremadrettede planer på området.

Med aflivningen har Intel nemlig slet ingen aktuelle produkter på området.

De virksomheder, der sælger små transportable og trykfølsomme skærme med en indbygget computer-enhed, har det svært.

Salget af tabletter viser sig nemlig i en kurve, der peger i den helt forkerte retning.

Det globale marked for tabletter er således krympet i andet kvartal 2016, viser en rapport fra analysehuset Canalys.

En tendens, der følger sidste års tal.

I kvartalet blev der solgt 35 millioner tabletter. Det lyder måske af meget, men er faktisk en tilbagegang på 16 procent i forhold til samme periode i 2015.

Ligeledes er det det laveste tal i tre år, siger Canalys.

Analysehuset IDC er en smule mere optimistisk i sin kvartalsrapport.

De fortæller om et fald på knap 13 procent. De to er dog enige om, at der er tale om et markant fald i perioden.

Android er størst
Den største andel af de solgte enheder i perioden er forsynet med Googles styresystem.

65 procent af enhederne er således Android-baserede.

Apple følger efter på andenpladsen med iOS, der står for 28 procent, mens Microsoft sidder på resten af tablet-kagen.

Selv om Android er den største software-platform, så oplever den Google-udviklede kode også den største tilbagegang.

Android-tabletterne oplever et globalt salg, der er krympet med 23 procent.

Det er især konkurrencen fra de smarte telefoner, der er skyld i, at Android-salget til private er dumpet i den gale retning, vurderer Canalys.

Analysehuset IDC’s opgørelse for andet kvartal. Kilde: IDC.

På leverandørsiden er Apple dog størst.

Æble-farbrikken har en markedsandel på 28 procent med firmaets iPad.

På andenpladsen kommer Samsung med en andel på 16 procent, mens Lenovo og Huawei har seks procent.

Amazon er en højdespringer i procent, men det skyldes et meget lavt antal solgte enheder i andet kvartal 2015.

Mere fart på erhvervssiden
Både IDC og Canalys peger dog på et lyspunkt.

Vender man blikket mod de mere professionelle tablet-udgaver med et effektivt tastatur, så er billedet nemlig noget anderledes.

“Både med hensyn til Microsoft Surface Pro og iPad Pro har det vist sig, at der er en stigende efterspørgsel efter tabletter med aftageligt tastatur, rettet mod erhvervslivet,” lyder det fra Canalys’ analytiker Tuan Anh Nguyen.

Læs mere her: Tablet-salget får drøje tæsk – men Microsoft har fundet vejen til det helt store gennembrud

Læs også:
Tablet-salget styrtdykker: Forbrugerne vender ryggen til tablet-computerne

Herhjemme hører vi oftest om it-giganterne i det amerikanske teknologi-mekka Silicon Valley.

Men i Kina stormer en lang række it-virksomheder frem, som mange danskere aldrig har hørt om.

Vi gennemgår herunder nogle af de største og mest interessante.

1. Tencent
Tencent bliver ofte omtalt som Kinas svar på Facebook, og det er en beskrivelse, der ikke er grebet ud af den blå luft. For Tencent står bag verdens næststørste sociale netværk, WeChat. 

WeChat har 700 millioner aktive brugere, hvor af de fleste befinder sig i Kina.

WeChat er en besked-app i stil med WhatsApp og Facebook Messenger, og der er næppe nogen tvivl om, at Facebook har hentet en del inspiration til funktionerne i Facebook Messenger hos netop WeChat . 

I dag har WeChat dog udviklet sig til meget mere end bare en besked-app.

Tjenesten fungerer i dag som en platform, hvor det blandt andet er muligt at overføre penge, betale regninger og bestille tid hos lægen. 

Udover WeChat står Tencent også bag “instant messenging-programmet” Tencent QQ og webplatformen QQ.com.

Tencent ejer desuden Riot Games, der står bag den succesfulde spil League of Legends og tidligere på året opkøbte Tencent den finske virksomhed Supercell, der står bag spillet Clash of Clans.

Tencent betalte intet mindre end 56 milliarder danske kroner for det finske selskab.  

Tencent har knap 30.000 ansatte og en børsværdi på 1.505 milliarder danske kroner. Dermed er virksomheden knap 50 procent mere værd end Novo Nordisk.

2. Didi Chuxing
Didi Chuxing er en kinesisk samkørselstjeneste, der ligner amerikanske Uber til forveksling.

Uber og Didi Chuxing har derfor også ligget i hårde kampe om at vinde det kinesiske marked.

Krigen sluttede for nylig, da Uber valgte at sælge sit kinesiske datterselskab til Didi Chuxing, der længe havde haft overhånden i kampen mod Uber.

Læs også: Efter stort milliardtab: Nu opgiver Uber at erobre det kinesiske marked

Didi Chuxing vurderes i dag til at være 233 milliarder danske kroner værd, og Uber ejer i dag 20 procent af den kinesiske virksomhed. Apple og kinesiske Tencent har også betydelige ejerandele i selskabet. 

Didi Chuxing menes at have 300 millioner brugere i Kina, der hver dag kører 11 millioner ture via tjenesten.

3. Xiaomi Technologies
Kinesiske Xiaomi er formodentligt mest kendt for sine smartphones, der siden 2010 har taget det kinesiske marked med storm. 

Mange har sammenlignet Xiaomi med Apple. Blandt andet fordi præsentationen af Xiaomis telefoner har været omgærdet med en hysteri, der minder om noget, som vi kender fra Apples iPhone-lanceringer. 

Læs også: Nu kommer den kinesiske iPhone – har du hørt om den?

Udover smartphones har Xiaomi gennem de seneste år også udvidet produktporteføljen til at omfatte blandt andet bærbare computere, fladskærms-tv og sågar riskogere.

Den enorme popularitet i Kina betyder også, at Xiaomi er blevet værdifastsat til 46 milliarder dollar, hvilket svarer til lidt mere end 300 milliarder danske kroner. 

Efter en rækkende skuffende kvartalsregnskaber er der dog blevet sat spørgsmålstegn ved om Xiaomis høje værdifastsættelse er holdbar.

Det skyldes blandt andet, smartphonemarkedet lader til at være ved at blive mættet, og samtidig konkurrerer Xiaomi på den del af markedet, hvor priserne og dermed også producenternes marginer er lave samtidig med, at konkurrencen er benhård.

“De store forventninger til væksten bliver ikke indfriet i øjeblikket, hvilket betyder, at værdifastsættelsen på 45 milliarder dollar virker uholdbar. Argumentet er, at Xiaomis forretning vokser meget hastigt og derfor minder om Apples, men nu vokser det bare ikke længere så hurtigt, og det er ikke så dygtigt som Apple,” sagde analytikeren Alberto Moel fra analysehuset Sanford C Bernstein til Bloomberg sidste år.

4. JD.com
JD.com er Kinas største online-supermarked og bliver ofte sammenlignet med amerikanske Amazon. 

Men hvor Amazon begyndte som en boghandel, blev JD.com etableret med henblik på at sælge digitale lagringsmedier som eksempelvis disketter og cd-rom-medier.

Siden hen har virksomheden udviklet sig til et altomfavnende digitalt supermarked med mere end 90.000 ansatte og en årlig omsætning på 180 milliarder kroner.

5. Alibaba
Den kinesiske e-handels-virksomhed Alibaba Group er formodentligt en af de kinesiske tech-giganter, der er bedst kendte i vesten. 

Virksomheden koncept minder om det vi herhjemme kender fra Ebay og Den Blå Avis.

Gennem sine 17 år på markedet har Alibaba vokset sig så stor, at virksomheden har omkring 35.000 ansatte og omsætter for mere end 100 milliarder kroner om året.

6. Baidu
Baidu er Kinas mest populære søgemaskine, og ligesom Google tilbyder Baidu også en lang række andre internettjenester.

De tæller blandt andet korttjenester i stil med Google, cloudtjenester ala Drobpox samt musik- og filmstreamingtjenester i stil med Spotify og Netflix.

Baidu omsatte sidste år for 66 milliarder kroner og havde et driftsoverskud på 11,6 milliarder kroner. 

Baidu har gennem de seneste års været inde i en krise med faldende overskud og faldende aktiekurser efter, at virksomheden blev involveret i en skandale, hvor en ung kineser døde efter at købt en eksperimenterende kræft-behandling, som han var blevet anbefalet via en annonce på Baidu.

Læs også: Kinesisk it-gigant på trapperne med selvkørende bil

7. Weibo
Weibo er en såkaldt mikroblog-tjeneste i stil med Twitter, og den kinesiske tjeneste har 503 millioner registrerede bruger og omkring 100 millioner daglige brugere. 

Weibo er børsnoteret og har børsværdi på 47 milliarder kroner. Sidste år omsatte Weibo for knap 3,2 milliarder kroner og leverede overskud på knap 230 millioner kroner.

8. DJI
Den kinesiske virksomhed DJI er blot 10 år gammel, men regnes i dag for at være en af verdens absolut førende droneproducenter. 

Det britiske nyhedsmagasin The Economist har sammenlignet DJI med den amerikanske flyproducent Boeing.

For som The Economist skriver så er DJI i gang med at forvandle dronemarkedet fra et hobbymarked til en reel forretning – akkurat som Boeing gjorde med flymarkedet i 1930′erne. 

Det er endnu uvist, hvad DJI omsætter for, men The Economist mener at vide, at virksomheden i 2014 omsatte for lidt over tre milliarder kroner. 

Dette tal forventer virksomheden ifølge The Verge at fordoble i 2015. 

DJI har i dag 2.-800 ansatte og The Verge spår, at DJI kan blive verdens første droneproducent med en værdi på mere end en milliard dollar.

Indtil videre har LeEco blot fremvist prototype-bilen LeSEE, som virksomheden håber er klar til at gå i produktionen om et par år. 

9. LeEco
I Kina er der i øjeblikket en række fremadstormende elbil-selskaber, der forsøger at overhale amerikanske Tesla inden om.

Virksomheden LeEco ser ud til at være en af mest seriøse udfordrere til Tesla. Virksomhedens stifter er den kinesiske milliardær og iværksætter Jia Yueting.

Til nyhedsbureauet Reuters sagde han tidligere på året:

“Vi bygger ikke bare en bil. Vi anser bilen for at være en smart mobil-enhed på fire hjul, som i virkeligheden ikke er meget anderledes end en smartphone eller en tablet,” sagde han.

Der går dog formodentligt længe før LeEco sender den første bil på gaden.

Virksomheden præsenterede tidligere på året en prototype ved navn LeSEE, som dog først ventes at gå i produktion om et par år, når LeEcos første fabrik – der opføres i partnerskab med elbilsselskabet Faraday Future – står klar i den amerikanske stat Nevada.

Udover ebil-satsningen står LeEco også bag et helt økosystem af teknologiprodukter og internettjenester. I Kina er LeEco formodentligt bedst kendt for sine tv- og musik-streamingtjenester

Læs også:
Disse unge it-virksomheder er morgendagens vindere: Er milliarder af kroner værd 

Denne kinesiske smartphone-producent er pludselig fjerdestørst i verden: Her er Oppo (og selskabets hemmelighed

Mens Microsofts store Anniversary Update er ved at blive rullet ud til millioner af Windows 10-brugere verden over, så er smartphone-udgaven endnu ikke frigivet.

Det er dog netop blevet offentliggjort, at smartphones med Windows 10 ikke kommer til at vente ret længe på opdateringen.

Flere medier beretter, at Anniversary-opdateringen til Windows-telefonerne lander den 9. august, altså tirsdag i næste uge.

Windowslatest.com henviser til et tweet fra Microsoft i Indien, der ganske rigtigt ser ud til at bekræfte datoen for opdateringen.

Da Microsoft frigav Windows 10 til Lumia-telefonerne, inkluderede det følgende modeller med Windows Phone 8.1:

Lumia 1520, Lumia 930, Lumia 830, Lumia 735, Lumia 730, Lumia 640 XL, Lumia 640, Lumia 635 (1 GB RAM), Lumia 540, Lumia 535, Lumia 532, Lumia 435 og Lumia 430.

Vi går ud fra, at samme telefoner modtager den nye Windows 10-opdatering.

Ifølge The Verge inkluderer opdateringen mange af de samme nyheder, som vi finder i pc-udgaven af Anniversary Update, men derudover blandt andet også en panorama-funktion til kamera-appen, nye muligheder på låse-skærmen og en ny Skype-app.

Microsofts mobil-problemer
Selvom smartphone-brugere med Windows 10 altså kan glæde sig til den 9. august, er det ikke, fordi der generelt er så meget at juble over, når det kommer til Microsofts mobil-styresystem.

Gartners opgørelse over det globale salg af smartphones i årets første kvartal viste, at Windows igen havde taget et katastrofalt dyk. Læs mere om det her.

Windows-telefonerne i havde første kvartal 2016 blot 0,7 procent af det globale marked.

Der var ikke kun tale om et dramatisk fald i markedsandelen for Microsoft, men også i antal solgte smartphones.

Hvor der i første kvartal 2015 blev solgt 8,2 millioner Windows-smartphones på globalt plan, faldt det i første kvartal i år til 2,4 millioner smartphones.

Læs også:

Microsofts smartphone-salg i katastrofalt dyk: Ekspert tror ikke længere på projektet

Kæmpeopdatering af Windows 10 på trapperne: Disse nye features og ændringer på vej

Guide: Sådan undgår du at Windows 10 pludselig opdaterer og genstarter sig selv

Kort før lukketid: Så mange har endnu ikke hentet gratis Windows 10

Kun ni måneder efter, at Hewlett Packard formelt blev hakket over i to selskaber, kan der være et kæmpe-opkøb på vej.

Opsplitningen fandt sted i november i fjor, hvor Hewlett Packard blev splittet op i henholdsvis HP Inc (pc- og printerforretning) og Hewlett Packard Enterprise (hardware, software og services til erhvervslivet).

Det kan du læse mere om her: HP er nu knækket i to: Kan det redde selskabet efter mere end 10 år med ballade, skandaler og nedtur?

Ifølge brancherygter er Hewlett Packard Enterprise imidlertid allerede sat til salg.

HPE var ellers udset til at være den attraktive og lukrative del af det gamle HP med dets fokus på erhvervsrettede løsninger.

Ifølge it-magasinet The Information sværmer en række af de store kapitalfonde omkring Hewlett Packard Enterprise for tiden.

De tæller ifølge magasinet KKR, Apollo global Management og Carlyle.

Hewlett Packard Enterprise er i dag noteret på Nasdaq-børsen i New York.

Et salg til en kapitalfond ville føre til en afnotering af børsen, hvilket vil give en masse handlefrihed og manøvrerum, som kan være væsentlig for selskabets positionering og agilitet i et stærkt omskifteligt marked.

Det var samme overvejelser, der lå til grund, da stifter og mangeårig topchef af Dell Computers, Michael Dell, i februar 2013 besluttede sig for sammen med kapitalfonden Silverlake Partners og Microsoft at købe og afnotere Dell Computers fra børsen.

Det kan du læse mere om her: Overblik: Dells gigantiske milliardsatsning.

Dengang pegede analytikere på, at Dell Computers ved at lade sig afnotere kunne frigøre sig fra ‘regulatoriske byrder,’ som det hed, ligesom selskbaet ville kunne manøvrere langt hurtigere.

Ifølge rygterne skal kapitalfondene være klar til at betale 40 milliarder dollar – gigantiske 265 milliarder kroner – for Hewlett Packard Enterprise.

Også nyhedsbureauet Reuters skriver, at kapitalfondene har kig på Hewlett Packard Enterprise, men at de ikke er interesserede i at købe hele selskabet, men alene forskellige software-løsninger til en pris, der vil komme til at ligge i omegnen af syv milliarder dollar.

Sådan et frasalg af aktiver vil ligge godt i tråd med Hewlett Packards Enterprises behov for at fokusere forretningen efter lang tid med begrænset succes.

Hewlett Packard Enterprise solgte således for blot et par måneder siden hele selskabets konsulent- og outsourcing-forretning med 100.000 medarbejdere til CSC for 60 milliarder kroner.

Det kan du læse mere om her: Endnu en HP-opsplitning på vej – 100.000 konsulenter skal nu arbejde for CSC.

Dengang sagde topchef Meg Whitman, at frasalget var ‘et logisk skridt’ for HPE.

Hewlett Packard Enterprise har desuden meldt ud, at selskabets plan er at skære dets omkostninger med en milliard dollar i den kommende tid – blandt andet ved at flytte job til andre lande.

Analytikere peger på, at it-virksomhederne generelt er under pres for at strømline drift og skærpe deres strategiske fokus.

I branchen hedder mundheldet for tiden ‘do what you’re good at best.’ Det kræver, at man er fokuseret ind mod ganske enkelte områder.

Læs også:

HP splittes op i to danske selskaber: Her er de to nye topchefer i Danmark

Microsoft kan fejre Windows 10′s et års-fødselsdag efter et års helt forrygende udrulning.

Efter blot et år i markedet kører Windows 10 nu ifølge Net Applications på 21,1 procent af samtlige pc’er i verden og på 23,5 procent af alle verdens Windows-pc’er.

Det gør udrulningen af styresystemet til den mest succesfulde i verdenshistorien.

Nærmest kommer Windows 7, der stadig står som et af Microsofts bedste og mest populære styresystemer.

Et år efter lanceringen, der fandt sted i slutningen af oktober 2009, kørte Windows 7 på 20,1 procent af alle Windows-pc’er i verden og 18,9 procent af alle pc’er i verden.

Den har ikke mindst været næret af, at Microsoft for første gang nogensinde har satset entydigt på at forære styresystemet væk.

Det har været en omvæltning for selskabet, der ellers gennem årene har tjenet formuer på at sælge Windows-licenser til hundreder af millioner af computere.

Muligheden for gratis at downloade Windows 10 udløb imidlertid på et års-dagen i fredags.

352 millioner computere kører med Windows 10 lige nu, viser beregninger, som Computerworlds amerikanske nyhedstjeneste har udarbejdet.

Det er 32 millioner flere end i juni, hvilket altså betyder, at omkring en million mennesker dagligt har downloadet Windows 10 i den sidste måned op til udløbet af gratis-perioden.

Det er ikke usædvanligt mange, viser tallene fra Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

Til sammenligning blev omkring fire millioner computer opgraderet dagligt i den første uge efter lanceringen.

Fra alle sider ventes det nu, at antallet af pc’er, der opgraderes til Windows 10, vil falde drastisk, da Microsoft fra lørdag indførte betalingskrav for at downloade.

Du kan se, hvad Windows 10 nu koster her: Så meget kommer styresystemet til at koste

Til gengæld forventer analysehusene, at tallene vil blomstre op, når erhvervslivet for alvor begynder at opgradere til Windows 10.

Det kommer efter alt at dømme til at ske i 2017 og 2018.

Læs også:
Tre danske top [b]CIO‘er: Det skal der til, før vi skifter til [b]Windows 10[/b][/b]

Danskerne helt vilde med Windows 10: Så meget fylder Windows 10 i Danmark i forhold til resten af verden

t-chefer glade for de konstante Windows 10-opdateringer: Derfor er det en bedre model

Kæmpeopdatering af Windows 10 i næste uge: Disse nye features og ændringer på vej

ComputerViews: I sidste måned slog Københavns Byret fast, at Ubers chauffører ikke bedriver samkørsel, men ulovlig taxakørsel.

I kølvandet på byrettens dom fulgte, der blandt vores læsere en debat om, hvorvidt vi fortsat bør definere Uber, som en del af den meget omtalte “deleøkonomi.”

Mange argumenterer for, at Uber ikke kan karakteriseres som deleøkonomi, fordi Uber-chaufførerne “ikke deler noget.”

Tværtimod sælger Uber-chaufførerne blot en helt almindelig service – akkurat som en taxachauffør gør, lyder det. 

Ofte fremhæves den danske samkørselstjeneste GoMore som Ubers modstykke. 

Og læserne har en pointe.

For man kan med rette argumentere for, at GoMore er en mere ren form for deleøkonomi, som i højere grad matcher den opfattelse, vi normalt har af det “at dele noget.”

Det skyldes, at GoMore er en klassisk samkørselstjeneste.

Det vil sige, at chaufførerne i modsætning til Uber-chaufførerne selv har et kørselsbehov og ikke tjener på turen, men blot får et tilskud til at dække udgifterne.

Men her hos Computerworld vil vi dog gerne nuancere den opfattelse og forklare, hvorfor vi ind i mellem bruger begrebet deleøkonomi, når vi omtaler Uber.

Først vil vi dog begynde med at slå fast, at deleøkonomien ofte bærer præg af at være et ganske luftigt begreb, der ofte bliver anvendt på forskellige måder.

Vi anerkender dermed også, at der er folk, som definerer deleøkonomi anderledes end os. 

Men ikke desto mindre dækker begrebet deleøkonomi normalt over en bredere tendens, der handler om at udnytte eksisterende ressourcer på en ny og mere effektiv måde. 

Adgang kan erstatte ejerskab
En af kongstankerne bag deleøkonomien er, at adgang i mange tilfælde kan erstatte ejerskab. 

Med andre ord kan du med deleøkonomien slippe for selv at foretage en bekostelig investering, hvis du mod betaling kan deles om adgangen med andre. Det kan gælde alt fra private parkeringspladser til boliger og biler. 

På samme måde kan man argumentere for, at Uber-brugere deles om adgangen til et transportmiddel, selvom der ikke nødvendigvis er tale om samkørsel, hvilket i en dansk kontekst indbærer, at chaufføren ikke tjener på turen og samtidig selv har et kørselsbehov.  

Tidligere på året viste en analyse fra den tyske bank Deutsche Bank fast, at 14 procent af bilejerne i centrum af de største amerikanske byer vil kunne hente en økonomisk besparelse ved at bruge Uber i stedet for at eje en bil. 

Helt konkret kan udbredelsen af Uber altså betyde, at folk i storbyområder får et mindre behov for at eje en bil, og Uber kan dermed sikre en ny og mere effektiv ressourceudnyttelse. 

Derfor vil du sandsynligvis også i fremtiden kunne opleve, at vi her på Computerworld nævner Uber, når vi skriver om deleøkonomi.

De fleste har jo i øvrigt også vænnet sig til at diverse P2P-tjenester omtales som fildelingstjenester, selvom de næsten udelukkende anvendes til ulovlig piratkopiering.

Læs også:
Ekspert i deleøkonomi om Uber-dom: Det er super ærgerligt for Danmark  

Deleøkonomien er fuld af juridiske faldgruber – så hvor er potentialet?

I april måned meldte ud fiberselskabernes fælles alliance, Waoo, ud, at selskabet skulle have ny administrerende direktør, fordi Jørgen Stensgaard havde fået et andet job.

Det kan du læse mere om her: Waoo-topchef forlader selskabet.

Casper Holst-Christensen, der var administrerende direktør hos Waoo’s største aktionær, Fibia, blev samtidig ny bestyrelsesformand i Waoo – og hans første opgave blev så at finde en ny administrerende direktør.

Den opgave er nu fuldført, men med et noget overraskende resultet.

Ny direktør i Waoo er nemlig den samme Jørgen Stensgaard, der i april valgte at forlade Waoo.

Det meddeler Waoo i en pressemeddelelse med overskriften: “Waoo beholder alligevel sin direktør.”

“Udsigt til en række vigtige tiltag og indsatser i et interessant marked i forandring betyder, at fiberbredbåndsselskabets nuværende direktør, Jørgen Stensgaard, har ladet sig overbevise om at fortsætte som CEO i Waoo,” uddybes det.

“Jørgen Stensgaard, som i foråret meldte sin fratrædelse fra fiberbredbåndsselskabet Waoo, har ladet sig overtale til at fortsætte på posten. Dette betyder, at energi- og fiberselskaberne bag Waoo kan indstille deres søgen efter en ny direktør.”

Han ville selv væk
Bestyrelsesformand Casper Holst-Christensen forklarer i pressemeddelelsen:

“Lige siden Jørgen [Stensgaard] meddelte os sin opsigelse, har vi været i dialog om, hvordan vi kunne lave en win back. Det har aldrig været et ønske fra vores side at skifte ud i toppen af selskabet, for vi har en virksomhed i vækst og et utal af store projekter i støbeskeen.”

“Opgaven er at tilpasse vores forretning til de udfordringer og muligheder, som den digitale udvikling inden for TV og internet skaber i disse år. Derfor er vi meget tilfredse med, at Jørgen har ændret mening.”

Læs også: Waao leder efter ny topchef: Her er selskabets to største udfordringer lige nu

Jørgen Stensgaard selv nåede aldrig rigtig at forlade Waoo, selvom han altså sagde op i april. Han forklarer, hvorfor den noget mærkværdige proces blev, som den blev:

“I det tidlige forår var jeg faktisk helt overbevist om, at jeg skulle prøve noget nyt, men jeg har haft en virkelig god dialog med bestyrelsen, og jeg kan se, at der fortsat er masser af spændende udfordringer i Waoo for mig.”

“Sagen er, at jeg simpelthen har måtte erkende, at min fremtid fortsat er i den her branche og virksomhed. Selvom det er en utraditionel beslutning, så er det den rigtige for mig.”

Kæmper med økonomien

Waoo har fra og med 2011 til og med 2015 haft et samlet underskud på over 230 millioner kroner efter skat.

Dog bød driftsresultatet i 2013 og i 2015 på beskedne overskud (der langt fra kan opveje underskuddene fra de øvrige år.)

De manglende resultater fra Waoo bunder dog ikke i, at der ikke er gang i forretningen, for faktisk er omsætningen steget år for år siden 2011, så den i 2015-regnskabet nåede op på 464 millioner kroner.

I årsregnskabet for 2015 steg omsætningen med 40 millioner kroner i forhold til året før, og Waoo kom ud med et overskud før skat på 11,4 millioner kroner.

Det endelige resultat efter skat var dog et underskud på 7,6 millioner kroner.

Læs også:

Waoo-topchef forlader selskabet

Waao leder efter ny topchef: Her er selskabets to største udfordringer lige nu

Efter heftige milliard-investeringer: Nu er der opbrud i den danske fiberbranche

Så mange danskere har fået fiber-bredbånd i de seneste 10 år

Fiber-direktør trækker sig: Tabte kampen om toppost efter stor-fusion

Syd Energi har investeret fem milliarder i fiber – men det kniber med tilslutningerne

Salesforce, der er verdens største leverandør af cloud-baserede CRM-løsninger, fortsætter med at udvide forretningen til langt mere end CRM-området.

Platform as a service-produktet Force.com er måske det mest kendte eksempel, men nu tager Salesforce hul på et helt nyt forretningsområde.

Det sker med købet af selskabet Quip, der laver samarbejdsorienteret produktivitetssoftware til nettet og de mobile platforme.

Prisen rygtes flere steder på nettet at være på 750 millioner dollars, lige knap fem milliarder danske kroner – ikke nogen dårlig pris for Quip, der kun har eksisteret i fire år.

Mest interessant er det dog, at Quips løsninger vil kunne bringe funktioner til Salesforces cloud, som man også finder i en anden yderst populær cloud-løsning, Microsofts Office 365.

Her er planen
Det er stifterne af Quip, Bret Taylor og Kevin Gibbs, der selv orienterer om handlen i et blogindlæg:

“Vi er inspirerede af mulighederne foran os. Som en del af Salesforce vil vi være i stand til at udvide vores service hurtigere og nå millioner af mennesker over hele verden – hvilket har været vores mission fra dag et,” forklarer stifterne 

“Og vi vil være udvide Salesforces Customer Success Platform på nye måder med stor effekt med vores næste generations funktioner. Der er fantastiske muligheder for at mikse data, indhold og kommunikation,” skriver de videre.

Salesforce og Microsoft
Quip har trods selskabets korte levetid ofte fået ros for de innovative og brugervenlige produktivitets-løsninger og har også undervejs vundet flere app-priser.

Det fremhæves i blogindlægget, at de to selskaber deler den samme filosofi om, at software i dag hører hjemme på internettet og fra starten skal være udviklet til de mobile enheder.

“Salesforce var pioner i forhold til skiftet til enterprise cloud computing – og Quip har siden 2012 arbejdet på at gentænke en produktivitets-platform til teams, der giver dem mulighed for være mere ‘connectede’, have mere samarbejde og udføre mere arbejde.”

“Vi brænder for at udvide og gøre Quips produktivitets-platform større som en del af Salesforce,” lyder det fra Quip-stifterne.

Mens Microsoft og Salesfoce i flere år har haft et partnerskab på flere fronter, så er de to selskaber også konkurrenter på det boomende cloud-marked.

Hvor det er Salesforce, der fører an på CRM-området, så har Microsoft klart førertrøjen på, når det kommer til produktivitets- og samarbejdsværktøjer i skyen.

Læs også:

Glem de gammeldags CRM-løsninger: Cloud-løsningerne buldrer frem

Fem vilde år med Office 365: Derfor er Microsofts fremmarch slet ikke toppet endnu