Canadiske forskere melder sig nu med en ny metode til virkeliggørelse af Harry Potters usynlighedskappe. Hvor tidligere principper byggede på tunge og komplicerede metamaterialer, så har canadierne valgt at bruge små antenner til at skabe et elektromagnetisk felt omkring et objekt for at gøre det usynligt, skriver Nature.

Endnu kan usynlighedskappen kun skabes under kontrollerede forhold i et laboratorium, og forskerne har kun bevist, at det virker på radiobølger. Der er i det hele taget masser af åbne spørgsmål, men flere internationale forskere kalder brugen af antenner for simpel og nemmere at overføre til f.eks kampvogne og fly, hvis man vil gøre dem usynlige for en radar. En helt anden gevinst kunne være at bruge antennerne på bygninger eller ting, der forstyrrer kommunikationssignaler. Med antennerne kan signalerne nemlig ledes rundt om objekterne, så signalet kan rejse videre uden at blive kastet tilbage af en forhindring.

Antenner kan ændres til at omdirigere lys

De første ‘usynligheds’-forsøg har forskerne fra Toronto universitet gjort i en forsøgsopstilling, hvor en metalcylinder blev udstyret med et lag antenner. På forhånd var forskerne nødt til at indstille antennerne til at reagere på en bestemt frekvens, men i fremtiden vil forskerne udstyre antennerne med et tuningssystem, der selv reagerer på indkomne signaler og indstiller sig efter deres frekvens, meget lig det system der bruges i støjdæmpende hovedtelefoner.

Ifølge forskerne er det simpelt at lave et antennesystem, der gør objekter usynligt for synligt for lys i stedet for radiosignaler. Men de har valgt at lave forsøg med radiosignaler, fordi de ser flere anvendelsesmuligheder på det område.

»Det er bare et spørgsmål om valg af teknologi. Du kan bruge de samme principper på lys,« siger George Eleftheriades, der er professor på ingeniørafdelingen for elteknik og computerer på Torontos universitet.

Efter et års udviklingsarbejde er danske CardLab klar med flere teknologier, som kraftigt øger sikkerheden ved brug af adgangskort. Firmaet går nu på markedet med en ‘jammer’, som kan forhindre kriminelle i at ‘skimme’ oplysninger fra kreditkort eller adgangskort. Det sker i samarbejde med en af verdens førende leverandører af adgangskort.

»De har valgt vores løsning, fordi de ikke kunne finde noget tilsvarende andre steder. Nu er vi meget tæt på sluttesten af produktet,« fortæller Frank Sandeløv, arbejdende bestyrelsesformand i CardLab.

Kortet har været igennem en lang række produkttest, som det har bestået. Det er blevet udsat for deformation, kraftige elektriske felter og vandbade.

Problemet for adgangskort og kreditkort er, at sikkerheden er let at bryde. De er jævnligt udsat for skimming fra kriminelle, som let kan aflæse kortenes oplysninger. De kriminelle kan blot installere et program i en mobiltelefon og derfra skimme kort, for eksempel mens man kører i bus. Kortene er nemlig hele tiden åbne for enhver, som kommunikerer med dem.

Banker på kortet

CardLab har taget patent på en teknologi, hvor elektronikken i kortet ‘jammer’, sådan at den åbne chip slet ikke opdager, at den befinder sig i et relevant radiofelt.

»Vores kredsløb lytter til radiosignalet, og så lægger vi pulser oven i,« siger Torsten Nordentoft, teknisk direktør i CardLab.

Brugeren kan ved at banke let på kortet deaktivere jamming og dermed bruge kortet som tilsigtet i en kort periode, inden det begynder at jamme igen.

»Brugeren styrer selv kommunikationen med kortet. Derfor er der en meget lille chance for at kopiere det,« siger Frank Sandeløv.

CardLab er en lille virksomhed i København med fire fastansatte. Desuden har firmaet seks udviklere i gang i udviklingshuset Prevas samt to ansatte i Kina, hvor firmaets produkter bliver produceret.

Mange højteknologivirksomheder, datacentre og lignende har brug for en meget høj sikkerhed i de adgangskort, som giver ansatte adgang.

»Vi kan give kortene et nyt lag af sikkerhed inden for den eksisterende teknologi. Det er den, der ejer kortet, der bestemmer. Først når han slår på kortet, er det åbent for kommunikation,« siger Frank Sandeløv.

CardLab understreger, at firmaets adgangskort kan indgå i eksisterende systemer uden ekstra investeringer i kortscannere, da sikkerheden sidder i kortene.

»Man kan skifte kortene, men man skal ikke ændre infrastrukturen bagved. I praksis kan man skifte kortene til den nye version, når man alligevel skal skifte kort. Dermed er det ikke nogen specielt udgiftskrævende løsning for firmaerne,« siger Torsten Nordentoft.

Elektronik på 0,45 mm

Elektronikken bag CardLabs løsninger til kreditkort og adgangskort er i absolut mikro-format. Eksempelvis er printkortet kun 0,13 mm højt. Den samlede elektronik fylder 0,45 mm i højden. Et kreditkort eller adgangskort er typisk 0,75 mm højt.

»Det er først nu, at mikroelektronikken er blevet så avanceret, at man på den måde kan lægge aktiv elektronik ned på et kort,« siger Frank Sandeløv, bestyrelsesformand i CardLab.

Det kræver nogle meget fine processer at få elektronikken ned i den rigtige højde. CardLab køber wafer fra chipfabrikanter i en højde på 0,7 millimeter. Derefter slibes produktet ned til kun 0,12 mm og lægges på et fleksibelt substrat for at opretholde bøjeligheden. De processer foregår på virksomheder i Kina.

»Vi har også fået lavet nogle af processerne i Europa. Men det viste sig, at kineserne var bedre til det,« siger Torsten Nordentoft.

CardLab er én af kun en håndfuld virksomheder i hele verden, som udvikler såkaldte powered cards, altså kort med elektronik og et batteri.

»Vi mener, vi har en konkurrence­dygtig teknologi i forhold til krypterede kort. Der er mange eksempler på, at kryptering kun holder en vis tid, før den bliver brudt,« siger Frank Sandeløv.

De næste par måneder bliver meget afgørende for CardLab, som har investeret ‘et pænt tocifret millionbeløb’ i at udvikle sine teknologier.

Fingeraftryksgenkendelse

Næste skridt bliver kort, som kan genkende fingeraftryk. CardLab bruger en fingerscanner fra Fingerprint AB i Sverige, og CardLab er ved at udvikle algoritmen til scanneren. Fingerscanneren kan bygges ind i såvel adgangskort som kreditkort.

»Hvis man ikke har det rigtige fingeraftryk, bliver kortet bare et stykke ubrugeligt plastic,« siger Frank Sandeløv. CardLab vil kunne præsentere en prototype om tre måneder.

CardLab arbejder også med sikkerhedskort med magnetstribe, som afgiver forskellige koder fra gang til gang. Dermed tilføjer den også et ekstra lag sikkerhed, så kort ikke bare kan skimmes.

CardLab arbejder desuden med at udvikle et magnetkort, som kan indeholde oplysninger fra alle ens betalingskort, kundekort og loyalitetskort. Det vil sige, at man kan nøjes med at have ét kort. Fra sin mobiltelefon kan man så styre, hvad der skal lægges på kortet i en given situation.

Indvinding af skifergas og -olie har forandret USA og dermed verden de seneste år. Imens hænger Europa i bremsen, og selvom skifergas er kommet på den poltiske dagsorden i flere hovedstæder i jagten på ‘den amerikanske drøm’, tyder meget på, at det må blive ved drømmene. I hvert fald i de næste mange år.

Sådan lyder det fra Bruno Courme, der er chef for skifergas i Europa hos verdens femtestørste energiselskab, franske Total – og dermed en af de fagfolk, der er tættest på udviklingen.

»Vi har helt sikkert skifergas i Europa, det er der ingen tvivl om. Spørgsmålet er bare, om vi kan få fat i den, og om gassen i realiteten er en ressource, der vil forandre Europa. Det er betydeligt mere usikkert,« siger Bruno Courme.

Ingeniøren møder den franske skifergaschef ved Dansk Gas Forenings årlige konference, der blev afholdt forrige uge i København. Her holdt Bruno Courme et oplæg om udviklingen inden for skifergas i Europa, der skabte en del rumlen og mumlen blandt gasfolkene. For hvis man hører til dem, der drømmer om uafhængig energiforsyning, økonomisk udvikling og reduktioner i CO2-udslippene fra energiproduktionen, var det et noget nedslående budskab, Total-chefen leverede.

»Skifergas er vigtigt for Europa og for den europæiske energipolitik. Det ser vi også med den store politiske interesse, der er, og som vi især mærker der, hvor vi er aktive. Jeg er sikker på, at skifergas kan få stor regional betydning i de områder, hvor industrien vil blive udviklet og skabe masser af udvikling og job, men det vil aldrig blive på samme niveau og med samme globale aftryk, som vi har set i USA. Det er simpelthen urealistisk,« siger Bruno Courme.

På papiret er potentialet ellers til stede. Det amerikanske energiagentur, EIA, har i flere analyser anslået, at flere europæiske lande gemmer på endog meget store mængder skifergas og -olie – ikke mindst Danmark, der anslås at sidde på 900 milliarder kubikmeter. Det svarer til cirka fem gange de mængder, vi har produceret i Nordsøen.

Politik og geologi står i vejen

De fleste europæiske eksperter vurderer dog estimaterne fra EIA som stærkt overdrevne, og det synspunkt møder fuld opbakning fra Bruno Courme.

»Problemet er, at der indtil videre ikke er gjort tilstrækkeligt attraktive kommercielle fund hverken i Polen, som har uddelt flest licenser, eller andre steder i Europa. Du kan selvfølgelig finde prognoser, der er meget optimistiske i forhold til potentialet i Europa, men de er efter min vurdering ikke realistiske,« lyder det fra Bruno Courme, som dog ikke vil give sit eget bud på en realistisk vurdering af mængderne.

Men gas er der, fastslår han. Så spørgsmålet er, hvorfor gassen ikke siver fra utallige brønde rundt om i Europa. Det er der både geologiske og politiske årsager til. Teknisk kan man sagtens indvinde skifergas, men det er ikke nok, at der er gas. Der skal være gas i kommercielle mængder, og den skal være af god kvalitet. Den viden har man i USA, hvor man kender undergrundens beskaffenhed særdeles godt, men ikke i Europa, hvor der er ringe viden på grund af manglende aktivitet, fremhæver han.

»Mens amerikanerne har boret onshore i årtier, har olie- og gasindvinding i Europa bortset fra ganske få steder fundet sted offshore langt fra tætbefolkede områder. Vi er slet ikke vant til at skulle forholde os til industrien på samme måde. Samtidig er det de amerikanske grundejere, der har retten til de mineraler, der måtte være i undergrunden. Sådan er det ikke i Europa, hvor det er staten, der ejer undergrunden. Det gør det sværere at finde lokal opbakning for selskaberne,« siger Bruno Courme.

I flere lande er der stor skepsis over for skifergassen, og ikke meget tyder på, det vil ændre sig lige med det samme. Slet ikke før det komme valg til Europa-Parlamentet næste år. For nylig besluttede tyskerne at indføre et moratorium mod skifergas. Det samme har Frankrig gjort, og flere andre lande er stærkt skeptiske trods det store potentiale.

»I øjeblikket er det faktisk kun Polen og Storbritannien, der er meget positive over for skifergas. Resten er imod eller afventer,« konstaterer Bruno Courme.

Holder fast i Danmark

Men selv om der så skulle komme større politisk opbakning de kommende år, er onshore-industrien mildest talt i sin vorden. Skifergasproduktion kræver relativt mange boringer, men indtil videre kan Europa ifølge Total mønstre i omegnen af 80 boringer, og ingen er endnu boret horisontalt, som indvinding af skifergas kræver. I USA er tommelfingerreglen, at det kræver cirka 50 brønde at karakterisere et potentielt reservoir og fastslå, om der er kommercielt attraktive mængder. Samtidig har amerikanske selskaber lavet horisontale fraktureringer på land i årevis og forfinet teknologien løbende.

»Det viser lidt om, hvor stor forskellen reelt er mellem USA og Europa på det her område. Endelig mangler vi hele den industrielle skov af underleverandører, der er nødvendig for den her type operationer. De findes i Europa, men slet ikke i en skala, der er sammenlignelig med USA,« fortæller Bruno Courme.

Hans udmeldinger betyder dog langtfra, at det franske selskab opgiver skifergas i Europa. Total bliver snart operatør i Polen, hvor partneren ExxonMobile trak sig efter ‘skuffende resultater’. Samtidig vil franskmændene gerne ind i Storbritannien, fortælle Courme. Og så er der jo Danmark, hvor Total jagter skifergas i Nordjylland og Nordsjælland. Det vil man fortsætte med trods den modstand, der har været.

»Danmark har reageret meget proaktivt og fornuftigt. De danske politikere afviser jo ikke skifergas som i Frankrig, hvor politikerne nærmest gik i panik. I stedet har danskerne valgt en balanceret og interesseret tilgang. Så nej, vi har absolut ingen planer om at forlade Danmark,« siger Bruno Courme.

Boeing har netop lanceret sit spritnye 777X-fly, og det nyeste medlem af Boeings 777-familie er ifølge flyproducenten det største og mest brændstofeffektive tomotorers passagerfly nogensinde.

Blandt de detaljer, Boeing har offentliggjort om den nye flytype, er, at 777X’ store kompositvinger med et vingefang på 71 meter er Boeings største. Vingerne er baseret på vingerne udviklet til Boeings 787 Dreamliner, dog med den væsentlige forskel, at vingernes yderste tre meter kan foldes op, så vingefanget kommer ned på 65 meter.

Dermed undgår flyet at rende ind i begrænsninger på, hvilke lufthavne og gates, det kan tilgå. Samtidig er et større vingefang i luften med til at give flyet en bedre brændstoføkonomi.

Også andre faktorer medvirker til, at 777X’eren angiveligt er 12 procent mere brændstofeffektivt end konkurrerende fly. Flyet har en lodret hale baseret på HLFC (hybrid laminar flow control), som er en luftmodstandsreducerende teknik, en aerodynamisk udformning af motornacellen og nye, mere brændstofeffektive GE9X-motorer.

Ifølge Boeing vil det alt sammen være med til at forbedre driftsøkonomien for flyene med ti procent i sammenligning med konkurrerende fly, og flyet skulle dermed have de laveste driftsomkostninger per flysæde.

To forskellige fly

Boeing 777X dækker over to forskellige fly: 777-8X, som vil have plads til 350 passagerer og en rækkevidde på omkring 9.300 sømil eller mere end 17.200 kilometer, og 777-9X, der kan have 400 passagerer ombord og vil have en rækkevidde på minimum 8.200 sømil eller 15.185 kilometer.

777-8X-flyet er en direkte konkurrent til Airbus A350-1000.

Også flyets tværsnit bliver det største i sin klasse, og dermed er flyet væsentligt større end flyproducentens 787 Dreamliner.

Det indvendige af 777X er inspireret af Dreamliner. Vinduerne bliver større, så der kommer mere lys ind og et bedre udsyn, og kabinen vil blive mere rummelig.

Prisen på de to typer af 777X-fly er henholdsvis 349,8 millioner dollar og 377,2 milliarder dollar svarende til omkring to milliarder danske kroner.

Ved lanceringen af 777X ved Dubai Airshow 17. november satte Boeing rekord i antallet af ordrer med bestillingen af 259 fly fra fire luftfartsselskaber i Europa og Mellemøsten: Emirates Airlines har bestilt 150 Boeing 777X-fly, Etihad Airways 25, Lufthansa 34 og Qatar Airways 50.

Produktionen af de første Boeing 777X-fly forventes at gå i gang i 2017, og flyene skal efter planen leveres i 2020.

Se Boeings egen video om 777X:

Russerne har i den grad sat turbo på udbygningen af atomenergien i landet. Moskva har netop godkendt en storstilet plan, der skal føre til byggeriet af i alt 21 nye reaktorer.

De 21 reaktorer bliver fordelt på fem helt nye kraftværker. Resten bliver konstrueret som erstatninger eller supplerende reaktorer på eksisterende kraftværker, der er spredt ud over hele landet.

De fem nye anlæg får hver to VVER-1200-reaktorer, skriver Nucnet. Byggetiden er 54 måneder og reaktoren har en forventet levetid på 60 år. Samme reaktor bliver bygget på de tre eksisterende anlæg Kola, Kursk og Smolensk, der bliver udbygget med henholdsvis to reaktorer på Kola samt fire på Kusk og Smolensk.

Fordobling frem mod 2020

Et af de nye anlæg bliver ‘Syd Ural’, der skal opføres 200 kilometer fra Jekaterinburg i Ural-regionen. Her bygger russerne to fjerdegenerationsreaktorer kaldet BN-1200. Det er en hurtig formeringsreaktor (‘fast breeder’), der anvender flydende natrium som kølemiddel og plutonium som brændsel.

Der er med andre ord tale om en gigantisk udbygning af atomkraften, der efter planen skal fordobles frem mod 2020. Russerne har i dag 33 reaktorer i drift, hvoraf flere står foran dekommissionering. De leverer i øjeblikket godt 24 GWe.

Allerede i dag har Rusland 10 reaktorer under opførelse samt i alt 28 reaktorer planlagt, oplyser World Nuclear Association. En så voldsom udbygning overgås kun af Kina, der lige nu har 30 reaktorer under opførelse og 89 i forskellige trin af planlægningsfasen.

De første blokke i den nye russiske udbygning skal i drift fra 2020, mens de øvrige blokke kobles til elnettet frem mod 2030.

Darmstadt, Tyskland

Der blev skålet i champagne fredag eftermiddag på ESOC i Darmstadt nær Frankfurt i Tyskland, hvor ESA’s kontrolcenter har hjemme.

Kl. 13.02 blev de tre Swarm-satellitter, som over de kommende år skal give et meget nøjagtigt billede af Jordens magnetfelt, sendt op med en løfteraket fra Rusland, og 1 time og 40 minutter senere var der signal fra alle tre satellitter, hvilket udløste klapsalver.

En af dem, der med et stort smil hævede glasset, var den danske professor emeritus på DTU Space Eigil Friis-Christensen, som knap havde lukket et øje i nat og ankom til ESA-centret med sommerfugle i maven.

»For mig er det her lige så stort, som da vi sendte Ørsted-satellitten op i 1999 – videnskabeligt set. Måske har disse satellitter ikke fået så meget opmærksomhed som nationalsatellitten Ørsted fik i Danmark, men internationalt set er det meget stort,« sagde han kort efter opsendelsen.

På dette tidspunkt var nerverne dog stadig ikke helt i ro, for der blev stadig ventet på signal, hvilket for ham var det tidspunkt, hvor han kunne ånde lettet op.

»Nu venter vi på separationen af de tre satellitter, og før det sker, er nerverne ikke i ro. Det hjælper jo ikke noget, hvis der ikke er noget signal,« sagde Eigil Friis-Christensen, som kort efter kunne slappe lidt mere af, da tredje satellit meldte ind til antennen i Svalbard.

Eigil Friis-Christensen har spillet en ikke uvæsentlig rolle i Swarm-satellitternes tilbliven sammen med kollegerne på DTU Space. Han har været leder for det konsortium, der i 2004 vandt konkurrencen om Swarm-missionen i ESA’s jordobservationsprogram.

Efter opsendelsen følger en kommissioneringsfase på tre måneder, hvor de videnskabelige instrumenter skal testes, og satellitterne skal findes deres rigtige bane.

Blandt instrumenterne er DTU’s optiske bænk med et vektorfelt-magnetometer, som sammen med tre stjernekameraer holder styr på de tre identiske satellitters færd og måler på magnetfeltet.

Når de første data er modtaget – formentlig før de tre måneder er gået – vil videnskabsmænd verden over dels få et bedre overblik over, hvor forskellige mineraler befinder sig i Jordens skorpe, men især får de mulighed for at forstå de elektriske strømme i Jordens flydende kerne bedre, så vi kan beskytte os mod f.eks. solstorme.

Så dagens opsendelse var en foreløbig kulmination på mange års arbejde.

»Jeg begyndte at tænke på missionen helt tilbage i 1996, og jeg vil sige, at har vi ikke fået dårlige nyheder i løbet af den første måned, så tror jeg godt, jeg kan læne mig tilbage,« siger Eigil Friis-Christensen.

Swarm-satellitterne skal efter planen være i drift i fire år, men generaldirektør i ESA Jean-Jacques Dordain er sikker på, at hans tre ’babyer’ nok skal levere data i mindst et årti, sagde han efter opsendelsen.

En eksplosion af lys fra den døende stjerne GRB 130427A, som nåede jorden 27. april i år, har vist sig at være det mest energifulde og et af de klareste, der nogensinde er set.

Det viser observationer fra tre Nasa-teleskoper, der fangede gammaglimtet, ifølge Nasa.

Gamma-ray Burst Monitoren (GBM) ombord på Nasas Fermi Gamma-ray Space Telescope fangede den første bølge af gammastråler fra stjernen, og i løbet af de første tre sekunder havde den udsendt skarpere lys end næsten alle tidligere observationer.

Gammaglimtet blev også fanget af Nasas Swift Gamma-ray Burst Mission næsten samtidig, og det sendte besked til observatorier på jorden. De observerede glimt, der nåede størrelsesorden 7 på den astronomiske skala for lysstyrke, hvilket gør glimtet til det næstklareste, der nogensinde er observeret fra en gammastråle.

Da glimtet toppede opfangede Nasas Fermis Large Area Telescope 95 GeV, hvilket placerer det i helt top på listen over de mest energirige gammaglimt nogensinde.

Teleskopet kunne observere GRB 130427A I cirka 20 timer, hvilket også er længere end noget tidligere udbrud.

Gammaglimtet var forholdsvis tæt på jorden – det har taget lyset 3.8 milliarder år at nå jorden, hvilket er omkring en tredjedel af den tid, det tager for et typisk gammaglimt at nå hertil.

Ifølge Nasa sker en begivenhed som gammaglimtet en gang elle to i løbet af et århundrede.

Gammaglimt er de mest lysende eksplosioner i universet og menes at være udløst at, at kernen i en stor stjerne løber tør for kernebrændsel, kollapser under sin egen vægt og danner et sort hul. Det sorte hul driver strømme af partikler, der borer sig gennem den kollapsende stjerne og bryder ud i rummet med en hastighed, der nærmer sig lysets.

Gammastråler er også den mest energirige form for lys. Den varme masse omkring et nyt sort hul, og de indre chokbølger fra kollisioner i partikelstrømmene menes at udsende gammastråler med energier i klassen million-elektron-volt (MeV) svarende til omkring 500.000 gange energien af synligt lys. De mest energirige udledninger af gammastråler når op på milliard-elektron-volt (GeV) og menes at opstå, når strålen støder ind i omgivelserne og danner en udvendig chokbølge.

Når virksomheder er i vækst, burde det afspejle sig i medarbejdernes løn. Sådan lyder reaktionen på årets vage lønhop på 2,7 procent fra tillidsmændene på to af landets store ingeniørarbejdspladser, Dong Energy og Radiometer.

Det er den Laveste lønstigning for ingeniører siden 1993, og ifølge Lasse Post Møller, formand for ingeniørernes virksomhedsgruppe på Radiometer, er det et udtryk for, at virksomhederne misbruger krisen til egen fordel:

»Industrien slår plat på, at Danmark er i krise, og det er meget frustrerende som tillidsrepræsentant at deltage i den slags fup-lønforhandling,« fortæller Lasse Post Møller.

På jagt efter et nyt job? Prøv Jobfinder.

Han kan sagtens genkende de 2,7 procent lønfremgang, som fremgår af årets lønstatistik fra IDA. Forrige år steg ingeniørerne på Radiometer med 2,8 procent, mens det ved sidste lønforhandling blev til 2,2 procent.

»Den nemmeste måde at få et større overskud på er at holde lønniveauet nede, mens indtjeningen stiger. Vores lave lønstigning skete til trods for, at virksomhedens omsætning steg med henholdsvis 8 procent og 10 procent. Det er ikke, fordi der ikke er penge i virksomheden, men fordi de skal bruges til at skabe likviditet for vores amerikanske ejer og betale aktionærerne,« konstaterer Lasse Post Møller.

Intern firmapsykologi

Også hos Dong Energy ærgrer det Benny Gøbel, formand for de 500 medlemmer i virksomhedens AC-klub, at den positive udvikling for forretningen ikke afspejler sig i lønudviklingen. Hos Dong opnåede ingeniørmedarbejderne en lønsumsstigning på 1,80 procent i år.

»Samfundet er stadig i krise, men Dong Energy er i vækst på blandt andet vindområdet. Vi går bestemt ikke ind for løntilbageholdenhed i en tid, hvor virksomheden er i fremgang og har så hårdt brug for ingeniører,« understreger Benny Gøbel.

»Vi går bestemt ikke ind for løntilbageholdenhed i en tid, hvor virksomheden er i fremgang og har så hårdt brug for ingeniører.«
Benny Gøbel, formand for AC-klubben i Dong Energy.

Hans vurdering er, at flere ingeniører hos Dong Energy forlader virksomheden i disse år netop på grund af de lave lønstigningstakter. Specielt de yngre medarbejdere, der har en klar forventning om markante lønhop de første år, bliver skuffede.

»Jeg hører jævnligt yngre medarbejdere fortælle om, at de får for lidt i løn sammenlignet med deres studiekammerater. Nogle af dem resignerer, mens andre tager konsekvensen og finder et andet job,« siger Benny Gøbel.

Dong Energy har været igennem flere fyringsrunder de seneste år, hvilket ifølge tillidsmanden har fået mange til at være forsigtige under de individuelle lønforhandlinger. Samtidig har der fra ledelsens side været krav om løntilbageholdenhed hos virksomhedens produktionsmedarbejdere, og det smitter af på de akademiske ansatte, vurderer Benny Gøbel.

»Det er noget internt firmapsykologi. Når man holder lønnen tilbage for én gruppe, føler man ikke, at man kan give en anden gruppe et lønhop. Det holder imidlertid ikke, for vi skal normalt have højere lønstigning end de faglærte,« forklarer Benny Gøbel.

DI: Efterslæb plager firmaer

De kritiske røster fra tillidsfolkene bliver mødt med undren hos Dansk Industri, hvor underdirektør Steen Nielsen betragter virksomhedernes løntilbageholdenhed som en naturlig konsekvens af de markante lønstigninger, Danmark oplevede frem til 2008.

»Høje lønninger og lav produktivitet har undermineret vores konkurrencevne, og det efterslæb plager stadig virksomhederne,« vurderer Steen Nielsen.
Han advarer imod at sætte lighedstegn mellem vækst og lønstigning, men fastslår derimod, at danske virksomheder har behov for en vækstperiode uden væsentlige lønstigninger for at få genoprettet konkurrenceevnen.

»Det er rigtig nok den laveste lønstigning blandt ingeniører i 20 år, men det er også den værste krise, vi har haft i mange år. Prognoserne for 2014 ser bedre ud, men vi må vente og se, om de holder stik,« konstaterer Steen Nielsen.

Finn R. Larsen, formand for Ansattes Råd i IDA, håber, at lønstigningen bliver større næste år:

»Sporene efter krisen skræmmer arbejdsmarkedet, og det betyder beskedne stigninger. Men jeg er optimistisk og fornemmer, at virksomhederne også er forsigtige optimister. Min vurdering er, at de næste par år bliver mere fornuftige, og det vil afspejle sig i større lønstigning,» konkluderer Finn R. Larsen.

Omkring 130 medarbejdere i FLSmidths danske enheder vil inden få dage miste deres job. Det er primært hovedkontoret i Valby, der bliver ramt af fyringerne, skriver Børsen.

Beskeden om fyringsrunden kommer bare to måneder efter, at ingeniørkoncernen i fyrede 140 ansatte i Danmark, som led i en større sparerunde af i alt 1.100 medarbejdere på globalt plan.

Fyrringerne skyldtes dengang en effektiviseringsplan, som den nye topchef i FLSmidth, Thomas Schultz, der tiltrådte stillingen i maj i år, indledte. Planen, der endte med at koste 140 af virksomheden danske ansatte jobbet, skal forbedre virksomhedens økonomi med 750 millioner kroner i 2015.

Den nye fyringsrunde er dog ikke et led i effektiviseringsplanen, men skyldes ifølge Børsen FLSmidths forværrede markedssituation, der gør, at virksomheden har for mange hænder til for få ordre.