Monthly Archives: August 2016

Danmarks største teleselskab, TDC, er fortsat under hårdt pres og vil – igen – skulle fremvise et regnskab med tilbagegang i omsætning og tab af kunder.

Sådan lyder det i en skriftlig analyse af Morten Imsgard, teleanalytiker i Sydbank, forud for TDC regnskab for årets andet kvartal, der lander onsdag.

Morten Imsgard skriver dog samtidig, at de prisstigninger, TDC har gennemført på mobilabonnementer, dæmper omsætningsfaldet i privatforretningen:

“Vi forventer, at TDC vil tabe 4.000 private mobiltelefonikunder i 2. kvartal.”

“Til gengæld estimerer vi en stigning på to kroner i ARPU i mobiltelefoniforretningen i forhold til niveauet i 2. kvartal 2015 drevet af prisstigninger.”

Morten Imsgard og Sydbank uddyber i analysen, hvordan det redder TDC’s omsætning i mobilforretningen:

“Prisstigningerne betyder, at vi ser en omsætningsvækst på 3,7 procent inden for mobiltelefoni i forhold til 2. kvartal 2015.”

Her går det den forkerte vej for TDC
Sydbank skriver samtidig, at banken forventer, at TDC også vil tabe 2.000 kunder i internetforretningen og 5.000 TV-kunder i kvartalet.

“Vi ser en samlet omsætning i ‘Privat’ på 2.702 mio. kr. i 2. kvartal 2016, hvilket svarer til en tilbagegang på 2,4 procent i forhold til 2. kvartal 2015,” lyder forventningen fra Morten Imsgard fra Sydbank forud for TDC’s regnskab på onsdag.

Også TDC’s erhvervsforretning er samtidig under pres. Om den del af TDC skriver Sydbank:

“Vi estimerer en samlet omsætningstilbagegang på 9,9 procent i 2. kvartal 2016 i forhold til 2. kvartal 2015. Det svarer til en omsætning på 1.287 millioner kroner i 2. kvartal 2016.”

TDC kvartalsregnskab ser således ud til at vise mange af de samme udfordringer for TDC, som også var dominerende i årsregnskabet: Det er kort sagt en presset telekoncern. Læs mere om det her.

Den danske telebranche kæmper med næb og kløer
Det er i øvrigt langt fra kun TDC, der over det seneste år har hævet priserne på de billige mobilabonnementer.

Faktisk har alle de store danske teleselskaber hævet prisen på det billigste mobilabonnement efter flere års intens priskrig.

Læs mere om den udvikling her.

Mens de store selskaber altså forsøger at få lagt en dæmper på priskrigen, har ikke mindst opkomlingen Plenti i de seneste måneder forsøgt at kapre kunder ved hjælp af blandt andet meget aggressive priser.

Kampen om de danske mobilkunder er fortsat ganske hård. I det spil er det ikke mindst TDC, der er under pres.

I vores gennemgang af udviklingen på markedet i andet halvår 2015, kunne vi fortælle TDC’s kundebase skrumpede med over 38.000 mobilabonnementer, mens eksempelvis, mens både 3, Telia og Telenor hentede kunder.

Læs mere her:

Magtkamp om de danske mobilkunder: Her er resultaterne hos TDC, Telia, Telenor og 3

Efter mange års priskrig: Derfor stiger prisen for et mobilabonnement i Danmark

Danske forhold tvinger TDC til frasalg: Derfor må TDC skille sig af med sin svenske milliard-forretning

Spritnyt årsregnskab fra TDC: Så presset er den danske telegigant

Tidligere på året kunne Computerworld berette om, at Samsung havde planer om en monster SSD-enhed på hele 15 terabyte.

Den historie kan du læse her: Ny monster SSD-disk giver konkurrenterne baghjul

Dengang var enheden kun i støbeformen og prisen ikke fastlagt.

Men nu er den store lagerenhed altså klar til salg med en prisseddel, hvor der skal være god plads til cifrene.

Og hold nu fast i bordkanten for her kommer prisen: 10.000 dollar. Det svarer til godt 67.000 kroner.

Foreløbig sælges den dog kun i amerikanske webbutikker, fortæller Computerworlds nyhedstjeneste.

Den danske pris skal nok komme yderligere op når, der lægges afgifter på.

Priserne på SSD styrtdykker i øjeblikket, så mon ikke denne model også følger med ned, hvis vi giver den lidt tid.

Læs også: Se de vilde prisdyk: SSD’er fortsætter med at falde i pris

For de penge får du en speciel lagerenhed med navnet PM1633a.

Den ligger helt i toppen, når det handler om plads, og så er den brutalt hurtig, når det handler om læse og skrivehastigheden, der er på henholdsvis 1.200 MB/s og 900 MB/s.

Det er cirka dobbelt op på hastigheden i forhold til andre SSD-produkter.

Læs også: Ny type hukommelse kan blive hurtigere end flash og billigere end DRAM

15,36 terabyte til sommerbillederne
Helt nøjagtigt ligger lagerkapaciteten på 15,36 terabyte, og så er den, nok ikke helt overraskende, henvendt til erhvervsbrug.

SSD’en har en almindelig 2,5-tommer formfaktor – dog med en tykkelse på 15 millimeter – og så er den baseret på den tredjegenerations V-NAND-teknologi, som Samsung præsenterede i fjor.

Den opererer med hukommelseschip på 256 gigabit per enhed, hvilket er dobbelt op i forhold til den tidligere generation af SSD.

Samsung har tapet 512 af disse 256 gigabit V-NAND-klodser sammen og klemt hele herligheden ind bag kabinettet på den nye SSD-disk for at opnå den høje lagerkapacitet.

Du kan finde en teknisk gennemgang af SSD-dyret her.

Læs også:
Dyr og dejlig: Her er verdens største SSD-disk
SSD-diske i datacenteret er ramt af børnesygdomme – men der findes en intelligent løsning

SSD versus HDD: Det køber vi i dag
Harddisk-ekspert: SSD-disken går en meget hård fremtid i møde

SSD-diske skaber masser af problemer: Det skal du gøre

Tidligere på året kunne Computerworld berette om, at Samsung havde planer om en monster SSD-enhed på hele 15 terabyte.

Den historie kan du læse her: Ny monster SSD-disk giver konkurrenterne baghjul

Dengang var enheden kun i støbeformen og prisen ikke fastlagt.

Men nu er den store lagerenhed altså klar til salg med en prisseddel, hvor der skal være god plads til cifrene.

Og hold nu fast i bordkanten for her kommer prisen: 10.000 dollar. Det svarer til godt 67.000 kroner.

Foreløbig sælges den dog kun i amerikanske webbutikker, fortæller Computerworlds nyhedstjeneste.

Den danske pris skal nok komme yderligere op når, der lægges afgifter på.

Priserne på SSD styrtdykker i øjeblikket, så mon ikke denne model også følger med ned, hvis vi giver den lidt tid.

Læs også: Se de vilde prisdyk: SSD’er fortsætter med at falde i pris

For de penge får du en speciel lagerenhed med navnet PM1633a.

Den ligger helt i toppen, når det handler om plads, og så er den brutalt hurtig, når det handler om læse og skrivehastigheden, der er på henholdsvis 1.200 MB/s og 900 MB/s.

Det er cirka dobbelt op på hastigheden i forhold til andre SSD-produkter.

Læs også: Ny type hukommelse kan blive hurtigere end flash og billigere end DRAM

15,36 terabyte til sommerbillederne
Helt nøjagtigt ligger lagerkapaciteten på 15,36 terabyte, og så er den, nok ikke helt overraskende, henvendt til erhvervsbrug.

SSD’en har en almindelig 2,5-tommer formfaktor – dog med en tykkelse på 15 millimeter – og så er den baseret på den tredjegenerations V-NAND-teknologi, som Samsung præsenterede i fjor.

Den opererer med hukommelseschip på 256 gigabit per enhed, hvilket er dobbelt op i forhold til den tidligere generation af SSD.

Samsung har tapet 512 af disse 256 gigabit V-NAND-klodser sammen og klemt hele herligheden ind bag kabinettet på den nye SSD-disk for at opnå den høje lagerkapacitet.

Du kan finde en teknisk gennemgang af SSD-dyret her.

Læs også:
Dyr og dejlig: Her er verdens største SSD-disk
SSD-diske i datacenteret er ramt af børnesygdomme – men der findes en intelligent løsning

SSD versus HDD: Det køber vi i dag
Harddisk-ekspert: SSD-disken går en meget hård fremtid i møde

SSD-diske skaber masser af problemer: Det skal du gøre

Der er for mange begrænsninger i de mest populære browsere på markedet.

Det holdning har Jon von Tetzchner, der er stifter af og direktør i Vivaldi Technologies og havde de samme roller i Opera Software, før han forlod det selskab i 2011.

Den 48-årige islænding er i dag bosiddende i Boston i USA. Siden december 2013 har han og Vivaldi-teamet arbejdet på at få udviklet den nye browser.

Efter at have været i omløb i diverse alpha- og beta-udgaver i et års tid, blev Vivaldi 1.0 så frigivet i april måned.

Men hvorfor har vi overhovedet brug for en ny browser på et konkurrencepræget marked, hvor der umiddelbart er masser at vælge imellem i forvejen?

“Hvis du ser på de andre browsere, så bevæger de sig alle i den samme retning og mod den samme type bruger: De prøver alle at være så simple at bruge som muligt.”

“Der er en design-filosofi i øjeblikket, der går på, at du fjerner en funktion, hvis der ikke er mere end en vis procentdel af brugerne, der anvender den,” siger Jon von Tetzchner til Computerworld.

Vivaldi-browserens kerne er open source koden Chromium, som også anvendes i Chrome-browseren fra Google, og selve brugergrænsefladen i Vivaldi er bygget med gængse webteknologier som HTML5, CSS og JavaScript.

Derfor går Vivaldi en anden vej
Jon von Tetzchner udbyber, hvad det er, han mener, der er problematisk ved den design-filosofi, de øvrige browser-producenter arbejder ud fra:

“Du ender ud med browsere med mange begrænsninger. Det har været en trend.”

“Det var især meget tydeligt hos Opera, efter jeg stoppede der, men der har også været ændringer hos Firefox, og Chrome har haft holdningen om, at browseren på en måde skal forsvinde, så du ikke ser brugergrænsefladen, men kun websiderne.”

Læs også: Helt ny browser klar i færdig udgave: Nu kan du hente Vivaldi 1.0

“Vi har en anden tilgang til det: Vi tror på, at folk er forskellige. Vi vælger forskellige biler, og vi har forskellige holdninger til, hvordan ting skal fungere.”

“Mange af os bruger frygtelig meget tid foran en browser, så en browser, der bedre kan tilpasses og har flere funktioner, er bare et frisk pust.

“Når man ser på, hvor mange mennesker, der benytter browsere, er der i virkeligheden ikke så mange browsere at vælge imellem,” mener Jon von Tetzchner.

Tekniske brugere vs. ikke-tekniske
Med den tilgang, hvor du giver folk en masse muligheder med forskellige funktioner i browseren, antager du så også, at folk generelt vil være i stand til at træffe de nødvendige valg i browseren?

“Det gode er i virkeligheden, at der er mange måder at gøre den samme ting på. Du finder din måde at bruge browseren på, og du behøver ikke at anvende al den funktionalitet, der er der. Du bruger de funktioner, du kan lide at bruge.”

“De mennesker, der typisk forelsker sig i browseren, er dem, der er ret tekniske og bruger en masse tid på nettet.”

“Men de vil introducere browseren for deres venner, og de venner vil elske den på grund af farverne, og fordi det er en smuk og frisk browser med et godt design.”

“Og det er faktisk ret let at komme i gang med at bruge den, og dem, der så bruger lidt mere tid med den, vil få mere ud af den.”

“Vi kan ikke rigtig nå de almindelige brugere i første omgang, fordi de ikke nødvendigvis downloader så meget software, og hvis de gør, vil de få advarsler fra operativsystemet om, hvor farligt det er at gøre det. Så jeg tror, at det typisk vil være den tekniske bruger, der hjælper den ikke-tekniske med at komme i gang.”

De vigtigste funktioner
Hvis du skulle introducere Vivaldi for første gang, hvad ville du så udpege som de vigtigste funktioner i browseren?

“Til en vis grad afhænger det af dig, men det, vi typisk sigter efter med Vivaldi, er, at du downloader den, synes den ser smuk ud og derefter bruger lidt tid på at lære den at kende.”

“Efter et stykke tid begynder du at opdage de forskellige ting og tænker, at det var godt tænkt – og at vi tænkte på dig, da vi designede den. Det er den følelse, vi sigter efter.”

Læs også: Prøvekørt: Derfor er den nye Vivaldi-browser noget helt særligt

“Du bemærker med det samme, at Vivaldi giver dig muligheder i forhold til, hvor dine faner skal placeres, hvordan de skal se ud og så videre. Den giver dig hints om, hvordan du kan tilpasse den.”

“Og så er der så en verden af funktioner. En af dem er måden, vi håndterer faner på: HVis du kommer til at lukke en fane ved en fejl, genåbner vi den for dig med ctrl+z.”

“Og så kan du placere faner i stakke, hvilket gør det lettere at få et overblik. Du kan også skjule fanerne og kun vise dem, når du skifter.”

Vivaldis udviklerteam
Hvor mange mennesker arbejder på at udvikle browseren?

“Der er samlet set 35 mennesker i virksomheden, og lidt over halvdelen er udviklere. De fleste udviklere sidder i Island og Norge, og så har vi en enkelt i Finland og en i Prag.”

I hvor høj grad kan det team konkurrere med eksempelvis Googles team og de andre it-giganters?

“Vi kender det med at være det lille hold fra Opera-dagene. Det handler om at have et godt team. De fleste er tidligere Opera-folk. De har prøvet det her før, og de ved, hvordan man bygger browsere. Så man skal have et godt team med folk, der er specialiserede på forskellige områder.”

“Vi bruger jo Chromium-koden. I dag er det ikke muligt at bygge en browser helt fra bunden – det gjorde Google heller ikke. Det er heller ikke muligt med den team-størrelse, jeg har, og med den tidslinje, jeg har.”

“Men en af de ting, vi besluttede at gøre lidt anderledes, er, at det meste kode, vi skriver, er web-kode: Det er HTML, JavaScript og CSS. Så browser-interfacet, hvor vi har vores fokus, er webbaseret, og det giver os muligheden for at arbejde virkeligt effektivt.”

“Det var ikke let at komme i gang med det, men vi har folk med talent, og nu har vi en virkelig god base at bygge videre på.”

Læs også: Browser-krigen 2016: Vælger du Chrome, Firefox, Safari, Edge – eller en helt anden browser?

Hvad er planerne for Vivaldi på mobile enheder?

“Vi arbejder på en mobilversion, så det er en del af vores planer. Det gælder særligt Android, for iOS er lidt mere kompliceret, fordi Apple ikke tillader konkurrenter.”

Hvad vil være et tilfredsstillende resultat for dig som stifter af Vivaldi, når det kommer til markedsandelen?

“Vi ønsker at komme så langt, som vi kan. For at nå break-even har vi brug for nogle få millioner brugere. Til sammenligning har Opera 350 millioner brugere, så sådan gik det sidste gang. Vi skal nå break-even, og så må vi se, hvor meget vi kan vokse derfra.”

Her er Vivaldis mål
Browseren er jo gratis, så hvor kommer pengene fra til at finansiere virksomheden?

“Der er to sider af det. Grundlæggende taber virksomheden stadig penge, hvilket er naturligt for et startup-firma. Det er mig, der finansierer det. Der er ikke andre investorer, og vi har ikke planer om at skulle børsnoteres eller sådan noget. Vi vil bare opbygge virksomheden, for vi tror på det, vi har gang i.”

“Indtægten kommer fra søgningerne og fra nogle af de bogmærker, der er inkluderet. De genererer omsætning til os.”

“Den årlige omsætning per bruger er lav, men så længe vi får nok brugere, er det fint.”

Læs også: Det vrimler med spændende browsere – men danskerne er mest til Chrome og Safari

Hvad bliver den største udfordring i forhold til at nå målet med nogle millioner brugere?

“Det hele handler om at få spredt budskabet. Vi oplever, at dem, der stifter bekendtskab med browseren, elsker den. Vi får fantastisk respons. Så det er en proces med at give folk besked om, at der nu er en ny browser derude.”

“Vi har et meget tæt forhold til vores brugere, og der er mange frivillige, der hjælper os med at teste og med oversættelser – vi har over 50 sprog, der er understøttet.”

“Det er sådan, vi spreder budskabet.”

En million aktive brugere
Hvordan er det gået, siden Vivaldi udkom i den første version i foråret?

“Det er gået fantastisk. Vi havde et par millioner downloads, og nu nærmer vi os den første million aktive brugere,” fortæller Jon von Tetzchner til Computerworld.

Vivaldi kommer med nye opdateringer af browseren cirka hver sjette uge.

Den nuværende version af browseren hedder 1.2, og version 1.3 skulle være lige på trapperne.

Læs anden del af interviewet med Jon von Tetzchner senere.

Læs også:

Browser-krigen 2016: Vælger du Chrome, Firefox, Safari, Edge – eller en helt anden browser?

Helt ny browser klar i færdig udgave: Nu kan du hente Vivaldi 1.0

Prøvekørt: Derfor er den nye Vivaldi-browser noget helt særligt

Det vrimler med spændende browsere – men danskerne er mest til Chrome og Safari

Der er for mange begrænsninger i de mest populære browsere på markedet.

Det holdning har Jon von Tetzchner, der er stifter af og direktør i Vivaldi Technologies og havde de samme roller i Opera Software, før han forlod det selskab i 2011.

Den 48-årige islænding er i dag bosiddende i Boston i USA. Siden december 2013 har han og Vivaldi-teamet arbejdet på at få udviklet den nye browser.

Efter at have været i omløb i diverse alpha- og beta-udgaver i et års tid, blev Vivaldi 1.0 så frigivet i april måned.

Men hvorfor har vi overhovedet brug for en ny browser på et konkurrencepræget marked, hvor der umiddelbart er masser at vælge imellem i forvejen?

“Hvis du ser på de andre browsere, så bevæger de sig alle i den samme retning og mod den samme type bruger: De prøver alle at være så simple at bruge som muligt.”

“Der er en design-filosofi i øjeblikket, der går på, at du fjerner en funktion, hvis der ikke er mere end en vis procentdel af brugerne, der anvender den,” siger Jon von Tetzchner til Computerworld.

Vivaldi-browserens kerne er open source koden Chromium, som også anvendes i Chrome-browseren fra Google, og selve brugergrænsefladen i Vivaldi er bygget med gængse webteknologier som HTML5, CSS og JavaScript.

Derfor går Vivaldi en anden vej
Jon von Tetzchner udbyber, hvad det er, han mener, der er problematisk ved den design-filosofi, de øvrige browser-producenter arbejder ud fra:

“Du ender ud med browsere med mange begrænsninger. Det har været en trend.”

“Det var især meget tydeligt hos Opera, efter jeg stoppede der, men der har også været ændringer hos Firefox, og Chrome har haft holdningen om, at browseren på en måde skal forsvinde, så du ikke ser brugergrænsefladen, men kun websiderne.”

Læs også: Helt ny browser klar i færdig udgave: Nu kan du hente Vivaldi 1.0

“Vi har en anden tilgang til det: Vi tror på, at folk er forskellige. Vi vælger forskellige biler, og vi har forskellige holdninger til, hvordan ting skal fungere.”

“Mange af os bruger frygtelig meget tid foran en browser, så en browser, der bedre kan tilpasses og har flere funktioner, er bare et frisk pust.

“Når man ser på, hvor mange mennesker, der benytter browsere, er der i virkeligheden ikke så mange browsere at vælge imellem,” mener Jon von Tetzchner.

Tekniske brugere vs. ikke-tekniske
Med den tilgang, hvor du giver folk en masse muligheder med forskellige funktioner i browseren, antager du så også, at folk generelt vil være i stand til at træffe de nødvendige valg i browseren?

“Det gode er i virkeligheden, at der er mange måder at gøre den samme ting på. Du finder din måde at bruge browseren på, og du behøver ikke at anvende al den funktionalitet, der er der. Du bruger de funktioner, du kan lide at bruge.”

“De mennesker, der typisk forelsker sig i browseren, er dem, der er ret tekniske og bruger en masse tid på nettet.”

“Men de vil introducere browseren for deres venner, og de venner vil elske den på grund af farverne, og fordi det er en smuk og frisk browser med et godt design.”

“Og det er faktisk ret let at komme i gang med at bruge den, og dem, der så bruger lidt mere tid med den, vil få mere ud af den.”

“Vi kan ikke rigtig nå de almindelige brugere i første omgang, fordi de ikke nødvendigvis downloader så meget software, og hvis de gør, vil de få advarsler fra operativsystemet om, hvor farligt det er at gøre det. Så jeg tror, at det typisk vil være den tekniske bruger, der hjælper den ikke-tekniske med at komme i gang.”

De vigtigste funktioner
Hvis du skulle introducere Vivaldi for første gang, hvad ville du så udpege som de vigtigste funktioner i browseren?

“Til en vis grad afhænger det af dig, men det, vi typisk sigter efter med Vivaldi, er, at du downloader den, synes den ser smuk ud og derefter bruger lidt tid på at lære den at kende.”

“Efter et stykke tid begynder du at opdage de forskellige ting og tænker, at det var godt tænkt – og at vi tænkte på dig, da vi designede den. Det er den følelse, vi sigter efter.”

Læs også: Prøvekørt: Derfor er den nye Vivaldi-browser noget helt særligt

“Du bemærker med det samme, at Vivaldi giver dig muligheder i forhold til, hvor dine faner skal placeres, hvordan de skal se ud og så videre. Den giver dig hints om, hvordan du kan tilpasse den.”

“Og så er der så en verden af funktioner. En af dem er måden, vi håndterer faner på: HVis du kommer til at lukke en fane ved en fejl, genåbner vi den for dig med ctrl+z.”

“Og så kan du placere faner i stakke, hvilket gør det lettere at få et overblik. Du kan også skjule fanerne og kun vise dem, når du skifter.”

Vivaldis udviklerteam
Hvor mange mennesker arbejder på at udvikle browseren?

“Der er samlet set 35 mennesker i virksomheden, og lidt over halvdelen er udviklere. De fleste udviklere sidder i Island og Norge, og så har vi en enkelt i Finland og en i Prag.”

I hvor høj grad kan det team konkurrere med eksempelvis Googles team og de andre it-giganters?

“Vi kender det med at være det lille hold fra Opera-dagene. Det handler om at have et godt team. De fleste er tidligere Opera-folk. De har prøvet det her før, og de ved, hvordan man bygger browsere. Så man skal have et godt team med folk, der er specialiserede på forskellige områder.”

“Vi bruger jo Chromium-koden. I dag er det ikke muligt at bygge en browser helt fra bunden – det gjorde Google heller ikke. Det er heller ikke muligt med den team-størrelse, jeg har, og med den tidslinje, jeg har.”

“Men en af de ting, vi besluttede at gøre lidt anderledes, er, at det meste kode, vi skriver, er web-kode: Det er HTML, JavaScript og CSS. Så browser-interfacet, hvor vi har vores fokus, er webbaseret, og det giver os muligheden for at arbejde virkeligt effektivt.”

“Det var ikke let at komme i gang med det, men vi har folk med talent, og nu har vi en virkelig god base at bygge videre på.”

Læs også: Browser-krigen 2016: Vælger du Chrome, Firefox, Safari, Edge – eller en helt anden browser?

Hvad er planerne for Vivaldi på mobile enheder?

“Vi arbejder på en mobilversion, så det er en del af vores planer. Det gælder særligt Android, for iOS er lidt mere kompliceret, fordi Apple ikke tillader konkurrenter.”

Hvad vil være et tilfredsstillende resultat for dig som stifter af Vivaldi, når det kommer til markedsandelen?

“Vi ønsker at komme så langt, som vi kan. For at nå break-even har vi brug for nogle få millioner brugere. Til sammenligning har Opera 350 millioner brugere, så sådan gik det sidste gang. Vi skal nå break-even, og så må vi se, hvor meget vi kan vokse derfra.”

Her er Vivaldis mål
Browseren er jo gratis, så hvor kommer pengene fra til at finansiere virksomheden?

“Der er to sider af det. Grundlæggende taber virksomheden stadig penge, hvilket er naturligt for et startup-firma. Det er mig, der finansierer det. Der er ikke andre investorer, og vi har ikke planer om at skulle børsnoteres eller sådan noget. Vi vil bare opbygge virksomheden, for vi tror på det, vi har gang i.”

“Indtægten kommer fra søgningerne og fra nogle af de bogmærker, der er inkluderet. De genererer omsætning til os.”

“Den årlige omsætning per bruger er lav, men så længe vi får nok brugere, er det fint.”

Læs også: Det vrimler med spændende browsere – men danskerne er mest til Chrome og Safari

Hvad bliver den største udfordring i forhold til at nå målet med nogle millioner brugere?

“Det hele handler om at få spredt budskabet. Vi oplever, at dem, der stifter bekendtskab med browseren, elsker den. Vi får fantastisk respons. Så det er en proces med at give folk besked om, at der nu er en ny browser derude.”

“Vi har et meget tæt forhold til vores brugere, og der er mange frivillige, der hjælper os med at teste og med oversættelser – vi har over 50 sprog, der er understøttet.”

“Det er sådan, vi spreder budskabet.”

En million aktive brugere
Hvordan er det gået, siden Vivaldi udkom i den første version i foråret?

“Det er gået fantastisk. Vi havde et par millioner downloads, og nu nærmer vi os den første million aktive brugere,” fortæller Jon von Tetzchner til Computerworld.

Vivaldi kommer med nye opdateringer af browseren cirka hver sjette uge.

Den nuværende version af browseren hedder 1.2, og version 1.3 skulle være lige på trapperne.

Læs anden del af interviewet med Jon von Tetzchner senere.

Læs også:

Browser-krigen 2016: Vælger du Chrome, Firefox, Safari, Edge – eller en helt anden browser?

Helt ny browser klar i færdig udgave: Nu kan du hente Vivaldi 1.0

Prøvekørt: Derfor er den nye Vivaldi-browser noget helt særligt

Det vrimler med spændende browsere – men danskerne er mest til Chrome og Safari

Vi hører måske ikke så meget om det mere, men der er stadig masser af software-pirateri i Europa.

Det beretter analysefirmaet MUSO, der har publiceret en rapport, der viser, at europæerne faktisk hører til blandet de hyppigste brugere af verdens ulovlige streaming- og fildeling-tjenester.

Tallene er baseret på indsamling af data fra 14.000 websteder, som alle blev koblet til ulovlig fildeling i løbet af 2015.

Samlet set er der tale om 141 milliarder sidevisninger, der er fordelt på brugere fra 226 lande.

Det skriver TorrentFreak.

Nordens største synder er Sverige
Når de mange sidevisninger deles ud på de lande, som besøgene kommer fra, kan man se at det er i Letland, det går hedest til.

46 procent af befolkningen vurderes til at have besøgt et pirat-netsted i løbet af 2015.

Flere Østeuropæiske lande ligger faktisk ret godt til på listen, som du kan se herunder, mens vores naboer i Sverige indtager placeringen som den største synder i Norden.

De nederste ti på listen – til og med Sverige – repræsenterer de ti værste syndere i Europa.

Norge og Danmark er med for sammenligningens skyld.

Læs også: Computerworlds læsere: Derfor bruger vi pirat-tjenester

Kilde: MUSO. Grafik: Computerworld.

Norge ender på en 20. plads mens danskerne er Nordens pirat-duks med et besøgstal på under ti procent.

Ser man på procent ligger vi højt i Europa. Men ser man på de absolutte tal, er amerikanerne helt fremme i skoene.

Nordamerika alene står for ti milliarder besøg på ulovlige streaming-tjenester og tre milliarder besøg på torrent-sider.

Det skal dog lige nævnes at Kina, Japan og Korea ikke er med på listen på grund af manglende data.

Læs også: Ny funktion kan gøre The Pirate Bay til verdens største streaming-tjeneste

Streaming trækker op
Det er ulovlig streaming af videoindhold, der optager mest af piraternes tid, fortæller MUSO.

Besøgende kommer typisk fra en computer, hvilket indikere, at ulovligt mediebrug via telefonen ikke er så udbredt endnu.

Torrent-hentninger er dog også en populær metode blandt piraterne for at få adgang til ulovligt indhold.

Godt 17 procent af piraterne anvender torrent-siderne. Det er dog et fald på 20 procentpoints i forhold til MUSO-rapporten for 2014.

Læs også:
Jeg var en pirat-hykler – for inderst inde vidste jeg godt, at det var forkert

Computerworlds læsere: Derfor bruger vi pirat-tjenester

Pirat-udvikler: Popcorn Time slet ikke lukket – vil vende frygteligt tilbage

Vi hører måske ikke så meget om det mere, men der er stadig masser af software-pirateri i Europa.

Det beretter analysefirmaet MUSO, der har publiceret en rapport, der viser, at europæerne faktisk hører til blandet de hyppigste brugere af verdens ulovlige streaming- og fildeling-tjenester.

Tallene er baseret på indsamling af data fra 14.000 websteder, som alle blev koblet til ulovlig fildeling i løbet af 2015.

Samlet set er der tale om 141 milliarder sidevisninger, der er fordelt på brugere fra 226 lande.

Det skriver TorrentFreak.

Nordens største synder er Sverige
Når de mange sidevisninger deles ud på de lande, som besøgene kommer fra, kan man se at det er i Letland, det går hedest til.

46 procent af befolkningen vurderes til at have besøgt et pirat-netsted i løbet af 2015.

Flere Østeuropæiske lande ligger faktisk ret godt til på listen, som du kan se herunder, mens vores naboer i Sverige indtager placeringen som den største synder i Norden.

De nederste ti på listen – til og med Sverige – repræsenterer de ti værste syndere i Europa.

Norge og Danmark er med for sammenligningens skyld.

Læs også: Computerworlds læsere: Derfor bruger vi pirat-tjenester

Kilde: MUSO. Grafik: Computerworld.

Norge ender på en 20. plads mens danskerne er Nordens pirat-duks med et besøgstal på under ti procent.

Ser man på procent ligger vi højt i Europa. Men ser man på de absolutte tal, er amerikanerne helt fremme i skoene.

Nordamerika alene står for ti milliarder besøg på ulovlige streaming-tjenester og tre milliarder besøg på torrent-sider.

Det skal dog lige nævnes at Kina, Japan og Korea ikke er med på listen på grund af manglende data.

Læs også: Ny funktion kan gøre The Pirate Bay til verdens største streaming-tjeneste

Streaming trækker op
Det er ulovlig streaming af videoindhold, der optager mest af piraternes tid, fortæller MUSO.

Besøgende kommer typisk fra en computer, hvilket indikere, at ulovligt mediebrug via telefonen ikke er så udbredt endnu.

Torrent-hentninger er dog også en populær metode blandt piraterne for at få adgang til ulovligt indhold.

Godt 17 procent af piraterne anvender torrent-siderne. Det er dog et fald på 20 procentpoints i forhold til MUSO-rapporten for 2014.

Læs også:
Jeg var en pirat-hykler – for inderst inde vidste jeg godt, at det var forkert

Computerworlds læsere: Derfor bruger vi pirat-tjenester

Pirat-udvikler: Popcorn Time slet ikke lukket – vil vende frygteligt tilbage

Når man som jeg har siddet på begge sider af bordet i forbindelse med sourcing af it-opgaver – først som leverandør i en årrække og siden som rådgiver for en lang række virksomheder og senere som ansvarlig for nogle af de større sourcingtiltag i Danmark (etableringen af SimCorp Ukraine og senest KMD Poland), så slår det mig, at nogle af udfordringerne, jeg møder i dag, er de samme, jeg mødte for år tilbage.

Uanset hvor mange fine businessplaner og business cases man skriver, er virkeligheden anderledes end forudsætningerne.

Og hvis man ikke har gjort sit hjemme-arbejde godt nok, bliver arbejdet og udfordringerne siden hen bare endnu større.

Jeg vil her prøve at skitsere nogle af de udfordringer, som jeg ser som mest presserende, når man går med sourcingtanker i baghovedet.

Hjemmearbejdet
Før man overhovedet begynder at overveje den endelige beslutning om at etablere sourcing, skal man huske at kigge indad.

Det er nemlig ikke altid et spørgsmål om leverandører, som alt for mange “outsourcing-eksperter” desværre altid taler om.

Hvis man ikke har styr på sin egen organisation og dens parathed, har man her et reelt grundlag for nogle ofte uforudsete udfordringer senere hen.

Basis-hjemarbejde
Nogle af de større fælder, som jeg har mødt på min vej igennem sourcingjunglen, forstår jeg stadig ikke, at mange virksomheder ofte glemmer

For eksempel følgende:

• Har man sin dokumentation i orden og eksisterer den på et “fælles” sprog, såsom engelsk?

Kan man udarbejde kravspecifikationer og generel dokumentation på det samme “fælles” sprog?

Er medarbejderne sprogkyndige nok til at både at kommunikere i det daglige og at gennemføre videndeling?

Alene vurderingerne her vil være kraftige indikatorer for virksomhedens parathed. Men det er ikke alt.

• Er der nogle formål med sourcingen, som ikke er direkte økonomisk?

Er det fordi, man ikke kan finde kvalificerede folk hjemme?

Er det fordi, man ønsker at udvide sit marked og vil være tættere på det nye marked?

Det er alle oplysninger, som er vigtige i den videre kommunikation, man skal give til alle involverede stakeholders.

• Sker sourcingen af økonomiske årsager – nedskæringer, direkte flytning af job og funktioner og lignende – skal man også have styr på dette, for så skal man sikre både den rette information, og at der er taget hånd om de HR-relaterede opgaver, der skal udføres i den forbindelse.

Overførsel af viden
Desuden skal man have en plan for videnoverførsel.

Her skal man gøre sig klart, at videnoverførsel fra demotiverede medarbejdere ikke er let, når de ser deres job flyttet til lavtlønslande og billigere medarbejdere.

Derfor skal man have en plan, hvis de ikke er 100 procent villige til at dele deres viden eller formulere jobbeskrivelser og lignende.

Når man som minimum har styr på ovenstående, er det tid til at evaluere, om man er klar til næste stadie, og om man er klar til at lave en plan for klargøring af virksomheden og medarbejderne til at etablere sourcing eller ikke.

Men der er altid en yderligere række overvejelser, såsom “hvad” ønsker man at source, datasikkerhed, hvad siger ens kunder? Kan det betyde noget for ens ry og rygte?

Ja, der er rigtig mange overvejelser, man skal igennem for at sikre, at man træffer den rigtige beslutning til gavn for virksomheden på både kort og lang sigt.

Men her må jeg desværre sige, at det er ikke mange virksomheder, jeg kender, som har gjort sig ovennævnte overvejelser.

Omkostninger
Man skal også altid have i baghovedet, at en ordentlig etablering af sourcing ikke er billig, for der vil altid være en investering – både i form af direkte omkostninger og de mange timer fra involverede parter.

Det skal man være klar til, for normalt påvirker sourcing ikke bundlinjen positivt det første år. Dertil er der for mange tiltag, der skal på plads, for at det lykkes 100 procent.

Jeg har set eksempler på virksomheder, som forventede store besparelser på op mod 40 procent, men da man gjorde det hele op – for eksempel rejseomkostninger, timeforbrug, forbrugte ikke-produktive timer, videnoverførsel, fejl og rettelser ved misforståelser – var besparelsen på mindre end to procent.

Kommunikation
Hvis alle overvejelserne ender med et “ja til sourcing”, er det tid til at udarbejde en detaljeret plan for hele processen.

Man skal begynde med det vigtigste punkt igennem hele forløbet, nemlig kommunikation.

Det er nu, man skal have alle med på ideen, uanset hvor de er i organisationen.

Det er især vigtigt, at de berørte medarbejdere bliver inddraget, så de ikke hører om det ad omveje, for så bliver de alle usikre.

Og vigtige og dygtige medarbejdere reagerer ofte hurtigst og begynder at lede efter alternativer.

Så vær ærlig og meget klar i udmeldingerne fra første dag, for delløsninger og udsættelser skaber kun yderligere usikkerhed.

Plan og strategi
Selvfølgelig skal planerne og strategien gå hånd i hånd med kommunikationen.

Men det er også vigtigt at inddrage de vigtige medarbejdere, som nu kender planen og strategien for etableringen, sammen med for eksempel HR-funktionen og den del af virksomhed, som skal eksekvere sourcingen.

Jeg foreslår altid, at man nedsætter en styregruppe.

Den skal referere direkte til direktionen, og gruppen er ansvarlig for både den interne plan for paratheden, klargøringen af virksomheden internt samt at sikre, at man “sælger” sourcing internt i organisationen.

Endelig skal strategien for indførelse af sourcingen udarbejdes i samarbejde med hele den berørte del af organisationen.

Det er meget vigtigt, at alle kan følge med i processen, så man sikrer, at alle indbyrdes afhængige elementer eksekveres rigtigt og i den rigtige rækkefølge.

Bundlinjen
Det er altså ikke “bare” at lave sourcing, hvis man vil sikre succes med sine sourcinginitiativer.

Uden de grundlæggende og indledende “ben-øvelser” opnår man ikke de mulige fordele, der generelt er ved at source, og man får ikke udnyttet de muligheder, der i dag ligger i et globalt it-marked, hvor afstande er mindsket til hastigheden på ens fiberforbindelse og ens sprogkundskaber.

Selvfølgelig er der en lang række andre ting, man skal gøre længere henne i værdikæden, men man er godt begyndt med ovennævnte tanker og forberedelser, så man med ro i maven kan gå til næste fase, nemlig de interne krav til en eventuel sourcingpartner og valg af lokation med mere.

Men derom en anden gang.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig – måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Når man som jeg har siddet på begge sider af bordet i forbindelse med sourcing af it-opgaver – først som leverandør i en årrække og siden som rådgiver for en lang række virksomheder og senere som ansvarlig for nogle af de større sourcingtiltag i Danmark (etableringen af SimCorp Ukraine og senest KMD Poland), så slår det mig, at nogle af udfordringerne, jeg møder i dag, er de samme, jeg mødte for år tilbage.

Uanset hvor mange fine businessplaner og business cases man skriver, er virkeligheden anderledes end forudsætningerne.

Og hvis man ikke har gjort sit hjemme-arbejde godt nok, bliver arbejdet og udfordringerne siden hen bare endnu større.

Jeg vil her prøve at skitsere nogle af de udfordringer, som jeg ser som mest presserende, når man går med sourcingtanker i baghovedet.

Hjemmearbejdet
Før man overhovedet begynder at overveje den endelige beslutning om at etablere sourcing, skal man huske at kigge indad.

Det er nemlig ikke altid et spørgsmål om leverandører, som alt for mange “outsourcing-eksperter” desværre altid taler om.

Hvis man ikke har styr på sin egen organisation og dens parathed, har man her et reelt grundlag for nogle ofte uforudsete udfordringer senere hen.

Basis-hjemarbejde
Nogle af de større fælder, som jeg har mødt på min vej igennem sourcingjunglen, forstår jeg stadig ikke, at mange virksomheder ofte glemmer

For eksempel følgende:

• Har man sin dokumentation i orden og eksisterer den på et “fælles” sprog, såsom engelsk?

Kan man udarbejde kravspecifikationer og generel dokumentation på det samme “fælles” sprog?

Er medarbejderne sprogkyndige nok til at både at kommunikere i det daglige og at gennemføre videndeling?

Alene vurderingerne her vil være kraftige indikatorer for virksomhedens parathed. Men det er ikke alt.

• Er der nogle formål med sourcingen, som ikke er direkte økonomisk?

Er det fordi, man ikke kan finde kvalificerede folk hjemme?

Er det fordi, man ønsker at udvide sit marked og vil være tættere på det nye marked?

Det er alle oplysninger, som er vigtige i den videre kommunikation, man skal give til alle involverede stakeholders.

• Sker sourcingen af økonomiske årsager – nedskæringer, direkte flytning af job og funktioner og lignende – skal man også have styr på dette, for så skal man sikre både den rette information, og at der er taget hånd om de HR-relaterede opgaver, der skal udføres i den forbindelse.

Overførsel af viden
Desuden skal man have en plan for videnoverførsel.

Her skal man gøre sig klart, at videnoverførsel fra demotiverede medarbejdere ikke er let, når de ser deres job flyttet til lavtlønslande og billigere medarbejdere.

Derfor skal man have en plan, hvis de ikke er 100 procent villige til at dele deres viden eller formulere jobbeskrivelser og lignende.

Når man som minimum har styr på ovenstående, er det tid til at evaluere, om man er klar til næste stadie, og om man er klar til at lave en plan for klargøring af virksomheden og medarbejderne til at etablere sourcing eller ikke.

Men der er altid en yderligere række overvejelser, såsom “hvad” ønsker man at source, datasikkerhed, hvad siger ens kunder? Kan det betyde noget for ens ry og rygte?

Ja, der er rigtig mange overvejelser, man skal igennem for at sikre, at man træffer den rigtige beslutning til gavn for virksomheden på både kort og lang sigt.

Men her må jeg desværre sige, at det er ikke mange virksomheder, jeg kender, som har gjort sig ovennævnte overvejelser.

Omkostninger
Man skal også altid have i baghovedet, at en ordentlig etablering af sourcing ikke er billig, for der vil altid være en investering – både i form af direkte omkostninger og de mange timer fra involverede parter.

Det skal man være klar til, for normalt påvirker sourcing ikke bundlinjen positivt det første år. Dertil er der for mange tiltag, der skal på plads, for at det lykkes 100 procent.

Jeg har set eksempler på virksomheder, som forventede store besparelser på op mod 40 procent, men da man gjorde det hele op – for eksempel rejseomkostninger, timeforbrug, forbrugte ikke-produktive timer, videnoverførsel, fejl og rettelser ved misforståelser – var besparelsen på mindre end to procent.

Kommunikation
Hvis alle overvejelserne ender med et “ja til sourcing”, er det tid til at udarbejde en detaljeret plan for hele processen.

Man skal begynde med det vigtigste punkt igennem hele forløbet, nemlig kommunikation.

Det er nu, man skal have alle med på ideen, uanset hvor de er i organisationen.

Det er især vigtigt, at de berørte medarbejdere bliver inddraget, så de ikke hører om det ad omveje, for så bliver de alle usikre.

Og vigtige og dygtige medarbejdere reagerer ofte hurtigst og begynder at lede efter alternativer.

Så vær ærlig og meget klar i udmeldingerne fra første dag, for delløsninger og udsættelser skaber kun yderligere usikkerhed.

Plan og strategi
Selvfølgelig skal planerne og strategien gå hånd i hånd med kommunikationen.

Men det er også vigtigt at inddrage de vigtige medarbejdere, som nu kender planen og strategien for etableringen, sammen med for eksempel HR-funktionen og den del af virksomhed, som skal eksekvere sourcingen.

Jeg foreslår altid, at man nedsætter en styregruppe.

Den skal referere direkte til direktionen, og gruppen er ansvarlig for både den interne plan for paratheden, klargøringen af virksomheden internt samt at sikre, at man “sælger” sourcing internt i organisationen.

Endelig skal strategien for indførelse af sourcingen udarbejdes i samarbejde med hele den berørte del af organisationen.

Det er meget vigtigt, at alle kan følge med i processen, så man sikrer, at alle indbyrdes afhængige elementer eksekveres rigtigt og i den rigtige rækkefølge.

Bundlinjen
Det er altså ikke “bare” at lave sourcing, hvis man vil sikre succes med sine sourcinginitiativer.

Uden de grundlæggende og indledende “ben-øvelser” opnår man ikke de mulige fordele, der generelt er ved at source, og man får ikke udnyttet de muligheder, der i dag ligger i et globalt it-marked, hvor afstande er mindsket til hastigheden på ens fiberforbindelse og ens sprogkundskaber.

Selvfølgelig er der en lang række andre ting, man skal gøre længere henne i værdikæden, men man er godt begyndt med ovennævnte tanker og forberedelser, så man med ro i maven kan gå til næste fase, nemlig de interne krav til en eventuel sourcingpartner og valg af lokation med mere.

Men derom en anden gang.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig – måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.