Forretningsmetodepatentet er afgået ved døden, 16 år gammel. Patentkategorien har ført en omstridt tilværelse og oplevede masser af kontrovers om sin person. Efter længere tids debat har den amerikanske højesteret trukket tæppet væk under dets videre liv, og patentet må nu betragtes som værende klinisk dødt.
Set som en metode til at beskytte dot.com-firmaer og deres mere flyvske teknologier begyndte forretningsmetodepatentet sit liv i 1998, da den amerikanske patentappeldomstol besluttede, at State Street Bank kunne få et patent på en metode til at pulje nogle investeringsværktøjer sammen i en større pulje.
Der var ikke noget teknisk som sådan over teknikken, men stadig noget, som skulle beskyttes mod plagiering, og her blev patenter set som den beskyttelse, der dækkede bedst. Det syntes klart, at beslutningen langt hen af vejen var drevet af et ønske om at kunne beskytte dot.com-firmaers innovation og forretninger, også selv om disse ikke var tekniske. Det ses ofte, at hvis der er penge eller værdi i noget, vil det være beskytbar – og således også her.
Som følge heraf blev der i de sene 90′ere og tidligere 00′ere udstedt en større mængde af forretningsmetodepatenter, som netop dækkede forretningsmetoder. Det skyldtes til dels, at patentmyndighederne var usikre over, hvordan den kendte teknik skulle forstås. Kritikere vil hævde, at ofte var en sådan forretningsmetode at lade en computer udføre en allerede kendt operation – og var der så opfindelseshøjde?. Blandt de mere kendte forretningsmetodepatenter findes Amazon one-click payment-patent og Pricelines hollandsk-auktionspatent.
Efter Bilski-dommen i 2006 blev feltet indsnævret og præciseret, omend den amerikanske højesteret (i 2010) blødte op for kriterierne. Der var dog stadig en vis interesse for forretningsmetodepatenter, specielt fra patenttrolde, som var glade for de tvetydige krav og den usikkerhed, disse afstedkom ifm. retssager.
Med Alice-dommen fra 2014 blev livet rigtigt svært for forretningsmetodepatentet, og ligesom med de andre domme ændrede også det amerikanske patentkontor (USPTO) praksis. Det resulterede i yderligere reduceret interesse for forretningsmetodepatenter. Der udstedes færre, og de håndhæves i mindre grad. Alice-dommen er af nogle blevet set som en begræsning af softwarepatenter, men det er nok at tage munden for fuld.
Med Alice-dommen synes forretningsmetodepatentets dage at være talte, og denne blog mener at kunne sige, at patentkategorien er klinisk død. Der udtages få patenter, søges endnu færre og få bliver håndhævet ved domstolene.
I Europa var stemningen mere skeptisk, idet den tekniske effekt, som er en nødvendighed i denne jurisdiktion, blev vurderet som værende meget lille. Amazons patentansøgning blev oprindeligt udstedt for så at blive invalideret. Realkredit Danmark forsøgte at patentere sin Flexlånsløsning, men denne blev også trukket tilbage efter oprindeligt at være blevet udstedt. Patentkategorien har derfor aldrig oplevet et rigtigt liv udenfor USA.
Leave a Reply