Når man åbner en avis, er det svært – selv hvis man anstrenger sig – ikke at konfronteres med historier om store, komplekse IT-projekter, der er på vej i grøften. Det er der flere gode grunde til. Én af dem er, at store projekter ofte bemandes med store hold. Og store hold kører i grøften.

Teorierne bag udsagnet er på plads med ”Law of Diminishing Marginal Return” og ”Communication Complexity”. Det er selvfølgelig ikke en eksakt videnskab, når det gælder udviklingsafdelinger, men en god tommelfingerregel er, at man helst ikke må bemande et enkelt hold med mere end otte specialister, hvis det skal være effektivt. Tallet kan påvirkes af mange omstændigheder, herunder anvendelse af ny teknologi, støj fra organisationen, vilde time-to-market krav osv.

Man kan nemlig ikke bare øge ”produktionsfaktorerne”, hvis man vælger at køre sine projekter med store hold. Med den økonomiske grundsætning om ”Law of Diminishing Marginal Return” i baghovedet ved vi, at det marginale afkast aftager, når man øger netop én produktionsfaktor og holder alle andre uændrede. I it-projekter er den altoverskyggende ”produktionsfaktor” viden og adgang til information. Og den lader sig vanskeligt skalere pga. den eksponentielle stigning i kompleksiteten af kommunikationen.

Her er det måske også relevant at mindes ”Brooks’ Law”: Hvis man mander op på et forsinket projekt, forsinker man det yderligere. Ganske interessant og overraskende for nogle – men akademisk velfunderet…

Alt dette er gammelt nyt for de fleste it-chefer. Man må derfor spørge sig selv, hvorfor vi stadig ser store it-projekter indkøbe kæmpe pyramide-formede teams, når vi nu ved, at man skal etablere små elitære hold for at lykkes med de svære projekter. Svaret er rystende enkelt: Der er ufatteligt mange penge (for leverandøren) i at fylde pyramide-organisationen med junior-profiler, der endnu ikke helt er opgaven voksen. Det er dybt ulykkeligt i en tid, hvor der mere end nogensinde før er brug for superkompetent faglighed.
Og den fælde skal it-chefen passe meget på ikke at falde i.

Mit forslag er derfor, at vi genindfører tilliden til it-chefen. Lader ham/hende tage ansvaret for at bygge små elitære enheder, som ansvarligt og professionelt kan bygge og vedligeholde de it-systemer, der kan gøre organisationen i stand til at klare sig endnu bedre fremover. Og lad nu være med at blive smittet af økonomifunktionens mistro. Dine it-folk ER på samme hold som dig. De elsker også butikken og vil gøre deres bedste og lidt til, for at I alle lykkes både billigere og bedre.

Google har længe været udskældt for deres omgang med brugernes private data, men i en opsigtsvækkende kommentar afviser Googles såkaldte internet-evangelist, Vint Cerf, at krænkelser af privatlivets fred sker på grund af moderne teknologi.

Faktisk mener han, at det er takket være urbaniseringen og moderne teknologi, at vi overhovedet har skabt en idé om anonymitet. Det skriver The Verge.

I forbindelse med en konference ved det amerikanske forbrugerorgan Federal Trade Commission svarede Vint Cerf på spørgsmål fra publikum. Her kaldte han ‘privatliv’ for et forholdsvist nyt koncept, der måske vil vise sig ikke at være gangbar på længere sigt.

Han forklarer den kontroversielle udtalelse med, at privatliv ikke var et grundlæggende begreb i samfundet, før teknologiske nyvindinger gjorde det muligt eksempelvis at sende post elektronisk. Han voksede op i et mindre lokalsamfund, hvor alle kendte alle, og her kunne postbuddet følge med i, hvem der fik post af hvem, forklarer han.

Den logik bruger Vint Cerf til at nå frem til konklusionen: ‘Privatliv er en historisk afvigelse’. Han understreger dog, at det er en forsimpling af hans synspunkt, da han bestemt ikke tager let på privatlivets fred.

Han peger samtidig på, at vores eget og andres konstante brug af de sociale medier er til fare for privatlivet, og eksemplificerer det med, at man idag risikerer at blive tagget i baggrunden af et billede på Facebook, man ikke havde nogen anelse eller intention om at være med i.

»Vi kommer til at opleve situationer, hvor nogle mennesker bliver pinliggjort, nogle mennesker vil ende i fængsel og nogle vil opleve andre problemer, som konsekvenser af sådanne fænomener,« siger Vint Cerf ifølge The Verge.

Når folk selv skal vurdere, hvor nemt det er at bruge Rejsekort, lander resultatet på dumpegrænsen, med en score på 57, der svarer til et dansk 2-tal. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), som Ali Gürcan Özkil, adjunkt på DTU Mekanik, har gennemført i samarbejde med DTU-studerende fra Design & Innovation

Men hvad er det så, der driller, når rejsekortet bliver brugt i praksis?

Udover klassikere som at glemme at checke ud, når turen er slut, er det især skift undervejs og flere, der rejser på ét kort, som giver danskerne hovedbrud.

»Folk har problemer med at skifte for eksempel fra tog til bus. Hvis du ikke ved, om du tager bussen nogle stop, eller lader være, så er det uklart, om man skal checke ud. På en station kan du fortryde, og gå tilbage og checke ud, men det kan du ikke med en bus,« siger Ali Gürcan Özkil.

Det bliver især avanceret, hvis man rejser flere på ét kort, og skal skifte undervejs.

»Skal man gøre noget specielt undervejs, når man rejser to på ét kort? Det er ikke særlig klart, hvad man skal gøre,« siger Ali Gürcan Özkil.

80 kroner var ikke nok til at rejse

Der var også andre muligheder for problemer, når man var flere checket ind på ét kort. For eksempel forsøgte to personer at rejse sammen på et kort, som der var 80 kroner tilbage på. Men det måtte de ikke.

»Der skulle være 50 kroner på kortet for hver rejsende, så de kunne ikke rejse. De vidste, at turen ville koste 28 kroner for dem begge, men de havde ingen idé om, at der skulle stå 100 kroner på kortet,« siger Ali Gürcan Özkil.

Den situation kan løses før en togrejse, hvis man på stationen bruger maskinen, der kan tanke kortet op. Men står man ved et busstoppested, er der ingen kære mor. Og med en optankning online dukker pengene først op dagen efter.

»Hvis du er langt væk fra en station, kan det være et virkeligt irriterende problem, og du kan ikke gøre noget,« siger Ali Gürcan Özkil.

Der var forskellige reaktioner på problemet blandt buschaufførerne. Én lod parret rejse, uden billet, mens en anden afviste at lade dem komme med.

Buschauffører kan heller ikke

Når man skal rejse flere på kortet, eller have en hund eller cykel med, skal man på en station selv plotte det ind på en stander beregnet til multi-check-ind. Den er svær at bruge, siger Ali Gürcan Özkil, men selv hos de ’professionelle’ gav multi-check-ind problemer.

Rejser man med bus, er det nemlig buschaufføren, der skal sørge for, at flere bliver checket ind på kortet.

»Mange af buschaufførerne har stadig svært ved at betjene den computer, der gør det muligt at checke flere ind på et kort i bussen. Så det er heller ikke indlysende for personalet,« siger Ali Gürcan Özkil.

Ét kritikpunkt fra tidligere undersøgelser, hvor deltagerne var folk, der aldrig før havde brugt rejsekort, har dog vist sig ikke at være noget problem for dem, der bruger et rejsekort til daglig, nemlig den maskine, hvor man kan tanke rejsekortet op.

Her skal rejsekortet nemlig lægges i en bakke, og det gav førstegangsbrugerne store problemer. Den nye undersøgelse blandt rejsekort-brugere afslørede dog, at den finte ikke var så svær at lære.

»Det er stadig dårligt design, men det har folk lært at håndtere. Det er ikke noget særligt problem, hvis man er rejsekort-bruger,« siger Ali Gürcan Özkil.

‘Bedre end for to år siden’

Direktøren for Rejsekort Bjørn Wahlsten har fortalt Version2, at det ganske rigtigt hurtigt bliver kompliceret, når man skal rejse flere på ét kort. Derfor har de fleste andre billetsystemer a la rejsekort rundt omkring i verden valgt den funktion fra, mens det var et krav i Danmark.

Problemet med buschauffører, der ikke kan betjene apparatet, så man kan tjekke flere ind på ét kort, bliver der arbejdet på, siger direktøren.

»Det er et område i fokus, og trafikselskaberne kigger på, om der skal ændres på den måde, udstyret skal betjenes på. Uddannelse af chaufførerne er også blevet intensiveret. Så jeg er helt sikker på, at det er bedre i dag end for to år siden, og chauffører har også fået mere rutine,« siger Bjørn Wahlsten til Version2.

Skats it-systemer er i øjeblikket ramt af nedbrud. Skat.dk og det digitale motorregister er offline.

Men nedbruddet begrænser sig ikke til webløsningerne – det er i de bagvedliggende systemer, fejlen tilsyneladende skal findes.
For hvis man ringer til Skats hovednummer, bliver man mødt af følgende velkomsthilsen, når man kommer igennem på telefonen:

»Vi har i øjeblikket problemer med vores it-systemer og kan derfor have svært ved at ekspedere din henvendelse.«

Skats pressefunktion bekræfter over for Version2, at der er problemer med en række it-systemer – og forsikrer, at man arbejder på højtryk for at løse dem.

Det er ikke mere end ni dage siden, at Skat sidst havde it-problemer. Den 11. november var Skat ramt af en fejl på firewallen – samme dag, som der blev åbnet for forskudsopgørelsen 2014 og samme dag, der var frist for indberetning af moms.

OPDATERET: Skats pressefunktion oplyser, at systemerne er oppe at køre igen, og at man klokken 13.10 fjernede den omtalte intro-speak fra hovednummeret til Skat.

Version2 følger op, når der er nyt i sagen.

December nærmer sig, og det betyder, at det uundgåelige spørgsmål er lige om hjørnet: ‘Hvad ønsker du dig?’

Det er ét af de vanskeligste spørgsmål, når man er for gammel til blot at svare ‘LEGO!’ – i hvert fald uden at rødme bare en smule. Derfor bliver svaret ofte enten ‘ikke noget særligt’ eller ‘varme sokker’.

Men det går ikke år efter år, så nu vil Version2 gerne komme læsere med en blank ønskeseddel til undsætning. Redaktionen vil i december udvælge gadgets, som vi gerne vil kunne række triumferende i vejret, mens vi sidder halvt begravet i gavepapir og konfekt juleaften.

Få ting gør dog mere ondt end at se den tredje Hansi Hinterseer-opsamling blive pakket ud, så for at undgå byttere, vil vi gerne have jeres originale bud på gadgets og nørdede julegaver.

Har du fundet en gadget, som er så fristende, at du har måttet dele den med julemanden på Instagram, så skriv til redaktion@version2.dk eller tip os på nedenstående formular:

Sidste udkald, hvis man skal nå at have sig en original kopi af den tidligere så populære musikafspiller Winamp. AOL, der ejer den klassiske afspiller, lukker nemlig for adgang til winamp.com og dermed for yderligere downloads, skriver Ars Technica.

»Winamp.com og associerede web services vil ikke længere være tilgængelig efter den 20. december 2013. I forlængelse heraf vil Winamp Media player ikke længere være tilgængelige til download. (…) Tak for støtten over de sidste 15 år,« lyder den officielle melding ifølge Ars Technica.

På trods af adskillige års forspring må Winamp se sig slået af banen af større konkurrenter som for eksempel iTunes. Det billede kunne dog have set helt anderledes ud, mener en tidligere direktør.

»Der er ingen grund til, at Winamp ikke kunne have været i den position, som iTunes er i idag. Det skulle da lige være for adskillige lag af dårlig ledelse fra AOL’s side fra starten,« sagde Rob Lord, som var den første ansatte og direktør for Winamp, til Ars Technica tilbage i 2012.

Forsvarets Efterretningstjeneste overvåger teletrafik i stor stil. Hver eneste måned bliver det til millioner af dataposter om mobiltelefonsamtaler.

Det bekræfter FE’s chef, Thomas Ahrenkiel, i et interview med Politiken. Interviewet er angiveligt kommet i stand, fordi FE oven på afsløringer af den norske efterretningstjenestes massive teleovervågning forventer, at en tilsvarende læk om danske forhold inden længe vil komme.

Thomas Ahrenkiel fortæller til Politiken, at der er tale om mobiltelefontrafik i udlandet, og at overvågningen sker for at beskytte danske soldater og danske soldater i konfliktområder.

»Det drejer sig om indhentning af telekommunikation i forhold til et konfliktområde i udlandet, hvor FE støtter de danske styrkers operationer,« siger Thomas Ahrenkiel til avisen.

Han bekræfter videre, at oplysningerne deles med andre lande, som efterretningstjenesten samarbejder med.

I interviewet afviser Thomas Ahrenkiel, at der skulle være tale om amerikansk masseovervågning af dansk mobiltelefoni. Omvendt bekræfter han blot, at FE overvåger udenlandsk mobiltelefoni – uden at afvise, at et kommende læk også kan inkludere danske overvågningsdata.

Væskekøling i datacentre står foran et gennembrud. De seneste år er teknologien modnet nok til, at datacenter-ansvarlige er klar til at gå efter de store fordele, den fører med sig.

Det mærker man hos Nordjyske Asetek, der ser et potentiale i at rykke sin teknologi fra high-end og gamer-pc-markedet og ind i datacenteret.

»CIO’en har nu set og vænnet sig til, at man godt kan have vand i køleren mellem rackskabene. Vi har 1,5 millioner desktopprodukter på markedet, der tydeligt viser, at teknologien er moden, og den første supercomputer med vores produkt er ved at blive installeret,« siger Aseteks udviklingsdirektør Ole Madsen til Version2.

Aseteks væskekøling fungerer i modsætning til konkurrerende teknologier ved et lavt tryk i omegnen af 1,2 bar. Et fuldt setup består af syv-otte liter af en særlig blanding af vand og glykol tilsat en rusthæmmer.

»Det er heldigvis helt ugiftigt. Jeg har efterhånden vænnet mig til smagen, når jeg har fejlsøgt systemer og brugt munden til at suge væsken rundt,« siger Ole Madsen til Version2.

Løsningen består af to små pumper med en særligt varmeledende bund, der placeres oven på CPU og/eller GPU i serieforbindelse inde i serveren. Hvert led i kølekæden er forbundet med slanger i et egetudviklet gummimateriale, der med sin høje bøjelighed og lave væskegennemtrængelighed passer godt til opgaven.

»Pumperne er de samme, som vi bruger i desktop-produkterne. Systemet er redundant, så det hele sagtens kan fungere, selvom den ene pumpe skulle svigte,« siger Ole Madsen til Version2.

Pumperne er fremstillet i Kina, mens det meste af resten er produceret i Aalborg. Slangerne forbindes med en ligeledes egenudviklet konnektor, der dels sikrer en effektiv lukning af slangen, når den er afkoblet, dels sikrer en tæt forbindelse uden læk, når den sluttes til.

Og skulle uheldet være ude, og væsken begynde at sive fra systemet, er der et sidste bolværk:

»Vi kan indbygge leak detection både på rackniveau og på serverniveau, så it-driftchefen kan sove godt om natten,« lyder det fra Ole Madsen.

Det “kolde” vand, der ledes hen til CPU’en, er typisk omkring 40 grader varmt. Returvandet er typisk i omegnen af ti grader varmere, når det ledes hen til en indbygget vand/vand-varmeveksler på bagsiden af rackskabet.

Herfra kan det 50-60 grader varme vand så ledes hen til en passende kølemekanisme, hvad enten det er frikøl, evaporativ køling – eller måske bygningens varmeanlæg.

»Når vandet er så varmt, giver det mulighed for 100 procent genbrug af den frigivne varme. Og det kan naturligvis ses på det samlede energiregnskab,« siger Ole Madsen.

Se Aseteks egen video af, hvordan deres væskekøling i datacenteret fungerer herunder.

Det er muligt at hacke de store routere, som forbinder internetudbydernes netværk med hinanden. På den måde kan man omdirigere internettrafikken, og det ser ud til netop at være, hvad hackere har gjort flere gange i år.

Jim Cowie fra netværksfirmaet Renesys skriver i et blogindlæg, at selskabet har observeret mindst 1.500 IP-blokke, som er blevet omdirigeret via hackede routere.

Det betyder, at al internettrafik fra eksempelvis virksomheder i finanssektoren og IP-telefoniudbydere, ikke er nået frem til modtageren via den vej, routerne normalt ville sende den over internettet.

I stedet er trafikken blevet sendt til eksempelvis en internetudbyder i Hviderusland. Her kan hackerne potentielt have aflyttet indholdet i trafikken eller endda ændret den, før den er blevet sendt videre til modtageren.

I ét af eksemplerne, som Renesys har registreret, blev trafik sendt fra Guadalajara i Mexico til Washington D.C. i USA, men da den nåede næsten til destinationen, blev den sendt videre til London, Moskva, Minsk, Frankfurt og New York, før den endte hos modtageren i Washington D.C.

Et andet tilfælde resulterede i, at IP-telefonitrafik mellem to punkter i den amerikanske by Denver, blev sendt forbi en internetudbyder på Island. Internetudbyderen oplyste ifølge Renesys, at det skyldtes en fejl i softwaren fra deres leverandør.

Ifølge Renesys er det dog usandsynligt at én enkelt fejl i en leverandørs software skulle være skyld i den stigning i omdirigeret trafik, som selskabet har registreret i år.