Blog: Matematik er noget ged!

Du kender det sikkert selv, du går ned af en smal sti i skoven, og efter et godt stykke tid synes du, at den ikke rigtigt fører nogen steder hen, hvad gør du så? Du går tilbage til dit udgangspunkt og går ned af en anden sti i håbet om, at den kan lede dig hen til et bedre sted. Det er det samme, jeg mener, man bør gøre med matematik; den fører ikke rigtig nogen steder hen, men begrænser os i vores måde at tænke på, og derfor bør man træde tilbage og gøre sig fri af matematikkens snævre tankegods for at kunne udvikle nye ideer.

Men er matematik totalt ubrugeligt? Det kommer helt an på anvendelsen af matetematik, den blev jo opfundet af mennesker i tidernes morgen ud fra et behov for at kvantificere fysiske ejendele, f.eks. hvor mange geder har jeg egentlig, og hvor mange koner kan jeg bytte dem til? Eller, hvor meget land har jeg, og hvor meget skal jeg betale skatteopkræveren, så han ikke garrotterer mig? Altså det som i daglig tale hedder købmandsregning, det er det, som matematik kan: løse dagligdagens små praktiske udfordringer.

Et stykke tid senere i historien blev menneskets fysiske behov nogenlunde opfyldt, og man begyndte at anvende matematikken abstrakt til at forklare de store spørgsmål: Hvor kommer vi fra? Hvor skal vi hen? Og hvad er det hvide ovenpå kanelsnegle? Og her kan man jo godt forstå matematikkens popularitet, for den tilbyder en simpel og logisk forklaring; jeg kan se en ged her og en ged der, altså har jeg to geder, det kan enhver jo forstå. Derfor skal man være en ualmindelig stor idiot, hvis man tør påstå noget andet, for der er jo to geder! Det hedder i daglig tale Q.E.D. og lukker hurtigt munden på alle anderledes-tænkende.

Matematikken har lige så stille og roligt bevæget sig fra simpel købmandsregning til en naturlov. På denne baggrund er matematik i dag blevet en af de største religioner i verdenen med ditto ypperstepræster og religiøse fanatikere. En ligeså simpel forklaring som matematikken tilbyder på alt, er den heldigvis baseret på en ligeså simpel præmis, men den er bare gået i glemmebogen. Jeg tror ikke, man kan bebrejde nogen for, at det er gået i glemmebogen, heller ikke matematikerne, det er jo derfor, det hedder glemmebogen. Men matematik er bare ikke en naturlov, det er kun en teoretisk påstand.

Men hvis man træder et skridt tilbage, så vil man kunne huske det igen. Og det er lige det, jeg har tænkt mig at gøre, selvom alle odds er imod mig: at gøre opmærksom på, at man ikke blindt skal tro på matematik, især når den finder anvendelse på alt andet end lige det, som det enkelte menneske kan se med sine egne øjne og føle med sine hænder.

Matematik er baseret på såkaldte aksiomer, altså på noget der ikke er bevist, men man antager værende sandt, ja – prøv lige at læse sætningen igen… noget, der ikke er bevist, men man antager værende sandt. Et matematisk aksiom kunne f.eks. være: ”den korteste afstand mellem to punkter, er en lige linje”, tjah umiddelbart kunne det jo godt være sandt, men hvor stort er et punkt? Er afstanden målt fra yderkant til yderkant, eller til centrum af punktet? Hvor stort er centrum? Hvad er en linje? Hvor lige er ”lige”? Hvor bred er den? Hvor slutter den? Hvordan ser enderne ud? Hvad hvis der er en obstruktion mellem punkterne? Etc. etc. Der er altså en hel masse antagelser, men hvis man ikke tænker nærmere over det, så passer alt i matematikken som Hans i Grete.

En af matematikkens super popstjerner Albert Einstein erkendte selv, at matematikken nogle gange kommer til kort; i et foredrag på det Prøjsiske Videnskabelige Akademi i 1921 sagde han:

”Insofern sich die Sätze der Mathematik auf die Wirklichkeit beziehen, sind sie nicht sicher, und insofern sie sicher sind, beziehen sie sich nicht auf die Wirklichkeit. ”

Og så gentager vi lige en gang til på dansk:

”Såfremt de matematiske påstande (aksiomer) henviser til virkeligheden, er de ikke sikre, og såfremt de er sikre, så henviser de ikke til virkeligheden”

Hvis jeg lige skal parafrasere, så mente han, at man skulle passe på med at bruge matematikken ukritisk; man kan ikke opstille en matematisk model eller algoritme, der afspejler virkeligheden. Man kan altså kun opstille en model, der tager det ”kendte ukendte” i betragtning, men ikke det ”ukendte ukendte”.

Jeg har i princippet ikke noget imod matematik; jeg kan sagtens abonnere på, at hvis jeg ser to geder, så ér der to geder, det gør min hverdag meget lettere og mere effektiv. Men fordi jeg har abonneret på den teori, så betyder det ikke, at jeg dermed også automatisk har accepteret, at f.eks. universets oprindelse eller Guds eksistens kan påvises med matematik.

Så for at få gang i noget disruptive innovation, som jeg tidligere har causeret over, så skal du glemme alt, hvad du er blevet indoktrineret med. Jeg ved godt, at det er svært at give slip på matematikkens trygge varme favntag, erkende at verdenen er ukendt, og lade være med at stræbe efter det perfekte. Men hvis du vil i gang, så er det nemmest at indtage bevidsthedsudvidende stoffer eller sjove svampe.

Hvis man nu er typen, der abonnerer på forbrugermagasinet Tænk eller kun indtager statssanktionerede stoffer, så kan jeg til enhver tid anbefale alkohol, eller for at citere den store filosof Homér “To alcohol! The cause of, and solution to, all of life’s problems.” – faktisk var jeg beruset, mens jeg skrev dette blogindlæg, hvilket beviser min påstand Q.E.D.

Hvis du er gået glip af mine tidligere blogindlæg, så kan du finde dem her: STOP MOBNING af offentlig it!, Frisør-IT vs. Innovation, Hovedløs headhunting, En privat sky fødes