Mini-computeren Raspberry Pi er et af de skarpeste bud på, hvordan vi forvandler os fra passive forbrugere af elektronisk indhold til digitale indfødte, der kan få vores computere, tablets, spilkonsoller og andre gadgets til at udføre de opgaver, vi selv har defineret.
Sådan lyder i hvert fald visionen fra 34-årige Carrie Anne Philbin, der siden 2012 har arbejdet som “education pioneer” for Raspberry Pi Foundation, der står bag den banebrydende mini-computer.
Siden Raspberry Pi kom på markedet i 2012 er den solgt i næsten fire millioner eksemplarer på verdensplan. Og siden har nørder og andre med interesse for teknologi leget sig frem til både mærkelige og nyskabende måder at bruge den lille computer.
I dette interview med Computerworld fortæller Carrie Anne Philbin om sine visioner for den populære mini-computer, og ikke mindst hvordan den kan bruges af børn helt end til fem års-alderen til at lære de grundlæggende princippier bag programmering og kodning.
Oprindeligt uddannet som skolelærer med et stærkt nørd-gen har hun altid har været interesseret i at give sin egen begejstring for teknologi videre til sine elever og gøre det til en del af sin undervisning. Men hun beskriver mødet med hendes første Raspberry Pi som noget af et vendepunkt.
Pensum var for kedeligt
“Som skolelærer var jeg egentligt lidt skuffet over det pensum, som jeg underviste i. Så jeg skyndte mig altid igennem det almindelige pensum og brugte den ekstra tid til at undervise børnene i, hvad en computer er, og lære dem lidt om programmering,” fortæller hun.
“Jeg er nok ret nørdet. Jeg kan lide teknologi, og jeg var helt vild for at få fat på en Raspberry Pi, da den kom frem. Efter et stykke tid spurgte jeg så mig selv, hvad jeg kunne gøre med den, som ville engagere mine elever.”
“Så jeg tog den med i skole, stillede den på bordet foran eleverne, og de begyndte at stille mig spørgsmål: Hvad det var? Hvordan er det en computer? Så det gik op for mig, at børn er virkelig interesserede i det her,” siger Carrie Anne Philbin.
Allerede på det tidspunkt havde hun haft sine første slagsmål med den it-ansvarlige på sin skole, som ikke ville lade hende installere hendes egen undervisningssoftware på skolens system, så børnene kunne bruge det til at programmere med. Frygten var, at børnene ville ødelægge filsystemerne.
Kan bruges direkte i klasseværelset
“At bruge Raspberry Pi er en god måde at komme rundt om den slags modstand,” fortæller hun.
“Den behøver ikke være på netværket. Man kan bruge den direkte i klasseværelset. Og det allerstærkeste er, at man kan lade det være op til børnene at bestemme, hvad man vil have computeren til at gøre og lade dem komme med skøre og fantasifulde ideer og så hjælpe dem til at føre det ud i livet.”
“Børnene siger: “Jeg vil have den til at tage billeder af folk, når de træder ind i lokalet!” Ok, det kan vi gøre. “Jeg vil have den til at lave musik.” Ok, det kan vi gøre. “Jeg vil have den til at få nogle lamper til at blinke” Ok, Det det kan vi gøre. Så i hænderne på børn bliver den til dette fantastiske device,” siger hun.
Hvad er den mest fantastiske ting du har set børn lave med en Raspberry Pi?
“Det mest fantastiske eksempel er børn, der har sendt en Raspberry Pi ud i rummet. De har forbundet computeren til et kamera og en GPS, som de har monteret på en helium-ballon. Den er så blevet sendt ud i rummet, mens kameraet konstant tog billeder. Når ballonen springer, falder computeren ned på Jorden igen, og så kan de finde den igen via GPS’en. Så børn kan nu lave deres eget rumprogram, som ikke koster ret meget,” lyder det begejstret fra Carrie Anne Philbin, som fortæller, at rumballonen nåede højere op i atmosfæren end de berømte faldskærmsudspringere, der for nylig har sat rekorder i frit fald.
Nu bliver kodning et fag i skolen
Kernen i hendes arbejde hos Raspberry Pi er i dag at designe og gennemføre kurser for lærere i det såkaldte Picademy, hvor man lærer at bruge mini-computeren i undervisningen i de engelske grundskoler.
Og timingen er god. Det britiske skolevæsen har for nylig revideret beskrivelserne af grundskolens tekniske fag, så børn helt ned til fem år nu skal undervises i programmering og kodning. Det har vakt stor opsigt og har givet genlyd både i offentligheden og blandt lærere.
Carrie Anne Philbin
Annonce:
Fakta om Raspberry Pi
I 2007 begyndte universitetslærerne Eben Upton, Rob Mullins, Jack Lang og Alan Mycroft fra universiterne i Cambridge og Manchester at udvikle en billig programmerbar computer, som i 2012 blev lanceret som Raspberry Pi.
De fire stiftere havde bemærket, at nye studerendes viden om og forståelse af programmering og computer-kodning gradvis var blevet ringere.
Stifterne var især opmærksomme på, at forældre er forsigtige med at lade børn bruge deres pc’er eller andre devices, fordi de er bange for at børnene skal slette eller ødelægge fotografier, filer og styresystemer.
Målet var derfor at udvikle et device, der skulle kunne bruges af børn i hjemmet via en tv-skærm, så børnene kunne gøre med den, hvad de ville.
Ved lanceringen blev der sat 10.000 enheder til salg, som blev udsolgt på ganske få dage.
“Det handler i virkeligheden mere om, hvordan man bruger it-teknologi kreativt. Mange har reageret sådan: “Hold da op. Skal fem-årige nu til at skrive avanceret kode?” Det skal de selvfølgelig ikke. Meget af det her kan læres, uden at man kommer i nærheden af en computer. Det kommer til at dreje sig om at lære tankegangen bag computere (computational thinking, red.) – sekventiel programmering, loops og algoritmer,” siger Carrie Anne Philbin.
Hun glæder sig over, at det offentlige undervisningssystem nu satser på området, fordi det også handler om at udstyre fremtidens borgere med evnerne til at begå sig i en digital verden.
Du taler om “computational thinking” – hvad er det?
“Det er hele grundlaget for hvordan en computer virker og forstå den logik, der ligger bag. Vi bruger begreber som sequezing, loops algoritmer og datastrukturer for at få børn til at forstå, hvad der foregår bag skærmen,” siger hun.
“Børn har nu alle mulige smarte devices som tablets, smartphones og spillekonsoller – helt utrolige teknologier, men som alle er meget lukkede. Børn er hurtige til at bruge dem, men de forstår i virkeligheden ikke, hvordan de fungerer. For de femårige handler det om, at forestille sig en meget dum robot, som man vil have til at gøre et eller andet. Hvilke instruktioner ville man så give den?”
Så du kæmper mod en ny form for computer-analfabetisme?
“20-årige i dag er meget gode til at bruge en computer til at forbruge indhold, men de ved ikke, hvordan den virker. Det handler om at give dem digital kompetencer, som de har brug for på deres arbejdsplads i takt med at der kommer flere og flere devices og flere ting bliver automatiseret. Der får vi brug for folk, der forstår, hvordan en computer virker, så de kan få den til at fungere og reparere dem og gøre dem bedre,” siger Carrie Anne Philbin.
Fejl er en god måde at lære på
Hvad er det ved Raspberry Pi, der kan gøre børn og unge interesserede i, hvordan en computer fungerer?
“Jeg tror, det handler om selvtillid. Der er en “fear factor” omkring teknik. Hvis man bruger ord som kodning, programmering og computing, så har børn og unge nogle billeder i hovedet af nogen, der hacker sig ind i Pentagon, mens det vrimler med tegn og symboler på en skærm. Og det er langt fra, hvad det rent faktisk er.”
Carrie Anne Philbins bog “Adventures i Raspberry Pi” er bibel for mange af de teknologi-nørder, der har kastet sig over den banebrydende mini-computer.
“Vi er rigtig dygtige til at lære børn ikke at være nysgerrige: “Lad være med at pille.” “Du må ikke trykke på den knap”. Men at gøre fejl er en rigtig god måde at lære på. Tricket er, at sætte børnene i en situation, hvor de får hands on og prøver sig frem. Så finder de ud af, hvor enkelt det i virkeligheden er.”
“Så vi prøver at skabe et miljø, der er sjovt, hvor det er i orden ikke at vide noget i forvejen, og at det er ok at lave fejl,” siger Carrie Anne Philbin, som i fjor udgav bogen “Adventures in Raspberry Pi”, der giver en konkret indføring i, hvordan man kan programmere mini-computeren til at løse en stribe forskellige opgaver.
Hvad er det vigtigste jeg kan lære ved at læse din bog?
“Det er, at computing kan være sjovt, kreativt og fantasifuldt. Min bog handler om at vise, at det ikke er så svært. Der er selvfølgelig en læreproces man skal igennem, men barrieren er ret lav.”
Men hvorfor kan jeg ikke bare bruge en almindelig computer?
“Noget kan gøres på en almindelig computer, men især i bogens sidste del handler det om at computing er en meget fysisk ting. Raspberry Pis model B har 26 åbne pins og model B+ har 40 pins, som kan bruges til at styre anden elektronik. Du kan plugge direkte ind og tænde og slukke for lamper, trykke på knapper osv. Jeg har endda et eksempel i bogen, hvor man kan bruge en skumfidus som en trykknap. Det er bare sjov og ret anderledes.”
Hvad ville du gerne gøre med Raspberry Pi, som du ikke kan i dag?
“Jeg ville gerne kunne tage et musikinstrument som for eksempel en guitar eller et klaver og manipulere lyden direkte med computerkode. Det kan man ikke i dag fordi RP ikke har lydindgang,” slutter Carrie Anne Philbin.
Læs også:
Leave a Reply